På Cheminova i Harboøre uddanner de selv en stor del af deres medarbejdere. Det er simpelthen for svært at få nogen med de rigtige kvalifikationer.

- Vi ansætter ufaglærte, og så uddanner vi dem selv. Vi skal have folk med en uddannelse, der er målrettet vores virksomheds behov, og det er svært at finde. Derfor har vi sammen med medicinalindustrien og mejerierne lavet en fælles uddannelse som procesoperatør, fortæller Gunnar Andersen, fællestillidsrepræsentant på Cheminova.

Han er sammen med Rasmus Rasmussen, tillidsrepræsentant på Babcock og Wilcox, Michael Hannibal CEO Offshore, Siemens Wind Power A/S og Peter Bøgh Petersen, administrerende direktør i Dykon A/S inviteret til paneldebat om mulighederne og barrierer for Danmark som produktionsland på Produktionens Dag 2016, som CO-industri og Dansk Industri (DI) havde arrangeret i maj.

Og alle fire repræsentanter tegner et billede af en industri, hvor ny teknologi er nøglen til produktivitet og konkurrencedygtighed, men hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft og hjælp til udvikling af nye teknologier kan være en hindring for vækst.

- Hvis vi skal bevare produktionen her i landet, så er vi nødt til at være lidt bedre end vores konkurrenter i udlandet, og det kan vi kun, hvis arbejdskraften har et vist fagligt niveau. Derfor undrer det mig også, at vi overhovedet diskuterer mangel på praktikpladser. Virksomhederne siger, at de ikke har råd. Jeg kan ikke forstå, at de har råd til at lade være. Lærlinge og elever er jo en vigtig del af fødekæden på arbejdspladsen. Deres viden er det, som hele virksomhedens eksistens bygger på, siger Rasmus Rasmussen.

150 millioner kroner til erhvervsskolerne

Og netop behovet for flere faglærte, bedre uddannelse og forskning er blandt punkterne i den fælles plan, som CO-industri og DI i forbindelse med Produktionens Dag har præsenteret for at skabe flere produktionsjob gennem digitalisering og brug af ny teknologi.

- I Dansk Metal har vi en ledighed på bare tre procent, og der er mange virksomheder, der oplever stor mangel på særlige grupper af faglærte. Samtidig sparer regeringen på erhvervsskolerne. Det hænger ikke sammen, og det er vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelserne og skaber flere praktikpladser, så manglen på faglært arbejdskraft ikke slår bunden ud af de danske industrivirksomheder, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal og CO-industri.

CO-industri og DI foreslår derfor blandt andet, at der skal afsættes en pulje på mindst 150 millioner kroner til nyt udstyr på erhvervsskolerne.

- De tekniske skoler skal være i front teknologisk. I dag oplever vi skuffede unge, der på deres læreplads arbejder med den nyeste teknologi, men når de skal på skole, så skal de reelt være på teknologisk museum i 10 uger. Og de virksomheder, der endnu ikke har taget den nye teknologi til sig, deres unge møder den måske aldrig, siger Claus Jensen.

Job avler job

Parterne opfordrer desuden regeringen og resten af Folketinget til at investere 1,2 milliarder kroner mere i teknisk forskning i 2017 samt at gøre det mere attraktivt at investere i blandt andet iværksættervirksomheder.

DI’s administrerende direktør Kasten Dybvad peger på, at stærke produktionsvirksomheder er en vigtigt vej til at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet.

- Hvis Danmark fortsat skal være et velstående og dynamisk samfund, skal vi også i fremtiden være et stærkt produktionsland. Hver gang danske industrivirksomheder skaber 100 job, giver det omkring 100 nye job i andre virksomheder og brancher over hele landet. Så det bør ligge helt i toppen på den politiske dagsorden at styrke produktionen i Danmark, mener han.

Opbakning til industrien

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for Socialdemokraterne Mette Frederiksen talte på Produktionens Dag, og de anerkender begge behovet for at fastholde produktionen i Danmark.

- Jeg deler den ambition, parterne har fremlagt om at bevare Danmark som et produktionsland, og der er rart at se jer stå skulder ved skulder, for der er brug for en fælles dagsorden og et bredt samarbejde. Det er fine anbefalinger, der er kommet i dag. Men min udfordring er, at jeg skal have tingene til at hænge sammen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokratiets Mette Frederiksen påpeger, at hun er helt enig med anbefalingerne om at lade pengene blive i erhvervsuddannelserne.

- Erhvervsuddannelserne er en central del af vores velfærdssamfund. Vi har behov for dygtige faglærte, hvoraf nogle måske godt vil uddanne sig videre. Derfor skal vi satse mere på erhvervsuddannelserne, og vi arbejder ikke med besparelser på området, fastslår hun.