Hvad gør I, hvis en fremmed magt lægger strømforsyningen ned, hvis en hackergruppe angriber jeres sikkerhedssystemer, eller jeres forsyningskæder bliver afskåret på grund af krig?

Ligesom den danske stat forbereder sig på angreb på centrale samfundsvigtige funktioner, så bør virksomhederne også have en gennemarbejdet beredskabsplan klar, så de er robuste, hvis det værste skulle ske.

”Beredskabs- og kontinuitetsplanlægning er vores bedste værn mod usikkerhed. Men det er svært at skabe robusthed, hvis krisen først er indtruffet. Det er meget nemmere og billigere, hvis man gør det før krisen og i fællesskab,” fastslår Christian Friis, kontorchef i Styrelsen for Samfundssikkerhed.

På TekSam Årsdag gav han gode råd til virksomhedernes samarbejdsudvalg om, hvordan de kan se på deres virksomhed og opbygge et beredskab i tilfælde af en krise. Der er ingen krav om, at alle virksomheder skal have en beredskabsplan, men inden 17. juli 2026 skal kritisk infrastruktur i Danmark som for eksempel energi- og forsyningssektoren gennemføre risikovurderinger og lave passende sikkerhedsforanstaltninger.

Christian Friis påpeger, at det ikke nok bare at have en standard beredskabsplan, som rutinemæssigt er krydset af de rigtige steder. Det kræver omtanke og planlægning at lægge en plan for jeres krisestyring.

”Kriser kommer sjældent alene – og de rammer gerne på tværs,” fastslår han.

GØR SOM FORSVARET

I forsvaret starter alle gode analyser med at kigge på modstanderen eller de risici, som man står overfor, så man ved, hvad man er oppe imod. Og det anbefaler Christian Friis også, at virksomhederne gør.

Med en risiko- og sårbarhedsanalyse kan I kigge på, hvad det er I skal passe på, hvad der er vigtigt for jer, og hvordan I kan gøre jer robust i forhold til det. I skal altså overveje, hvad I som minimum skal holde i gang i tilfælde af en krise.

Herefter skal relevante risici og trusler identificeres, og I skal lave nogle scenarier, hvor I afprøver, hvor sårbare I egentligt er, og på den baggrund lave passende tiltag.

Herefter kan I begynde at lave jeres beredskabsplan, som bør indeholde disse seks punkter:

• Kriseledelse
• Aktivering og drift
• Situationsforståelse, overblik og informationshåndtering
• Koordinering af handlinger og ressourcer
• Krisekommunikation
• Fortsat drift og genopretning

”Et supervigtigt punkt, som mange ofte glemmer, fordi man skal skynde sig, er krisekommunikation. Det er kommunikationen som sørger for, at alle får de rigtige informationer på de rigtige tidspunkter – en disciplin i sig selv, som man skal være opmærksom på,” fastslår Christian Friis.

PLACER ANSVARET

En anden afgørende faktor for, at planlægningen er vellykket og beredskabsplanen fungerer i tilfælde af en krise, er at den er forankret i ledelsestoppen, eller ansvaret er placeret bevidst et andet sted i organisationen.

”Det vi oplever er, at hvis ikke opgaven er placeret et sted, og nogen ikke har taget ansvar for det, så har man ikke allokeret ressourcer til det, og så kan man ikke arbejde strukturerert med det. En god start er derfor, at nogen tager ansvaret og siger; ’Det er min opgave’ eller ledelsen giver opgaven til en og siger; ’Det er din opgave. Det er en opgave, som du skal løse, og det bliver du målt og vejet på.’,” forklarer Christian Friis.

Når planen er på plads, er det en rigtig god ide, at lave instruktions-/actioncards, så alle ved, hvad de skal gøre, hvilke opgaver de har, og hvem der er ansvarlige for udførelsen.

Kontinuitetsplanlægningen er en forlængelse af beredskabsplanen, hvor I ser på, hvordan I kan få de alle mest nødvendige funktioner til at køre videre under en krise.