
Overenskomst
Se de gældende overenskomster, se hvordan de har udviklet sig gennem tiden og hent inspiration til, hvordan alle fordelene ved overenskomsterne kan bruges i hverdagen på virksomhederne.
Samarbejde
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Arbejdsmiljø
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Tillidsvalgte
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
ARTIKLER & NYHEDER
Samarbejdsprisen: De var med i opløbet
CO-industri modtager mange gode indstillinger til CO-industris Samarbejdspris fra tillidsrepræsentanter landet rundt. Det vidner om, at samarbejdet fungerer rigtig godt på mange virksomheder. Det gør det af mange forskellige årsager. Der er derfor ikke en facitliste for, hvad der udløser prisen som Danmarks bedste ”Samarbejdsplads”. Nogle år springer en virksomhed i øjnene, fordi medarbejdere og ledelse har taget et helt særligt initiativ i forhold til samarbejdet. Andre år kan det været et langt sejt træk, der har forbedret samarbejdet, som træder frem.
Til samarbejdsprisen 2021 blev der i det store og tætte felt udvalgt tre virksomheder, som udgjorde opløbet. Ud over Johnson Controls Denmark var det:
AVIATOR
Handlingselskabet Aviator i Københavns Lufthavn blev indstillet af 3F-tillidsrepræsentant Allan Slawecki på vegne af tillidsrepræsentanter for 3F og HK.
Aviator servicerer flyselskaber i Københavns Lufthavn. Selskabets medarbejdere sidder blandt andet i check-in og tager mod flypassagerer, de servicerer flyene under mellemlanding, og de håndterer bagagen. Virksomheden havde på indstillingstidspunktet 160 medarbejdere, hvilket er væsentligt færre end før coronasituationen. Medarbejderne fordeler sig ligeligt i de to forbund.
Aviator bliver af Allan Slawecki fremhævet for at inddrage tillidsrepræsentanterne i alle væsentlige beslutninger og fastholde det gode samarbejde selv i en krise som under coronasituationen, der ramte flybranchen hårdt i 2020. På under to år har ledelse og medarbejdere samarbejdet om både masseafskedigelser og masseansættelser. Hele tiden har holdningen været, at de tiltag, som var nødvendige at tage, kunne lade sig gøre inden for lokalaftalernes rammer.
Virksomheden satser hårdt på uddannelse og bruger både sporskifteordningen, selvvalgt og aftalt uddannelse gennem IKUF samt diverse interne uddannelser. Samtidig får ufaglærte medarbejdere i virksomheden tilbud om at blive faglærte. Gennem uddannelse lykkedes det også at fastholde en del af medarbejderne under coronasituationen.
Ledelsen betragter det som virksomhedens ansvar at sikre medarbejderne uddannelse, så deres værdi på arbejdsmarkedet opretholdes.
Samarbejdet er ifølge Allan Slawecki præget af en åben og gennemsigtig dialog. Ledelse og medarbejdere kender hinanden som hele mennesker, hvilket skaber gode relationer, og alle tror på, at de er i samme båd og ror i takt.
SIMPSON STRONG-TIE A/S
Simpson Strong-Tie A/S i Boulstrup ved Odder blev indstillet af 3F-tillidsrepræsentant Jakob Pedersen på vegne af ham selv og talsmanden for Dansk Metal.
Simpson Strong-Tie A/S producerer beslag til bygningsindustrien. Virksomheden har 80 ansatte.
De tillidsvalgte fremhæver virksomheden for at have forbedret samarbejdsklimaet væsentligt gennem de seneste år. Blandt andet har de styrket samarbejdet gennem et tæt samarbejde om et nyt lønsystem.
Samtidig har virksomheden arbejdet med at involvere medarbejderne mere i produktionen og give dem mod på at sige deres mening.
Ifølge de tillidsvalgte har de og ledelsen vendt mistillid til tillid gennem en åben og ærlig dialog, og de samarbejder dagligt om at finde fælles løsninger på store og små udfordringer. Blandt andet har det givet en meget bedre kommunikation fra værkstedet til produktionen, at de faglærte er blevet samlet i én gruppe.
Du kan læse meget mere om CO-industris Samarbejdspris, og hvordan du nominerer din arbejdsplads til prisen.
Virksomheden ønsker at løfte medarbejdernes kvalifikationer, da produktionen bliver mere og mere kompliceret. Der er derfor lavet en rammeaftale om aftalt uddannelse, og de første medarbejdere er netop blevet uddannet til industrioperatører.
Uddannelsesudvalget arbejder ud fra en strategi om, at alle medarbejdere løbende skal efter- og videreuddanne sig. Det kan dog være svært at få snebolden til at rulle, men de bliver ved med at tale om uddannelsesmulighederne. Samtidig vil uddannelse for nogle medarbejdere betyde lønforhøjelse i det nye lønsystem.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.
VIL DU VIDE MERE?