Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

På den anden side af bordet

Skarp konkurrence har presset overenskomsterne ned fra øverste hylde hos arbejdsgiverorganisationerne, viser en ny undersøgelse. DI fastholder, at overenskomster er fundamentet for deres arbejde.

Konkurrencen om medlemmerne er knivskarp blandt arbejdsgiverorganisationerne, som bliver presset på pris, service og teknologi, viser ny undersøgelse. Men selv om der er kommet nye varer på hylderne, så fastslår Dansk Industri (DI), at overenskomsterne er fundamentet for deres arbejde.

Det er Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, der for første gang har analyseret arbejdsgiverorganisationerne og deres organisering. De første resultater af deres forskning blev fremlagt på et seminar i midten af november, hvor også repræsentanter fra tre arbejdsgiverorganisationer, heriblandt DI, deltog.

- I gamle dage var overenskomsterne det vigtigste for arbejdsgiverorganisationerne. Nu er det rykket lidt ned ad prioriteringslisten. Der er kommet flere lag på af service, siger Steen Navrbjerg, lektor ved FAOS og en af forskerne bag forskningsnotatet ”Arbejdsgiverorganisationer i Danmark – Fra passiv tradition til aktiv tilpasning”.

 

OK tones ned

Det skyldes i høj grad, at der sker store forandringer blandt arbejdsgiverorganisationerne, der i disse år tilpasser sig nye erhvervsstrukturer, internationalisering af markedet og krav om effektivisering fra medlemmerne.

De arbejdsgiverorganisationer, der lykkes med det, tiltrækker ifølge forskningsnotatet nye typer medlemmer, der ikke på samme måde som de traditionelle medlemmer værdsætter overenskomster. Forskerne understreger dog, at selv om det arbejdsmarkedspolitiske og det overenskomstmæssige nedtones i offentligheden, så er det stadig de overenskomstbærende organisationer, der yder serviceydelser vedrørende overenskomster og arbejdsgiverroller. 

Forskerne peger på, at arbejdsgiverorganisationerne på den måde har forberedt sig på en tid, hvor overenskomster og fagforeninger ikke nødvendigvis er forudsætninger for deres eksistens.

 

”Free riders” udfordrer

Som fagforeningerne har arbejdsgiverorganisationerne også en udfordring med ”free riders”, der nyder godt af de goder, som organisationerne skaffer, uden at være medlem. Overenskomster og politiske sejre kan ikke sikres mod brug af ikke-medlemmer. Men det kan de serviceydelser, der ligger i forlængelse af overenskomsten som for eksempel hjælp i forbindelse med fortolkning af overenskomsten eller konfliktløsning i forbindelse med uoverensstemmelser om fortolkning af eller brud på overenskomsten. De bliver et selektivt gode kun for medlemmer.

Desuden tilbyder flere organisationer ekstra goder, som måske ikke regnes for kerneydelser. De selektive goder tilbydes for eksempel som differentierede medlemskaber.

- De tager altså ikke overenskomsterne væk, men lægger nye services på, siger Steen Navrbjerg. 

Forskningen viser desuden, at store virksomheder typisk er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation. Hvis der er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, har det en positiv indflydelse på medlemskabet af en arbejdsgiverorganisation, ligesom en høj organisationsgrad blandt medarbejderne har betydning for, om virksomheden er organiseret eller ej. Til gengæld har det en negativ indflydelse på virksomhedernes organisationsgrad, hvis de har mange medarbejdere med høj uddannelse. 

 

OK kerne i DI

Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i Dansk Industri, fastslår, at selv om der kommer andre serviceydelser på paletten, så er aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter stadig kernen i DI’s arbejde.

- Overenskomsterne er det afgørende eksistensgrundlag for os. Det er ikke det eneste grundlag, men det er afgørende, hvis vi vil have, at den danske model lever, og den fortsat skal have opbakning, fastslår han.

Han peger på, at aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er langt bedre end lovgivning og peger på Sydeuropa som eksempel på, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når lovgivning og politikere styrer forholdene på arbejdsmarkedet.

- Dertil kommer, at vi ved at dyrke relationerne mellem parterne faktisk skaber fornuftige resultater. Det gælder også i trepartsforhandlingerne, hvor vi har indgået tre aftaler på to år. Og endelig er der det lokale element, hvor der er opbygget samarbejdsrelationer mellem de overenskomstdækkede medarbejdere og ledelsen. Hvor der er tradition for, at man kan sætte sig ned og tale om for eksempel arbejdstid. Det er der gode rammer for i overenskomsterne. På industriens område kan man næsten aftale det, man vil, siger Kim Graugaard.

Han erkender, at arbejdsmarkedet og medarbejdersammensætningen over tid ændrer sig, og det betyder, at DI må tilpasse sine tilbud til de nye typer virksomheder. Serviceydelser, overenskomster og politisk indflydelse vil dog fortsat være nøgleord for DI i kapløbet med konkurrerende arbejdsgiverorganisationer.

Forskningsnotatet ”Arbejdsgiverorganisationer i Danmark – Fra passiv tradition til aktiv tilpasning”