På Nordic Waterproofing i Vejen er der ingen stempelure, der er øl i kantinen og trivselsundersøgelser er ikke anonyme. Her har både ledelse og medarbejdere nemlig tillid til, at alle medarbejdere har styr på, hvornår de skal møde, og hvornår de har fri, at de godt ved, hvornår de kan tage en øl, uden at det går ud over sikkerheden, og at problemer kun kan løses ved at tale åbent om dem.

- Jeg kan ikke bevise, at det virker, men jeg vil godt skrive under på, at det gør det. Men det nytter ikke noget at tale om fantastisk samarbejde og tillid, hvis det bare er ord, som bruges i metermål. Det er noget, som vi arbejder hårdt for. Sammen giver og tager og lytter vi til hinanden, siger Paul Erik Rask.

Han er direktør i Nordic Waterpoofing A/S, som er modtager af CO-industris Samarbejdspris 2015. Prisen får virksomheden med 78 ansatte blandt andet for sin høje grad af social kapital, der er båret af tillid, samarbejde og retfærdighed.

Nordic Waterproofing er en gammel virksomhed med 109 års erfaring, og det er en del af forklaringen på ånden i virksomheden, mener tillidsrepræsentant Tonny Schwartz (3F).

- Det er en langsom proces, som er foregået over mange år, hvor vi alle har gået og opdraget lidt på hinanden ved at sætte fokus på de gode ting. Vi har for eksempel ingen stempelure, men derfor er der ingen, som går hjem før tid. Vi har heller ingen værkfører, men bestiller selv de råvarer, vi skal bruge. Det er det nemmeste, for det er jo dem i produktionen, der bedst ved, hvad der skal bruges. Arbejder vi over, så skriver vi hvorfor på vores ugerapport. Men vi skal ikke spørge om lov. Det er tillid, og hvis du giver folk ansvar og tillid, så vokser de, påpeger han.

Trivslen måles hver uge

Samarbejdsudvalget i Nordic Waterproofing rettede for omkring otte år siden sit fokus mod det psykiske arbejdsmiljø og har siden jævnligt taget temperaturen på trivslen i virksomheden. I flere år deltog virksomheden i arbejdsmiljøkonkurrencen ”Great place to work”, hvor arbejdspladsen tre år i træk lå i top 20 blandt de bedste arbejdspladser i Danmark. Siden har Nordic Waterproofing besluttet at stå på egne ben, når trivslen måles. Og målingerne ligger stadig i top.

I det daglige bliver trivsel derfor målt ugentligt enten på computer, med bolde eller ”trafiklys”. Systemet fungerer ved, at grønt er ok, gult sender et signal om, at noget kan gøres bedre, og der tages eventuelt en dialog med kolleger eller lederen, mens rødt betyder, at lederen og medarbejderen har pligt til at tale om, hvad der er galt.

- Det betyder, at vi har en føler på, hvordan folk har det, og det behøver jo ikke at være noget mellem kollegerne, det kan også være, at en er sur på sin maskine. Så får han afløb for sine frustrationer ved at lægge en rød bold og tale med den nærmeste leder. Og lederne kan gøre noget ved det i stedet for, at de har nogle folk, som bare går rundt og er sure uden at sige noget. Vi har det sådan, at man altid kan sige, hvad man mener, bare det er konstruktivt, forklarer Tonny Schwartz.

En rød bold kan naturligvis også skyldes noget privat, men også det kan vendes med en leder, hvis medarbejderen har lyst.

Kræver mod af alle

To gange om året bliver trivslen i virksomheden også målt i en spørgeskemaundersøgelse, men i modsætning til de fleste andre arbejdspladser så er besvarelserne ikke anonyme.

- Vi mener, at ledelsen er nødt til at vide, hvem det er, som ikke trives. Ellers kan man jo bare smide en stinkbombe, fordi man kan gøre det. Hvis du er utilfreds, så må du som minimum have mandshjerte nok til at stå ved det. Det er den eneste måde, hvor ledelsen har mulighed for at gøre noget ved det, fastslår Paul Erik Rask.

Han er dog ikke bekymret for, at medarbejdere fortier problemer, som skulle have været håndteret.

- Der er selvfølgelig en risiko for det, men den er lille på grund af alle de andre ting, vi gør i firmaet for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Medarbejderne ved, at ved at sige tingene så bliver de også taget alvorligt, forklarer han.

Heller ikke Tonny Schwartz har betænkeligheder.

- Hvis jeg fornemmede, at folk gav et urigtigt svar, fordi de var bange for at blive fyret, så ville jeg selvfølgelig protestere. Men det er ikke min oplevelse. Vi er jo ikke så mange, så jeg kan godt fornemme, hvis noget er helt skævt. Vi har haft et eksempel på mobning, hvor der blev grebet ind med det samme, siger han.

Han peger desuden på, at alle medarbejdere en gang hvert andet år har en ansigt til ansigt-samtale med Paul Erik Rask, hvor de taler om, hvordan den enkelte har det på arbejdspladsen.

- Det er den sidste sikkerhedsventil, hvor jeg kan se medarbejderne i øjnene og se, om de har det godt, og de har mulighed for at sige det, som de har brug for at sige. Vi har en høj grad af tillid, og det kræver mod af alle, siger Paul Erik Rask.