Det er i virkeligheden svært at sætte ord på det at forhandle løn. Det er lidt af en fornemmelsessag. Sådan lyder det fra Bjarne Holm, når han bliver spurgt til sine bedste tips til lønforhandlinger.

Han er 3F-fællestillidsrepræsentant på Nippon Gases i Fredericia, der producerer industrigasser og tøris, og han har været tillidsrepræsentant i rundt regnet 25 år.

”Jeg er jo gammel i faget og ved, hvordan man skal sno sig,” griner Bjarne Holm, der dog har nogle konkret råd.

SPARRER MED MAB

Først og fremmest kigger han på, hvordan situationen ser ud i verden og i virksomheden. Går det godt med økonomien, kommer der nye kunder og ordrer ind, og er der travlt i produktionen?

Han sparrer også med den kollega, som sidder i virksomhedens bestyrelse, og får ad den vej vigtig baggrundsinformation.

”Der er selvfølgelig meget, som han ikke må referere fra, men han kan sige lidt om, hvordan det overordnet går. Det er vigtigt at vide på forhånd, hvor ledelsen er henne og stille nogle rimelige krav ud fra det. Det dur ikke at klatre for højt op i træet og sige, vi kræver det og det. Det får vi ikke noget ud af,” fastslår han.

INGEN FORHANDLINGER NU

Bjarne Holm er ikke bange for at udskyde forhandlingerne, hvis det ser skidt ud med økonomien i virksomheden. Det gjorde han under den økonomiske krise, og det kommer også til at ske i år.

”Der bliver ingen lønforhandlinger lige nu. Vi fylder blandt andet levnedsmiddelgasser på flasker til værtshuse og restauranter, og jeg skal ikke ind og forlange noget, som situationen ser ud nu. Vi venter, til vi kan se, at det vender, og restauranterne og værtshusene åbner igen, og der er godt gang i salget. Vilkåret er jo, at hvis vi skal have mere i løn lige nu, så risikerer vi, at et par kolleger bliver fyret. Så vil vi hellere vente, og det er kollegerne enige med mig i,” siger Bjarne Holm.

"Det er vigtigt at vide på forhånd, hvor ledelsen er henne og stille nogle rimelige krav ud fra det. Det dur ikke at klatre for højt op i træet og sige, vi kræver det og det. Det får vi ikke noget ud af,” fastslår Bjarne Holm, fællestillidsrepræsentant på Nippon Gases.

"Jeg spørger altid kollegerne om, hvad de eventuelt kunne tænke sig af goder, hvis det ikke er muligt at nå det, som vi gerne vil have i lønkroner,” siger Bjarne Holm, fællestillidsrepræsentant på Nippon Gases.

MØDE MED ALLE KOLLEGER

En af de rettigheder, som han har aftalt ved de lokale lønforhandlinger, er retten til at indkalde alle 30 kolleger til møde i fire gange to timer i arbejdstiden om året, og den rettighed benytter han sig altid af inden lønforhandlingerne.

På mødet snakker han med kollegerne om, hvad hans forventninger til forhandlingerne er, og hvad kollegerne forventer sig.

”Og så spørger jeg om, hvad de eventuelt kunne tænke sig af goder, hvis det ikke er muligt at nå det, som vi gerne vil have i lønkroner,” siger han.

Mødet slutter altid med en afstemning om de krav, som de er blevet enige om, at han skal bære med ind til forhandlingsbordet.

”Det er en kæmpe fordel at have 100 procent opbakning, når jeg skal forhandle. Det stiller mig stærkt, at ledelsen kan se, at jeg har opbakning til de ting, som jeg kommer med,” fastslår han.

På samme måde rådfører han sig med kollegerne i løbet af forhandlingerne. Han er altid helt ærlig om, hvad ledelsen melder ud, og hvor langt han tror, at han kan rykke dem. 
”Vi er gode til at snakke sammen, og kollegerne stoler på, at når jeg siger, at jeg ikke tror, at vi kan opnå mere, så er det sådan,” fortæller han.

FINDER ALTERNATIVER

Efter den økonomiske krise i slutnullerne var han godt klar over, at der ikke var meget at komme efter. Derfor begyndte han at se på, om han kunne finde nogle bløde værdier, som kollegerne ville få glæde af, og som virksomheden kunne gå med til, uden at det ville være for omkostningstungt.

”Vi var ikke helt oppe på mærkerne endnu, så jeg vidste godt, hvad jeg ville komme op til hos ledelsen. Derfor foreslog jeg, at medarbejderne skulle have to ekstra feriefridage. Det gik ledelsen med til. Og i dag er kollegerne glade for ordningen. Derfor synes jeg også, at det er en god idé at se på de bløde værdier, når der forhandles løn,” siger Bjarne Holm.

På den måde har han blandt andet også forhandlet et tilskud på 1.200 kroner om året til sportskontingenter til hver kollega, ligesom de har fået en frugtordning og en bedre arbejdstidsaftale.

Han oplever, at forslag til mere bløde goder også bliver godt modtaget hos ledelsen.

”Jeg er så heldig at have en god ledelse, som jeg er på god fod med. Hvis jeg kommer med et eller andet, så er de altid villige til at arbejde på det. Selvfølgelig betyder det også noget, at det ikke koster dem mange penge, men jeg vil hellere gå fra forhandlingsbordet med lidt end slet ingen ting,” fastslår han.