Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Du kan nå det endnu

Deadline for nominering til årets Samarbejdspris er tæt på.

Du kan lige nå at nominere din arbejdsplads til CO-industris Samarbejdspris 2016 inden sidste frist den 30. juni.

Samarbejdsprisen tildeles virksomheder, der har et ekstraordinært godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Det kan for eksempel være, hvis samarbejdsudvalget har bidraget til at øge virksomhedens produktivitet, har været med til at skabe nye arbejdspladser, eller hvis ledelse og medarbejdere har været gode til at håndtere kriser i virksomheden sammen.

Arbejdspladsen kan også komme i betragtning til prisen, hvis der er fokus på uddannelse, hvis medarbejderne har nem adgang til efteruddannelse, og der er en god dialog om både nutidens og fremtidens behov for kompetenceudvikling.

 

TR bestemmer

Et andet emne, der kan bringe din arbejdsplads i opløbsfeltet til Samarbejdsprisen er et godt og sikkert fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det kan for eksempel være, hvis samarbejdsudvalget har udarbejdet handleplaner for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og har ført dem ud i livet.

Og det er dig som tillidsrepræsentant, der sammen med dine kolleger, har mulighed for at pege på jeres arbejdsplads som et godt eksempel på, hvordan man i samarbejde kan løse forskelle udfordringer på arbejdspladsen. 

Sidste års vinder Nordic Waterproofing med hovedkvarter i Vejen fik blandt andet prisen, fordi arbejdspladsen har en høj social kapital skabt af udpræget tillid til hinanden i dagligdagen, et tæt samarbejde i samarbejdsudvalget og modet til at tænke anderledes ved at styrke samarbejdet på tværs i organisationen blandt andet gennem etableringen af en musikfestival.

Der uddeles en til to priser om året i oktober. 

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?