Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

INFO & FAKTA

Indstil din arbejdsplads til CO-industris Samarbejdspris her

Har du Danmarks bedste samarbejdsplads?

Alle medarbejdere var inviteret med til overrækkelsen af CO-industris Samarbejdspris 2025.

Samarbejdsprisen 2026

CO-industris Samarbejdspris går til en virksomhed, hvor medarbejdere og ledelse i samarbejdsudvalget finder løsninger på virksomhedens udfordringer og skaber vækst og trivsel.

Vi kigger på følgende, når vi finder frem til modtageren af CO-industris Samarbejdspris:

Samarbejdsprisen

Nominering til CO-industris Samarbejdspris

Er du tillidsrepræsentant, og har din arbejdsplads et særligt godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, så kan du nominere arbejdspladsen til CO-industris Samarbejdspris.

Du kan sende en sms  til 1245 og skrive SAMPRIS VIRKSOMHEDENS NAVN samt DIT NAVN

Eller du kan

Udfylde dette nomineringsskema og sende det til os. Så kommer din virksomhed med i kampen om CO-industris Samarbejdspris 2026.

Sidste frist for indstilling er den 22. maj 2026.

Læs mere om CO-industris Samarbejdspris

 

  • Et særligt godt samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og tillidsrepræsentanterne
     
  • Ledelsen lytter til og inddrager medarbejderne og tillidsrepræsentanterne
     
  • Der er fokus på det gode psykiske arbejdsmiljø
     
  • Der arbejdes med at styrke medarbejdernes kompetencer
     
  • Samarbejdsudvalget er aktivt og arbejder målrettet med at skabe en endnu bedre arbejdsplads
     
  • Samarbejdsudvalget arbejder med grøn omstilling

 

Det er ikke en betingelse, at alle punkter er opfyldt.

Det er alene dig som tillidsrepræsentant, der kan nominere din arbejdsplads til samarbejdsprisen.

Når du indsender din nominering, deltager du også i lodtrækning om 5 gange 5 kg bolsjer til din arbejdsplads.

Der vil ved udvælgelsen af kandidater til CO-industris Samarbejdspris blive lagt vægt på, at der er flere medlemsforbund af CO-industri repræsenteret på virksomheden.

Sidste frist for at nominere er den 22. maj 2026.

Prisen

CO-Magasinet_2018_3_Samarbejdsprisen_statuette

CO-industris Samarbejdspris består ud over anerkendelsen af en skulptur af kunstneren Stiig Kalsing.

Skulpturen hedder ”Balance” og symboliserer netop den balance, der bør være i samarbejdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Skulpturen er 30 centimeter høj og udformet i bronze.

Dommerpanelet

Hvem der skal modtage CO-industris Samarbejdspris er i høj grad op til tillidsrepræsentanterne. Det er nemlig dem, der sammen med deres kolleger kan indstille deres arbejdsplads, hvis den fortjener et skulderklap for et ekstraordinært godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Et dommerpanel i CO-industri vil herefter tage stilling til, hvilke virksomheder der i særlig grad har gjort sig fortjent til CO-industris Samarbejdspris. 
 
Dommerpanelet består af:
 

  • Mads Andersen, næstformand for CO-industri og TekSam (CO-industri og Dansk Industris samarbejdsorgan) og gruppeformand for 3F Industrigruppen
  • Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal
  • Henrik Jensen, organisationssekretær i CO-industri
  • Keld Brødsgaard, områdeleder i CO-industri
     

 

VIL DU VIDE MERE?