21. juni 2022 vedtog Europa-Parlamentet en foreløbig aftale om et Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). 

Direktivet kommer til at gælde for store og børsnoterede virksomheder og kræver, at den enkelte virksomhed fører et målbart regnskab med sin bæredygtighedsindsats. Formålet er at bygge et skelet til at sammenligne de faktiske forhold i virksomhederne, så man kan skabe en mere bæredygtig adfærd i fremtiden.

Danske virksomheder i regnskabsklasse C og D har hidtil været omfattet af kravene om ikke-finansiel rapportering i årsregnskabsloven. Kort fortalt er CSRD en udvidelse af disse krav.

Kommissionen arbejder fortsat på en standard for bæredygtighedsrapportering, der udspecificerer de emner, der er beskrevet i boksen nedenfor.

Direktivet forventes at træde i kraft fra regnskabsåret 2024 med en trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder som bliver omfattet. SMV'erne bliver sandsynligvis omfattet af direktivet fra 2026, men kan dog undlade at rapportere indtil 2028.

CSR og ESG

CSR har været et udbredt fænomen på danske virksomheder i mange år. CSR dækkede virksomhedens samfundsmæssige ansvar i bred forstand og gav virksomhederne stor valgfrihed i, hvilket samfundsansvar man ønskede at tage, og hvordan man tog det.

For fremtiden bliver det mere relevant at kende til nøgleredskabet ESG, som er en indsnævring af, hvad en CSR-indsats indeholder. ESG introducerer målbare parametre for bæredygtighed og giver derfor virksomheder mulighed for at vurdere og sammenligne indsatser. Populært sagt er ESG et redskab til at analysere og praktisere samfundsmæssigt ansvar.

LÆG EN STRATEGI I BESTYRELSEN

Det er en opgave for bestyrelsen at drøfte, hvilken strategisk approach virksomheden skal vælge med hensyn til bæredygtighed.

1)    Negligér og ignorér
Man kan lægge den strategi for virksomheden, at den skal undlade at håndtere bæredygtighed mere end allerhøjst nødvendigt. Her vil man typisk gøre det til en regnskabsopgave at rapportere ESG. Ellers vil man producere og markedsføre sit produkt på samme måde som hidtil.

2)    Afsondret ESG-strategi
Der er eksempler på virksomheder, der gerne vil arbejde med ESG, men ikke evner at gøre det altomfavnende. Her vil man typisk oprette en afdeling, der arbejder med ESG sideløbende med virksomhedens øvrige aktiviteter. En sådan afdeling kan udarbejde forslag til initiativer, velgørenhed, adfærd i kantinen osv. I denne strategi holder man imidlertid fortsat ESG adskilt fra den rene kerneforretning. Man forsøger ikke at udvikle nye produkter eller produktionsmetoder, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser.

3)    Inkorporeret ESG-strategi
En række af de allerstørste virksomheder i Danmark har allerede indopereret ESG i virksomhedens centrale strategi. Dermed er ESG ikke noget, der er parkeret i en enkelt afdeling, men noget, som virksomheden har på rygraden i alle afdelinger. I stedet for at sætte finansielle mål, forpligter virksomheden sig på en række klimamål, som er baseret på videnskab. Der findes sågar eksempler på, at ledelsens bonus fastsættes i henhold til CO2-udledning. Her vil man også investere i at udvikle nye produkter og uddanne samtlige ledere i at praktisere bæredygtighed i hverdagen.