OK - Historie:
OK2010
22. februar 2010 indgår CO-industri og DI – Organisation for erhvervslivet nye to-årige overenskomster for omkring 240.000 ansatte på omkring 6100 virksomheder.
Industriens ansatte får bedre helbredskontrol, et nyt ligestillingsnævn, to ugers ekstra øremærket forældreorlov samt en ny fratrædelsesgodtgørelse skrevet ind i deres nye overenskomster.
Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol med højst 2 års mellemrum, der skal sættes gang i en oplysningskampagne om natarbejde, og der skal forskes i langtidseffekterne på helbredet hos natarbejdere.
Som noget helt nyt kan skifteholdsarbejdere – såfremt der er lokal enighed, aftale, at op til 40 procent af deres genetillæg kan opspares på deres Fritvalg Lønkonto og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage.
I forbindelse med afskedigelser indføres der pr. 1. maj en fratrædelsesgodtgørelse. Den udgør forskellen mellem dagpenge og lønnen med fradrag af 15 procent. Denne godtgørelse udbetales for en måned efter 3 års ansættelse, efter 6 års ansættelse udbetales dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter 8 år tredobbelt fratrædelsesgodtgørelse.
Ligelønsloven indarbejdes i overenskomsterne, og der etableres et Ligelønsnævn, som tager stilling til sager om fortolkning og forståelse samt brud på overenskomsternes ligelønsbestemmelser.
Samtidig øremærkes yderligere to ugers forældreorlov til industriens ansatte med en uge til manden og en uge til kvinden.
Til funktionærerne er der som noget særligt en ekstra halv fridag, så de kan holde en fuld betalt fridag Grundlovsdag.
Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til pension efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9 måneder.
Industriens mindsteløn på 103,15 kroner stiger med 1,10 kroner i overenskomstens første år og med 1,75 kroner i overenskomstens andet år.
Hovedelementerne i en ny aftale mellem CO-industri og DI om en ny toårig overenskomst gældende fra 1. marts 2010 til 1. marts 2012
• I forbindelse med afskedigelser indføres der pr. 1. maj 2010 fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen udgør forskellen mellem dagpenge og lønnen med fradrag af 15 procent. Denne godtgørelsen udbetales for en måned efter 3 års ansættelse, efter 6 års ansættelse udbetales dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter 8 år tredobbelt fratrædelsesgodtgørelse.
• Varsling af feriefridage ændres således, at feriefridage ikke kan varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra arbejdsgiverens side.
• Mindstebetaling, der i dag udgør 103,15 kr., forhøjes pr. 1. marts 2010 med kr. 1,10, og pr 1. marts 2011 med kr. 1,75.
• Genetillæg reguleres med på 1,5 pct. pr. 1 marts 2010 og med 2 pct. pr 1. marts 2011.
• Lærlinge– og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2010 med 2 pct. og pr. 1. marts 2011 med 2,5 pct.
• Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsord-ninger, vil fremover have krav på invalidepension, invalidesum, forsikring ved kritisk sygdom og død.
• Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til pension efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9 måneder.
• Pr. 1. marts 2011 udvides perioden med betalt forældreorlov med 1 uge til moderen og 1 uge til faderen.
• Genetillæg i forbindelse med natarbejde kan konverteres til fridage.
• Medarbejdere beskæftiget på natarbejde skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder på natarbejde og herefter regelmæssigt med et tidsrum på højest 2 år.
• Grundlovsdag er fremover en fridag for funktionærer i lighed med, hvad der hidtil har været gældende for timelønnede.
• Parterne er enige om at nedsætte et Ligelønsnævn til behandling af klager over brud på love og regler om ligeløn.
OK 2007:
25. februar indgår CO og DI nye tre-årige overenskomster for industrien. De omfatter 240.000 timelønnede og funktionærer i 6.100 virksomheder.
Hovedpunkterne:
• Industriens ansatte får en Fritvalgs Lønkonto. Her får de mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie- og fridage, men de kan også vælge at bruge pengene til pension eller videreføre dem til næste år. Virksomhederne indbetaler 1. maj 0,5 pct. af den ferieberettigede løn på kontoen til hver enkelt medarbejder. Det forhøjes 1. maj 2008 til 0,75 pct. og 1. maj 2009 til 1,0 procent.
• Der øremærkes tre ugers forældreorlov til mænd. Industrien har allerede seks ugers betalt forældreorlov i forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og dertil lægges tre ekstra uger, som reserveres til faderen. Fremover reserveres tre uger lønnet orlov til kvinderne, tre ugers til mændene og tre uger til deling mellem far eller mor. Hvis far eller mor ikke benytter sig af de personlige tre uger, falder de bort. Betalingen for de ni ugers forældreorlov svarer til den normale løn, dog maks. 135 kr. pr. time eller en månedsløn på 21.645 kroner.
• Industriansatte med minimum 9 måneders anciennitet får fra 2009 ret til to ugers betalt, selvvalgt uddannelse – oven i det, de allerede har. Fra 1. april 2008 skal arbejdsgiverne indbetale 260 kroner pr. medarbejder til Industriens Kompetenceudviklingsfond og fra 1. april 2009 520 kroner. Alle ansatte under industriens overenskomster kan søge tilskud fra fonden og pengene uddeles fra 1. januar 2009.
• Kvinder på barselsdagpenge får udlignet en del af deres pensionsefterslæb, der opstår fordi der ikke indbetales til deres pensionsordning, mens de får barselsdagpenge.
• Tillidsrepræsentanterne styrkes. De får fremover et fast vederlag. Kompensationen skal dække den fritid, tillidsrepræsentanterne bruger på deres faglige arbejde. Der udbetales mellem 8.000 og 30.000 kr. efter valggrundlaget for tillidsrepræsentanten. Pengene tages fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond.
Det slås desuden fast, at det alene er tillidsrepræsentanter, der kan indgå og opsige lokalaftaler på en virksomhed. Det er desuden aftalt, at CO og DI i fællesskab skal køre en hvervekampagne for at skaffe flere tillidsrepræsentanter. Hvor der ikke er tillidsrepræsentant bliver det muligt at vælge en talsrepræsentant.
Endelig sikres nyvalgte tillidsrepræsentanter 2x2 dages TekSam-kursus om virksomhedernes økonomiske og konkurrencemæssige vilkår og om betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø.
• Det enkelte medlem af et CO-forbund får ret til at tilkalde en repræsentant fra den lokale fagforening til at yde bistand ved problemer på arbejdspladsen.
• Ansatte på skiftehold skal fremover som hovedregel varsles med 5x24 timer ved holdskifte. Samtidig sættes gang i et udvalgsarbejde om skiftende arbejdstider. Man skal se på de helbredsmæssige konsekvenser af at arbejde på skiftehold samt fast aften- og nattehold.
• Elev-, lærlinge- og praktikant-satserne i overenskomsterne hæves med gennemsnitlig 3,5 procent pr. år.
• Satserne for holddrift hæves med 1,50 kr. hvert år. Satser for forskudt tid forhøjes med 0,75 hvert år. Øvrige satser for forskudt tid og holddrift stiger 0,95 kr. hvert år og satsene for overarbejde med 3 procent hvert år.
• Der laves en kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere.
• Der laves et udvalgsarbejde omkring seniorpolitik.
• Pensionsbidraget hæves 1. juli 2008 med sammenlagt 0,3 procent og 1. juli med 0,9 procent. Dermed når det samlede pensionsbidrag op på mindst 12 procent.
• Mindstebetalingen hæves med i alt otte kroner. Fra 95,15 til 98,15 pr. 1. marts 2007, til 100,65 kr. fra 1. marts 2008 og til 103,15 kroner 1. marts 2009. For arbejdere under 18 hæves mindstebetalingen fra 54,80 til 56,50 pr. 1. marts 2007, til 57,95 i 2008 og til 59,40 kr. fra 1. marts 2009.
2004:
1. februar 2004 indgår DI og CO-industri ny treårig overenskomst. Aftalen omfatter direkte 220.000 ansatte funktionærer og timelønnede i DI’s medlemsvirksomheder.
Hovedelementerne i aftalen er en forhøjelse af pensionsbidraget for både arbejdere og funktionæ-rer fra 9 pct. til 10,8 pct., en udvidelse af perioden med fuld løn under barsel, fuld løn i de sidste fire uger af graviditeten, forbedring af løn under sygdom, løn til forældre under barns indlæggelse på hospital, forhøjelse af betalingen for søgnehelligdage, regulering af mindstebetalingerne og genetillæg samt en række bestemmelser, der øger muligheden for, at der i virksomhederne kan aftales en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Endelig er parterne blevet enige om en række bestemmelser, der skal forhindre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser (konfliktsløs-ningsmøder). Parterne vurderer, at aftalen over de tre år vil koste arbejdsgiverne i underkanten af tre pct. i øgede lønomkostninger, hertil kommer resultaterne af de årlige lokale lønforhandlinger på virksomhederne.
Hovedelementerne i overenskomsten
* Pensionsbidraget forhøjes:
| Timelønnede |
Arbejdsgiverbidrag |
Lønmodtagerbidrag |
| 1. juli 2005 |
0,6 pct. |
0,3 pct. |
| 1. juli 2006 |
0,6 pct. |
0,3 pct. |
| |
|
|
| Funktionærer |
Arbejdsgiverbidrag |
Lønmodtagerbidrag |
| 1. juli 2004 |
0,6 pct. |
0,3 pct. |
| 1. juli 2005 |
0,6 pct. |
0,3 pct. |
| 1. juli 2006 |
0,6 pct. |
0,3 pct. |
• Søgnehelligdagsbetalingen for timelønnede hæves pr. 1. januar 2004 fra 3,5 pct. til 4,0 pct. og fremover omfattes den 24. december af søgnehelligdagsbetalingen.
• Løn under barsel udvides pr. 1. juli 2004 fra 14 uger til 20 uger. De sidste 6 uger dog max. kr. 125 pr. time.
• Pr. 1. juli 2004 ydes der løn i 4 ugers graviditetsorlov.
• Løn under sygdom udvides pr. 1. juli 2004 fra fem uger til ni uger.
• Løn under forældres indlæggelse på hospital sammen med deres syge børn i op til en uge med virkning fra 1. juli 2004.
• For afskedigede medarbejdere med mindst tre års anciennitet betaler arbejdsgiveren for to ugers efteruddannelse.
• Mindstebetaling, der i dag udgør 88,40 kr., forhøjes med kr. 2,25 hver den 1. marts 2004, 2005, 2006.
• Genetillæg reguleres med gennemsnitlig 3 pct. hvert af de tre overenskomstår.
• Lærlinge- og elevsatserne reguleres i gennemsnit med 4,5 pct. pr. år.
• Der indføres en række bestemmelser, der øger muligheden for varierende ugentlig arbejdstid, hvor de lokale parter fastlægger rammerne for aftaler med de enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere.
• Der indføres mulighed for at fravige en række af overenskomstens bestemmelser ved lokale aftaler mellem tillidsrepræsentanten og virksomheden.
• Der indføres en række bestemmelser, der skal forhindre arbejdsuro i at bryde ud, samtidig er det aftalt, at i tilfælde af, at overenskomststridige arbejdsnedlæggelser fører til produktion•stab, der skal indhentes ved overarbejde, skal dette ske uden overarbejdstillæg.
• Hvis der i overenskomstperioden ændres i lovgivningen, der væsentligt forringer medarbejdernes dagpenge i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordeling, eller der gennemføres lovgivning vedrørende arbejdsgivernes omkostninger i forbindelse med barsel, herunder en central barselsfond, træder parterne sammen for at finde en løsning. Hvis der ikke kan findes en løsning suspenderes overenskomstens bestemmelser om disse forhold.
OK 2000:
4-årig overenskomst
CO og DI indgår i efteråret 1999 en ”køreplan”, der sigter mod en forhandlingsløsning inden 10. februar 2000. Efter analysearbejde indledes forhandlingerne 4. januar 2000. Efter to ugers arbejde i ni forhandlingsudvalg afsluttes forhandlingerne 22. januar med en fireårig OK.
Hovedpunkterne i aftalen:
Gennemførelse af den 6. ferieuge i form af 5 feriefridage: Den hidtidige ene feriefridag og 3 børnefridage erstattes af 5 feriefridage til alle med mindst 9 måneders anciennitet – 1. januar 2000 – 1. maj 2001 har medarbejderne ret til 3 børnefridage og 1 feriefridag. Fra 2. maj 2001 er der ret til 4 feriefridage og fra 2. maj 2003 til 5 feriefridage.
Juleaftensdag er fortsat betalt fridag.
Pensionsbidraget sættes op med i alt 3,7 procent for både timelønnede og funktionærer – 1 pct. 1. juli 2000, 0,3 pct. 1. juli 2001, 1,2 procent 1. juli 2002 og 1,2 pct. 1. juli 2003. Den samlede pensionsbetaling udgør herefter pr. 1. juli 2003 9,0 procent for timelønnede og 8,1 pct. for funktionærer.
Satserne for barsel forhøjes: Løn under de første 14 ugers barsel og 2 ugers fædreorlov forhøjes 1. maj 2000 fra 115 til 120 kr. (max-beløb). Fra 1. maj 2003 ydes fuld løn. For funktionærer forhøjes den maksimale månedsløn ved barsel og fædreorlov fra 1. maj 2000 fra 18.438 til 19.240 kr., fra 1. maj 2003 til fuld løn.
Løn under sygdom udvides pr. 1. juli 2000 fra 4 til 5 uger.
Løn ved barns første sygedag ændres pr. 1. juli 2001 til fuld løn.
Mindstebetaling for voksne arbejdere på 80,40 kr. i timen forhøjes med 2 kr. hver den 1. marts 2000, 2001 og 2002 til i alt 86,40. For ungarbejdere under 18 år med 3 x 1,25 kr. fra 45,60 til 49,35 kr. Mindstebetalingen for lærlinge og elever forhøjes med 5 procent 1. marts 2000 og med 4 pct. 1. marts 2001 og 1. marts 2002. Genetillæg m.v. forhøjes med 5 pct. i 2000 og 2 pct. i 2002.
Der aftales en genforhandling af satserne for mindstebetaling, genetillæg og for lærlinge- og elevlønninger i januar 2003 gældende for OK-periodens 4. år.
Det aftales, at den normale arbejdstid kan placeres i tidsrummet fra kl. 6.00 morgen til kl. 18.00 aften, uden at der skal betales genetillæg. Samtidig indføres mulighed for, at arbejdstiden kan fastsættes enten på uge-, måneds- eller årsbasis. Lokal enighed er fortsat forudsætning for varierende ugentlig arbejdstid.
Der åbnes op for forsøgsordninger, så overenskomstens bestemmelser kan fraviges, hvis der er enighed på den enkelte virksomhed og aftalen kan godkendes af overenskomstparterne.
OK 1998:
2-årig overenskomst
Forligsmandens mæglingsforslag med aftalen mellem DI og CO blev stemt ned ved urafstemning med en rekordhøj deltagelse. 41,8 procent af de stemmeberettigede i industrien stemte ja, mens 57,9 procent stemte nej. Det udløste 11 dages storkonflikt og et regeringsindgreb, der gav lettelser i arbejdsgivernes sygedagpengebetaling, skar 0,4 procent af de aftalte stigninger i pensionsbidrag og indførte de nye begreber børnefamiliefridage og feriefridage.
Den normale arbejdstid skal lægges mellem kl. 6 og 18. Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer ved almindeligt dagarbejde, på skifteholdenes daghold og ved arbejde på forskudt tid.
Stk. 2 Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige arbejdere eller grupper af arbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.
Arbejdstid for skiftehold på 2. og 3. skift nedsættes fra 35 til 34 timer.
Juleaftensdag bliver betalt fridag.
Ansatte med uafbrudt beskæftigelse i en virksomhed i mindst 9 måneder har ret til 1 feriefridag hvert år. Der ydes betaling som ved sygdom.
Ansatte med uafbrudt beskæftigelse i virksomheden i mindst 6 måneder og som for et eller flere børn har ret til at holde barns første sygedag har ret til 2 dages frihed i 1998 og fra 1999 til 3 dages frihed.
Mindstelønnen sættes op med to gange 2 kr. til i alt 80,40 kr. pr. time.
Barselslønnen sættes op fra 95 til 115 kr. for timelønnede, for funktionærer fra 15.232 til 18.438 kr. pr. måned.
Genetillæg forhøjes med 8,5 procent.
Lærlinge-, elev- og praktikantlønninger sættes op med op til 18 procent.
Aftale om distance/hjemmearbejde.
Flere penge til uddannelser i industrien.
Pensionsbidraget forhøjes til i alt 5,3 procent, for funktionærer 4,4.
OK 1995:
3-årig overenskomst
Varierende ugentlig arbejdstid:
Overenskomstens § 9, stk. 2 udgår og erstattes af ny stk. 2:
a. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige arbejdere eller grupper af arbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 6 måneders periode.
b. Forudsætningen for varierende ugentlige arbejdstider er, at disse fastlægges for indtil 12 måneder ad gangen.
Timer ud over 37 pr. uge kan afvikles som hele fridage efter lokal forhandling uden at disse er fastlagt i arbejdstidsplanen, dog inden for den aftalte periode, jf. punkt a. Der kan aftales en lønmæssig opsparing til anvendelse ved de pågældende fritimer.
c. Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gennemsnittet kan der for en periode etableres lønudjævning.
d. Overarbejde eller forskudt tid i forbindelse med den aftalte fastlagte varierende daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens §§ 12 og 13.
e. Organisationerne er indforstået med, at manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne.
f. Sådanne aftaler kan opsiges med 2 måneders varsel til en periodes udløb i henhold til § 8.
g. Igangværende aftaler jf. § 9. stk. 3 i 1993-overenskomsten bortfalder ved aftalens udløb, dog senest til den 1. januar 1996.
Arbejdsgiverbestemt 40 timers uge:
Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at overenskomstens § 9 stk. 3 udgår.
ATP forhøjes til 15 procent.
Arbejdstidens overholdelse:
Ændring af § 11.
Parterne er enige om, at § 11, stk. 1 og 2 ændres til:
§ 11 – inden for den på virksomheden gældende arbejdstid skal værktøjer, maskiner m.v. udnyttes fuldt ud.
Arbejdsgiveren kan føre kontrol med arbejdstidens overholdelse.
Holddriftsaftalen:
Skifteholdsarbejde indarbejdes i arbejdstidsreglerne.
Betaling for udearbejde (uændret)
Sygeløn:
Arbejdsgiveren yder sygeløn indtil 4 uger fra første hele fraværsdag.
Barselsorlov i industrien:
Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 1997.
Anciennitetsregler/opsigelsesvarsler:
Der indføres bestemmelse i overenskomstens § 25 stk. 6 nr. 2 a om, at arbejdere, der har været beskæftiget på samme virksomhed i 6 måneder, ved arbejdsgiverens opsigelse har krav på et opsigelsesvarsel på 14 dage.
Efter- og videreuddannelse:
Når en medarbejder efter virksomhedens beslutning deltager i kurser, hvortil ydes løntabsgodtgørelse, får medarbejderen sin normale løn uden tillæg.
Vikarbureauer:
Protokollat med i Industriens Organisationsaftaler.
Funktionæroverenskomsten:
Funktionæroverenskomsten omfatter medlemmerne af Teknisk Landsforbund og HK-Industri, som nu har fået funktionæroverenskomst inden for industriens område.
OK 1993:
1. En samling af fem overenskomster i én.
2. Fuld løn under sygdom de første 14 dage af sygdomsperioden.
3. Der nedsættes et arbejdstidsudvalg, som skal forsøge at forberede Industrioverenskomstens arbejdstidsafsnit således, at det dækker alle former for arbejdstid – herunder arbejdstid i holddrift.
4. Nedsættelse af et egentligt beskæftigelsesudvalg til at følge og forstærke indsatsen for at skabe nye arbejdspladser via konkrete initiativer.
5. Forhøjelse af diverse satser.
OK 1991:
1. Den 4-årige overenskomstperiode erstattes med en 2-årig.
2. Lønstyringsbestemmelsen i overenskomsten bortfalder.
3. Etablering af en arbejdsmarkedspension 1. januar 1993.
4. Mindstebetalingssatserne forhøjes.
5. Tillidsmandens indflydelse styrkes.
6. Ret til en uges frihed pr. år til relevant uddannelse.
7. Ved tilskadekomst på arbejdspladsen er arbejdsgiveren pligtig til at betale indtil 2 ugers løn.
8. Overenskomsten indfører regler om weekend-arbejde, såfremt begge parter er interesseret heri.
9. Samtlige satser forhøjes med 6 procent 1. marts 1991.
OK 1987:
4-årig overenskomst
1. En arbejdstidsnedsættelse med 2 timer frem til 1990 til 37 timer.
2. Der ydes lønkompensation for arbejdstidsnedsættelsen med 186 øre pr. time.
3. Mindstebetalingen forhøjes 1. marts 1987.
4. Overenskomstens præambel bibeholdes uændret med ret til én årlig lønforhandling.
5. Alle overenskomstens tillægssatser forhøjes med ca. 20 procent 1. marts 1987.
6. Der aftales midtvejsforhandlinger 1. marts 1989.
7. Afdelingsformanden får ret til at drøfte forholdene med ledelsen på den enkelte virksomhed.
8. Aftale om betaling af værnefodtøj.
9. Forbedring af tillidsmandsbestemmelserne.
OK 1985:
Konflikt og regeringsindgreb:
Storkonflikten trådte i kraft mandag den 24. marts 1985. Den resulterede i et regeringsindgreb med lov om forlængelse af de kollektive overenskomster lørdag den 29. marts 1985, hvor regeringen sammen med de radikale dikterede, at lønstigninger i 1. overenskomstår ikke kunne andrage mere end 2 procent og i 2. overenskomstår 1 1⁄2 procent.
OK 1983:
1. Alle satser forhøjes.
2. Der etableres en ny uddannelsesfond i ”jernet” med bidrag fra arbejdsgiverne på 5 øre pr. ar-bejdstime (ca. 10 mill. kr. på årsbasis).
3. Arbejdsgiverbidraget til LO/DA-uddannelsesfonden fordobles til 10 øre pr. arbejdstime. Heraf tilfalder de 8 øre LO-området, 2 øre DA.
4. Der indføres i overenskomstens tidlønsparagraf et tidsbegrænset protokollat, som – ud fra hensyn til beskæftigelse og produktivitet – giver/bekræfter arbejdsgivernes mulighed for styring af lønudviklingen i den enkelte virksomhed.
OK 1981:
1. Et generelt timelønstillæg pr. 1. marts 1981 på 90 øre og et akkordlønstillæg på 40 øre.
2. Afskaffelse af garantibetalingen på 3635 øre og fastsættelse af ny mindstebetaling 1. marts 1981 på 3890 øre.
3. Forhøjelse af søgnehelligdagsbetalingen med 1⁄2 procent.
4. Forhøjelse af lærlingelønningerne og ungarbejdernes mindstebetaling samt forhøjelse af tillægsbetalinger.
5. Frihed til pasning på 1. sygedag af børn under 14 år.
6. Frihed til deltagelse i efteruddannelse.
7. Kun adgang til 8 (hidtil 10) timers afspadseringsfrit overarbejde om måneden.
8. Nyt opsigelsesvarsel: For 50-årige og derover med 9 års anciennitet – 90 dage.
10. Forbedringer i tillidsmandsbeskyttelsen.
11. Der nedsættes udvalg til forberedelse af en teknologiaftale med beskyttelse mod fx afsked på grund af ny teknologi.
OK 1979:
Regeringsindgreb:
1. Forlængelse af de kollektive overenskomster indtil 1. marts 1981 med de ændringer, om hvilke der inden lovens ikrafttræden var enighed mellem parterne.
2. Garantibetalingen forhøjes.
3. En fælles beløbsramme på 225 millioner kroner, der fortrinsvis skal komme de lavtlønnede til gode samt anvendes til afhjælpning af opståede uligheder.
Ændringer i Ferieloven således at feriegodtgørelsen fra 1. september 1979 forhøjes fra 10 til 12 1⁄2 procent og at optjeningen af ferie forøges med en halv dag pr. måneds beskæftigelse, ligeledes fra dette tidspunkt.
Det indebærer, at i ferieåret 1. april 1981 til 31. marts 1982 forhøjes ferien med 1 uge til 5 ugers ferie ved fuld beskæftigelse i kalenderåret 1980 (optjeningsåret).
OK 1977:
Feriegodtgørelsen forhøjes til 10 procent.
Der fastsættes en garanteret mindstelønsudbetaling på 29,00 kr. pr. time på tidløn.
Opsigelsesvarslerne forbedres.
Der sikres overenskomstmæssig ret til at rejse klager vedr. miljøanliggender og få dem organisationsmæssigt behandlet.
Satserne forhøjes.
OK 1975:
Regeringsindgreb:
Regeringen vedtog 7 love, der udgjorde den indkomstpolitiske løsning:
1. Overenskomstloven, der forlænger de kollektive overenskomster. Den automatiske dyrtidsregule-ring opretholdes. Kompensationstillægget for arbejdstidsforkortelsen forhøjes med 35 øre. Satserne forhøjes.
2. Lov om tjenestemandslønninger, hvor den procentvise dyrtidsregulering opgives, så der fremtidig dyrtidsreguleres med et fast ørebeløb.
3. Lov om avancestop.
4. Lov om begrænsning af udbytter og vederlag.
5. Lov om 0-stilling af pristallet.
6. Lov om pengeinstitutternes rentemarginal.
7. Ændring i pensionsloven og regulering af grundpensioner og tillæg.
OK 1973:
Konflikt:
Konflikten brød ud 21. marts og først 10. april blev arbejdet genoptaget efter at Forligsmanden var kommet med et nyt forligsforslag.
Der gennemføres ligeløn for mænd og kvinder med omgående virkning. Det vil sige, at de særlige kvindelønsatser forsvinder. Ligelønsspørgsmålet skal være løst inden 1. juli 1973.
40 timers uge fra 1. december 1974. Lønkompensationen fastsættes til 75 øre i timen.
Arbejdstiden på 2. og 3. skiftehold nedsættes til 38 timer om ugen.
”Jernets” tillidsmandsbestemmelser forbedres, så det fremtidigt bliver umuligt for en arbejdsgiver at bortvise en tillidsmand.
”Jernets” arbejdere får forbedrede opsigelsesregler. For arbejdere over 50 år og med 15 års ancien•nitet: 90 dages varsel.
Alle satser i Fælles Værkstedsregler forhøjes gennemsnitligt med 30-35 procent.
OK 1971:
Forhøjelse af alle lønsatser.
Arbejdstid for holddriftsarbejde på 2. og 3. hold nedsættes fra 41 1/4 time til 40 timer pr. uge.
Retten til ferie erhverves i et kalenderår (optjeningsåret), og ferien skal holdes i løbet af det følgende år.
Ferien forlænges fra 3 uger til 3 uger + 3 dage.
Feriegodtgørelsen forhøjes fra 7 til 9 1⁄2 procent.
Ligeløn for mænd og kvinder.
Hovedorganisationerne er enige om at søge ligelønsproblemet løst, hvor dette ikke allerede er sket. Ved ligeløn forstås, at der for arbejde af samme værdi uafhængigt af køn betales samme løn.
Politiske/faglige milepæle:
1995 14 ugers barselsorlov
1993 Arbejdsmarkedspension
1992 CO-industri stiftes - tidl. Centralorganisationen af Metalarbejdere
1980 Lønmodtagernes Dyrtidsfond
1978 Lov om ligebehandling
1976 Lov om ligeløn
1975 Arbejdsmiljøloven
1973 Danmark medlem af EF/EU
1973 Lov om arbejdsretten
1964 Arbejdsmarkedets tillægspension, ATP
1966 Sygelønsordningen
1956 Folkepension
1947 Første SU-aftale
1938 Funktionærloven
1938 Ferieloven
1924 1. socialdemokratiske regering
1920 8 timers arbejdsdag
1912 Centralorganisationen af Metalarbejdere, nu CO-industri stiftes
1901 Systemskiftet
1899 Septemberforliget
1878 Socialdemokratisk Forbund
1873 Første overenskomst
1870 Første fagforeninger oprettes
1849 Politisk demokrati (Grundloven)