Den danske model er udfordret, men ikke truet af EU’s indre marked, hvor arbejdskraften frit kan bevæge sig rundt. Skal den danske model med aftalefrihed, overenskomstfastsatte løn- og arbejdsvilkår og konfliktret overleve, er det dog afgørende, at arbejdsmarkedets parter er klar til at tilpasse modellen til udviklingen i EU.

Det fastslog LO og FTF, da Tænketanken Europa i samarbejde med Nordens Fackliga Samorganisation (NFS) i slutningen af september inviterede til konference om den danske model og EU.

- Den danske model har det grundlæggende godt. Den fungerer i hverdagen. Arbejdsrettens dom i Ryanair-sagen viser jo netop, at arbejdskraftens og tjenesternes fri bevægelighed i EU ikke er nogen hindring for konfliktretten, siger Lizette Risgaard, nyvalgt formand i LO, men på daværende tidspunkt næstformand.

PRES FOR MINDSTELØN

Både hun og Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF og NFS, erkender dog, at der er et stærkt europæisk pres fra både politisk side og dele af den europæiske fagbevægelse for at få en EU-fastlagt mindsteløn.

- Vi er hug- og stikfaste på, at vi ikke giver køb på mindstelønnen. Den er grundlaget for den danske model og derfor et aftaleforhold for parterne på det danske arbejdsmarked, fastslår Lizette Risgaard.

Heller ikke Bente Sorgenfrey er begejstret for tankerne om en europæisk mindsteløn, men som formand for NFS oplever hun også en stigende interesse for en fælles mindsteløn især i EU’s østlige og sydlige medlemslande.

- Lønudviklingen skal være et nationalt anlæggende, og vi skal holde fast i aftalemodellen, men vi er også nødt til at udvikle den i forhold til presset fra EU, påpeger hun.

Også beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) peger på, at den danske model skal vedligeholdes.

- Den danske model skal plejes. Der vil først være en trussel, hvis parterne ikke evner at udvikle overenskomsternes indhold, så den har et potentiale, så virksomhederne kan klare sig i den globale konkurrence, og så menneskene udvikler sig, siger han.