Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Arbejdsmarkedspensionen giver råd til lidt sjov

Søren Lynggaard har haft penge i Industriens Pension siden starten i 1993. Nu er det de penge, der skal sikre, at der også er råd til rejser og andet sjov som pensionist.

Søren Lynggaard er 74 år og kunne egentlig være gået på pension for mange år siden, men et godt helbred og et godt job har holdt ham på arbejdsmarkedet. Nu skal arbejdspladsen Polar Seals i Espergærde lukke, og den 14. marts 2018 tager han hul på sin pensionisttilværelse.

Han er glad for, at overenskomstforhandlingerne i 1991 resulterede i en aftale om en arbejdsmarkedspension fra 1993 til de ansatte i industrien. Den betyder, at han også har råd til at rejse og se verden som pensionist.

- Folkepensionen rækker jo kun lige til husleje, varme og andre faste udgifter. Derudover får jeg 3.000 kroner i arbejdsmarkedspension fra Industriens Pension efter skat. Og det er dem, som vi skal have lidt sjov for. Beløbet måtte selvfølgelig gerne have været højere, men nu var jeg 49 år, da ordningen startede. Det har betydning for udbetalingen. Det ville have været bedst at starte opsparingen helt tilbage i 60’erne, men bedre sent end aldrig. Og de unge vil mærke det rigtigt meget, siger han.

Han har været tillidsrepræsentant for Metalmedlemmerne på Polar Seals gennem 21 år og altid fulgt med i den faglige debat. Han husker trepartsforhandlingerne mellem Schlüter-regeringen og arbejdsmarkedets parter, der i 1987 resulterede i Fælleserklæringen om at indføre arbejdsmarkedspension på LO/DA-området. Arbejdsmarkedspensioner var på det tidspunkt et gode, som var forbeholdt offentligt ansatte og en række funktionærgrupper på det private arbejdsmarked.

- Det var noget, som var blevet drøftet i faglige kredse længe, så det er faktisk lidt pudsigt, at det var Schlüter og ikke Anker Jørgensen, der fik arbejdsmarkedspensionerne på dagsordenen. Dengang var det økonomiske skel i alderdommen meget stort mellem dem, der havde privat pension, og dem der ikke havde, fortæller han.

Samtidig var der en stigende erkendelse i blandt andet CO-industris ledelse af, at folkepensionen på langt sigt ikke ville være tilstrækkelig til at sikre medlemmerne en anstændig økonomi i seniortilværelsen.

TR imod

Ønsket om en pensionsordning var aldrig et medlemskrav til overenskomstforhandlerne, og blandt de ansatte i industrien var en stor del modstandere af ordningen, og de ville hellere have pengene her og nu. Alligevel blev arbejdsmarkedspensionen en realitet ved overenskomstforhandlingerne i 1991. 1. december 1992 blev Industriens Pension etableret og med januarlønnen i 1993 kunne de industriansatte se, at der var indbetalt 0,9 procent af lønnen til arbejdsmarkedspensionen. 0,6 procent fra arbejdsgiveren og 0,3 procent fra lønmodtageren.

- På min daværende arbejdsplads var tillidsrepræsentanten meget imod arbejdsmarkedspensionen. Han mente, at administrationsomkostningerne var alt for høje. Vi andre syntes, at det var fint og et skridt i den rigtige retning, husker Søren Lynggaard.

Hans fagforbund, Dansk Metal, havde også gennem længere tid forklaret sine medlemmer om behovet for opsparing til seniortilværelsen ud over folkepensionen og ATP.

- Efterhånden var vi godt klar over, at der skulle ske noget, og Dansk Metal var god til at forsvare ordningen. Når man ser, hvor flot Industriens Pension ligger på de forskellige lister, så bliver man da lidt stolt over at være med, siger han.

I dag oplever han ikke, at nogen stiller spørgsmål ved, om arbejdsmarkedspensionen er fornuftig eller ej.

- Der er en stiltiende accept af ordningen og enighed om, at det er godt for os alle og godt for samfundet, at vi selv sparer op til alderdommen, siger han.

Frit valg giver muligheder

Ved overenskomstforhandlingerne i 1994 steg pensionsbidraget markant til 2,1 procent, og de næste 14 år forsatte stigningen indtil 2009, hvor bidraget ramte de nuværende 12 procent.

- Jeg tror ikke, at nogen ville pippe, hvis det steg til 13 procent, men med fritvalgsordningen har man jo mulighed for at indbetale ekstra. Det er også lidt et psykologisk trick, at du giver fire procent, men får otte procent igen. Det er da en god handel, griner han.

I det daglige er pensionsopsparing ikke noget, som fylder meget blandt Søren Lynggaards kolleger.

- Men når vi taler om det, så er det jo kæmpestore tal, der er tale om. At nogen kan få en opsparing på 2,5 millioner er svært at forholde sig til, siger han.

Han er også meget glad for den forsikringsdel, der er indbygget i pensionen. Selv har han oplevet en bror og tre kolleger få udbetalt penge ved kritisk sygdom.

- Det tog kun få dage at få pengene overført, og de har givet stor tryghed i en usikker tid. De var jo utrygge ved økonomien, hvis de skulle blive afskediget. Det er der nu ingen, der er blevet på det grundlag her i virksomheden, hvor man har været meget langmodig, siger han.

Giver frihed

Selv har han oplevet, hvordan Industriens Pension fungerer i praksis, da han allerede for seks år siden begyndte at få udbetalt arbejdsmarkedspension. Hvert år har han fået mellem 40.000 og 50.000 kroner.

- Vi har brugt pengene til at rejse, mens vi stadig har energien og kræfterne til det. Så er der måske lidt mindre i den sidste ende, men jeg har virkelig fået glæde af min opsparing, og min kone og jeg har indrettet os sådan, at vi kan klare os med lidt, siger han.

For Søren Lynggaard betyder pengene fra arbejdsmarkedspensionen også, at han bevarer sin frihed som pensionist.

- Jeg behøver ikke stå med hatten i hånden hos kommunen og bede om hjælp. Jeg kan klare mig selv uden offentlig støtte, fastslår han.

I marts næste år tager han for alvor hul på seniortilværelsen. Så står den på gymnastik, svømning, god tid til opgaver i hus og have og ikke mindst mulighed for at rejse på skæve tidspunkter, hvor rejserne er billige.

Og han kan gå på pension med god samvittighed. For selv om han gav tillidsrepræsentantposten videre i januar i år, så har han hjulpet den nuværende tillidsrepræsentant med at sende alle kollegerne godt videre i nye job.

VIL DU VIDE MERE?