Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Historisk uddannelsesløft til industriens ansatte

De ansatte i industrien skal uddannes til fremtidens teknologiske krav. Industriens nye overenskomster giver derfor ufaglærte mulighed for at blive løftet til faglærte, og faglærte og funktionærer får mulighed for at uddanne sig videre.

Efter et døgns intense forhandlinger kunne topforhandlerne fra CO-industri og Dansk Industri søndag den 12. februar præsentere et overenskomstforlig, der blandt andet giver industriens ansatte et markant uddannelsesløft.

​Kravene til de ansattes kompetencer er stigende, i takt med at en betydelig del af den danske industri i disse år investerer massivt i automatisering og robotter, og med en aftale om at investere 200 millioner kroner i uddannelse vil industriens parter styrke både de ansattes kompetencer og konkurrenceevnen.

Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand i Dansk Metal, kalder aftalen et historisk løft, som skal flytte hele uddannelsesniveauet på de danske industriarbejdspladser.

- Det er vigtigt for os, at vi kan skabe nogle rammer for vores medlemmer, så de ikke er i overskud i løbet af fem til 10 år, når digitaliseringen og brugen af robotter for alvor kommer til at rulle frem. Det vil vi bruge 200 millioner kroner på de næste tre år, og det, tror jeg, kan være med til at løfte industriens ansatte, så de ikke behøver at gå og være nervøse for, om de har et job i fremtiden, siger Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand i Dansk Metal.

 

Uddannelse med fuld løndækning

Formålet med aftalen, som kaldes aftalt uddannelse, er at løfte ufaglærte til faglært niveau og give faglærte og funktionærer mulighed for at videreuddanne sig. For at gøre det så attraktivt som muligt er der 100 procent løndækning i modsætning til selvvalgt uddannelse, hvor der gives 85 procent lønkompensation.

70 procent af de 200 millioner kroner skal gå til de industriansatte, som i dag har mindst uddannelse. Det betyder, at det er muligt at få støtte til for eksempel ordblindeundervisning, forberedende voksenundervisning og almen voksenuddannelse. Det vil også være muligt at få 100 procent løndækning til erhvervsuddannelser for voksne og udvalgte AMU-kurser.

​30 procent af midlerne går til uddannelse på udvalgte moduler på akademi- og diplomuddannelser på videregående niveau.

Og med den fordeling vil midlerne kunne nå ud til mange ansatte i industrien, mener Mads Andersen, næstformand i CO-industri og formand for 3F Industrigruppen.

- Man skal huske, at det jo ikke kun handler om at løfte faglærte til videregående niveau med fire år lange uddannelser, men i allerhøjeste grad også om at løfte de ufaglærte, og man kan uddanne mange industrioperatører for de penge, siger han.

 

Uddannelsesplaner

For at få støtte til uddannelse skal uddannelsesaktiviteten være fastlagt i den uddannelsesplan, som er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen. Medarbejderen kan fortsat gøre brug af selvvalgt uddannelse i de år, hvor han ikke deltager i den aftalte uddannelse.

Inden en virksomhed kan aftale uddannelsesplaner med medarbejderne, skal der på virksomheden være lokal enighed om, at virksomheden kan søge om støtte til aftalt uddannelse. Aftalen skal indgås af uddannelsesudvalget, hvis virksomheden har et sådant. 

​Ellers er det samarbejdsudvalget, der skal indgå en aftale om aftalt uddannelse. Har virksomheden ikke et samarbejdsudvalg, er det tillidsrepræsentanten for den pågældende medarbejdergruppe og ledelsesrepræsentanten, der skal indgå aftale om uddannelse, og hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, så er det en talsrepræsentant for medarbejdergruppen, der sammen med en ledelsesrepræsentant skal indgå en aftale om aftalt uddannelse.

Også arbejdsgiverne i Dansk Industri er glade for, at industriens medarbejdere får bedre mulighed for at øge deres kompetencer.

- Det er vigtigt, fordi vores virksomheder er meget afhængige af, at vi har dygtige medarbejdere. Derfor er jeg glad for, at der er et betydeligt indhold i denne aftale, hvor det handler om at kunne dygtiggøre sig. For eksempel at kunne løfte sig fra ufaglært til faglært, siger Karsten Dybvad, direktør i Dansk Industri.

Claus Jensen erkender dog, at det kræver en høj grad af information for at få markedsført behovet for uddannelse.

- Det er klart, at vi som fagforening er nødt til at gå ind og tage et ansvar, når vi kan se, at der er brug for visse kompetencer i vores samfund og virksomheder i fremtiden. Så er det vores pligt at skabe de muligheder for vores medlemmer, der skal til, så de også har job om fem og om 10 år, fastslår han.

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.