Har din kollega ændret sig? Er han ofte træt, glemmer aftaler eller farer op over småting? Så kan det være tegn på, at han har stress og har brug en hjælpende hånd til at komme tilbage på trivselssporet. 

Her er fem symptomer, som kan hjælpe dig med at spotte stress hos kolleger:

1. Kollegaen er begyndt at virke uengageret i arbejdet og det kollegiale samvær. Han er ukoncentreret og aldrig rigtigt til stede.
2. Han er ubeslutsom og får ikke rigtigt præsteret noget. Han glemmer aftaler og har ikke styr på sit arbejde.
3. Han plejer at være stille og rolig, men er blevet mere irritabel og aggressiv.
4. Han plejer gerne at ville være sammen med kollegerne, men er begyndt at undgå sociale sammenhænge som småsnak og kollegahygge.
5. Han virker træt og uoplagt og har måske flere sygedage end normalt.

Søvnløshed er et af de klareste symptomer på stress, men kan være svær at spotte. For en person kan jo godt gå på arbejde og virke frisk for så at falde sammen, når han kommer hjem. Synlige symptomer på søvnløshed kan dog være, at kollegaen er uengageret og virker halvsløj. Måske er han heller ikke så meget på arbejde, fordi stress påvirker immunforsvaret, og man derfor lettere bliver syg, siger Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent i CO-industri.

Hold øje med ændret adfærd

Han foreslår, at du holder øje med kollegaens adfærd, hvis du har mistanke om, at en kollega er ramt af stress. 

- Hvis folk forandrer sig kan det være et tegn på stress. Det kan være, hvis en person går fra at være engageret i sit job til uengageret, hvis en ellers fredelig person pludselig bliver aggressiv, eller hvis en kollega, der plejer at arbejde fokuseret med en opgave begynder at være ufokuseret og glemsom, forklarer Peter Dragsbæk.

Han erkender, at det kan være svært at gå til en kollega, som man tror har stress, da symptomerne kan skyldes mange andre følelsesmæssige ting i privatlivet.

- Det kan virke grænseoverskridende at spørge en kollega, om han har det dårligt, men det er vigtigt at huske, at ingen får det dårligere af, at nogen spørger til, hvordan de har det, siger han.

- Det bedste, du kan gøre som tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, er at nærme dig kollegaen ved for eksempel at sige: ” Jeg savner den gamle Torben, hvad sker der?” På den måde får du anerkendt, hvem han er som person, og giver ham mulighed for at fortælle, hvad der sker i hans liv. Så er det meget nemmere at spørge ind til, hvordan han har det, og han får mulighed for at fortælle om den frygt, som ofte følger med stress. Derefter kan du så begynde at arbejde på en løsning, så kollegaen kommer ud af stresssituationen, siger Peter Dragsbæk.

Løsning skal findes i samspil
 

Når I skal finde en løsning for den stressede kollega, er det ifølge Peter Dragsbæk vigtigt, at du som tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant ikke overtager rollen som den, der skal få kollegaen ud af stress.

- Det skal ske i et samspil. Den stressede skal tage ansvar for diagnosen og reflektere over, hvad der har forandret sig og bidraget til stress. Hvis han ikke forstår, hvad der er sket, så virker behandling og nedsat arbejdstid ikke, fastslår Peter Dragsbæk.

Han understreger, at det er vigtigt, at virksomheden og samarbejdsudvalget stiller nogle rammer til rådighed for tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten, som de kan arbejde inden for, når de hjælper kolleger med stress. Det kan være en stresspolitik, behandlingstilbud og et ledelseslag, der er parat til at give den fornødne støtte til den stressramte – både under sygemelding og tilbagevenden til jobbet.

- Og så er det naturligvis afgørende, at arbejdspladsen arbejder aktivt på at forhindre stress gennem sin personalepolitik og den daglige tilrettelæggelse af arbejdet, siger Peter Dragsbæk.