Blandede resultater for de lokale lønforhandlinger i industrien

De lokale lønforhandlinger er så småt ved at komme i gang på de danske industriarbejdspladser. Normalt ligger forhandlingerne omkring marts, men i år har mange arbejdspladser udskudt forhandlingerne, mens de afventede de nye overenskomster.

Det betyder blandt andet, at 3F ved udgangen af maj kun havde modtaget ti resultater fra arbejdspladser, der var nået til enighed om lønstigninger.

Tal fra DI – Organisation for erhvervslivet, viser, at 15 procent af de lokale lønforhandlinger på DI’s område er afsluttet – heraf er de 40 procent endt med en lønstigning på nul kroner for de timelønnede, mens godt 30 procent af funktionærernes forhandlinger er endt i en nulløsning på det tidspunkt.

En foreløbig opgørelse fra Dansk Metal fra maj tyder dog på, at de lokale lønforhandlinger resulterer i flere lønstigninger end nulløsninger for metalarbejderne i år. Metalarbejderne har nemlig forhandlet sig frem til lønstigninger på 2,2 procent i gennemsnit på de 109 virksomheder, der var færdige i maj.

Lønstigninger med tilbagevirkende kraft på Grundfos

Cirka 2.100 nuværende og tidligere medarbejderne på Grundfos i Bjerringbro kan se frem til en lønstigning med tilbagevirkende kraft. En faglig voldgift har nemlig netop fastslået, at deres løn skal hæves med 5,24 kroner i timen fra 1. marts 2009.

Ved de lokale lønforhandlinger i 2009 var der dyb uenighed om, hvor meget medarbejdernes skulle have i lønstigning. På virksomheden bruger man lønstatistikken i regionen som udgangspunkt for lønniveauet, og da forhandlingerne i foråret 2009 gik i gang viste tallene, at lønningerne i området i gennemsnit var steget med knap seks kroner i timen.

I mellemtiden havde krisen indfundet sig, og ledelsen mente ikke, at der var råd til så store lønstigninger. Derfor skulle den gældende lønaftale suspenderes, og til deres store utilfredshed blev medarbejderne i første omgang spist af med et rundt nul i lønstigning. Lige indtil for ganske nyligt, hvor voldgiftsretten altså fastslog, at ledelsen ikke kunne frasige sig den gældende lønaftale.