Halvdelen af danskerne har hyppigt ondt i muskler og skelet i løbet af en måned, og omkring en tredjedel af det langvarige sygefravær skyldes smerter i bevægeapparatet.

Alligevel har forskerne ikke knækket koden for, hvad der kan gøres for at give så mange mennesker som muligt en bedre arbejds- og hverdag.

- Det er tilsyneladende et problem, der aldrig forsvinder helt, selv om vi har talt om, hvad vi kan gøre i mange år, siger Ole Steen Mortensen, overlæge på Arbejdsmedicinsk klinik på Holbæk Sygehus. Han var en af oplægsholderne på I-BAR’s Arbejdsmiljø Topmøde den 21. oktober i Vingsted Hotel og Konferencecenter.

Undersøgelser viser dog, at fysisk aktivitet i fritiden og på jobbet beskytter mod de belastninger, som vi udsættes for på arbejdet, uanset om vi har fysisk krævende arbejde eller sidder ved et skrivebord. Ligesom motion og forskellige øvelser kan reducere generne.

- Det er svært at fjerne smerterne helt. Det er desværre et livsvilkår. Men vi kan have fokus på, at det ikke bliver værre, siger Ole Steen Mortensen.

Blandt andet viser forskning fra det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø, at målrettet, intensiv træning i bare to minutter med elastik eller små vægte kan reducere smerterne væsentligt. 

Men der skal målrettet træning til for at holde skavankerne fra livet, for modsat hvad man ellers kunne tro, så medfører et fysisk krævende job desværre ikke større fysisk kapacitet, end hvis man sidder stille hele dagen.

- Fordi man har muskler et sted, så er det ikke ensbetydende med, at man har dem andre steder, hvor det kunne være smart at være stærk, påpeger han.

Menneskelige relationer
Samtidig spiller det psykiske velbefindende en væsentlig rolle for, om man får smerter i bevægeapparatet, og hvor meget man er i stand til at reducere smerterne.

- Det er selvfølgelig vigtigt at have øje for, hvor den enkelte er i livet. En småfed 53-årig kan ikke det samme som en 18-årig. Men det er også vigtigt at tænke på den enkelte person og de relationer, personen har i privatlivet og på arbejdspladsen, siger Ole Steen Mortensen.

Erfaringerne viser nemlig, at nogle er mere udsatte end andre for at få smerter. Kommer man fra en dårlig social baggrund, eller har man en periode i livet, hvor der er problemer, så er der større risiko for at få smerter af belastninger.

- Forebyggelse handler derfor om at reducere det, der belaster, sørge for at være i ordentlig fysisk form, men også om at være imødekommende over for hinanden og spørge ind, hvis en kollega ser ud til at have det dårligt, siger Ole Steen Mortensen.

Ikke til forhandling
Og det er ikke så underligt, at så mange danskere går rundt og har det skidt, lyder det fra Chris MacDonald, foredragsholder, kendt fra tv og cand.scient. i human fysiologi.

Vi mennesker behandler nemlig ikke os selv særlig godt, og når vi ikke behandler vores krop godt, så har vi svært ved at være der for andre og give dem den opbakning og støtte, som får dem til at trives.

Han har derfor en ”Ikke til forhandling-liste fra naturens side” i forhold til trivsel, som han på Arbejdsmiljø Topmødet præsenterede for de 575 begejstrede deltagere.

Og et af de første punkter på listen er netop bevægelse.

- Homo sapiens' (menneskets, red.) historie er fuld af knaphed. Vi er den første generation, som har overflod. Vi får for meget af det hele, og vi får for meget underholdning. Danskerne ser i gennemsnit 3,5 timers tv hver dag, og så siger mange, at 10.000 skridt om dagen er urealistisk. 10.000 skridt svarer til bevægelse i 1,5 time i løbet af dagen. Mennesket er det mest bevægelige væsen på vores planet, og bevægelse er ikke til forhandling fra naturens side, siger han.

Derfor kan det godt være, at man ikke synes, at motion er det sjoveste, men man skal dyrke det, fordi det er vigtigt.

- Og jeg garanterer, at motion virker. Det er et stærkt middel mod angst, bekymringer og depression, siger han.
Han peger samtidig på, at 89 procent af danskerne oplever, at de er trætte i løbet af dagen.

- Vi får 1,5 time mindre søvn per nat, end mennesket fik for tre generationer siden. Det svarer til, at vi ikke få nogen søvn i 73 nætter om året. Og så er vi overraskede over, at vi mangler vitalitet, siger han hovedrystende.
Mennesket har nemlig brug for mellem syv og otte timers søvn hver nat. Og når der er for stor mismatch mellem det, kroppen har behov for, og det, kroppen får, så udsender den negative symptomer. Først og fremmest rammer det vores vitalitet. Vi slæber os trætte ud af sengen om morgenen og skal have en kop kaffe for at komme videre i dagen.

- Der er videnskabelig evidens for, at homo sapiens af natur er energisk, kreativ, nysgerrig, empatisk og helt klart motiveret. Alligevel møder jeg mange mennesker, som ikke har de karakterer, siger han.

Store doser opbakning
Og det mismatch har stor betydning for det vigtigste punkt på listen over, hvad der ikke er til forhandling fra naturens side i forhold til trivsel – nemlig positive relationer.

- Når mennesker er trætte og ikke engagerede, hvor stor er chancerne så for, at de kan have positive relationer. Mennesker omkring os er afgørende for vores livskvalitet. Homo sapiens har brug for opbakning, empati og engagement på hjemmefronten og på arbejdspladsen. Mennesket har behov for store doser af opbakning, fastslår han.

Chris MacDonald opfordrer derfor til, at man lige tjekker sig selv for, om man er energisk. Hvis ikke - så er man ikke alene, men der er en ko på isen, forklarer han og bruger den danske talemåde til at illustrere, at det alene måske ikke er et problem, hvis isen er tyk nok.

- Men så kommer den empatiske ko måske også ud på isen, og hvis de to er ude på isen, så kommer humørkoen også, og så kan vi have et problem med isen, især når motivationskoen følger efter. Så har vi svært ved at give mennesker omkring os den opbakning, som de har behov for, påpeger han.

Så det handler om at tage ansvar for sin egen og andres trivsel og gøre noget aktivt, inden der kommer for mange køer på isen, lyder opfordringen.