Jeres arbejdsmiljøorganisation (AMO) er fundamentet for hele jeres arbejdsmiljøarbejde. Derfor er det vigtigt, at I sørger for en struktur, der passer til jeres virksomhed, så I kan styre organisationen og få inddraget kollegerne. Er I over 10 ansatte, skal I have en formaliseret arbejdsmiljøorganisation. Er I over 35 ansatte skal I have arbejdsmiljøgrupper, sådan at alle medarbejdergrupper er repræsenteret. 

”Der er forskel på at gå på lageret, i logistikken og på kontoret, og det skal AMO-strukturen afspejle. Sørg også for at synliggøre jeres struktur og finde ud af de lavpraktiske ting: Hvor mange møder har I behov for om året, skal der være referater, og hvad er der ellers behov for?” siger Henrik Guldberg. 

Han anbefaler at starte med den lille vejledning ’Arbejdsmiljøorganisationens struktur’ her.

I har sikkert styr på kortlægningen i jeres arbejdspladsvurdering (APV), men har I også en handleplan – og får I fulgt op på den?

”Hvis arbejdet reelt stopper, når I har identificeret problemerne, så ved I, hvor det halter, men I ændrer ikke noget. Motivationen og forskellen skabes ved at følge op. Så sørg for en handleplan med realistiske mål og tidsrammer og beslut, hvem der har ansvar for hvilke områder,” siger Henrik Guldberg. 

Se mere i ’APV-guide til industrien’ her.

Den årlige drøftelse om arbejdsmiljøarbejdet er lovpligtig, men mange får den ikke lavet. Måske fordi det virker besværligt. Men I behøver ikke at skrive et langt og fint dokument eller involvere en masse mennesker. Det er nok at tage drøftelsen i AMO, fortæller Henrik Guldberg.

”Det vigtige er bare, at I har et fokuspunkt. Om det er ergonomi, kemisk risikovurdering, værnemidler eller noget helt andet, det ved I bedst selv. Men I skal beslutte, hvilke arbejdsmiljøforhold I vil koncentrere jer om. I skal også dokumentere det, og det er helt fint med fem linjer. Mere skal der ikke til,” siger han. 

Kom godt i gang med den årlige drøftelse – se mere i vejledningen ’Gode råd om den årlige arbejdsmiljødrøftelse’ her.

Har I brug for et strategisk værktøj til årlig drøftelse, så kan I få det her.

En ulykke kommer altid som et chok. Og vi reagerer alle forskelligt, hvis en kollega pludselig falder om med en blodprop eller havner i en trafikulykke. Her er en psykisk beredskabsplan et vigtigt værktøj til at håndtere hændelsen. Alle virksomheder har pligt til at have sådan en, men mange har det ikke.

”De, der har oplevet en ulykke uden at have en psykisk beredskabsplan, er ofte meget påvirkede af det. Også i lang tid bagefter. De oplever, at der skete for mange fejl i håndteringen,” fortæller arbejdsmiljøkonsulent Henrik Guldberg.

Med en beredskabsplan sikrer I nemlig, at alle ved, hvad de skal, kan og må gøre i en voldsom situation, og at hjælpen er sat i system og kan sættes i værk med det samme.

”Hvordan slår vi alarm? Hvem kontakter de pårørende, og har vi overhovedet de rigtige numre på dem? Hvad gør vi med en stærkt chokeret kollega, og hvordan informerer vi de andre ansatte? Sådan nogle ting er en beredskabsplan med til at få styr på, så man ikke står helt uforberedt, hvis ulykken sker. Det handler om at gøre det nemt at få fat i hjælp og sikre nogle gode greb til at gøre det rigtige fra start,” siger Henrik. 

Se, hvad en psykisk beredskabsplan skal indeholde, og få tjeklister til at udarbejde krisehjælp og beredskabsplan her.

Husker I at tjekke jeres pallereoler, så de lever op til standarden? Mange glemmer at tjekke vanger, stolper og splitter, om der er sket en påkørsel og så videre.

”Pallereoler skal tjekkes som en del af lovpligtigt eftersyn. Det er ofte ret dramatisk, hvis en pallereol vælter, så det skal der være styr på,” siger Henrik Guldberg.

Eftersynet må gerne laves af en sagkyndig på arbejdspladsen. Hvordan I sikrer pallereolerne, beror på en konkret risikovurdering.

”Går man fem mand på et lager sammen, kan man for eksempel have en politik om, at man spærrer af på den modsatte side, når man kører ind med truck ved fritstående reoler. Har man omvendt en fast arbejdsstation på den anden side af en pallereol, så vil Arbejdstilsynet forlange et net på for at beskytte dem, der står ved stationen,” siger arbejdsmiljøkonsulenten, som også har et godt tip til at huske at få tjekket op på el-materiellet.

”Giv hvert år en farve. For eksempel blå strips på det, I har tjekket i år. Når I så når til marts næste år, kan I nemt se, at - hov den er stadig blå, og i år er jo gul. Det gør det synligt for alle, hvis I mangler at tjekke noget.” 

Se mere om lovpligtige eftersyn på siden her, hvor der også er et årshjul (i Excel), I selv kan udfylde og hænge op et synligt sted.

Hører sygefravær til under arbejdsmiljø? Ja. Kortlægning af sygefravær er en del af APV’en. For ved at få overblik over sygefraværet kan man blive klogere på årsagerne og dermed bedre forebygge og håndtere det. 

”Når man er syg, er man selvfølgelig syg. Men det er godt at vide, om et højt sygefravær skyldes en enkelt kompliceret knæoperation, eller at en hel afdeling står i træk og bliver syge af det. Det kan også være, at en afdeling har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, eller at en kollega har problemer på hjemmefronten. Uanset hvad skal det frem, så virksomheden kan tage hånd om det, man kan gøre noget ved. For eksempel arbejde med kulturen eller støtte en ansat, som har brug for det,” opfordrer Henrik Guldberg.

Se mere i materialet ’Fokus på sygefravær’ her. 

Arbejder I med farlige kemiske stoffer og materialer, eller udvikler jeres arbejdsprocesser farlig kemi, skal I lave en kemisk risikovurdering, så I kan forebygge risikoen for at blive udsat for farlig kemi. 

Mange virksomheder får en rådgiver til at lave risikovurderinger, og det er fint. Men mindre kan også gøre det. 

”Det vigtigste er, at alle ved, hvordan de skal passe på sig selv i forhold til kemien i arbejdet. Se på processen og find ud af, hvad jeres reelle behov er,” siger Henrik Guldberg. Han oplever, at mange virksomheder har glæde af en lavpraktisk oversigt på kemiskabet, der fortæller, hvilket udstyr der er nødvendigt. 

”Så kan alle se, at her skal man bruge for eksempel handsker, overtræksdragt og åndedrætsværn med P2-filter. Det er en fin kemisk risikovurdering. Mere behøver det ikke at være,” siger Henrik.

I kan også gøre det nemt for dem, der har læsevanskeligheder, hvis I samtidig tilføjer piktogrammer eller fotos af produkterne på oversigten. 

Få en nyttig skridt for skridt-procedure og et praktisk skema til jeres risikovurdering i vejledningen ’Kemisk risikovurdering’ her.

Luft ud og pas på brandfare 

Cellebatterierne i el-trucks danner knaldgas, og derfor skal luften udskiftes hver time. Har man været på truckkursus, så ved man det. Nogle virksomheder oplader kun om natten og tænker, at så er det ikke noget problem. 

”Men så er trucken jo alene hjemme. Så hvem ser, hvis den går i brand? Mange virksomheder får en stor forskrækkelse, når de ser, hvor stor forsikringens selvrisiko er på det. Så det skal man lige overveje, før man lader om natten,” siger Henrik Guldberg.  

Husk kørekortet – certifikat er ikke altid nok

Kører jeres gaffeltrucks på steder, hvor der også går folk omkring? Så har I blandede færdselsarter, og så er det færdselsloven, der gælder. Her er det ikke nok med gaffeltruckcertifikat: Som fører skal man også have kørekort til bil eller traktor. 

”Det bliver mange overraskede over at høre. De tænker, det er privat område. Men er der blandet trafik, gælder de samme regler som ude i trafikken. Og sker der en ulykke med gaffeltruck, og har du ikke kørekort, så bliver du dømt efter færdselslovens regler,” forklarer Henrik Guldberg. 

Det kan altså have store konsekvenser, hvis ikke der er styr på førerbeviserne. Henrik opfordrer derfor til at tjekke op på kørekortene en gang om året. 

”Så har man gjort, hvad man kan på virksomheden. Og det sker jo, at folk mister kørekortet,” siger han. 

Læs mere i vejledningen ’Trucks’ her - s. 21 om certifikater og s. 13 om ladestationer.  

Halter det med ergonomien? Der findes i dag et hav af tekniske hjælpemidler til tunge løft. Men det hjælper ikke, hvis de står og samler støv i et hjørne, og det sker hos mange. 

”Vi mennesker har det med at gøre det, der er nemmest. Så vi lader løftegrejet stå urørt og bruger slibemaskinen ud over den anbefalede tid. Og det går måske fint, når du er 25 år. Men det sætter sig i et langt arbejdsliv. På den lange bane er det helbredet det går ud over,” siger Henrik Guldberg.

Se vejledningen ’Tunge løft - gode løsninger’ her.

Hånd- og armvibrationer

Ud over tunge løft er hånd- og armvibrationer typisk også et sted, hvor ergonomien halter. På alle slagværktøjer skal være angivet et tal, som fortæller, hvor meget værktøjet ryster. Det tal kan man slå op og se, om det er en halv time eller otte timer om dagen, man kan stå med det værktøj, hvis man skal undgå hvide fingre. 

Se vejledningen Hånd- og armvibrationer. Her er der også en oversigt over, hvor lang tid man kan udsættes for forskellige vibrationsstyrker.

Sikkerhedsrundering i mindre bidder

En sikkerhedsrundering på tre timer kan nemt blive overfladisk og tage energien ud af de fleste. Arbejdsmiljøkonsulent Henrik Guldberg anbefaler derfor at dele op i flere runder.

”Så kan man sætte fokus på kemi den ene uge og fokus på personlige værnemidler i den næste uge. Kør nogle kampagner i en uge eller to, så I kommer i bund. Det er ikke nok med et skilt, der siger ’her bruger vi høreværn’. Man skal også se, om det er de rigtige, om folk reelt bruger dem, og måske få én ud at fortælle om høreskader. Vores erfaring er, at det hjælper meget mere til at ændre kulturen, end hvis man tager én runde på det hele,” siger Henrik.

En god metode kan være at sætte point på de mangler, man finder på runderne. For eksempel 100 point ved manglende afskærmning og 50 point ved manglende oprydning. På den måde skaber man synlighed og kan løbende følge med i, at tallene falder, når man får handlet på tingene. 

Se mere i ’Sikkerhedskassen’. Her finder I mange praktiske aktiviteter og redskaber, I kan tage i brug. Læs blandt andet om app’en ’Safety Observer’ på s. 19. 

Grib ind

Om det psykiske arbejdsmiljø siges det, at man skal gribe ind, hvis man ser noget, der ikke er i orden. Det kan med fordel overføres til det fysiske arbejdsmiljø. Og det er ikke kun arbejdsmiljørepræsentantens ansvar. 

”Det gælder om at skabe en kultur, hvor alle kolleger griber ind, hvis de for eksempel ser en kollega stå med en vinkelsliber uden afskærmning. Så må man lige gå hen og høre, om ikke alle ti fingre skal med hjem i dag,” siger Henrik. 

Find materialer om ulykker her.

Find materialer om ergonomi her. 

Find materialer om psykisk arbejdsmiljø her.
 

CE-mærkning af maskiner og tekniske hjælpemidler blev indført i 1995. Men mange gamle maskiner fra 1950’erne er ikke til at slide op, og derfor er der stadig maskiner, som ikke er CE-mærkede, især i maskinindustrien. At en maskine ikke er CE-mærket, betyder ikke nødvendigvis, at den er ulovlig. Men der kan være ting ved maskinen, som I skal sørge for at få ordnet. 

”Det gælder især nødstop, afskærmning og forsyningsadskillelser, som mange ældre maskiner ikke har. Tag det med i en sikkerhedsrundering og find ud af én gang for alle, hvor I skal have rettet op,” foreslår Henrik Guldberg. 

Bygger I om på noget CE-mærket?

Hvis ja, så skal I huske at få styr på godkendelserne.

”Vi ser tit CE-mærkede tekniske hjælpemidler, som lige har fået svejset en krog på. Det er fint, men bygger man væsentligt om på noget, skal man sørge for en overensstemmelseserklæring,” fortæller Henrik Guldberg.

Han foreslår at få en særlig sagkyndig til at tjekke, at maskinen stadig lever op til godkendelserne, enten ved at få maskinen CE-mærket, lave et dokument eller en overensstemmelseserklæring.

”Det er jo ikke så godt, hvis maskinen viser sig ikke at kunne holde vægten og ryger ned over en fod, fordi der ikke var styr på godkendelserne. Og det er altså nemt at få styr på,” siger han. 

Se mere i vejledningen ’Sikre maskiner' her.