Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Forbered dig til forhandlingsbordet med et fyraftensmøde

Hvordan forbereder du dig godt til de lokale lønforhandlinger? Det kan du få inspiration til på et af efterårets regionale fyraftensmøder skræddersyet til dig som tillidsrepræsentant.

Det betaler sig ofte at være godt forberedt. Det gælder også ved de lokale lønforhandlinger. Så kom med til fyraftensmøde og få opdateret dine forhandlingsfærdigheder og styr på de faktuelle værktøjer, du har til rådighed i forhandlingerne. 


”De lønforhandlinger, der foregår på virksomhederne, skal være reelle og konstruktive. Det kræver også, at du som tillidsrepræsentant er rigtig godt forberedt og har styr på dine forhandlingsværktøjer, argumenter og data. En god forberedelse er simpelt hen afgørende. Vi håber derfor at se rigtig mange tillidsrepræsentanter til fyraftensmøderne, hvor vi sammen ser på, hvordan vi kan opnå bedre resultater ved forhandlingsbordet,” siger Carlo Søndergaard, faglig sekretær i CO-industri. 


Fyraftensmødet byder på emner som


•    Forstå et regnskab

•    Brug en statistik

•    Inflation og købekraft

•    Sådan bruger du overenskomsten ved lønforhandlingerne

•    Gode råd til at få et bedre resultat ved forhandlingsbordet

•    Opbakning på din arbejdsplads

•    Det gode forløb for en forhandling

•    Hvad koster det at ansætte en ny medarbejder


Fyraftensmøderne er for alle tillidsrepræsentanter på industriens område. Er du tillidsrepræsentant, har du også fået en invitation til fyraftensmøderne direkte på mail.


TILMELDING OG TRANSPORT


Du skal tilmelde dig direkte via din lokale afdeling og senest 14 dage før mødet. Du kan frit tilmelde dig det sted, der passer dig bedst. Der er 100 pladser til hvert møde, og du vil få en endelig bekræftelse fra CO-industri en uge før mødet. Se tider og steder herunder. Transport aftaler I med jeres lokale afdeling eller forbund.


TID OG STED


OBS: Alle fyraftensmøder er fra kl. 17.00 til 21.00 inklusive middag.



Nordjylland

Tirsdag den 26. september 2023
3F Aalborg
Hadsundvej 184
9000 Aalborg

Østjylland

Onsdag den 27. september 2023
Aarhussalen
Skt. Knuds Torv 3, 1.
8000 Aarhus C 
 

Midtjylland

Torsdag den 28. september 2023
HK MidtVest
Vestergade 43
7400 Herning
 

Sydvestjylland

Tirsdag den 3. oktober 2023
Rybners, Teknodromen
Spangsbjerg Møllevej 72
6700 Esbjerg

København

Torsdag den 5. oktober 2023
Metal Hovedstaden
Nyropsgade 25
1602 København

Bornholm

Mandag den 23. oktober 2023
Metal Bornholm
Ved Lunden 16
3700 Rønne

Vestsjælland

Mandag den 30. oktober 2023
3F Kalundborg
Nytorv 8
4400 Kalundborg
 

Sydsjælland

Tirsdag den 31. oktober 2023 
3F Smålandshavet
Alléen 44
4736 Karrebæksminde
 

Trekantområdet

Tirsdag den 14. november 2023
3F Fredericia
Venusvej 32
7000 Fredericia
 

Sønderjylland 

Onsdag den 15. november 2023
Rødekro Kro
Vestergade 2
6230 Rødekro
 

Fyn

Torsdag den 16. november 2023
HK Mødecenter Fabrikken
Lumbyvej 17
5000 Odense C
 

VIL DU VIDE MERE?