Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Danmark 2030

LO har kigget på fremtidens udfordringer – den danske model er en væsentlig del af løsningen.

Frem mod 2030 vil Danmark få en større, ældre og mere etnisk blandet befolkning. Verden bliver mere global og arbejdskraften mere mobil.

Computere og robotter vil vinde indpas på helt nye områder, hvilket betyder mere automatisering og øger omstillingskravene til medarbejderne, som vil få nye arbejdsfunktioner og andre job.

Uligheden vil være stigende, og organiseringen blandt de overenskomstbærende organisationer faldende, hvilket kan udfordre den danske aftalemodel.

Sådan lyder nogle af resultaterne i en ny omfattende rapport, ”Danmark 2030 - Sammen om velfærd & lighed”, som LO har udarbejdet.

I rapporten konkluderer LO, at indretningen af Danmarks velfærdssamfund og arbejdsmarked har skabt høj beskæftigelse, velstand og lighed, men at Danmark også står over for en lang række udfordringer, som sætter pres på både velfærdssamfundet og vores måde at indrette vores arbejdsmarked på.

- Vi har været gode til at håndtere svære omstillinger og iværksætte de nødvendige tiltage. Det skyldes i høj grad den danske model, trepartssystemet og overenskomstsystemet. Vores aftalesystem holder hånden under Danmark, fastslår Harald Børsting, formand for LO.

 

FAGBEVÆGELSEN ER UDFORDRET

Og aftalesystemet spiller en væsentlig rolle blandt de løsninger, som LO peger på i rapporten. Den danske model står ellers over for store udfordringer i og med, at stadig flere fravælger de overenskomstbærende fagforbund. Derfor foreslår LO, at fagbevægelsen tilpasser overenskomsterne og medlemsservice til de nye vilkår.

Der skal især fokus på organisering af yngre lønmodtagere, østarbejdere og ansatte i private serviceerhverv. Ligeledes peger LO på, at der skal være medlemsfordele i overenskomsterne, at der skal være flere individuelle muligheder i de kollektive overenskomster og der skal være en bred dækning af kompetente tillidsrepræsentanter på arbejdspladsniveau.

Også pensionssystemet skal tilpasses kravene i 2030, hvor folkepensionsalderen vil være steget til 68 år og efterlønsalderen til 65 år. For nogle grupper, der arbejder i nedslidende fag, vil være svært at blive på arbejdsmarkedet i så mange år. De vil have behov for at kunne trække sig gradvist eller helt tilbage før den officielle pensionsalder. Derfor bør overenskomstparterne og pensionsselskaberne overveje nye pensionsprodukter, som retter sig mod tidlige tilbagetrækning.

 

ENDNU BEDRE ARBEJDSMILJØ

Den stigende pensionsalder stiller desuden krav til et endnu bedre arbejdsmiljø, som muliggør, at lønmodtagerne kan blive på arbejdsmarkedet, til de når folkepensionsalderen.

Dertil kommer, at skiftet til servicesamfundet vil medføre en anden slags arbejdsmiljøproblemer end dem, vi hidtil har kendt, ligesom LO peger på, at den teknologiske udvikling er et tveægget sværd, der både kan mindske arbejdsmiljøbelastningen, men også skabe nye, ukendte udfordringer.

- Arbejdsmiljø bliver et andet vigtigt pejlemærke. Når en LO-arbejder fremover skal arbejde 50 år, så må vi udstikke rammerne til det. Det kræver en bedre seniorpolitik og udvikling af arbejdsmarkedspensionerne, siger Harald Børsting.

Derfor anbefaler LO blandt andet bedre arbejdsmiljørådgivning og et mere effektivt tilsyn. Ligesom pensionsselskaberne skal inddrages mere i forebyggelsesindsatsen, der skal udarbejdes nye metoder i partssamarbejdet om psykisk arbejdsmiljø, og der skal udarbejdes fælles miljøstandarder i EU.

- Den danske model på arbejdsmarkedet er et fundament for vores samfund, som både skaffer velstand, tryghed og fleksibilitet på en og samme tid. Derfor er det helt centralt, at vi fortsat værner om vores aftalesystem. Det kræver stærke arbejdsmarkedsparter og initiativer mod for eksempel social dumpning, fastslår Harald Børsting.

Hele rapporten ”Danmark 2030 – Sammen om velfærd & lighed” ligger på LO’s hjemmeside og kan downloades her