I Italien kysser de på kinden, når de mødes. I Vestjylland kommer de til tiden, og gerne lidt før. I Tyskland er de på efternavn med lederen. 

Lars Pryds Sørensen har ikke svært ved at pege på nogle af de mange kulturforskelle, som han er stødt på gennem sine 10 år som formand for det Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) i Vestas.

For det kræver langt mere end en stærk faglig profil og et indgående kendskab til arbejdspladsen at tage plads i et europæisk samarbejdsudvalg – der skal nemlig også tit files nogle kulturelle hjørner af, før samarbejdet kører optimalt, er hans erfaring.

Der kan godt være langt fra, hvordan man gør i de vindomsuste haller på havnekanten i Ringkøbing, hvor der bliver produceret naceller til vindmøller, og til hvordan sager gribes an i Tyskland, Italien, Spanien eller Polen. Vestas’ ESU består af 25 repræsentanter fra 12 forskelle europæiske lande.

EFFEKTIVE MØDER

Lars Pryds Sørensen husker tydeligt den første store kulturelle forskel, han stødte ind i i det nyoprettede ESU i 2008. Det viste sig nemlig hurtigt, at forholdet til tid nogle steder ofte er mere fleksibelt end i Vestjylland.
”For pokker, det gik mig på, at hvis jeg havde inviteret en gæst til klokken 10, så kom nogle af ESU-medlemmerne dryssende kvart over 10, fordi de lige skulle ryge færdig eller et eller andet. Det er helt udryddet nu,” fastslår Lars Pryds Sørensen, der også er 3F-tillidsrepræsentant.

Med tiden er hans ESU-kolleger blevet meget bedre til at overholde tiden, og han kører en benhård mødestruktur, hvor 10 minutters pause reelt kun er otte minutter, så alle er klar, når en oplægsholder går i gang.

”Skal de ringe eller svare på en mail, så er det fint. Jeg skal bare vide det, for vi er nødt til at have nogle effektive møder. Det er kun to gange om året, vi mødes,” forklarer han.

En anden markant kulturforskel, som han har bemærket, er den flade struktur, som præger den danske del af Vestas. Her er man på fornavn med ledelsen, og opstår der problemer eller spørgsmål, så banker de danske ESU-medlemmer bare på døren til ledelsen. Det sker ikke i mange af de andre lande, og derfor er de heller ikke altid lige så velunderettede som de danske ESU-medlemmer. 

”I starten blev der stillet spørgsmål ved, om vi virkelig kunne kalde lederne ved fornavn og ikke hr. CEO, men nu gør de det også selv. De har også vænnet sig til, at jeg godt kan finde på at invitere en leder med ud at spise aftenen før det egentlige ESU-møde. I starten syntes de, at det betød, at de ikke kunne tale frit, hvilket jeg jo synes er skørt, for lederen er der jo, fordi han næste dag skal gøre os klogere ved, at vi kan stille spørgsmål til ham. Så kan vi jo lige så godt sidde og snakke under normale forhold, og det kan lige så godt være om hund og børn som om koncernen,” siger Lars Pryds Sørensen.

Og lige så langsomt kan han se, at de øvrige ESU-medlemmer har fået øjnene op for fordelene ved at kende lederne og medarbejderne på HR-området, der altid er inviteret med til mødet.

”De har fundet ud af, at det faktisk godt kan betale sig at kende dem, der sidder i people and culture, for de er faktisk vores venner. Det er dem, vi skal snakke med, hvis der er noget,” siger han.

GOD FORSTÅELSE AF HINANDEN

Samtidig har ESU’et også brugt en del tid på at forventningsafstemme, hvad de overhovedet skal bruge ESU’et til. Nogle af landene vil gerne bruge meget tid på at snakke bonus og strejker – emner, der ifølge Lars Pryds Sørensen falder uden for rammerne af ESU.

”Sydpå har de en anden tradition for at strejke, mens jeg ville blive fyret med det samme, hvis jeg satte mig ned og var med til at planlægge strejker. Det tog et stykke tid i starten at blive enige om, at det ikke er noget, vi beskæftiger os med i ESU. Vi vil selvfølgelig gerne høre, hvorfor problemerne er blevet så store, at de skulle strejke, for vi skal jo også prøve at forstå dem,” siger han.

Netop det med at forstå hinanden bliver der arbejdet meget med i Vestas’ ESU. Hvert ESU-møde varer tre dage, hvoraf de første går med to dages formøde, hvor kun B-siden er samlet. Her bliver der snakket om, hvordan det går i de enkelte lande, og så er der typisk også sat tid af til undervisning i kulturforskelle.

”Det er en vigtig del af vores uddannelse som ESU-medlemmer, at vi ved, hvad vi kan forvente af hinanden. Hvorfor skriver og taler en nordbo som mig, som jeg gør, og hvad kan jeg forvente af de andre. Bare sådan noget som at hilse. I Italien kindkysser de. Det gør vi ikke så meget i Vestjylland. Så hvordan starter man - er det en, to eller tre gange, og skal du kindkysse en tolk, som du ikke rigtig kender? Sådanne ting er vigtige at vide, for det kan godt virke uhøfligt, hvis vi bare giver hånd eller siger hej,” forklarer han.

Forståelsen for hinanden bliver også udbygget, når der på andendagen typisk er besøg på den lokale Vestas-fabrik, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer og se, hvordan produktionen bliver grebet an.

”Det er sjovt at se hinandens fabrikker og job. For i virkeligheden er vi jo ikke bare i konkurrence med andre producenter af vindmøller. Vi er også i konkurrence med den nærmeste Vestas-fabrik, der laver det samme som os,” siger Lars Pryds Sørensen.

PÅ LIV OG DØD

Den konkurrence oplevede han helt tæt på, da Vestas i Ringkøbing var i spil i en sparerunde, og kampen stod mellem vestjyderne og en fabrik i Spanien. Men selv om det gjaldt liv og død for de to fabrikker, så betød det gode kendskab til hinanden, at han og det lokale ESU-medlem i Spanien kunne hjælpe og støtte hinanden i processen. Særligt i perioden, hvor alt bare var fornemmelser og løse rygter, var der tæt kontakt.

”For eksempel var de usikre på nogle beregninger i Spanien, og så spurgte de mig, om jeg kunne bekræfte dem eller skaffe nogle tal. Og så gør jeg jo, hvad jeg kan for at hjælpe. I sidste ende er det jo markedet og ledelsen, der afgør, hvem der skal lukke. Men jeg er da glad for, at vi var så heldige og dygtige, at det blev os, som overlevede,” erkender han.

Høje skandinaviske lønninger, skat og arbejdsgiverbetalte sociale goder er også ofte noget, som giver livlige diskussioner mellem ESU-medlemmerne. Ligesom Lars Pryds Sørensen sætter stor pris på de gode snakke, de har om korttidsansættelser og lignende i Sydeuropa på grund af, at det er så svært at fyre. Snakke, der for ham er væsentlige argumenter, når han bevæger sig rundt blandt kollegerne i produktionshallerne.

”Ofte bliver jeg spurgt, hvorfor det er så vigtigt at tage til møder i Europa, når jeg nu er valgt i Ringkøbing. Mit svar er, at der ikke er noget, som vi snakker om i ESU, der ikke har direkte eller indirekte indflydelse på os. Den viden, som jeg får, bliver givet videre til gavn for os alle sammen,” forklarer han.