De lokale lønforhandlinger ligger lige rundt om hjørnet, og landet over forbereder tillidsrepræsentanter i industrien sig til at skulle lægge arm med ledelsen om, hvor mange kroner og øre lønnen skal stige i år.

En af dem, der har prøvet at sidde ved forhandlingsbordet flere gange, er fællestillidsrepræsentant på Alfa Laval i København David Rosenqvist, som er medlem af Dansk Metal.

Fire gange har han forhandlet løn for sine 140 kolleger sammen med sine tillidsrepræsentantkollegaer fra 3F og Dansk Metal. Men selv om forhandlingsmøderne reelt først er i kalenderen i løbet af foråret, så har David Rosenqvist ofte været i gang med at gøde jorden forinden.

- Lønforhandlingerne starter, længe før vi sætter os til forhandlingsbordet. For mig går lønforhandlingerne blot ind i den afsluttende fase, når vi sidder der over for hinanden, siger han.

Han bruger nemlig tiden mellem lønforhandlingerne til uformel snak med ledelsen om, hvordan de bedst løser forskellige udfordringer omkring lønnen. Det kan ske, hvis han lige møder den rette på gangen, eller hvis han stikker hovedet ind til HR.

- På den måde kan vi får vendt og drejet tingene. Og hvis vi kan blive enige om hovedrammen for forhandlingerne, så er det nemmere at nå et tilfredsstillende resultat ved forhandlingsbordet. Derfor synes jeg, at arbejdet mellem forhandlingerne er det vigtigste. Hvis man smider en stor bombe til forhandlingerne, er det nemmeste og sikreste for ledelsen at sige nej, fordi de er usikre på rækkeviden og økonomien i forslaget. Snakker vi løbende sammen før forhandlingerne, så kan de undersøge tingene eller - endnu bedre - ledelsen kan selv bringe tingene op, forklarer han.

TJEKKER NABOEN

Når de reelle forhandlinger nærmer sig, begynder han at undersøge, hvad der sker på de virksomheder, som kan sammenlignes med Alfa Laval og ligger i nærheden af virksomheden. Han kigger på, hvordan de ligger lønmæssigt, hvilke goder de har, og hvor Alfa Laval ligger i forhold til dem.

- Her har jeg stor glæde af mit netværk gennem Metal Hovedstaden, siger han.

Samtidig ser han nærmere på, hvordan det går i virksomheden, om der er meget at lave, og om der bliver hyret eller fyret. Og han henter lønstatistikker fra forbundet, så han kan se, hvordan lønniveauet i virksomheden ligger i forhold til de øvrige virksomheder i oplandet.

Når han og de øvrige tillidsrepræsentanter har dannet sig et billede af situationen, indkalder de til klubmøde.

- Det er vigtigt at få afstemt forventningerne. Jeg fortæller, hvordan jeg ser den økonomiske situation i virksomheden og giver mit bud på, hvad jeg tror, at vi kan forvente os af forhandlingerne. Så snakker vi om, hvad kollegerne kunne tænke sig, og sammen finder vi på et sagligt grundlag frem til et mål for forhandlingerne, fortæller David Rosenqvist.

Undervejs mødes han også typisk med tillidsrepræsentanter fra andre Alfa Laval-sites i Danmark for at vende situationen og inspirere hinanden. Tillidsrepræsentanterne har under forhandlingerne også løbende kontakt til hinanden.

ET FÆLLES BILLEDE

Når han sidder ved forhandlingsbordet foretrækker David Rosenqvist at indlede forhandlingerne med en snak om, hvordan parterne ser situationen i virksomheden.

- At vi ser forskelligt på det økonomiske råderum i virksomheden, er der ingen tvivl om, men hvis vi lige har hørt, hvordan vi hver især ser situationen, så kan vi ofte blive enige om, hvilket billede vi forhandler ud fra, forklarer han.

Selv om forhandlingerne kan være nervepirrende og opslidende, så er det noget, som han ser frem til.

- Lønforhandlingerne er det, der gør jobbet som tillidsrepræsentant rigtig spændende. Det er lidt større end det, der sker til hverdag, siger han.

Når tillidsrepræsentanter landet over i løbet af foråret sætter sig til forhandlingsbordet, kan David Rosenqvist dog roligt læne sig tilbage og slappe af. Han indgik nemlig en to-årig aftale sidste år.

- Det er første gang jeg har prøvet det, og jeg mener, at man skal tænke sig godt om, inden man indgår en flerårig aftale. Men hvis ledelsen lægger noget attraktivt på bordet, som kræver en aftale, der løber over to år, så vil jeg ikke på forhånd være afvisende, fastslår han.