”Ja tak!”

Sådan lød reaktionen fra COO (vicedirektør) Morten Koch, da BFA Industri ringede med et tilbud om at sende to konsulenter på besøg til en gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Morten og resten af virksomheden stod ellers midt i en flytning til nye og større faciliteter, og byggeriet trak ud. Det betød, at man måtte rykke 16 store produktionsmaskiner og 40 medarbejdere ind i lokaler, hvor håndværkere stadig arbejdede på at få elkabler og VVS på plads. 

”Det forsinkede byggeprocessen yderligere, at vi rykkede ind, men vi skulle ud af det gamle lejemål. Og så skulle driften bare køre, for vi stod med en fyldt ordrebog, da vi havde forventet for længst at være færdige med flytningen på det tidspunkt,” fortæller Morten Koch.

GIVER NOGET AT TALE OM TINGENE

Mange ville måske betakke sig for at få gæster midt i et stort flyttearbejde, men ikke hos DKMi.

”Når det gælder arbejdsmiljø, giver det bare noget at få talt om tingene. Og da især når man står midt i en flytning og skal have det hele på plads. Der skal sikkerheden bare være i orden, så vi tog glade imod tilbuddet om flere øjne på sagerne,” forklarer Morten Koch.

At gå fra 700 til 2000 m2 har givet plads til blandt andet tre traverskraner, en ekstra truck, et centralt kølevandsanlæg, et vaskeanlæg og to nye maskiner, så maskinparken nu tæller 16 maskiner.

Kemien er blevet kortlagt og samlet ét sted. Næste skridt bliver at formidle i både tekst, ord og piktogrammer, hvordan medarbejderne skal passe på sig selv i forhold til kemien.

DKMi har i forbindelse med flytningen investeret i et nyt, centralt kølevandsanlæg. Martin Nielsen, smed, skal derfor nu kun måle bakterieniveauet ét sted.

De sidste detaljer finpudses. DKMi CNC-fræser og drejer metalemner for kunder inden for blandt andet seafood, landbrug, pumpe- og robotindustrien.

NYE LOKALER - NY APV

DKMi blev med konsulentbesøget opmærksomme på arbejdsmiljøopgaver, som let kunne være forsvundet i flytterodet. For eksempel at man skal lave en ny arbejdspladsvurdering (APV), hvis virksomheden flytter. 

”Vi havde lavet APV året før, og ens fokus er bare alle andre steder under en flytning, så det havde vi ikke tænkt på. Til gengæld var det meget nemmere at lave APV’en efter BFA Industris besøg, fordi det hele var frisk i erindring, og det var nemt for os at se, hvilke udfordringer vi skulle have løst,” smiler Morten Koch.

GODE BESLUTNINGER GIVER BEDRE ARBEJDSMILJØ

Hvor skal kemiskabet stå, og hvad med udsugningen? Der er mange beslutninger at træffe, når virksomheden flytter i nye rammer. Og det er faktisk godt, konkluderer Morten Koch. 

”Flytningen tvang os ud i mange beslutninger. Det er besværligt, når man står midt i det, men bagefter kan vi jo se, at det har været positivt både for arbejdsmiljøet og flowet i forretningen. Tingene har simpelt hen fået nogle bedre placeringer, som kommer os til gode hver dag,” siger han.

For eksempel er maskiner og de materialer, de hver især bearbejder, blevet placeret tættere på hinanden, så medarbejderne har kortere vej mellem maskine og materialer.  

STYR PÅ KEMIEN

Et andet eksempel er virksomhedens kemi, som blev kortlagt og samlet i ét skab med udsugning et sted, hvor den også er let at skille sig af med igen. Men kemien skal ikke bare kortlægges og placeres hensigtsmæssigt, den skal også formidles godt. Også her fik virksomheden et lille skub af arbejdsmiljøkonsulenterne:

”De sagde: ’Fint, at I har kortlagt kemien, men hvordan vil I formidle det, så alle er med på, hvilke værnemidler de skal bruge?’ Og det er jo rigtigt. Vi er i en branche, hvor ordblindhed er en udfordring for mange, så næste skridt bliver at formidle kemien med billeder og symboler og ikke bare tekster,” fortæller Morten Koch.

PLADS TIL NYT LØFTEGREJ

De nye faciliteter har også haft positiv betydning for ergonomien på virksomheden. Tre traverskraner og en ekstra truck er flyttet med ind. Det letter de tunge løft, og nu er der trucks nok til alle, så ingen behøver at blive utålmodige over at vente på en truck og finde på at skubbe materialerne selv. Det er et godt eksempel på, at udstyr til løft og ergonomi skal tænkes med allerede i afgørelsen af, hvor meget plads man får brug for. For det er meget bøvlet at gøre plads til nyt løfteudstyr bagefter.

GØR DET NEMT AT GÅ DEN SIKRE VEJ

Med flytningen gik DKMi fra 700 m2 til 2000 m2 og har dermed fået meget bedre plads til medarbejdere og maskiner. Sådan var det dog ikke i starten, hvor der lå kabler overalt, lifte kørte på kryds og tværs, og tre store traverskraner skulle sættes op. 

”Bare det at få kørt materiale hen til maskinerne kunne tage 25 minutter, fordi vi først skulle flytte en masse. Nu skulle vi virkelig være varsomme med sikkerheden og gøre det let for alle at gøre det rigtige. For vi ved jo, at mennesker har det med at gøre det, der er lettest, også selv om det ikke nødvendigvis er det sikreste,” siger Morten Koch. 

Derfor blev der indrettet sikre veje i produktionen og blokeret for de usikre, så alle naturligt blev ledt af de rette ruter, og risikoen for at falde og snuble blev minimeret.

TÆNK PÅ LYS OG STØJ

Med de nye faciliteter fik DKMi også mere lys og mere støj. 

”Pladsen og et stort lysindfald har givet os bedre arbejdsforhold. Men hallen virkede også som én stor højtaler. Den erfaring vil jeg gerne give videre: Tænk de rigtige støjværn ind fra start. Det er meget nemmere at forebygge end at skulle rette op med lyddæmpende tiltag bagefter,” fortæller Morten Koch.

Når det gælder støj, kan man også stille krav til entreprenøren for at sikre, at støjdæmpning tænkes ind i økonomi og planlægning fra start. Og hvis der skal særlig belysning til, lyder et godt råd at prøve løsninger af i mindre skala for at se, om de virker, inden man køber ind i større skala. 

TRE GODE RÅD

I dag er flytningen vel overstået, og DKMi har taget mange erfaringer med sig. Så hvad skal man huske, hvis virksomheden står over for at flytte eller bygge om? Her kommer tre gode råd fra Morten Koch:

• Tænk arbejdsmiljø ind fra dag ét. Sørg for at planlægge, skabe struktur og finde ud af, hvad I har brug for, så I sikrer den rette indretning fra start. Det er træls og dyrt at komme i tanke om udsugningen, når der er lagt gulv, eller at opdage, at porten sidder uheldigt i forhold til behovene.
• Tag BFA Industri med på råd. Få dem til at vejlede jer helt fra start og gerne allerede fra projekteringsfasen. Deres arbejdsmiljøkonsulenter har rigtig mange gode input. Det kan være i forhold til for eksempel indretning, nye tiltag, støj, lys, træk, udsugning, kemi, ergonomi og inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne generelt. Så ud over for eksempel arkitekt, ekstern arbejdsmiljørådgiver og egen arbejdsmiljøorganisation er de rigtig gode at have med. 
• Gør det overskueligt for medarbejderne. Fleksible og forstående medarbejdere er guld værd under en flytning. Men det kræver, at alle ved, hvad der skal ske, og kender deres rolle. Så informér alle om de næste skridt, for eksempel en gang om ugen, også selv om der jo altid kan ske ændringer. Det gør det meget mere overskueligt og trygt for dem, der skal holde driften kørende, at de ved, hvad der skal ske. Uddelegér også gerne opgaver til medarbejderne. Det skaber engagement og ejerskab til processen.

Se også pjecen 'Planlægning af nye arbejdspladser'.

”Hej, jeg kom lige forbi. Hvordan går det her?”

Tillidsrepræsentant Kim Warn er det sidste år gået rundt til kolleger hver uge for at hilse på. Ikke fordi han har noget bestemt på hjerte, men for at vise flaget og skabe grobund for nogle gode snakke på længere sigt.

”Vi skal som tillidsrepræsentanter vise, at vi er der for vores kolleger, så det er vigtigt, at vi går ud og møder folk, hvor de er,” siger Kim Warn, der arbejder som maskinsnedker på møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn og sammen med sin TR-kollega dækker cirka 200 ansatte.

I mange år var det hjælp til kolleger med konkrete spørgsmål og udfordringer, der fyldte mest, mens organiseringsarbejdet stod i baggrunden. Efter et organiseringskursus i 3F sidste år har Kim dog fundet nye måder at gribe den del af TR-opgaven an på. De ser kort sagt sådan ud:

• Kom ud og hils på kollegerne
• Sæt tid af i kalenderen
• Tal med alle – brug energien på de rigtige
• Start samtalen et andet sted
• Vær klar med materialer
• Sæt realistiske mål

KOM UD OG HILS PÅ KOLLEGERNE

Kim havde længe ønsket mere kontakt med kollegerne. Både for at vise, hvad han som tillidsrepræsentant kan hjælpe med, og fordi den uformelle snak er et godt udgangspunkt for organiseringssnakken. Og heldigvis kunne hans afdelingsleder også se fornuften i det. Så Kim fortalte kollegerne, at de fremover kunne møde ham på hilserunder, og at de var velkomne med spørgsmål eller andet, de ville snakke om. 

”Så det var en ret åben dagsorden. Det vigtigste for mig var bare at komme ud og få gang i nogle gode snakke,” fortæller Kim Warn, som oplever, at kollegerne tager positivt imod hilserunderne.

Kim Warn har været tillidsrepræsentant i 12 år og sidder i 3F Vestfyns bestyrelse. I mange år var hjælp til konkrete spørgsmål og udfordringer det, der fyldte mest i TR-arbejdet. I dag har Kim fået mere planlagt tid til organiseringsopgaven.

For et års tid siden begyndte Kim Warn at gå på ugentlige hilserunder blandt kollegerne. Den uformelle snak er også et godt udgangspunkt for organiseringssnakken.

SÆT TID AF I KALENDEREN

Hilserunder kræver planlægning. Lige som mange andre tillidsrepræsentanter er Kim en ressource i produktionen, og det gør det svært at gå fra. Derfor har han lavet en aftale med sin afdelingsleder, så hver tirsdag formiddag nu er afsat til formålet, både i hans og lederens kalender. 

”Det gælder om at få struktur. Ellers finder man aldrig tiden til det. Nu ved virksomheden, hvornår jeg er væk fra maskinen, og jeg har fået rum til hilserunderne,” forklarer Kim Warn.

TAL MED ALLE - BRUG ENERGIEN PÅ DE RIGTIGE

Kim Warn tager løbende rundt til alle kolleger, både nye og gamle, organiserede og andre.

”Nogle tillidsfolk vil helst ikke tale med kolleger, der er medlem af en gul fagforening. Sådan har jeg det ikke, for vi skal jo også rykke dem, hvis vi kan. Men det er klart, at der skal være forskel. Så de organiserede får mere hjælp fra mig, mens de andre på en venlig måde får at vide, at ’det må du spørge din egen fagforening om’. Det kan de sådan set godt forstå,” siger Kim Warn med et smil.

Ud over at få en god snak og svare på de spørgsmål, der dukker op, bruger Kim Warn hilserunderne til at fornemme, om kollegerne kunne være åbne for at organisere sig i en overenskomstbærende fagforening: 

”Nogle er jo meget ’gule’ eller bryder sig bare ikke om fagforeninger. De er ikke flytbare, så det bruger jeg ikke mere krudt på. Andre er mere åbne, selv om de ikke er medlemmer, og her er der så en opgave for mig at arbejde videre på.”

START SAMTALEN ET ANDET STED

Et andet greb, Kim har fået i værktøjskassen, er at starte et andet sted end med organiseringssnakken, ikke mindst med nye kolleger.

”Vi skal ikke være for pågående. Så kommer paraderne bare op, og folk tænker: ’Åh nej, der kommer Kim, han vil kun snakke fagforening’. Så hellere få en almindelig, god snak med alle, og så runde af med organiseringen. Det er mere holdbart end at gå lige på,” siger han.

Når snakken så falder på organisering, går Kim også andre veje. Han fortæller gerne om en ting, der optager og bekymrer ham. Nemlig at de goder og rettigheder, overenskomsterne giver, risikerer at forsvinde igen, hvis opbakningen til de faglige organisationer ikke er der.

”Det er jo fagforeningerne, der er med til at sikre de rettigheder, som alle på arbejdspladsen nyder godt af. Så hvad sker der, hvis vi ikke er nok, der bakker op?” spørger Kim Warn og svarer selv:

”Så risikerer vi at miste alle de goder, overenskomsterne har givet os: sjette ferieuge, løn under sygdom og barsel, 37 timers arbejdsuge så videre. ’Det lyder da ikke godt’, lyder svaret fra kollegaen ofte. ’Nej’, svarer jeg så, ’men hvis du melder dig ind i en overenskomstbærende fagforening, så er du med til at bakke op om at bevare overenskomsten.’ Den tilgang sætter ofte nogle tanker i gang hos folk, som kan være med til at flytte dem på sigt.”

Ved at starte et andet sted end med fagforening eller ej undgår man også nemmere en typisk faldgrube i organiseringssnakken, nemlig den om prisen.

”Taler vi pris fra start, så har vi tabt. Vi kan meget bedre nå dem, som står på vippen, ved at bringe alle de fordele frem, som overenskomsterne giver, og som vi alle kan være med til at bevare ved at støtte op,” vurderer Kim Warn.

VÆR KLAR MED MATERIALER

Nogle gange får man ikke gjort dét, man har besluttet sig for, af den simple grund, at det virker besværligt. Hvis man ikke har løbesko, får man sjældent løbet den tur, man kunne trænge til. Og hvis man ikke ved, hvordan man får meldt sig ind i fagforeningen, bliver det ved tanken. Derfor har Kim en lille taske med på sine runder, som ud over overenskomsten også indeholder indmeldelsesblanketter.

”Så er det nemt, hvis en kollega beslutter sig for at melde sig ind. Så er det praktiske ikke et problem, og vi får hurtigt ordnet tingene. Det har virket meget positivt,” siger han. 

SÆT REALISTISKE MÅL

Men er det ikke et stort arbejde at få talt med alle kolleger? Jo, og derfor skal det deles op i mindre bidder, og barren skal sættes realistisk:

”Vælg en eller to kolleger, som du vil snakke lidt med i denne uge. Forbered dig på snakken og se så, hvor det bærer hen. Måske viser de en interesse, måske slet ikke. Begge dele er fint, for nu har I haft en snak, og du ved, om du har noget at bygge videre på. Det kan godt tage lang tid at nå hele vejen rundt. Men hellere det end at sætte barren for højt. Den skal ned, hvor du kan nå den og oplever det som en succes,” slutter Kim Warn.

Det betaler sig ofte at være godt forberedt. Det gælder også ved de lokale lønforhandlinger. Så kom med til fyraftensmøde og få opdateret dine forhandlingsfærdigheder og styr på de faktuelle værktøjer, du har til rådighed i forhandlingerne.

”De lønforhandlinger, der foregår på virksomhederne, skal være reelle og konstruktive. Det kræver også, at du som tillidsrepræsentant er rigtig godt forberedt og har styr på dine forhandlingsværktøjer, argumenter og data. En god forberedelse er simpelt hen afgørende. Vi håber derfor at se rigtig mange tillidsrepræsentanter til fyraftensmøderne, hvor vi sammen ser på, hvordan vi kan opnå bedre resultater ved forhandlingsbordet,” siger Carlo Søndergaard, faglig sekretær i CO-industri.

Fyraftensmødet byder på emner som

• Forstå et regnskab
• Brug en statistik
• Inflation og købekraft
• Sådan bruger du overenskomsten ved lønforhandlingerne
• Gode råd til at få et bedre resultat ved forhandlingsbordet
• Opbakning på din arbejdsplads
• Det gode forløb for en forhandling
• Hvad koster det at ansætte en ny medarbejder

Fyraftensmøderne er for alle tillidsrepræsentanter på industriens område.Er du tillidsrepræsentant, har du også fået en invitation til fyraftensmøderne direkte på mail.

TILMELDING OG TRANSPORT

Du skal tilmelde dig direkte via din lokale afdeling og senest 14 dage før mødet.Du kan frit tilmelde dig det sted, der passer dig bedst. Der er 100 pladser til hvert møde, og du vil få en endelig bekræftelse fra CO-industri en uge før mødet. Se tider og steder herunder. Transport aftaler I med jeres lokale afdeling eller forbund.

TID OG STED

OBS: Alle fyraftensmøder er fra kl. 17.00 til 21.00 inklusive middag.

Når en kollega bliver syg, så påvirker det ikke kun den sygdomsramte. Det kan også virke som en belastning for de nærmeste kolleger og andre samarbejdsrelationer, og er der ikke fokus på det, så kan én sygemelding sætte gang i en ond spiral i organisationen.

Derfor handler forebyggelse og håndtering af sygefraværet om meget mere end registrering, sygefraværssamtaler og en plan for opstart efter sygdom, mener Ulrik Gensby, som forsker i organisatorisk forebyggelse, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Han har i foråret været oplægsholder på TekSams temadage om forebyggelse og håndtering af sygefravær.

”Forebyggelse og håndtering skal tænkes sammen, og man skal gøre det på tværs af samarbejdsrelationerne i organisationen. Virksomheden skal altså ikke bruge flere ressourcer eller bruge mere økonomi på opgaven, men bruge den viden, som den allerede har,” siger han.

SU SKAL HAVE LØBENDE FOKUS

Ifølge Ulrik Gensby handler det om hele tiden at have fokus på både den sygdomsramte, men også på de kolleger, som arbejder tæt sammen med ham eller hende, på den leder, som har ansvaret for det team, som er ramt af fravær på grund og sygdom, og på de relationer som teamet har med andre dele af virksomheden.

Det betyder, at samarbejdsudvalget ud over at udarbejde sygefraværspolitikken også skal have et løbende fokus på, hvordan den fungerer i praksis, og om den skaber den nødvendige tryghed for alle medarbejdere og ledere i forbindelse med sygefravær. Samtidig skal SU også sikre sig, at sygefraværspolitikken bliver håndteret ens i de forskellige teams, så der ikke opstå utryghed og utilfredshed i de forskellige teams.

Tillidsrepræsentanternes, arbejdsmiljørepræsentanternes og ledernes viden om det daglige liv i virksomheden skal sættes i spil, både for at holde øje med, at politikken virker, men også i konkrete situationer, hvor en kollega er sygemeldt. De ligger nemlig inde med væsentlig viden om, hvordan sygefraværet håndteres i forhold til både den person, som er sygemeldt, og de kolleger, som er tilbage på arbejdspladsen.

”Virksomheden skal være opmærksom på at have fokus på mere end måltal og sygefraværspolitik. Den relationelle ledelse skal kobles på. Der er aktører i virksomheden, som har viden om teamet. Det er arbejdsmiljørepræsentanten, som går på gulvet sammen med kollegerne i dagligdagen, og tillidsrepræsentanten, som både har relation til sit eget team og på tværs af teams,” siger han.

FORSKELLIGE ROLLER – FORSKELLIG VIDEN

Der skal altså skabes et naturligt, men formaliseret samarbejde, hvor tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanternes viden bliver tilføjet den viden, som ledelse og HR har.

Tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og lederen har nemlig både forskellig viden og forskellige roller i forbindelse med sygefraværsindsatsen.

Arbejdsmiljørepræsentanten ved, hvilke krav den sygemeldte har været udsat for i forbindelse med arbejdet, og kan blandt andet hjælpe i forbindelse med opfølgning og tilbagevenden til arbejdet i forhold til krav i arbejdet og tilpasninger. Arbejdsmiljørepræsentanten kan også hjælpe lederen med viden om arbejdsmiljø og trivsel og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse i forhold til teamet og mellem de forskellige teams, og han eller hun kan hjælpe ledelsen og HR med at være opmærksom på brug af viden om arbejdsmiljø og sygefravær fra APV.

Tillidsrepræsentanten kan blandt andet støtte den sygemeldte gennem omsorgssamtaler og kan hjælpe lederen med at identificere muligheder for at komme tilbage på arbejde. TR kan skabe gode relationer til det berørte team og mellem de forskellige teams, så de sammen kan finde løsninger, og undgå at kollegerne bliver overbelastet af fraværet af deres kollega. I den forbindelse kan tillidsrepræsentanten deltage på tavlemøder og følge med i opgaveløsningen i teamet. Og endelig kan TR og lederen holde koordineringsmøder om principper og tiltag, som kan tages op som fast punkt på SU-møder.

POSITIV UDVIKLINGSSPIRAL 

Sammen kan de tre roller følge op på sygefraværsindsatsen som led i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Ved at bringe deres viden sammen er det ifølge Ulrik Gensby muligt at håndtere sygefravær og forebygge på samme tid.

”Det virksomheden skal hen imod er en positiv udviklingsspiral, hvor SU og HR efterstræber det samme mål. Hvor der på tværs af de to institutioner bliver arbejdet med, hvordan virksomheden taler om sygefravær og deler viden, og hvor der er gensidig respekt for den viden, som de forskellige kommer med som fageksperter,” siger han.

En positiv bivirkning ved at håndtere en sygemelding med fokus på både individet og hele teamet er også, at alle bliver opmærksom på, hvad der sker, og hvordan der bliver taget hånd om situationen.

”Når vi arbejder med relationerne på tværs af organisationen, kommer vi derover, hvor det også bliver en driver for at fremme tilliden, anerkendelse, samarbejde og retfærdighed i arbejdet. Det alene kan være med til at forebygge sygefravær,” påpeger Ulrik Gensby.

Da Rolltech i Hjørring for to år siden skulle tage temperaturen på trivslen i virksomheden efter mange måneder med corona-afstand og håndsprit, var der enighed om en ting i samarbejdsudvalget:

Det system, som de tidligere havde brugt, fungerede ikke. Virksomheden fik ekstern hjælp til en del af trivselsundersøgelsen, men samarbejdsudvalget brugte meget tid på at lave spørgsmålene og bearbejde svarene.

Udvalget ville gerne have noget mere velafprøvet, hvor spørgsmålene var gennemtestede, så de var sikre på, at alle medarbejdere forstod spørgsmålene ens. Et system med en standard-tilbagelevering og mulighed for at sammenligne resultatet med andre virksomheder, der ligner deres.

Søren Kjær Nielsen (th.) og Jacob Daubjerg Povlsen er enige om, at Rolltechs samarbejdsudvalg har et skud ny energi med hjælp fra TekSams konsulenter.

”Trivselsundersøgelsen viste, at vi faktisk har en meget fin trivsel i forhold til, hvordan det ser ud andre steder. Der er lidt brok, og så er der nogle ting, som vi kan rette op på,” siger Jacob Daubjerg Povlsen (th.), som her hjælper sin kollega Ivan Ulvmose.

”Vi kunne nok godt have lavet et årshjul selv, men de der ekstra ideer, som TekSam kommer med, ville vi mangle. Det kan være svært at kigge ud af boksen og gøre noget andet, end vi plejer,” mener Jacob Daubjerg Povlsen, som her snakker med sin kollega Rania Ismail Boukaiili.

GOD DIALOG

De kontaktede derfor CO-industri og Dansk Industris samarbejdsorgan TekSam og bad om hjælp.

Kort tid efter stod TekSams konsulenter ude i de store produktionshaller med højt til loftet og konstant kørende produktionslinjer, som i en jævn strøm former og farver varmekantsprofiler til termovinduer. Medarbejderne på både dag-, aften- og natholdet fik udleveret et skema med spørgsmålene, og TekSams konsulenter stod klar til at hjælpe med at udfylde skemaet, hvis der var brug for det.

”Vi synes, at der var en rigtig god dialog og opstart. Denne gang var der ingen af medarbejderne, der snakkede om, hvorfor de nu skulle bruge tid på sådan noget,” fortæller Søren Kjær Nielsen, fabrikschef på Rolltech.

”Det var en meget nemmere proces for os, og vi fik et bedre resultat, som vi kan arbejde videre med. TekSam gennemgik resultatet med samarbejdsudvalget, hvilket gav en rigtig god forståelse af, hvor vi skal reagere, og hvor vi ikke skal være så bekymrede,” fortsætter han.

MÅLER OP IMOD ANDRE VIRKSOMHEDER

TekSams trivselsundersøgelse er baseret på et gennemprøvet system udviklet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Det giver mulighed for at sammenligne resultatet med virksomheder, der ligner ens egen og på sigt følge udviklingen i virksomhedens egne trivselsmålinger.

”Det viste sig, at vi faktisk har en meget fin trivsel i forhold til, hvordan det ser ud andre steder. Der er lidt brok, og så er der nogle ting, som vi kan rette op på,” siger Jacob Daubjerg Povlsen.

Han er forholdsvis ny tillidsrepræsentant for de 60 3F’ere i produktionen og har derfor ikke været med helt inde i maskinrummet ved de tidligere trivselsmålinger. Men han er ikke i tvivl om, at medarbejderne godt kan mærke, at der kommer mærkbare forandringer ud af trivselsundersøgelsens resultat.

Resultatet satte blandt andet fingeren på to ømme punkter: introduktion af nye medarbejdere og sammenholdet.

”Vi har fået mange nye medarbejdere, og så har vi jo haft næsten to corona-år, hvor det nærmest var forbudt at gå ind til kollegaen i nabohallen. Før undersøgelsen havde vi en mistanke om, at vi ikke var så tætte som i gamle dage. Det bekræftede undersøgelsen,” siger Søren Kjær Nielsen.

Der er nu udarbejdet en ny procedure for, hvordan nye medarbejdere bliver introduceret til virksomheden, og medarbejderne har været på ryste-sammen-tur i Rold Skov og løst opgaver sammen på tværs af afdelinger. Og en gang om måneden er der fællesspisning i kantinen, hvor virksomheden giver mad.

INSPIRATION TIL SU

Samarbejdet med TekSam slutter dog ikke der. Samarbejdsudvalget har nemlig også brugt TekSam til at få inspiration til, hvordan arbejdet i udvalget kan fornyes.

”Vi har fået ny tillidsrepræsentant, mens andre har siddet der i mange år, så vi synes, at det var oplagt at få TekSam til at fortælle, hvordan vi kan få det optimale ud af samarbejdsudvalget. Vi vil gerne have lidt mere dynamik og gang i dialogen,” fortæller Søren Kjær Nielsen.

Og det forslag var Jacob Daubjerg Povlsen helt med på.

”Efter det første SU-møde, jeg var med til, tænkte jeg, at det var lidt mærkeligt. Det var tydeligt, at arbejdet var kørt lidt fast i nogle rutiner. Og da TekSam på vores inspirationsdag fremlagde deres forslag til en ny struktur og samarbejdsform, kunne jeg se, at de andre nikkede anerkendende. Så der var klart behov for noget nyt, og jeg tror, at det bliver godt, når den nye struktur er på plads, og vi kan arbejde mere i dybden med de forskellige emner,” siger han.

TekSams konsulenter fortalte blandt andet om, hvilke roller medlemmerne af samarbejdsudvalget har, hvordan de alle kan bidrage til arbejdet, og hvordan samarbejdsudvalgets arbejde kan organiseres i et årshjul, så de er sikre på at komme godt gennem de emner, som udvalget vælger at tage op.

”Vi har netop haft vores første SU-møde efter inspirationsdagen, og det var måske ikke helt anderledes, men jeg synes, at der var en mere åben dialog om tingene. Det er en proces, som tager tid. Men der er ingen tvivl om, at det her var ikke noget, som vi kunne have gjort selv. Vi skulle have inspiration udefra, ” siger Søren Kjær Nielsen.

Det er en tilgang, Jacob Daubjerg Povlsen er enig i.

”Vi kunne nok godt have lavet et årshjul selv, men de der ekstra ideer, som TekSam kommer med, ville vi mangle. Det kan være svært at kigge ud af boksen og gøre noget andet, end vi plejer,” siger han.
Samarbejdsudvalget har derfor aftalt, at de laver trivselsmålinger det ene år og får rusket lidt op i SU det andet år.

VEDHOLDENDE FOKUS PÅ LØNSYSTEM

Oven i det har Rolltech også brugt CO-industri og Dansk Industris lønkonsulenter til at hjælpe med at rette et kritisk blik på lønsystemet. De er ikke i mål endnu, men både Søren Kjær Nielsen og Jacob Daubjerg Povlsen er glade for den inspiration og kritiske tilgang, som lønkonsulenterne kommer med.

”De er gode til at lægge kortene på bordet og sige, hvad det koster for begge parter,” siger Jacob Daubjerg Povlsen og suppleres af Søren Kjær Nielsen:

”Selv om vi ikke er enige om justeringerne endnu, så er processen stadig god. Vi har en rigtig god dialog og forståelse af, at vi arbejder sammen om et dynamisk lønsystem, som vi hele tiden skal have fokus på.”

Beskeden om en masseafskedigelse rammer nogle gange helt uventet, og det kan for mange tillidsrepræsentanter være en overvældende opgave at skulle sikre de bedste forhold for alle kolleger, samtidig med at alle formaliter skal overholdes.

Nogle tillidsrepræsentanter kan rutinemæssigt trække en slagplan op af skuffen, fordi masseafskedigelser er en trist tilbagevendende begivenhed, mens andre kun oplever det en enkelt gang i deres tid som tillidsrepræsentant.

Derfor er det altid en god idé at gribe fat i din fagforening i forbindelse med en masseafskedigelse. De har erfaring og overblik til at hjælpe dig og dine kolleger bedst muligt gennem processen. Og det har aldrig været meningen, at du skal løse det hele alene. 

Den erfarne forhandler Tonni Reiche Vangsted, driftschef fra Teknisk Landsforbunds Medlemscenter, giver her 14 bud på, hvad din fagforening kan hjælpe dig med, når du står over for en masseafskedigelse. Der kan være meget mere. Listen er ikke udtømmende eller en facitliste, så husk at kontakte din fagforening:

I 2017 blev A.P. Møller - Mærsk ramt af et hackerangreb. Virussen kom ind ad en bagdør i et stykke software og spredte sig hurtigt rundt i hele koncernen. Den satte computere og software ud af drift, selskabets containerhavne verden over stod stille, og kunderne kunne ikke få at vide, hvor deres fragt var.

Mærsk måtte lukke alle sine systemer ned. Angrebet varede i adskillige dage og kostede koncernen op mod to milliarder kroner.

I 2021 trængte cyberkriminelle ind i Vestas’ netværk og satte en væsentlig del af systemerne ud af funktion. De krævede løsepenge for at åbne dem igen og truede med at offentliggøre følsomme dokumenter.

Vestas afviste at betale og genskabte selv de data, som var blevet lukket ned. Hverken driften af vindmøllerne eller den daglige produktion blev påvirket, men hackerne offentliggjorde store mængder stjålne filer med blandt andet finansielle oplysninger og tekniske tegninger af vindmøller.

Både Mærsk og Vestas står forrest i risikozonen for at blive ramt af cyberangreb, fordi de begge beskæftiger sig med samfundskritisk virksomhed. Men det betyder ikke, at mindre produktionsvirksomheder kan sænke paraderne og stole på, at deres it-sikkerhed er i orden og bliver ved med at være det.

”Vores entydige erfaring, når vi for eksempel er ude og støtte med håndtering af en it-sikkerhedshændelse, er, at ikke ret mange myndigheder, virksomheder og organisationer i udgangspunktet har et niveau, som de er tilfredse med,” siger Mark Fiedel.

Han er chef for cyberanalyse i Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste og fortalte på CO-industris Topmøde for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 2023 om cybersikkerhed og bestyrelsens rolle i at sikre, at virksomhedens it-sikkerhed er på det rigtige niveau.

BESTYRELSEN SKAL GÅ FORREST

Mark Fiedel peger på, at det er afgørende, at bestyrelsen også interesserer sig for it-sikkerhed.

Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer har i samarbejde med blandt andre Center for Cybersikkerhed udarbejdet en vejledning og en række anbefalinger til, hvordan bestyrelser kan arbejde med at styrke virksomhedens cybersikkerhed.

Cybersikkerhed bør for eksempel være en fast bestanddel af bestyrelsens årshjul, så det bliver en naturlig del af bestyrelsens arbejde og fokus.

Samtidig skal en god adfærd omkring sikkerhedspolitik også masseres grundigt ind i organisationen. Det er ikke nok at give en orientering om politikken. Den skal være en indgroet del af medarbejdernes adfærd. Det kan ske gennem regelmæssig træning i relation til cybersikkerhed, og så skal bestyrelsen og den daglige ledelse gå forrest og understøtte en stærk og bevidst cybersikkerhedskultur.

LAV EN PIXIBOG

Desuden er det vigtigt at have en grundig beredskabsplan klar med tydelige instrukser om, hvad der skal ske, og hvem der ringer til hvem i tilfælde af et angreb. Der skal for eksempel stå, hvad virksomheden gør, hvis telefonsystemet er nede, og hvor de rigtige telefonnumre befinder sig.

Mark Fiedel anbefaler derfor, at man udarbejder en pixiberedskabsbog, som fysisk ligger et sted, hvor man nemt kan få fat i den.

Og så handler det om at tænke som modstanderne. Hvad vil de gøre, hvis de vil ind i virksomhedens netværk, og hvordan kan det forhindres?

”Det rigtige miks indbefatter både de tekniske hardcore ting, og det der i virkeligheden mere rimer på intern revision. Altså at være skarp på proces og procedurer, at træne skrivebordsøvelser samt løbende opdatere og justere ens planer,” siger han.

Det kan dog kun lade sig gøre, hvis topledelsen er klar til forandringer. 

”It- og sikkerhedsorganisationen kan være nok så motiveret, dedikeret og engageret, men hvis der ikke er vilje til at allokere de nødvendige ressourcer og interesse for at forstå, hvad it-sikkerhed handler om, så bliver det rigtig svært. Så bliver det enkeltpersoners heroiske indsatser, som kan gøre en forskel, og det er ikke en særlig solid måde at køre forretning på,” fastslår Mark Fiedel.

INDUSTRIEL SKALA

Og der er virkelig grund til at være på vagt. Cyberangreb kører nemlig på industriel skala, påpeger Mark Fiedel. Det er nemt for de kriminelle at sætte automatiske programmer op, som kører over internettet fra ende til anden og leder efter nyt udstyr med kendte sårbarheder. De kriminelle kigger blandt efter, om der er to-faktor godkendelse eller autentifikation på en mailserver. Er der ikke det, forsøger de at skaffe sig adgang ved at sprøjte forskellige kombinationer af brugernavne og passwords ind i systemet.

”Det er helt basale ting, som vi og alle mulige andre gode kræfter har gentaget i løbet af de seneste fem til ti år. Men der er stadig rigtig mange forhold, som ikke er på plads, for de kriminelle kommer stadig ind - også via simple metoder,” siger han.

Især truslen om cyberspionage er meget høj for en del virksomheder. Det kan være svært at opdage, om der er statsstøttede hackere inde på ens netværk for at spionere, men konsekvenserne af spionage, herunder industrispionage, kan være alvorlige. Det kan de, fordi der kan være arbejdspladser, kontrakter og patenter på spil, og hackerne er ikke mindst dyre at få smidt ud igen.