Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

TekSam Årsdag 2019

ODENSE: Fremtidens industriarbejdsplads og kravene til kompetenceudvikling er i fokus på TekSams årsdag 2019.

De kommende år vil med sikkerhed blive præget af omfattende forandringer – teknologisk, organisatorisk, kulturelt og markedsmæssigt. Derfor skal vi tænke nyt om læring, uddannelse og samarbejde om forandringer for at sikre de kompetencer, der sikrer virksomhedernes konkurrencekraft samt medarbejdernes tryghed og trivsel. 

På TekSam Årsdag 2019 stiller vi skarpt på fremtidens industriarbejdsplads og kravene til kompetenceudvikling, som udviklingen indebærer. Til at inspirere dialogen i samarbejdsudvalget har vi inviteret førende eksperter og praktikere, som hver især giver deres bud på, hvordan vi optimerer arbejdet med at udnytte mulighederne og håndtere udfordringerne i det 21. århundrede.

Se programmet her

01
oktober 2019 8:30 - 16:00
Tilmeldingsfrist: 24. september 2019
Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Tilmeld dig her

Deltagelse på årsdagen er gratis. Grundet tidligere års store interesse for at deltage vil de 800 pladser blive besat efter princippet ”først til mølle”. Tilmeldingen er bindende. Hele jeres SU er velkommen til at deltage. Hvis kun enkelte SU-medlemmer deltager, er det vigtigt, at såvel ledelse som medarbejdere er repræsenteret. (Tilmelding foregår via DI's hjemmeside)