Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Hold arbejdsglæden oppe under corona

NFA har samlet corona-erfaringer fra foråret og giver på en ny hjemmeside inspiration til, hvordan I kan bevare trivslen og undgå metaltræthed på din arbejdsplads under coronakrisen.

Fra den ene dag til den anden ændrede arbejdslivet sig for mange, da Danmark lukkede ned den 11. marts. Nogle blev sendt hjem for at arbejde, mens andre fortsatte med at arbejde under ekstraordinære omstændigheder med social distance, afspritning og fjernledelse.

For nogle har det været en øjenåbner for, hvordan arbejdslivet også kan være, for andre en tid med afsavn, ensomhed og bekymringer. Det viser de foreløbige resultater af et forskningsprojekt, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har arbejdet på siden begyndelsen af coronakrisen.

Forskerne har undersøgt, hvordan trivslen og arbejdsfællesskabet er blevet påvirket af coronakrisen. De har talt med 116 ledere og medarbejdere i private virksomheder, hvor flere er fra produktionsvirksomheder. Erfaringerne fra foråret er nu samlet på hjemmesiden coronatrivsel.dk sammen med en række konkrete redskaber og gode råd til, hvordan arbejdspladserne kan holde arbejdsglæden oppe gennem den ekstraordinære situation, som mange virksomheder fortsat står i. 

”Mange havde i foråret oplevelsen af, at man var i samme båd, at man stod over for en fælles opgave, som vi må hjælpe hinanden med. Men jeg synes godt, vi kan mærke, at der er ved at være en vis metaltræthed, for hvornår stopper det her? Det, vi gerne vil med hjemmesiden, er at skabe en lille vandpost i dette maraton, som vi er sendt ud på, og hvor ingen kender distancen. Et sted, hvor man lige kan holde ind og høre om andres situation, hvordan de har haft det, og få inspiration til, hvad arbejdsfællesskabet kan gøre, så de sammen kan løbe fem kilometer mere,” fortæller Malene Friis Andersen, som er projektleder for forskningsprojektet ”Mental sundhed og arbejdsfællesskabet under coronakrisen” og ph.d. og forsker ved NFA.

Derfor handler det nu om at genfinde kreativiteten og tage hånd om trivslen i stedet for bare at klemme ballerne sammen og håbe på, at det nok snart går over

TRIVSLEN ER TRUET

Forskningen viser, at de danske arbejdspladser var meget kreative i foråret. Der blev mødt ind til morgensang på græsplænen og leget ”Kender du typen” over Zoom. Men nu begynder det at knibe med entusiasmen, og det kan gå ud over trivslen på arbejdspladsen.

”Derfor handler det nu om at genfinde kreativiteten og tage hånd om trivslen i stedet for bare at klemme ballerne sammen og håbe på, at det nok snart går over,” forklarer Malene Friis Andersen.

På hjemmesiden kan både ledere og medarbejdere blandt andet finde både en printbar ønskeseddel, som kan bruges blandt medarbejderne til at kortlægge, hvad de lige præcis har brug for fra deres leder, en spørgeguide til det gode samarbejde mellem medarbejderne, og ”den sociale limstift” med inspiration til kollegakondition, online kulturklub og udendørs statusmøder.

Hent inspiration

Find inspiration til, hvordan I har holde fast i trivslen under coronakrisen og læs om, hvordan andre oplevede nedlukningen i foråret 2020.

coronatrivsel.dk

Erfaringerne fra forårets coronahåndtering viser, at flere af dem, som mødte ind på arbejdspladsen, oplevede det som positivt, men også udfordrende til tider.

”Flere fremhæver, at arbejdet blev det normale rum. Nogle så sig selv som de heldige, der midt i krisen og pandemien kunne bevare rytmen og rutinen og tænke på noget andet,” siger hun.

I og med at de kun kunne se få i privatlivet, blev kollegafællesskabet ofte styrket. Mange oplevede, at de rykkede tættere sammen, og samtalerne med kollegerne blev for nogle lidt mere private, end de plejede at være.

Som en af de interviewede sagde til forskerne: ”Vi gør det sammen, fordi vi skal, vi kan ikke give op. Hvis nogle går ned, så løfter vi dem”.
 

URETFÆRDIGHED

Men der var også dem, der var bekymrede for smitten og følte sig uretfærdigt behandlet.

Begræns smitterisikoen

BFA industri har indsamlede idéer og eksempler på konkrete tiltag i produktionsvirksomheder, som hver især kan medvirke til at begrænse smitterisikoen i forhold til COVID-19/corona.

Covid-19 idekatalog

”Nogle oplevede, at deres helbred var mindre værd end dem på kontoret, som var på hjemmearbejde, og hvordan hang det sammen med, at de hele tiden fik at vide, at de var de vigtige, fordi de holdt produktionen i gang? Nogle var også bekymrede for smitterisikoen, og om virksomheden nu gjorde nok for at forhindre smitte. De savnede, at ledelsen klart anerkendte dem for at møde op på arbejde hver dag i en ekstraordinær situation,” fortæller Malene Friis Andersen.

Derfor har forskerne til hjemmesiden udviklet et bekymringsbarometer, som arbejdspladsen kan bruge til at måle, hvilke situationer der skaber bekymring, og hvilke mulige løsninger der er på problemet.

”For det er vigtigt, at der bliver taget fat om bekymringer i denne situation i fællesskab,” fastslår hun.
 

MERE EFFEKTIVE

For dem, der blev sendt hjem for at arbejde på distancen, var oplevelsen hos flere, at de blev mere effektive, de fik mulighed for at fordybe sig, og mange fandt ud af, at de kunne mestre ting, som de ikke troede, fordi der simpelthen ikke var nogen at spørge om hjælp.

”Nogle fik en følelse af at kunne trække vejret, at være ude af hamsterhjulet og kunne reflektere over, hvordan de egentlig vil leve livet. Nogle nævner, at de gav sig selv lov til at gå en tur på 15 minutter i frokostpausen, hvilket der ikke var kutyme for på arbejdspladsen, men at det viste sig at give dem enormt meget energi,” fortæller hun.

Men der var også dem, der følte, at arbejde og hjem gled sammen. I en tilsvarende engelsk undersøgelse siger en af de interviewede: ”Jeg arbejder ikke hjemme, jeg lever på mit arbejde.”

”Overordnet savnede de fleste det kollegiale fællesskab, og nogle følte sig ligefrem ensomme og glemte. Mange fandt hurtigt ud af at kommunikere via Teams, men de der gode ideer, som opstår, når to kolleger udveksler tanker på vej ned ad trappen til frokost, havde vanskeligere ved at opstå,” siger Malene Friis Andersen.
 

FRA SØREN OG METTE TIL LEDELSE

Hun peger på, at coronakrisen i foråret i høj grad var båret af fællesskabsfølelsen, men at der skete et skifte, da der blev lempet på restriktionerne, og arbejdspladserne fik et større råderum til at træffe beslutninger.

”For nu er det ikke længere Søren og Mette, der bestemmer, nu er det ledelsen. Det skubber til frustrationerne. Derfor er det i stigende grad vigtigt, at ledelsen forklarer bevæggrundene for de beslutninger, som træffes, og inddrager medarbejderne, så den gode trivsel bevares,” fastslår Malene Friis Andersen.

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?