Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

I fremtiden kan du blive oplært i en virtuel verden

Ny og spændende teknologi rykker i hastigt tempo ind på de danske industriarbejdspladser, og det stopper ikke ved robotter og cobots. Men husk medarbejderne, lyder rådet fra Teknologisk Institut.

Forestil dig, at du i fremtiden blot skal tage et par virtual reality-briller på og træde ind i en virtuel verden, hvor du kan øve dig om og om igen på nye arbejdsopgaver ved en ny maskine, selv om maskinen endnu ikke er fysisk til stede i fabrikshallen.

Det har de faktisk haft stor succes med på Grundfos. Her har de prøvet at give en medarbejder fire dages virtuel træning i at skille og renovere komplicerede værktøjer. En opgave, som det ellers tog seks ugers sidemandsoplæring at mestre. Det viste sig, at han på de fire dage nåede at blive lige så god til opgaven, som hvis han havde været gennem processen med sidemandsoplæring. I den virtuelle verden havde han nemlig mulighed for at træne koncentreret og uden tidspres, hvor arbejdet i den virkelige verden skal gøres hurtigst muligt af hensyn til produktionen og dermed giver mindre tid til fejl og læring.

Virtual reality er blot en af de teknologier, som Anne-Lise Høg Lejre, direktør på Teknologisk Institut, præsenterede for de 70 deltagere på CO-industris årlige konference for ESU-repræsentanter, som blev afholdt i september.

 

POTENTIALE FOR STORE BESPARELSER

Den teknologiske udvikling er allerede i fuld gang i virksomhederne. En af de teknologier, som er med til at styrke den danske konkurrenceevne, er databehandling. For eksempel har en større maskinfabrik fundet en mere optimal måde at udnytte deres materialer på ved at kigge i data med cad-filer og produktionen for de næste 14 dage samt nogle lagerdata.

”Der er ”lidt” penge i det. Beregninger viste, at hvis man kunne hæve materialeudnyttelsen med en procent, så var der 800.000 kroner at spare om året. De kunne faktisk gå fra en udnyttelsesprocent på 66 til en teoretisk udnyttelse 83 procent, hvilket vil give en årlig potentiel besparelse på 13,6 millioner kroner,” fortalte Anne-Lise Høg Lejre.

3D print er ifølge Anne-Lise Høg Lejre et marked i vækst specielt i forhold til metal, hvor producenterne er ved at flytte 3D printeren fra udarbejdelse af prototyper ind i produktionen. Det betyder også, at 3D print i Danmark i fremtiden ikke kun vil blive brugt til for eksempel produktion af high end produkter, men også til produktion af eksempelvis specialiserede gribere til robotter, pumpedele og ventiler.

”Der er stadig et stykke vej med at få optimeret både overflader, materialestrukturen og styrken, men man begynder virkelig at se, at nu kommer der rigtigt mange metal-3D-produkter på markedet,” sagde hun.

Robotter og særligt cobots, altså robotter, som arbejder side om side med medarbejderne, er ifølge Anne-Lise Høg Lejre en teknologi, som mange virksomheder har taget til sig.

Det skyldes, at det ikke altid er så simpelt at automatisere opgaver, som mennesker udfører. Ofte vil det give god mening at automatisere 80 procent af opgaven, og så lade operatøren udføre de sidste 20 procent.

”Nogle gange vil det bare blive alt for dyrt, hvis man automatiserer 100 procent, men cobotten frigiver stadig en masse tid til operatøren, som kan gøre andre ting,” fastslog hun.

 

PAS PÅ MED, HVAD I FJERNER

Eksempelvis Kamstrup har med succes indført cobots i deres produktion. I en video understreger virksomheden dog, at robotterne kun er en sund forretning, hvis medarbejdernes uddannelse følger med udviklingen. Virksomheden har derfor uddannet deres timelønnede til at kunne varetage teknikeropgaver, mens produktionsteknikerne er blevet opkvalificeret til at kunne varetage indstillingsopgaver.

Medarbejdernes trivsel er også et parameter, som virksomhederne bør tage med i overvejelserne, når ny teknologi indføres. Som et eksempel pegede Anne-Lise Høg Lejre på en virksomhed, der havde robotter til at servicere sine montagestationer.

Medarbejderne syntes, at det var smart, at de bare kunne kalde en robot, når de manglede emner og materiale, men de savnede den menneskelige kontakt med runneren, og samtidig var montagebordene blevet rykket længere fra hinanden for at give plads til robotterne. Det betød, at medarbejderne havde svært ved at kommunikere med hinanden.

”Der var fjernet noget træls arbejde, men der var også noget socialt, der var blevet taget væk. For nu havde de kun pauserne, der gav dem mulighed for at snakke. Det er nogle af de ting, som man bør tage med i sine overvejelser, om man i sin begejstring for teknologien kommer til at fjerne noget, som også er vigtigt,” siger hun.

 

TAL TIL DIN COMPUTER

En teknologi, som ligger ude i fremtiden, er såkaldt human language. Det er en teknologi, som vil give os alle mulighed for at tale med vores computer og få den til at gøre det, som vi beder den om, i stedet for i dag, hvor den skal programmeres.

”Man er simpelthen ved at lære computere at trække noget fornuftigt ud af det, som vi siger. Det er ikke så nemt, for der ligger rigtig mange ting i det, som vi siger til hinanden. Men det vil uden tvivl få stor betydning for os alle, hvis vi bare kan tale til vores digitale enheder,” siger Anne-Lise Høg Lejre.

Før virksomhederne går ud og investerer dyrt i ny teknologi, opfordrer hun dem til at komme ud og se, hvad andre gør, og hvad der passer til lige netop deres virksomhed.

Den nye teknologi stiller krav til medarbejdernes kompetencer. I fremtiden vil der blive brug for medarbejdere med digitale kompetencer, som kan vedligeholde udstyret, opgradere det, montere robotter og udstyr og har indsigt i statistikker og kan analysere processer. Der vil også være brug for medarbejdere, der har indsigt i det overordnede it-system og ved, hvordan systemerne spiller sammen.

Samtidig er det dog også kendetegnende for meget af den nye teknologi, at den er ret nem at bruge. Derfor har blandt andre Dansk Metal været fortalere for, at der oprettes biblioteker med robotter, som virksomhederne kan låne og lade deres medarbejdere arbejde med i et par uger.

”Når man først får erfaring hands on, så får man hurtigt den her gejst for teknologien. Hele tankegangen bag det meste af den nye teknologi er, at det skal være lige så intuitivt som at downloade en app til din telefon,” forklarer Anne-Lise Høg Lejre. 
 

VIL DU VIDE MERE?

Relateret indhold