Når Anne-Mette Amlund Olesen får en ny timelønnet kollega på LEGO i Billund, kan han eller hun være sikker på at få en ordentlig velkomst.

Som tillidsrepræsentant sørger Anne-Mette nemlig for en grundig introdag, hvor den nye kollega får medarbejderkort og drikkedunk med mere, bliver kørt rundt for at se virksomheden og ledes igennem alt fra sikkerhed og sundhedspolitik til chefteam, intranet og personalegoder. 

Dagen rundes af med en snak om overenskomst og organisering. Og den rækkefølge er ikke tilfældig. For der er en klar sammenhæng mellem de vilkår og rammer, den nyansatte netop er blevet præsenteret for, og de overenskomster og det faglige arbejde, der ligger bag.

”Tingene er ikke kommet af sig selv. Ferie og fritvalgskonto er jo goder, vi har fået gennem overenskomsterne. Vi taler også om selve introdagen og vores flotte medarbejderhus. Vi tillidsrepræsentanter har haft indflydelse på mange af de goder, vi har her, og det gør jeg klart fra første dag,” siger Anne-Mette.

Som tillidsrepræsentant oplever Anne-Mette Amlund Olesen ofte en fin lydhørhed og et ønske om fællesskab blandt de unge kollegaer.

En grundig introduktion og LEGO-æsker til nyansatte giver både en god start og et stærkt fundament for en snak om organisering.

”Nogle tænker måske, at det er lige meget at forære noget til den nye kollega. Det er det overhovedet ikke,” siger Anne-Mette.

GOD LYDHØRHED

Anne-Mette Amlund Olesen har været ansat i LEGO Group i snart 38 år og er tillidsrepræsentant (3F) for omkring 180 timelønnede kolleger. Når hun får en ny af slagsen, tager hun også vedkommende med rundt for at hilse på kollegerne.

”Så sørger jeg naturligvis for at komme forbi nogle, der ved, hvem jeg er, og kender mig for noget godt. Det er med til at støtte op om organiseringssnakken bagefter, at den nye ser nogle gode relationer,” forklarer Anne-Mette.

Og den gennemtænkte rækkefølge på introdagen virker efter hensigten, fortæller hun:   

”De fleste er faktisk meget lydhøre. Og det tror jeg blandt andet skyldes, at jeg bygger organiseringssnakken oven på alt det andet, vi lige har gennemgået. Folk kan godt se sammenhængen mellem vores faglige arbejde og alt det gode, de er stødt på i løbet af dagen.”

VELKOMMEN FRA FØRSTE DAG

På introdagen kommer nærmeste leder gerne forbi og hilser på, men ellers er det Anne-Mette, der står for dagen.

”Jeg prioriterer højt at tage godt imod en ny kollega. Vi har et omfattende introprogram, og ingen kan huske det hele bagefter. Men følelsen af at være velkommen fra dag ét, den husker alle,” siger tillidsrepræsentanten, som også gør en dyd ud af at huske den nye kollegas navn.

”Man føler sig set, når andre kan huske, hvad man hedder. Måske har den nye glemt mit navn. Men det gør ikke noget, for de kan stadig huske mit ansigt, fordi jeg tog imod dem, og det er vigtigt for mig som tillidsrepræsentant.”

FORDELE FOR ALLE

En god introduktion gør det lettere for nye kolleger at komme godt i gang på arbejdspladsen. Det er til gavn for alle, og derfor har Anne-Mette sørget for at få det skrevet ned. Så hvis nogen i virksomheden en dag skulle stille spørgsmål ved introdagen, så har hun de gode grunde klar ved hånden.

”Det er godt at have noget på skrift, som viser fordelene for virksomheden: De nyansatte får en god indflyvning til virksomheden, de lærer om kvalitet, sikkerhedsregler og personalepolitikker og så videre. På den måde er vi proaktive på fremtiden, og det bliver tydeligt, at der kommer noget godt ud af det for alle parter,” forklarer hun.

SPOT PÅ TILLIDSREPRÆSENTANTENS ARBEJDE

Som ny hos LEGO Group er det let at blive overvældet af de gode forhold som det flotte medarbejderhus i Billund med blandt andet fitnesscenter, pejsestue med brætspil, musiklokale og tømrer-snedkerværksted. Eller den gennemtænkte introdag og de fine LEGO-æsker, man får med hjem bagefter.

”Det er jo resultatet af mange års stærkt samarbejde med virksomheden. Vores fabrikschef er god til at sige det: Det her var ikke blevet til noget uden tillidsrepræsentanterne. Og det skal de nye da også vide,” siger Anne-Mette Amlund Olesen.

Hun understreger samtidig, at det ikke er selve omfanget, der betyder noget. En ekstra betalt fridag, en gratis personaleforening eller infomøder om Industriens Pension kan være alt rigeligt.

”Små sejre kan have stor værdi for kollegerne. Det vigtige er, at du fortæller om det, hvis du som tillidsrepræsentant har været med til at sikre noget godt hos jer,” siger hun. 

SMÅ TING GØR EN FORSKEL

Og netop de små ting gør en stor forskel, når man er helt ny. At ens navn bliver husket. At man får en lille ting den første dag.

”Det er en vigtig gestus, som viser, at den nye er blevet set. Det ved alle, som har prøvet det modsatte og er blevet kastet ud i et nyt arbejde uden en ordentlig velkomst,” siger Anne-Mette. Hun understreger også, at det ikke behøver være overdådigt for at få effekt.

”En betalt frokost første dag kan være nok. Eller kontakt jeres lokalafdeling og hør, om I kan få en pose bolsjer til de nye. Mere behøver det ikke at være.” 

Jo ældre vi bliver, jo mere kan natarbejde påvirke vores helbred. Derfor har CO-industri og DI nu aftalt en udvidet helbredskontrol for visse natarbejdere, der er fyldt 50 år. Samtidig har de to parter aftalt en række rammer for, hvordan helbredskontrollen af øvrige medarbejdere på natarbejde skal foregå i praksis.

Baggrunden for de nye regler er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) seneste anbefalinger om natarbejde.

De lyder, at natarbejdere bør have:

• Højest tre nattevagter i træk
• Mindst 11 timer mellem to vagter
• Højest ni timers varighed pr. vagt

Lever I allerede op til anbefalingerne, så er der ingen ændringer i forhold til de nuværende regler.

Men vurderer I, at I ikke lever op til anbefalingerne, så skal I nu blandt andet tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejdere, ligesom det bliver obligatorisk for natarbejdere at gennemføre helbredskontrollen mindst hvert andet år. Helbredskontrollen består af en række målinger samt en helbredssamtale.

Introduktionsfolder om helbredskontrol og natarbejde

Pjece nr.: 2024-028

Udgivelsesdato: 10-4-2024

Læs mere og bestil

Download pdf

Og så skal natarbejdere på 50 år og derover altså have en udvidet helbredskontrol. Den udvidede helbredskontrol er en overbygning på den nuværende helbredskontrol ved natarbejde.

Fremover skal helbredssamtalen med natarbejdere over 50 år suppleres med minimum syv spørgsmål/spørgetemaer. De handler om selvvurderet helbred, tilfredshed med arbejdet, natarbejde og risiko for kræft, smerter og ubehag samt kontakt med og brug af sundhedsvæsenet.

FOREBYGGE GENER OG SYGDOM

Helbredssamtalen skal hjælpe med at finde ud af, hvilke medarbejdere der bør få en egentlig helbredsundersøgelse i sundhedsvæsnet, ligesom den skal bidrage til at forebygge arbejdsrelaterede gener eller sygdom og derved fastholde medarbejderen på arbejdsmarkedet.

Natarbejde 2024

Pjece nr.: 2024-029

Udgivelsesdato: 12-4-2024

Læs mere og bestil

Download pdf

Reglerne for den udvidede helbredskontrol følger reglerne for Helbredskontrol ved natarbejde. Det betyder blandt andet, at virksomheden vælger, hvem der skal forestå helbredskontrollen. Det kan enten være en læge, sygeplejerske eller en anden person med relevant uddannelse og efteruddannelse.

Den endelige rapport udleveres eller sendes senere til medarbejderen, efter at den er attesteret af en læge, der besidder arbejdsmedicinske kompetencer.

Virksomheder, der ikke følger NFA’s anbefalinger, skal desuden årligt gennemføre en særlig APV om natarbejde. CO-industri og DI har udarbejdet en tjekliste, som kan anvendes til at afdække risikofaktorer ved natarbejde, som kræver særlig opmærksomhed.

De nye regler og anbefalinger for natarbejde blev aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 2023. De er trådt i kraft 1. marts i år.

AC Motors i Viborg er bygget videre på den omtrent 70 år gamle familievirksomhed Midtjysk Cylinder-Service, som blev startet i 1950. Men en hel del er blevet forandret siden overtagelsen i april 2021 – blandt andet når det gælder arbejdsmiljøet.

Før i tiden var der – med under 10 ansatte – ingen sikkerhedsorganisation, men en medarbejder havde været på arbejdsmiljøkursus. APV var nærmest en ukendt forkortelse for medarbejderne. Kemi havde man noget data på et sted. Det gik endda. For ulykker var sjældne og små, som produktionschef Jacob Mogensen konstaterer:

”Vi er nede i kategorien en knækket negl og i den dur.”

Industritekniker Andreas Krog er i gang med termisk pålægning / indsmeltning med specialpulver på en aksel med en lejepasning for at styrke det og forlænge levetiden.

Kasper Munck Pedersen har påtaget sig hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. Han er uddannet motorcykelmekaniker og har tidligere været selvstændig. De mange arbejdstimer som selvstændig hang dog ikke sammen med familielivet, og nu har han været hos AC Motors i to år.

Ifølge produktionschef Jacob Mogensen (th.) er medarbejderne hos AC Motors nogle, der også i deres fritid ”nørder” med motorer. Roar Lausten-Thomsen, der er personvognsmekaniker af uddannelse, er her i gang med at renovere en motor til en Porsche 356. Et ordentligt sakseliftbord fra NH Handling, orden, god plads og godt lys fra LED-lamper er med til at sikre et godt arbejdsmiljø.

Vi vil være Skandinaviens førende og foretrukne samarbejdspartner indenfor renovering af motorer, hydraulikcylindre, reservedele samt udførsel af niche-maskinarbejde, siger administrerende direktør Morten Kjeldahl Vammen. Så vi investerer gerne penge i maskiner og udstyr, der er bedre, hurtigere og godt for arbejdsmiljøet. I 2023 vækstede AC Motors med 43 procent i omsætning.

Men nu er der ryddet op, og alt det formelle er kommet i orden i takt med, at antallet af medarbejdere er fordoblet, og virksomheden vækster og udvider. I den proces har to af BFA Industris arbejdsmiljøkonsulenter – Christina Pedersen, Dansk Industri, og Henrik Guldberg, CO-industri – været med til at sætte arbejdsmiljøindsatsen i gang.

”De ringede på det helt rigtige tidspunkt,” fortæller administrerende direktør Morten Kjeldahl Vammen og uddyber:

”Jeg havde været ansat i tre måneder på det tidspunkt, og jeg kunne godt se, at vi trængte til at få gearet op. Jeg har godt nok beskæftiget mig med arbejdsmiljø i tidligere job, men jeg har ikke stået for det selv. Så vi havde under alle omstændigheder brug for hjælp.”

SMÅ OG STORE FORBEDRINGER

Kort tid efter – i januar 2023 – var to af BFA Industris arbejdsmiljøkonsulenter på plads på Vognmagervej i Viborg til et tretimers besøg, hvor det meste af tiden gik med gennemgang af kontorer, lager og produktion. 

”Deres forslag gik både på små og større forbedringer, og vi fik talt om, hvad vi gerne ville nå inden for det første halve år. Det var alt fra små stropper til store kraner og værnemidler – i det hele taget: Hvor kunne vi forbedre tingene. De kom med en masse forslag, og så skrev vi ned, hvad vi gerne ville gøre bedre,” siger Morten Kjeldahl Vammen.

Tiltagene blev også noteret i den overskuelige besøgsrapport, som arbejdsmiljøkonsulenterne fra BFA Industri laver efter et besøg. Langt det meste handlede om formelle tiltag, hvor AC Motors sammen med arbejdsmiljøkonsulenterne blev enige om at fokusere på at:

• udarbejde APV plus handleplan
• holde årlig arbejdsmiljødrøftelse og dokumentere den 
• udarbejde kemisk risikovurdering
• gennemføre årlige eftersyn på el-værktøj, reoler, stiger, hydrauliske pressere og sakseliftborde m.v.

NU KØRER ALT EFTER BOGEN

Helt grundlæggende fik AC Motors også valgt en arbejdsmiljørepræsentant, hvor Kasper Munck Pedersen meldte sig på banen. Og han og direktøren kom hurtigt på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

”Jeg har været her i et par år, men kan virkelig mærke, at der er sket meget. Da jeg blev ansat, var der ikke rigtigt noget, der var sat i system. Nu kører alt efter bogen,” fortæller han.

Ud over de formelle krav var der ved konsulentbesøget også øje på nogle arbejdsprocesser, der kunne udføres mere hensigtsmæssigt, afskærmning på en drejebænk og brug af åndedrætsværn.

TURBO PÅ INDSATSEN

Det har ikke taget AC Motors lang tid at få helt styr på arbejdsmiljøarbejdet. Selv om virksomheden på halvandet års tid er vokset fra 10 til 22 medarbejdere, har bygget om, fået en ekstra lokation, investeret i ni nye maskiner og fire kraner samt nyt Microsoft BC it-system, har sundheden, trivslen og sikkerheden haft høj prioritet.

Da BFA Industris konsulenttjeneste fulgte op godt fem måneder senere, havde AC Motors nået alt det, de havde sat sig for.

”Vi har grebet det meget systematisk an, så det blev en overskuelig proces. Få el-værktøj i orden. Videre til næste. Indkøb af nye stropper. Så kontrol på kraner og maskiner. Og så videre,” fortæller AC Motors-direktøren.

Derudover har et abonnement på systemet E-Miljø fra ABAS været med til at sikre, at alt omkring arbejdsmiljøet er blevet sat i system med kemi, eftersyn af udstyr, politikker mv.

STARTSKUD TIL EN KULTURÆNDRING

Medarbejderinddragelse har været centralt i processen.

”Vi har alle sammen været meget involveret. Vi har taget en masse snakke om de forbedringer, som vi kunne komme op med. Vi har efterset vores el-værktøj, stropper, nødstop og så videre. Og vi har prøvet nogle nye løsninger af,” siger arbejdsmiljørepræsentant Kasper Munck Pedersen, og produktionschefen supplerer:

”Jeg tror, at det har været med til at ændre hele kulturen. Vi opfordrer folk til at komme og sige til, hvis der er nogle mangler, eller noget kan blive bedre. Og jeg kan godt mærke, at jeg får flere meldinger ind til mig,” siger Jacob Mogensen, der kan konstatere, at det vist stort set kun er færdiggørelsen af gulvmaling med striber, der mangler. Epoxymalingen kommer på plads, efterhånden som det passer ind i produktionen.

Ud over det fysiske arbejdsmiljø har AC Motors også fokus på trivslen. Der er lavet introforløb til nye medarbejdere, hvor man kommer rundt og står med alle sine nye kolleger og lærer dem at kende. Der er flere sociale arrangementer i løbet af et år og fokus på en ordentlig omgangstone. Og så er der sørget for morgenmad og frokost hver dag samt et varieret udvalg af drikkevarer og frugt.

”Hvis vi skal være en attraktiv arbejdsplads, er spædende opgaver, indflydelse og ansvar samt et godt arbejdsmiljø og trivsel bare vigtige at have fokus på, siger Morten Kjeldahl Vammen, som håber, at det kan medvirke til, at flere kvinder vil søge job hos AC Motors, hvor der i dag kun er mænd i produktionen, men tilføjer:

”Vigtigst af alt, at vi får de mest kompetente personer til de opgaver, vi søger til og kan gøre arbejdet så attraktivt, at man har lyst til at arbejde ved AC Motors i mange år.”

Når der ryger en sms ind på tillidsrepræsentant Brian Christensens telefon i årets første måneder, kan det være med til at skaffe en lønforhøjelse. Metal Aalborg sender nemlig beskeder ud, hver gang afdelingen modtager et resultat fra en lønforhandling på en af de lokale virksomheder.

”Sms’erne er et rigtigt godt værktøj. For det første er det helt nye, aktuelle resultater, og for det andet er det lokalt, hvor jeg kan holde øje med virksomheder, vi plejer at sammenligne os med. Når jeg har de resultater, kan jeg bruge dem i min argumentation over for vores fabriksdirektør, når vi forhandler,” fortæller Brian Christensen, der har været tillidsrepræsentant på Schulstad i Pandrup i otte år.

Han forsøger at lægge sig lidt i baghjulet af nogle af de lønførende virksomheder i Metal Aalborgs område og indleder forhandlingerne i marts. En måneds tid senere ligger der som regel et resultat efter fire til seks møder. 

”Lønnen er selvfølgelig ikke det eneste, som betyder noget for at have en god arbejdsplads, men vi skal stadig følge med lønudviklingen for at fastholde og rekruttere nye kolleger,” slår Brian Christensen fast. Rekrutteringen er blevet sværere som følge af den høje beskæftigelse. Til det seneste jobopslag var der blot fem ansøgere.

FÅR ET GODT BILLEDE AF LØNUDVIKLINGEN

Sms-tjenesten, som afvikles via Dansk Metals CRM-system, har Metal Aalborg kørt med i over 10 år. Og kvaliteten bliver bedre i takt med at flere og flere tillidsrepræsentanter melder deres resultater ind.

Faglig konsulent i Metal Aalborg Linda Sonne Svendsen fortæller, at afdelingen fik meldt resultater ind for over 100 virksomheder sidste år. Det er både virksomheder med tillidsrepræsentanter og nogle uden, hvor det er en talsmand eller anden kontaktperson, som sørger for formidlingen. 

”Med så mange resultater, er vi sikre på, at det giver et retvisende billede af lønudviklingen i vores område. Og der er ingen tvivl om, at det har rykket rigtig meget ved lønningerne derude,” siger Linda Sonne Svendsen.

Resultaterne bliver opgjort på virksomheder og mere overordnet på fag samt brancher. Og ud over sms-tjenesten, laver Metal Aalborg også en lokal lønstatistik tre gange om året.

”Lønnen er selvfølgelig ikke det eneste, som betyder noget for at have en god arbejdsplads, men vi skal stadig følge med lønudviklingen for at fastholde og rekruttere nye kolleger,” slår Brian Christensen, som derfor er glad for at følge udviklingen i hvad, der bliver givet andre steder.

Faglig konsulent i Metal Aalborg, Linda Sonne Svendsen, har mærket en stigende interesse fra tillidsrepræsentanterne i at sætte sig mere ind i økonomien. ”Jeg tror, at tillidsrepræsentanterne tænker: Nu er det med regnskaber og andre oplysninger kommet ind i overenskomsten, så skal vi også lære at læse og forstå det, siger hun.”

NETVÆRKSGRUPPER GIVER GODT KENDSKAB

Linda Sonne Svendsen fremhæver, at en sidegevinst ved sms’erne er, at tillidsrepræsentanterne ringer til afdelingen for at spørge ind til nogle af resultaterne. Det giver en god anledning til at dele viden om økonomiske nøgletal, beskæftigelsessituationen og gode råd til det forhandlingstaktiske.

I Metal Aalborg er de omkring 100 tillidsrepræsentanter delt op i otte netværksgrupper, hvor der er knyttet en medarbejder fra afdelingen til hver sin gruppe. Det giver et godt og tæt kendskab til den enkelte tillidsrepræsentant og til virksomheden, hvor Metal Aalborgs medarbejdere jævnligt kommer på besøg for at holde kontakten ved lige.

REGNSKABSKURSER ER BLEVET POPULÆRE

Ud over sms-tjenesten og en-til-en-samtaler med tillidsrepræsentanterne indkalder Metal Aalborg også tillidsrepræsentanterne til et orienteringsmøde i februar. Alt i alt skal det give tillidsrepræsentanterne de bedste forudsætninger for gode lønforhandlinger.

For grundig forberedelse er bare alfa og omega, slår Linda Sonne Svendsen fast:

”Du sidder over for en arbejdsgiver, som er godt inde i virksomhedens økonomi og som sikkert er trænet i og vant til at forhandle. Det skal du kunne matche. Derfor er det vigtigt, at du benytter det, der nu er slået fast i overenskomsten, nemlig at du kan forlange at se ordrebøger, regnskab og de andre ting om virksomhedens økonomiske forhold,” siger den faglige konsulent, som har mærket en stigende interesse fra tillidsrepræsentanterne i at sætte sig mere ind i økonomien:

”Vi kan for eksempel se, at vi har et kursus på Metalskolen, der hedder ”Knæk et regnskab”. Det er blevet så efterspurgt, at skolen har måttet oprette ekstra kurser. Jeg tror, at tillidsrepræsentanterne tænker: Nu er det med regnskaber og andre oplysninger kommet ind i overenskomsten, så skal vi også lære at læse og forstå det.”

Brian Christensen, som har været gennem hele Metals grunduddannelse, vil også gerne på ”Knæk et regnskab”. I 2022 landede Schulstad et overskud på omkring 100 millioner kroner. Fremadrettet er det godt at kunne se regnskaberne til lønforhandlingerne, mener Brian Christensen.

LØNFORHANDLING ER OGSÅ ORGANISERING

”Vi var kommet bagud lønmæssigt, og derfor var virksomheden jo også nødt til at give en ordentlig lønforhøjelse,” konstaterer Brian Christensen, som da også fik forhandlet sig frem til en toårig aftale i 2023, der gav 10 kroner mere i timen i 2023 og 10 kroner ekstra i 2024.
Som sidegevinst gav det et ekstra medlem.

”Jeg havde en kollega, som stod uden for fællesskabet i Metal. Han lovede at melde sig ind, hvis jeg kunne skaffe 20 kroner mere i timen over de to år. Så nu har vi 100 procents organisering blandt de faglærte hos os.”

Sidste år var fabrikschefen på Danfoss A/S i Silkeborg tæt på at knibe en tåre, da han fik at vide, at tillidsrepræsentanterne havde indstillet virksomheden til CO-industris Samarbejdspris.

Det er nemlig nemt at kritisere, hvis samarbejdet på arbejdspladsen ikke fungerer, men vi bemærker det nærmest ikke, hvis det bare fungerer rigtig godt. 

I CO-industri ved vi, at der hver dag på mange arbejdspladser bliver arbejdet målrettet på at få det gode samarbejde til at fungere og udvikle sig. Det sker i samarbejdsudvalget og i hverdagen mellem ledelsen og medarbejderne. Og når det lykkes, så har både medarbejderne, ledelsen og bundlinjen gavn af indsatsen.

Den indsats vil CO-industri gerne sætte spotlight på. Derfor uddeler CO-industri hvert år CO-industris Samarbejdspris som et skulderklap til en virksomhed, der har udmærket sig ved at have et særlig godt samarbejde mellem ledelsen, de tillidsvalgte og medarbejderne. Samtidig håber vi, at virksomheden kan inspirere andre til at tage fat i deres samarbejde om trivsel og produktivitet og gøre det endnu bedre.

INDSTIL NU HVIS I FORTJENER ET SKULDERKLAP

Det er dig som tillidsrepræsentant, der er med til at afgøre, om I fortjener et skulderklap for jeres samarbejdsevner. Det er nemlig alene dig, som kan indstille din arbejdsplads til CO-industris Samarbejdspris 2024. 
Der er mange faktorer, som spiller ind, når CO-industri skal finde Danmarks bedste ”Samarbejdsplads”. Vi ser blandt andet på, om der er god kommunikation på virksomheden, om de tillidsvalgte bliver inddraget i virksomhedens beslutninger gennem et godt samarbejde i samarbejdsudvalget, om der arbejdes på at skabe trivsel blandt medarbejderne, og om der er fokus på uddannelse. Ikke alle kriterier behøver at være opfyldt, men I må meget gerne have fundet nogle løsninger, som kan inspirere andre.

Sidste frist for indstilling til CO-industris Samarbejdspris er 23. maj 2024.

CO-industris Samarbejdspris består af en statuette og et diplom samt 5.000 kroner, som tillidsrepræsentanterne kan bruge til at fejre prisen sammen med kolleger på arbejdspladsen, der er medlemmer af CO-industris medlemsforbund.

Alle, der sender en nominering, deltager desuden i lodtrækningen om fem gange fem kilo bolsjer til arbejdspladsen.

SIDSTE ÅRS VINDER

Sidste år gik prisen til Danfoss A/S i Silkeborg, som markerede sig ved at have håndteret en flytning af en fabrik så godt, at stort set alle medarbejdere flyttede med og var trygge ved det. Ovenikøbet steg trivslen i samme periode.

Samarbejdsudvalg, HR, ledere og tillidsrepræsentanter arbejdede tæt sammen om at skabe trygge rammer for selve flytningen, da fabrikken i Viby skulle lukkes og lægges sammen med fabrikken i Silkeborg. Det indebar blandt andet, at medarbejderne blev involveret i flytteprocessen, og de blev holdt tæt orienteret om, hvordan planerne skred frem. De fik mulighed for at besøge deres nye arbejdsplads og møde deres nye kolleger under festlige omstændigheder og i god tid, inden de blev flyttet, og endelig blev de alle sammen taget imod, som var de nye medarbejdere med alle de informationer, det indebærer.

Silkeborg A/S havde også øje for, at når to arbejdspladser bliver lagt sammen, så kan der godt opstå kultursammenstød. Det tog de i opløbet ved at arbejde målrettet på at skabe en ny, fælles kultur med et fælles sprog. Gennem workshops var medarbejderne blandt andet med til at definere, hvilken slags arbejdsplads, de gerne ville have, og de fik en god dialog om, hvordan de som medarbejdere ikke alene bidrager til Danfoss’ produktion af termostater, men også direkte er medvirkende til at fremme den grønne omstilling.
 

Beslut dig for at netværke!

Vejen til indflydelse går nemlig sjældent alene gennem hårdt arbejde, talent og formelle kanaler. Det kræver også adgang til de rigtige mennesker og den rigtige viden på det rigtige tidspunkt. Og det kan du få gennem dit netværk.

Det kan være svært at begynde at netværke. Mange er bange for, at de kommer til at virke kalkulerede, hvis de tager kontakt til andre mennesker for at bruge deres viden og indsigt.

Men at netværke handler ikke bare om at udnytte hinanden. Det handler også om relationer og udveksling af viden og ideer, fastslår Mikkel Frederiksen. Han er konsulent og underviser blandt andet i, hvordan man netværker på en sober og professionel måde.

På CO-industris Topmøde for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer gav han tips til, hvordan deltagerne kan begynde at opbygge et netværk, som de kan bruge strategisk, men andre tillidsvalgte kan også læse med.

”Du skal netværk, fordi du er interessant, har ekspertviden og noget at byde ind med. Og det har de andre også. Derfor skal du beslutte dig for at netværke,” siger Mikkel Frederiksen.

HJÆLP TIL AT BRYDE ISEN

Det kan være nemmere sagt end gjort. Mange mennesker frygter smalltalk, receptioner og fremmede mennesker, men Mikkel Frederiksen har nogle helt specifikke værktøjer, som kan hjælpe dig med at komme i gang.

Til det bruger han K-modellen, som han selv har udviklet. Den tager dig gennem en række trin, som du kan bruge for at skabe en god relation til en person, som du gerne vil bringe ind i dit netværk.

For at kunne sætte modellen i aktion skal du bruge tre egenskaber for at lykkes:

• Åbenhed
• Nysgerrighed
• Tålmodighed

”Når man netværker, er man nødt til at give lidt af sig selv, man skal være nysgerrig på den anden, og så skal man især være tålmodig,” siger Mikkel Frederiksen.

KONTAKT

Så begynd med at stille den anden nogle simple spørgsmål. Det kan være fagligt, lidt personligt eller sjovt. Nogle har gode erfaringer med at forberede spørgsmål på forhånd, som de kan bruge, hvis samtalen ikke rigtig glider. 

”Jeg har ofte selv på forhånd tænkt over nogle gode seriøse spørgsmål, men har haft succes med at spørge folk, hvad de mest er til: romkugler eller træstammer? Det har været virkningsfuld og har ledt til mere seriøse samtaler,” fortæller Mikkel Frederiksen.

KENDSKAB

Ved at være spørgende og lyttende viser du, at du interesserer dig for den anden, men lad være med at snakke for meget.

Når du er åben og nysgerrig, har du lettere ved at finde frem til det, som I har til fælles. Det kan være en fælles interesse for et fodboldhold, fluefiskeri eller krimier. En fælles interesse er en effektiv isbryder. Forskningen nemlig viser, at vi lidt bedre kan lide dem, der minder om os selv.

KOBLING

Fortæl gerne din historie og vis samtalepartneren, hvem du er. Tal om de ting, som I har til fælles.

Det styrker jeres relation og viser den anden, at du har tillid til dem, og uanset om du er ved at opbygge et hverdagsnetværk med venner eller et strategisk netværk til brug for dit faglige arbejde, så er det den personlige tillid, som vejer tungest, når relationer skal opbygges. De fleste vil helst være sammen med et ordentligt menneske, som er troværdigt og hyggeligt.

KRIDT OP

Når først I har fået en relation til hinanden og har opbygget tillid mellem jer, er det nemmere at sige, at du synes, at personen er interessant at tale med, og at du gerne vil bevare kontakten, fordi du tror, at I kan hjælpe hinanden med forskellige opgaver i fremtiden.

KROGEN
Herefter er det med at have tålmodighed. Du kan tage initiativ til, at I for eksempel tager et kaffemøde eller en telefonsamtale, eller du kan invitere den anden til at kontakte dig. Det vigtigste er, at du holder, hvad du lover.

”Hvis du siger, du ringer i næste uge, og der så går en måned, så er tilliden væk, og alt arbejde med opbygningen af relationen kan være spildt,” fastslår Mikkel Frederiksen.

Synes du stadig, det er svært at tage det første skridt til at netværke, så øv dig i hverdagen. Smalltalk lidt med personen, som sidder ved siden af dig i bussen eller står foran dig i kantinen, og forbered isbryderspørgsmål til næste gang du skal til møde i grundejerforeningen. Beslut dig for at netværke.