Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Konstant fokus på nærved-ulykker giver bonus

Danfoss Drives i Tørsbøl har i fem år undgået ulykker ved hele tiden at tale om potentielle farer

En funklende ny aluminiumsskinne løber langs gulvet i produktionen på Danfoss Drives i Tørsbøl ved Gråsten. Den er beviset på, at her holder medarbejderne godt øje med, hvad der kan føre til en ulykke, og at de indberetter det. Skinnen dækker nemlig over en ledning, som tidligere var dækket af tape, men en stabler eller en løftevogn havde revet den løs af tapen, så den lå frit fremme med risiko for, at nogen kunne snuble i den eller rive den over og få stød.

Og sådanne observationer er de gode til i Tørsbøl – faktisk så gode, at de indberettede nærved-ulykker har været medvirkende til, at der ikke har været en arbejdsulykke, der gav sygefravær i en dag eller mere, i hele fem år. Det mener i hvert fald arbejdsmiljørepræsentant Claus Hansen (3F).

Han har været med til at implementere Danfoss’ sikkerhedspolitik Safety First for år tilbage. Sikkerhedskravene til medarbejderne er de samme verden over, men i Tørsbøl har de valgt at sætte ekstra fokus på nærved-ulykker for at sikre, at alle medarbejdere kan gå glade på arbejde og komme hele og friske hjem igen.

- Det er noget, der har vundet gehør. Det er trods alt kollegernes tommelfingre, det går ud over, hvis der sker et eller andet. Det handler jo langt hen ad vejen om at være opmærksom på det, der kan udgøre en fare. Det kan godt være svært, når man går i det samme hele tiden. Man snubler over den der ting, men den har stået der i 100 år, og så får man aldrig gjort noget ved det. Derfor skal opmærksomheden skærpes i dagligdagen, og det sker ved at involvere medarbejderne, siger han.

Sikkerhed først på hvert møde
Det gør de i Tørsbøl ved hele tiden at have fokus på sikkerhed. Hvert skifte indledes med et teammøde, som altid starter med et spørgsmål til medarbejderne om sikkerhed. Hvis der er sket ulykker i andre afdelinger af Danfoss, som medarbejderne i Tørsbøl kan lære af, bliver de også orienteret om dem.

- Samtidig opfordrer vi kraftigt til, at kollegerne får registreret og dokumenteret, hvis der er nogle ting, der skal gøres noget ved – ting, der kan blive til en ulykke, siger Claus Hansen.

Alle nærved-ulykker skal rapporteres og skrives ned på en formular. Ofte bliver den ledsaget af et foto, som viser, hvad der udgør en fare.

- Det er mange forskellige ting, som bliver indberettet, stort som småt. Det kan for eksempel være en skraldespand, som er flækket og har en skarp kant. På et eller andet tidspunkt risikerer man at skære sig, og nu, hvor vi har fået den rette kultur til at gennemsyre vores arbejdsplads, så skulle det gerne være en helt naturlig ting, at man tager et billede af skraldespanden, får den registreret og skiftet ud, forklarer Claus Hansen.

En indberetning om ugen
For at holde medarbejderne skarpe på potentielle farer, så er målet, at der skal indberettes mindst én nær-ved-ulykke en gang om ugen.

- Hvor der er hænder oppe af lommen, hvor der arbejdes, og hvor der er risikoer, der vil man kunne spotte minimum ét tilløb til ulykke om ugen. Så det er målsætningen, og vi har gjort et stort nummer ud af at leve op til den målsætning, forklarer Lars Dyg Koch, der er arbejdsleder på virksomheden.

Det kan virke som et voldsomt krav, men hverken Claus Hansen eller Lars Dyg Koch oplever, at kollegerne finder det anstrengende at holde opmærksomheden på nærved-ulykker.

- Det er meget vigtigt, at nok får vi registreret og dokumenteret det, men vi får også gjort noget ved det og får løst problemerne. Og så bliver kollegerne informeret om, hvordan det går med deres sag. Det betyder, at de kan se, at det faktisk nytter noget at række en finger i vejret og sige, at her er noget, som kan være farligt. Folk oplever, at der bliver gjort noget ved det, fastslår Claus Hansen.

Han og Lars Dyg Koch tager sammen stilling til, hvad og hvem der skal tage sig af løsningen af problemet, og en gang hver 14. dag gennemgår de indkomne sager og følger op på, om der er sat noget i værk. Målet er at finde en løsning hurtigst muligt og helst en, der betyder, at problemet ikke dukker op igen.

Sikkerhed er også først på dagsordenen på de månedlige afdelingsmøder, ligesom der ofte bliver vist film om eksempelvis usikker adfærd eller ergonomi.

- Jeg læser også vores flotte statistik op og fortæller om, hvor meget vi har fået registreret, og vi snakker om, hvordan det generelt går med sikkerheden på fabrikken, forklarer Lars Dyg Koch.

Ledelsens holdning er afgørende
Hans fokus på sikkerhed betyder ifølge Claus Hansen meget for medarbejdernes engagement.

- Det har en kæmpestor betydning for medarbejderne. Det betyder også meget for mig personligt som arbejdsmiljørepræsentant. Der bliver aldrig på noget tidspunkt stillet spørgsmål, hvis jeg skal på kursus. Tværtimod bliver jeg opfordret til at kigge efter, om der er noget, som jeg vil på. Og det er aldrig til diskussion, hvis der er behov for et værnemiddel, fordi safety er first, siger han.

Hverken han eller kollegerne er i tvivl om, at ønsket om en sikker arbejdsplads kommer helt oppe fra bestyrelseslokalet og ledelsesgangen. Det så de blandt andet for et par år siden, da topledelsen besluttede, at man globalt indførte påbud om brug af sikkerhedsbriller.

- Det var der selvfølgelig nogle kolleger, der var utilfredse med. Nu havde de arbejdet i 30 år uden at få noget i øjnene. Men ved den sidste ulykke for fem år siden, var der en tekniker, som fik noget i øjet – heldigvis uden at komme alvorligt til skade. Og så kan det godt være, at det opleves som noget, der kommer langt oppe fra, men der var jo faktisk en her i Tørsbøl, der fik noget i øjet. I dag er det bare en helt naturlig del af arbejdsdagen, at man tager sine sikkerhedsbriller på, siger Claus Hansen.

Men selv om de omkring nytår kunne fejre fem år uden ulykker med kage og en artikel i Danfoss’ medarbejderavis, så er han godt klar over, at det ikke er muligt bare at læne sig tilbage og tænke: Nu kører det.

- Det er en løbende proces, som hele tiden skal følges op. Ellers dør det, fastslår Claus Hansen.