Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

3. udgave 2016

CO-Magasinet 3/2016
CSR som løftestand for arbejdsmiljøet | Ældres fysik kan ikke leve op til kravene | Robotter kræver risikovurdering | Godnat og sov godt

Sag om erstatningsferie ankes til Højesteret

CO-industri anker dom i sag mod Beskæftigelsesministeriet til Højesteret

CO-industri har besluttet at anke Østre Landsrets frikendelse af Beskæftigelsesministeriet for erstatningsansvar i en sag om erstatningsferie.

Det sker, efter at Landsretten frikendte ministeriet for erstatningsansvar for mangelfuld implementering af retten til erstatningsferie i den danske ferielov i forbindelse med sygdom.

Samtidig har CO-industri begæret spørgsmålet om mangelfuld implementering forelagt for EU-domstolen.

Østre Landsret frikender Beskæftigelsesministeriet med henvisning til, at staten skal have en rimelig frist til at tilpasse lovgivningen, efter at der foreligger en dom fra EU-domstolen.

CO-industri anlagde sagen på vegne af et forbundsmedlem, som var kommet i klemme mellem en dom fra EU-domstolen fra september 2009, der giver ret til erstatningsferie i forbindelse med sygdom opstået under ferie, og implementeringen af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet i ferieloven, der først trådte i kraft i maj 2012.

I september 2009 fastslog EU-domstolen, at EU's arbejdstidsdirektiv giver ret til erstatningsferie ved sygdom. Derfor anlagde CO-industri i 2010 sag mod en virksomhed med krav om erstatning til en medarbejder for mistet ferie på grund af sygdom med henvisning til EU-dommen.

CO-industri vandt sagen i Østre Landsret, men Højesteret frifandt senere virksomheden under henvisning til, at EU-direktivet ikke er bindende i retsforhold mellem private, og at sådan en fortolkning ville være i strid med ordlyden af den dagældende ferielov.

Derfor mente CO-industri, at medlemmet i den seneste sag var berettiget til erstatning fra staten for tabt ferie som følge af den manglende implementering, når virksomheden ikke kunne stilles til ansvar.

I 2012 vedtog Folketinget en ændring af ferieloven, så en dansk lønmodtager nu har ret til erstatningsferie, hvis han eller hun skulle være så uheldig at blive syg under sin ferie. Da loven er en implementering af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet, som siger, at lønmodtagere har ret til fire ugers ferie om året, betyder det, at en dansk lønmodtager kun har ret til erstatningsferie, hvis han eller hun bliver syg under ferien og er syg i mere end fem dage.

VIL DU VIDE MERE?

TR afgør, hvem der skal have årets Samarbejdspris

CO-industris Samarbejdspris uddeles til arbejdspladser med et særligt godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og det er arbejdspladsens tillidsrepræsentanter, der kan indstille virksomheden til prisen.

Med CO-industris Samarbejdspris følger en statuette af kunstneren Stiig Kalsing. Statuetten symboliserer den balance, der bør være i samarbejdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere

Det er tillidsrepræsentanterne i industrien, der afgør, hvem der skal have CO-industris Samarbejdspris 2016. Det er nemlig alene tillidsrepræsentanterne, eventuelt sammen med deres kolleger, der kan indstille deres arbejdsplads til årets samarbejdspris.

CO-industris Samarbejdspris er indstiftet som en anerkendelse til de virksomheder, der gør en særlig indsats for at få samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere til at blomstre til gavn for produktiviteten og trivslen i virksomheden.

CO-industris Samarbejdspris

Du kan læse meget mere om CO-industris Samarbejdspris, og hvordan du nominerer din arbejdsplads til prisen.

Læs mere her

Sidste års vinder, Nordic Waterproofing med hovedkvarter i Vejen, fik blandt andet prisen for en høj social kapital skabt af udpræget tillid til hinanden i dagligdagen, et tæt samarbejde i samarbejdsudvalget og modet til at tænke anderledes ved at styrke samarbejdet på tværs i organisationen gennem etableringen af en musikfestival.

Har I også et rigtig godt samarbejde på din arbejdsplads, så kan du indstille den til CO-industris Samarbejdspris nu. Det kræver blot, at du udfylder et nomineringsskema, som findes på CO-industris hjemmeside. CO-industri skal have din indstilling senest den 30. juni i år.

For at komme i betragtning til CO-industris Samarbejdspris vil virksomheden blive vurderet ud fra kriterier som for eksempel, om samarbejdsudvalget er velfungerende og aktivt, om samarbejdsudvalget har ydet en ekstraordinær god indsats, eller om virksomheden har særligt fokus på uddannelse og psykisk arbejdsmiljø.

Med CO-industris Samarbejdspris følger en skulptur af kunstneren Stiig Kalsing. Skulpturen symboliserer netop den balance, der bør være i samarbejdet mellem arbejdsgiver og lønmodtagere. Der uddeles en til to priser om året i oktober.  

VIL DU VIDE MERE?

TR-netværk skaffer værktøj til Filippinerne

Ordentlige arbejdsforhold og bedre uddannelse i Asien kan give mere fair konkurrencevilkår, mener tillidsrepræsentant bag indsamling af værktøj

Tillidsrepræsentanter i Ringkøbing-Skjern står bag indsamlingen af værktøj til Filippinerne. Fællestillidsrepræsentant Michael Lisbjerg fra Vestas ses som nr. to fra venstre.

Mens du læser dette, så er en container fyldt med mere end tre tons værktøj fra danske arbejdspladser på vej til Filippinerne. Her skal værktøjet bruges til at uddanne håndværkere og hjælpe dem til at få ordentlige arbejdsforhold og et sikkert arbejdsmiljø.

Det er tillidsrepræsentanter i Ringkøbing-Skjern, der står bag indsamlingen af værktøj, og primus motor på projektet er fællestillidsrepræsentant på Vestas Michael Abildgaard Lisbjerg.

Hans gode hjerte løb af med ham, da han på et tillidsrepræsentantmøde hørte om et projekt på Filippinerne, hvor Ulandssekretariatet på øen Davao arbejder på at forbedre bygningsarbejdernes arbejdsforhold ved at videreuddanne dem og blandt andet har etableret et uddannelsescenter for tekniske skoleuddannelser.

- Jeg blev inspireret af at høre om, hvordan de kæmpede for at etablere tekniske uddannelser, så arbejderne kunne få ordentlige arbejdsforhold og undgå arbejdsskader. Viljen var der, men de manglede værktøj. Og så sagde jeg ja til at hjælpe, fortæller han.

Han har selv gennem en rejse med FIU Ligestilling på Sri Lanka oplevet, hvor lidt der skal til for at vende udviklingen for arbejdere i den tredje verden.

- Og så tror jeg på, at vi slet ikke har råd til at lade være med at hjælpe. Hvis vi kan hjælpe dem til at få bedre uddannelse, ordentlige job, højere løn og færre arbejdsskader, så tror jeg, at vi vil få en mere fair konkurrence, hvor vi ikke skal konkurrere på elendige arbejdsforhold, siger Michael Lisbjerg. 

 

Fat i netværket
Han tog derfor fat i sit netværk, og en styregruppe med både tillidsfolk og fagligt aktive fra Dansk Metal og 3F blev nedsat. Det blev besluttet at køre projektet i LO Ringkøbing Fjords regi. Tillidsrepræsentanterne var faktisk klar til at gå i gang for over to år siden, men desværre viste det sig, at det ville koste alt for meget at sende en container med værktøj til Filippinerne, så projektet gik i stå.

I foråret 2015 vendte Ulandssekretariatet tilbage med en god nyhed. Rederiet Blue Water tilbød at sejle containeren næsten gratis til Filippinerne. Michael Lisbjerg samlede de fagligt aktive, der havde sagt ja til at hjælpe med projektet, og så gik de ellers i gang med at fordele opgaverne, få Vestas til at stille lagerplads til rådighed, producere materiale om skolen og gøre opmærksom på deres projekt i mails og på Facebook.

- Vi har ofte taget fat i tillidsrepræsentanter, som vi kender i forvejen fra vores netværk. Det betyder blandt andet, at vi har fået værktøj fra andre dele af landet. Noget langt væk fra, hvor vi bor, men så er der en, som har taget det med i forbindelse med en ferie, siger han.

Han og et par andre fagligt aktive har brugt flere frifredage på at køre rundt og snakke med virksomheder og tillidsrepræsentanter.

- Fra andre erfaringer med sådan noget, så vidste jeg, at selv om man kan nå rigtig langt ud med mails, så giver det mest at møde personligt op. Det er meget mere forpligtende, forklarer Michael Lisbjerg.

Og opbakningen har været stor.

- Nogle steder har de fundet fire-fem stykker værktøj frem med det samme, andre steder har de lige skullet bruge lidt tid til at finde det frem, og så har vi hentet efter fyraften. Nogle steder havde de ikke lige værktøj i overskud, men så fik vi doneret et pænt beløb, som er brugt i et lokalt byggemarked, som også har givet et bidrag, siger han.

 

Den gode julegave
En anden god oplevelse var, da projektgruppen spurgte filippinerne om, hvad de særligt godt kunne tænke sig i julegave og ønsket gik på en særlig gevind- og rørskærer.

- Så sendte vi en besked rundt i vores netværk, og det lykkedes os at finde den. Det var rart at kunne give dem den besked, at julegaven er på vej, fortæller han.

Gennem projektet har han og de andre deltagere besøgt mange virksomheder, men der er ingen tvivl om, hvad der har virket bedst.

- Netværket af tillidsrepræsentanter er absolut det, der har givet mest. Vi kender hinanden fra så mange forskellige sammenhænge, og mange vil også gerne hjælpe her, siger Michael Lisbjerg.

Selv om containerne med værktøj nu er sendt godt afsted, så er arbejdet ikke slut endnu. Der skal blandt andet sendes takkebreve til de virksomheder, der har hjulpet.

- Og så har de lovet, at der bliver taget billeder dernede. Det er vigtigt, at vi visualiserer projektet, så dem, der har bidraget, kan se, hvordan tingene bliver brugt, og informationerne kan blive sat op på opslagstavlen eller lægges i kantinen, fastslår han.
 

Få papir på dine erfaringer

En akademiuddannelse på deltid kan give både lønnen og karrieren et skub

Akademiuddannelserne kravler lige så stille op ad hitlisten over de 20 mest populære uddannelser, som medarbejdere i industrien får støtte til gennem IKUF. I marts indtog moduler på akademiuddannelsen i ledelse en fjerdeplads på top 20, mens moduler på akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion var nummer ni.

Og det er der en rigtig god grund til, mener både Teknisk Landsforbund og Dansk Metal. En akademiuddannelse er nemlig en god måde at tage en kort videregående uddannelse på uden at skulle sige jobbet op og sætte familien på smalkost i flere år.

- Mange videregående uddannelser er fuldtidsstudier, hvilket har den ulempe, at du er nødt til at sige dit job op og leve af SU. Og det er der mange voksne mennesker, der hverken har lyst til eller mulighed for. Akademiuddannelsen kan tages som deltidsuddannelse, og hvis du tager den med støtte fra IKUF, så er din egen investering din tid og 15 procent af lønnen, fortæller Erling Jensen, sekretær i Dansk Metals Uddannelses- og IKT-Sekretariat.


Samtidig er akademiuddannelserne på niveau med fuldtidsstudier, påpeger Teknisk Landsforbund.

- Vi synes jo, at akademiuddannelserne er en rasende god ide. Vi er meget optaget af at få vores medlemmer til at vedligeholde deres kompetencer og uddanne sig, så de kan bevare deres værdi på arbejdsmarkedet. Og vi synes, at det er fint, hvis det kan gøres på deltid, for det er jo samme arbejdsmarked, uddannelserne retter sig mod, som fuldtidsuddannelserne. Det er præcis det uddannelsesløft, som vi gerne vil give vores faglærte medlemmer, fastslår Birgitte Grum-Schwendsen, uddannelseskonsulent i Teknisk Landsforbund.

Hun peger på, at mange, som i forvejen har en erhvervsakademiuddannelse, med fordel kan tage en akademiuddannelse. For selv om de ikke opnår et uddannelsesløft, så udvider de bredden af deres kompetencer.

Teori og praksis
For at kunne tage en akademiuddannelse skal du have en EUD eller gymnasial uddannelse i forvejen og to års relevant erhvervserfaring. Et svendebrev giver således adgang til uddannelsen, uanset om du er smed, laborant eller teknisk designer. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis og består typisk af seks moduler inden for det enkelte fagområde. Modulerne kan tages enkeltvis eller samlet. Et modul tages typisk over en otte ugers periode. Tager du alle moduler inden for et fagområde kan du kalde dig akademiuddannet.

- Det kan godt være en stor mundfuld for mange at tage en hel uddannelse, og her er det fint, at du kan starte med et modul og se, hvordan det går. For vi skal ikke underkende, at det er en stor opgave at tage en akademiuddannelse. Der er undervisning en gang om ugen, og der er hjemmeopgaver, der skal løses. Det er vigtigt at understrege, at det er en uddannelse – ikke et kursus, siger Erling Jensen.

Vekslingen mellem teori og praksis gør dog ofte, at uddannelserne er overkommelige for mange faglærte, påpeger Birgitte Grum-Schwendsen.

- Akademiuddannelserne er teoretiske, men de tager afsæt i den praktiske viden, som eleverne kommer med, og den mulighed for at spejle erfaringer i teori giver ofte rigtig god mening, siger hun.

Højere løn og øget markedsværdi
Både hun og Erling Jensen understreger, at det ikke er nødvendigt at tage en hel uddannelse for at øge sin værdi på arbejdsmarkedet.

- Selv om vi synes, at der er mest musik i at tage en hel uddannelse, så er der mange, der kun tager et enkelt modul eller et par stykker. Nogle kan også kun have brug for enkelte moduler og dermed få papir på det, de kan. Det giver dem nye kompetencer, som kan betyde noget for lønnen, siger hun.

Men det er ikke kun lønnen, der kan få et nøk opad, hvis kompetencerne bliver suppleret med et eksamensbevis, påpeger Erling Jensen.

- Når du bliver dygtigere til dit fag, så er du også bedre oplyst og kan bedre tale på tværs med andre fag på arbejdspladsen. Det kan betyde, at du internt kan blive rekrutteret til en anden stilling, eller du får bedre muligheder for at søge andre steder hen med spændende jobudfordringer. Samtidig er det jo også sådan, at jo mere uddannelse du har, jo bedre jobsikkerhed har du. Vi kunne se det i forbindelse med krisen, hvor det var de ufaglærte og de faglærte, der røg først, men det var de faglærte, som kom først i job igen. Uddannelse giver alt andet lige hurtigere adgang til job og større tilknytning til arbejdsmarkedet, siger han.

IKUF har forhåndsgodkendt en række akademiuddannelser, hvilket betyder, at du kan bruge dine to ugers selvvalgt uddannelse på at tage et modul. Industriens overenskomster giver mulighed for at spare op til seks uger sammen. Så du kan faktisk med god langtidsplanlægning tage en hel akademiuddannelse med støtte fra IKUF.


Hjemmesiden www.bygovenpaa.dk giver et godt indblik i, hvad akademiuddannelserne er, og det er muligt at tilmelde sig uddannelserne direkte via hjemmesiden. Bag siden står blandt andre Dansk Industri, Danske Erhvervsakademier, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Dansk Metal, 3F, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund og HK.

Ældres fysik kan ikke leve op til arbejdspladsernes krav

Ny forskning viser, at arbejde i industrien er særligt fysisk krævende for medarbejdere over 50 år.

Ansatte i industrien har store problemer med at finde balancen mellem de fysiske krav, som deres arbejde stiller, og deres helbred og fysiske formåen. Særligt de ældre medarbejdere på arbejdspladserne har svært ved at leve op til de fysiske krav. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Ved at sætte bevægelsescensorer og måle pulsen på 677 medarbejdere i rengørings-, industri- og transportbrancherne, mens de udførte deres job, har forskerne for første gang været i stand til at gennemføre præcise og objektive målinger af de fysiske krav i de tre brancher.

Rengøring, industri og transport er ofte præget af hårdt fysisk arbejde, hvilket betyder, at medarbejderne er særligt udsatte for tidlig nedslidning og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen.

Hidtil har forskernes viden om deres arbejdsmiljø været baseret på usikker selvrapporteret information, men ved at bruge teknologi kan forskerne nu give et mere præcist billede af, hvordan balancen er mellem de fysiske krav på arbejdspladserne og den fysiske kapacitet hos kortuddannede medarbejdere i manuelle erhverv.

- Den viden, det giver os, er meget brugbar i forhold til fremtidige forebyggende indsatser. Og det viser resultaterne af vores målinger, at der er et stort behov for, siger Andreas Holtermann, professor og en af forskerne bag rapporten, til Videncenter for Arbejdsmiljø.

Behov for indsats
Især blandt medarbejdere over 50 år er der en betydelig skævhed mellem de fysiske krav, som arbejdet stiller, og medarbejdernes fysiske kapacitet. Mange ældre medarbejdere har smerter, der påvirker deres arbejde.

- Vi kan se, at mange medarbejdere i alle brancher – og særligt medarbejdere over 50 år – har store udfordringer med deres helbred, lav fysisk formåen og samtidig høje fysiske arbejdskrav. Det viser, at der er behov for målrettede indsatser, hvis det skal være muligt for mange af dem at være i arbejde indtil efterløns- eller pensionsalderen, siger Andreas Holtermann.

Forskernes målinger viser, at de fysiske krav til produktionsmedarbejdere i industrien er høje. I gennemsnit arbejder de seks minutter om dagen med armene løftet over skulderhøjde, og næsten 30 minutter med armene løftet over 60 grader. 69 procent af dem står op i 75 procent af arbejdstiden, og de går i gennemsnit næsten 8.000 skridt i løbet af en arbejdsdag. Over 37 procent af produktionsmedarbejderne arbejder dagligt med en pulsbelastning over det anbefalede niveau.

Samtidig viser målingerne, at en stor andel af produktionsmedarbejderne har en lav fysisk kapacitet og et dårligt helbred. 69 procent har et kondital under det anbefalede i forhold til deres køn og alder, og seks ud af ti siger, at smerter hæmmer dem i at udføre fysisk krævende arbejdsopgaver. 57 procent af dem siger desuden, at smerter hæmmer dem i at deltage i fysiske aktiviteter i fritiden.

VIL DU VIDE MERE?

CSR-uddannelse til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

Ny uddannelse skal klæde medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer på til at tale om miljø og samfundsansvar

Miljø, bæredygtighed og socialt ansvar er for alvor rykket ind på mange bestyrelsesborde i takt med, at Corporate Social Responsibility (CSR) er blevet en integreret del af virksomhedernes årsrapporter.

Det stiller nye krav til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og deres evner til at få indflydelse på virksomhedernes strategier.

Derfor har LO-forbundenes uddannelsessamarbejde FIU og Konventum (tidligere LO-skolen) i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) skabt en master class, som er en særlig uddannelse for erfarne tillidsvalgte samt valgte og ansatte fra blandt andre 3F, HK, Dansk Metal, Malerforbundet og Teknisk Landsforbund. Uddannelsen griber netop fat i virksomhedernes samfundsansvar.

Siden 2009 har de største danske virksomheder i deres årsrapporter skullet redegøre for deres CSR-indsats, og i dag optræder emner som miljø, bæredygtighed og socialt ansvar i langt de fleste store virksomheders profiler.

- Tidligere skulle årsrapporterne kun omhandle økonomi, men nu skal virksomhedens politik i forhold til miljø og samfundsansvar også beskrives. Herunder kommer elementer som for eksempel arbejdsmiljø og medarbejderrelationer, siger Jørn Larsen, områdeleder i CO-industri.

 

Den danske model på en anden måde
CO-industri har været med til at udforme uddannelsen, som tager afsæt i, hvordan fagbevægelsen vil kunne bruge CSR i det faglige arbejde. Man vil tage fat i cases, problemstillinger og eksempler med relation til dansk erhvervsliv og arbejdsliv for at give inspiration til, hvordan de tillidsvalgte kan bruge CSR til at få indflydelse på virksomhedens strategi.

- Mange elementer i CSR er i dag indeholdt i den danske model – blot med andre begreber. Derfor er CSR delvist blot en ny måde at tale om den danske model på, siger han.

Jørn Larsen mener, at CSR-uddannelsen er en vigtig del af uddannelsestilbuddene til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

- CSR er en begrebsverden, som bliver mere og mere anvendt i bestyrelsesarbejdet nationalt, internationalt og i høj grad internt i virksomhederne. Samtidig bliver flere og flere medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer præsenteret for CSR som en del af årsregnskabet, som de skal skrive under på, forklarer han.

FIU og Konventum har valgt at samarbejde med Copenhagen Business School om uddannelsen for at sikre en virksomhedsvinkel i uddannelsen, mens de står for det faglige perspektiv.

Uddannelsen er delt op i to kurser (Master Class I og Master Class II), der tilsammen vil strække sig over syv dage. Undervisningen finder sted i CBS’s lokaler på Frederiksberg. Det første hold er allerede i gang med uddannelsen, som fremover bliver udbudt gennem FIU-systemet.

 

VIL DU VIDE MERE?

CSR som løftestang for arbejdsmiljøet

Virksomhedens flotte ord om Corporate Social Responsibility skal omsættes til virkelighed, mener Bibbi Bang, arbejdsmiljørepræsentant i Sodexo Airport Service A/S.

Bibbi Bang er ret begejstret for CSR (Corporate Social Responsibility).

- Jeg synes, det er et utroligt spændende instrument, som kan bruges, uanset om du er øko-freak, naturforeningsmedlem eller fagligt aktiv. Det giver bare så god mening, siger hun.

Hun fik for alvor øje på CSR, da hun i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse kiggede nærmere på virksomhedsprofilen på den franske koncern, som havde overtaget hendes arbejdsplads fra SAS Ground Handling.

- Jeg kunne se, at de under CSR blandt andet skriver, at de vil forbedre livskvaliteten for deres medarbejdere, kunder og leverandører. Og så blev jeg nysgerrig. Hvad ligger der bag sådan en politik, og hvad er CSR egentlig? Jeg fornemmede, at vi kunne bruge det som en form for løftestang, fortæller hun.

Bibbi Bang

Navn: Bibbi Bang
Alder: 46 år
Arbejdsplads: Sodexo Airport Service A/S
Fagforbund: 3F
Bopæl: København V
Tillidshverv: Har siddet otte år i arbejdsmiljøorganisationen som arbejdsmiljørepræsentant; de seneste fire år som miljøassistent, hvilket vil sige, at tre dage er hun fuldtids arbejdsmiljørepræsentant. Suppleant til bestyrelsen i 3F Kastrup, medlem af miljøudvalget Kastrup
Familie: Samboende og har en søn på 14 år
Fritidsinteresser: Miljøarbejdet fylder meget, særligt med masteruddannelsen i CSR. Er kunstinteresseret og holder af at gå til koncerter og se eksperimenterende teater
E-mail: bs116@hotmail.com

Uddannelse i CSR
Bibbi Bang er arbejdsmiljørepræsentant i Sodexo Airport Service A/S, som rengør fly mellem afgangene i Københavns Lufthavn. Og siden hun opdagede muligheden for at bruge CSR i arbejdsmiljøarbejdet, har hun plaget sine kolleger med sine overvejelser. Derfor var hun også både begejstret og overrasket, da hun ved en tilfældighed hørte om den CSR-uddannelse, som LO-skolen har oprettet i samarbejde med Copenhagen Business School. Hun var straks klar på at tage uddannelsen, som er sat sammen som en akademiuddannelse.

- Uddannelsen er ikke slut endnu, men indtil videre har det været en fornøjelse. Det er så rart at tale med nogen, som også interesserer sig for CSR. Vi er gået i dybden med de forskellige retningslinjer inden for CSR og dertil knyttede konventioner, erklæringer og principper, hvor giver det mening for virksomheden, og vi har hørt om, hvordan kan man kan skabe motivation, trivsel og være innovativ. Min vinkel er her, at CSR er en mulighed for at involvere og lytte til medarbejderne. Det er afgørende at indlejre en værdibaseret, stratetisk CSR-tankegang og oprette en organisationskultur, hvor CSR ikke bare er tomme ord, men at det kommunikeres og forankres i ledelsens og medarbejdernes værdier og daglige praksisser. Under CSR ligger også kædeansvar. Det er rigtigt interessant, siger hun.  

Hun håber, at Sodexos CSR-politik i fremtiden kan bruges til blandt andet at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet blandt kollegerne i København. Overgangen fra den danske motivationsbaserede ledelsesstil i SAS til den franske rengøringsgigants mere kontrollerende stil har nemlig været hård for Bibbi Bang og hendes kolleger.

- Jeg ved godt, at nyt er svært, og ting tager tid. Men nu har vi været i gang i et år, og jeg savner stadig noget, som motiverer os til at yde en ekstra indsats ud over lønnen. Og her ser jeg, at vi kan bruge CSR som en løftestang. Vi skal have en debat om, hvordan lever vi op til vores CSR-politik, og hvordan vi skal have det her i forhold til det, som vi skriver i vores CSR-politik, mener hun.

Sodexo

Sodexo er en af verdens største servicevirksomheder. Koncernen, der har flere end 380.000 ansatte i 80 lande, har hovedkvarter i Frankrig og beskæftiger sig blandt andet med rengøring og kantinedrift. Koncernen har omkring 400 ansatte i Danmark. Cirka 200 af dem arbejder i Sodexo Airport Service A/S, som står for rengøring af fly i Københavns Lufthavn.
 

(Maj 2016)

Mange gode idéer
Hun peger på, at medarbejderne under SAS alle kendte koncernens code of conduct: sikkerhed, punktlighed og service.

- Og vi havde selv ansvar for at levere det produkt, som kunden forventede - nemlig kvalitet og punktlighed. Det satte vi en ære i og havde det sjovt, mens vi gjorde det. Derfor har jeg tænkt over, hvordan vi kan finde en anden motivation. Vi danskere stiller jo spørgsmål og har brug for, at tingene giver mening, og vi har mange gode idéer, der er til gavn for virksomheden, fortæller hun.

Og en åbenlys mulighed for at skabe motivation finder hun blandt andet i Sodexos CSR-politik ved at kombinere ønsket om at beskytte miljøet og forbedre livskvaliteten for medarbejdere og kunder. 

- På de oversøiske fly er der meget plast i omløb. Hvorfor ikke samle det ind og gøre det målbart? Så vi føler, at vi gør noget, der har betydning. Virksomheden kan spare penge, og vi kan generere en anden form for motivation end bare løn, siger hun.

Bibbi Bang har endnu ikke præsenteret ledelsen for sine idéer. Men hun håber, at hun med sin viden om CSR kan få en god dialog med ledelsen og skabe et bedre miljø for både kolleger og os andre.

- For uden TR og AMR er CSR kun PR, siger hun.
 

VIL DU VIDE MERE?

Godnat og sov godt

Dong Energy giver sine medarbejdere gode råd om, hvordan de får den bedste søvn.

Jytte Koed Madsen er tillidsrepræsentant for medlemmer af Teknisk Landsforbund og næstformand i koncernsamarbejdsudvalget hos Dong Energy.

Dong Energy er med helt under dynen hos medarbejderne, når de går i seng om aftenen. Energikoncernen har nemlig udviklet en app, der blandt andet indeholder gode råd og konkrete værktøjer til at få en bedre søvn samt måler, hvordan du har sovet om natten.

Og det er helt i orden, at arbejdspladsen på den måde træder ind i privatlivet, så længe søvnvejledningen er et frivilligt tilbud, mener Jytte Koed Madsen, tillidsrepræsentant for medlemmer af Teknisk Landsforbund og næstformand i koncernsamarbejdsudvalget.

- Jeg synes, at det er et rigtigt fint tilbud. Det er jo noget, som man kan tage imod, hvis man har lyst, eller bare lade ligge. Det har været en meget vigtig præmis for os tillidsfolk, der har været med inde over beslutningen om at give kollegerne tilbuddet, siger hun.

Også Dong Energys ledelse afviser, at søvnvejledningen går for tæt på medarbejdernes sovevaner.

- Det er vigtigt at slå fast, at det her altså ikke handler om at løfte dyner. De forskellige arrangementer og initiativer er frivillige og et tilbud til dem, der gerne vil lære, hvordan de kan forbedre deres søvnkvalitet, siger Hanne Blume, HR-direktør i Dong Energy, på koncernens hjemmeside.

Ud over app’en med søvnråd har Dong Energy også haft besøg af en af verdens førende søvneksperter, amerikaneren Dr. Breus, som i en række oplæg har givet medarbejderne gode råd om søvn. Oplæggene er filmet, så de medarbejdere, der ikke har haft mulighed for at deltage i foredragene, kan se dem, når de har mulighed for det.

 

Erstatter ikke ledelsesansvar
Jytte Koed Madsen fastslår dog, at gode råd om søvn, og hvordan man kan møde veludhvilet op på arbejde, ikke kan erstatte arbejdspladsens ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø uden stress.

- Vi har en stresspolitik og politik for fravær, men jeg mener, at det er meget bedre at forebygge, og den del har Dong Energy haft meget mere fokus på de seneste år, siger hun.

Søvnvejledningen er et led i en generel sundhedsstrategi, som Dong Energy har sat i værk. Når der bliver sat fokus på søvn, er det, fordi søvnmangel har en negativ effekt på immunforsvaret, hukommelsen og koncentrationsevnen.

- Når du sover godt, så har din krop og sjæl det også godt. Men der er da heller ingen tvivl om, at for ledelsen er det også et spørgsmål om, hvilken indsats du yder på arbejdet, siger Jytte Koed Madsen.

Hun oplever, at de fleste kolleger har taget godt imod tilbuddene om søvnvejledning.

- Men jeg har da hørt enkelte sige, at det er noget, som ledelsen trækker ned over hovedet på os. Men igen, det er frivilligt, og ingen kontrollerer, om du tager imod tilbuddet. Så du kan sige nej tak og lade være med at have dårlig samvittighed over det, siger hun.

 

Gode råd bruges
Selv har hun ikke prøvet app’en, da hun synes, at hun sover meget godt. Men hun har hørt foredraget med Dr. Breus.

- En del af det, han sagde, var noget, hvor man tænkte: ”Det ved jeg da godt.” Det handlede om at lade være med at tænde lyset om natten, gå i seng på samme tid hver aften og lade være med at bruge iPad eller computer, lige før du skal sove. Men det var alligevel godt lige at tænke over det en ekstra gang. Jeg har ikke de store problemer med at sove, men når jeg en sjælden gang ligger der og ikke kan sove, så tænker jeg jo alligevel på at tømme hovedet for dumme tanker, så det, jeg lærte, bliver jo brugt, fortæller hun.

Ud over søvn kan app’en ”My Energy” også give gode råd om kost og motion, ligesom der er fokus på mental balance. Dong Energys medarbejdere er blandt andet blevet tilbudt foredrag af en ekspert i mindfulness, og der er løbende tiltag til at styrke deres mentale robusthed.

Muligheden for at deltage i foredrag og benytte fitnesscentre og andre tiltag afhænger dog af medarbejderens fysiske placering. Alle medarbejdere, uanset om de arbejder til lands eller til vands, bliver dog opfordret til at komme med forslag til sunde tiltag og deltage i det, som er muligt.

 

VIL DU VIDE MERE?

Social kapital i mindre bidder

Forskere finder ny måde at tale social kapital på.

Når social kapital bliver målt i mindre bidder i en virksomhed, bliver det mere synligt, hvor der er problemer, og det bliver nemmere at arbejde med at højne den sociale kapital. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Virksomhedens sociale kapital måles traditionelt på, hvor stor tilliden er på arbejdspladsen, i hvor høj grad medarbejderne oplever retfærdighed, og hvor godt samarbejdet fungerer.

Men i stedet for at se på virksomheden som en helhed, så har forskerne på NFA arbejdet med en nyere forståelse af social kapital i deres projekt. De har nemlig kigget ind i virksomheden ud fra en betragtning om, at der er ressourcer i sociale relationer, samt at det er vigtigt at skelne mellem forskellige former for social kapital.

I det aktuelle projekt har NFA undersøgt den sociale kapital på seks mejerier ved at se på den fra flere forskellige sider. De har undersøgt den sociale kapital inden for teams, mellem teams, i forhold til nærmeste ledelse og i forhold til arbejdspladsen som helhed.

Medarbejderne har fået en række spørgsmål om samarbejde, kommunikation og tillid inden for afdelingen og i forhold til andre afdelinger. De er også blevet spurgt om, hvordan afdelingens relationer er til andre afdelinger, hvordan medarbejdernes relationer er til den nærmeste leder og til den samlede ledelse på arbejdspladsen. 

- På den måde er det muligt at komme tættere på den sociale kapital, og det gør, at vi har fået denne nyere forståelse af, hvad social kapital er, fortæller Thomas Clausen, seniorforsker på NFA, ved et gå hjem-møde i slutningen af marts i København.

Stor variation
Resultatet af målingen af den sociale kapital på mejerierne viser, at den sociale kapital generelt er høj på alle fire typer målinger, men hvis man kigger på tværs af mejerierne, så er der stor variation over, hvor høj den sociale kapital er på de fire typer. Især den sociale kapital mål mellem teams svinger fra den ene yderlighed til den anden.

- Det tyder på, at der er forskellige aspekter af social kapital. Nogle steder er der høj social kapital inden for de enkelte teams, men lav social kapital i forhold til nærmeste leder eller de andre teams. Det er vigtigt at vide, når man skal finde ud af, hvor det er hensigtsmæssigt at sæt ind, siger Thomas Clausen.

Han peger på, at forskning viser, at når der er høj social kapital i et team, så giver det blandt andet forbedrede resultater, forøget sammenhængskraft i teamet og forøget jobtilfredshed blandt teammedlemmerne.

- Social kapital er altså en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt i forhold til trivsel, kerneopgaven og forandringer. Hvis der er tillid på en arbejdsplads, og medarbejderne oplever sig inddraget, så er der større chance for, at man kan gennemføre forandringer med succes, siger han.

Social kapital

Du kan læse mere om social kapital på Teksams hjemmeside.

TekSam

Inddragelse giver resultater
Derfor har næste skridt for mejerierne været at udvikle handleplaner for de udfordringer, der er blevet klarlagt af undersøgelsen af den sociale kapital. Det er sket i workshops, hvor de enkelte teams har arbejdet med de problemer, hvor der skal sættes ind.

- Læringen fra disse workshops er, at medarbejderperspektivet er en væsentlig ressource i arbejdet med social kapital. Når man inddrager medarbejderne i at finde gode løsninger, så får man aktive medarbejdere, der er engagerede og føler medejerskab, siger Thomas Clausen.

Som et eksempel på, hvordan medarbejderne kan bidrage positivt til et godt samarbejdsklima, fortæller han om to teams på et mejeri, der havde udfordringer med kommunikationen og ikke mindst koordineringen af arbejdsopgaver. De to teams havde i workshoppen store problemer med at komme frem til brugbare løsningsforslag.

- Indtil en sagde: ”Hvad med at en fra det andet team deltager, hver gang vi har møder?” Det var, som om en engel gik gennem lokalet. Der var løsningen. Alle var begejstrede, og medarbejderne fandt selv på et simpelt kommunikationssystem til, hvordan de overleverer opgaver til hinanden, fortæller Thomas Clausen.

 

VIL DU VIDE MERE?

Mangel på faglærte truer

Fremtidens arbejdsmarked risikerer at mangle 70.000 faglærte, viser en fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Overskud af ufaglærte og mangel på faglærte. Sådan risikerer fremtidens arbejdsmarked at se ud, viser en fremskrivning af arbejdsmarkedet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Frem mod 2025 risikerer Danmark at stå med et underskud på 70.000 medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse, 25.000 med en kort videregående uddannelse og 40.000 med en mellemlang videregående uddannelse.

Samtidig vil vi have et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65.000 og 45.000 med kun en gymnasial uddannelse.

- Vi har mistet tusindvis af ufaglærte arbejdspladser de seneste år. De job kommer ikke igen. Det her bør være et wakeupcall. Vi skal simpelthen fokusere og investere i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en kommentar til fremskrivningen.

Det er særligt inden for handels- og kontoruddannede, jern- og metaluddannede samt bygge- og anlægsuddannede, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer et fald i arbejdsstyrken i 2025.

Bliver uddannelsesmønstrene ikke brudt, vil det føre til et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af uddannet arbejdskraft. Og det kan ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd føre til højere ledighed og lavere løn for de grupper, der er i overskud. Mens de grupper, der er i underskud, vil skabe flaskehale på arbejdsmarkedet, hvilket blandt andet vil skade virksomhedernes konkurrenceevne. Desuden er der en alvorlig risiko for, at det vil lægge en dæmper på den økonomisk vækst og velstandsudvikling i Danmark, samtidig med at der kommer stigende økonomisk ulighed.

 

Uddannelse sikrer velstand
- Vores undersøgelse understreger, at det er nødvendigt, at vi sætter alle sejl ind på uddannelse. De personer, der ikke får en uddannelse i dag, skal vi uddanne. De voksne skal efteruddannes. Ufaglærte skal løftes til faglærte, og faglærte skal løftes til tekniker- og KVU-niveau (kort videregående uddannelse, red). Det er helt afgørende for at sikre den danske velstand og produktivitet, fastslår Lars Andersen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds fremskrivning viser samtidig, at de store optag på de lange videregående uddannelser vil medvirke til en situation, hvor udbuddet af personer med en lang videregående uddannelse umiddelbart er større end efterspørgslen.

- Vi står i en situation, hvor problemet ikke bliver at skaffe hænder, men at skaffe de rette, kvalificerede hænder. De ubalancer, vi ser på arbejdsmarkedet, kan få stor betydning for vores samfundsøkonomi. Opkvalificering er en helt central forudsætning for, at vi kan sikre et holdbart opsving, en god konkurrenceevne og dansk velstand fremadrettet. Derfor er regeringens kurs med store besparelser på uddannelsesområdet ren gift for det danske arbejdsmarked, mener Lars Andersen.

 

VIL DU VIDE MERE?

Robotter kræver risikovurdering

Virksomheder skal være opmærksomme på arbejdsmiljøet, når de sætter en ny robot ind i produktionen.

Robotter får oftere og oftere plads i produktionen ved siden af medarbejderne i industrien. Og alt tyder på, at der vil komme flere i fremtiden. En ny prognose fra International Federation of Robotics viser, at 1,3 millioner nye industrirobotter vil blive installeret i 2018.

Danmark er et af de lande, hvor robotteknologien allerede er en integreret del af produktionen på mange arbejdspladser. Med cirka 180 robotter pr. 10.000 medarbejdere ligger Danmark væsentligt over gennemsnittet, som er blot 66 robotter pr. 10.000 medarbejdere. Ifølge Federation of Robotics er Danmark dermed nummer fem på listen over lande med flest robotter pr. medarbejder - kun overgået af Sydkorea, Japan, Tyskland og Sverige.

Råd om robotter
Robotter bliver ofte integreret i produktionslinjen for at øge produktiviteten og for at fjerne tungt og ensidigt, gentaget arbejde. Men erfaringerne viser, at mange virksomheder ikke er fuldt ud klare over, hvilke regler der gælder for at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, når robotterne bliver en del af produktionsapparatet.
Derfor har Industriens Arbejdsmiljøråd (I-BAR) udarbejdet en vejledning, der blandt andet giver gode råd til, hvordan virksomhederne kan efterleve standarder og arbejdsmiljøregler, når dele af produktionslinjen automatiseres.

- Vi har konstateret, at mange virksomheder ikke er klare over, hvad det betyder for sikkerhedsprocedurerne, når de kobler en robot sammen med deres produktionsudstyr, siger Michael Jørgensen, miljøsekretær i CO-industri.

Det er nemlig sådan, at hvis en virksomhed køber en hel robotløsning til produktionen, så er er det leverandøren, som har ansvar for risikovurdering, brugsvejledning og CE-mærkning. Men hvis robotten bliver bygget ind i en maskine på virksomheden, så er det virksomheden, der optræder som fabrikant og dermed har ansvaret for, at sikkerhedsprocedurerne er på plads.

- Derfor er det vigtigt, at virksomhederne er opmærksomme på, hvornår de er kunder, og hvornår de er fabrikant, og hvilket ansvar det medfører, siger Michael Jørgensen.

Som ringe i vandet

Et godt psykisk arbejdsmiljø giver øget produktivitet, og det hele starter med den enkelte medarbejder og leder, lyder budskabet på TekSams temadag.

Jesper Palm er konsulent i managementfirmaet 2Management og oplægsholder på TekSams temamøder om produktivitet og psykisk arbejdsmiljø.

På en elektronikfabrik i Malaysia arbejdede de med de ergonomiske forhold i virksomheden. Der blev systematisk investeret 1.100 dollars i et bedre arbejdsmiljø. Gevinsten det første år var på næsten 1,3 millioner dollars.

Historien fra Malaysia illustrerer ifølge Jesper Palm, konsulent i managementfirmaet 2Management og foredragsholder på TekSams temamøder om produktivitet og psykisk arbejdsmiljø, hvordan et godt arbejdsmiljø og høj produktivitet hænger sammen.

- Det er en businesscase, der vil noget. Hvis det kan lade sig gøre i Malaysia, så kan det også lade sig gøre i Danmark. Men det er en fælles udfordring. Min påstand er, at hvis det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre, så bliver økonomien i virksomheden også bedre, siger han til de mange deltagere i TekSams temadag i Roskilde.

 

Det starter med dig
Det handler om at skabe en verden, som mennesker har lyst til at være en del af, som den amerikanske forsker og NLP-træner Robert B. Dilts udtrykker det. Og det første skridt mod en arbejdsplads, hvor alle har lyst til at være, starter med dig selv, påpeger Jesper Palm.

- Positiv energi spredes som ringe i vandet. Det er ikke nødvendigt at lave revolution, men små ringe, der kan sprede sig og ændre meget. Og vil du gerne have et godt psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads, så kan du begynde med at gå foran selv, forslår han.

Det handler om at sende det psykiske arbejdsmiljø ind i en positiv spiral. Og det kan du blandt andet gøre ved at erkende, at du ser det, som du ser efter.

- Når en kvinde er gravid, så har der aldrig været så mange barnevogne på gaden. Når du på arbejdspladsen har besluttet dig for, at en kollega er dum, så skal han eller hun ikke lave det mindste lille fejltrin, før du får bekræftet din holdning. Derfor kan du selv være med til at bestemme, hvordan dagen skal være, når du om morgenen ser dig selv i spejlet. Det er dig, der bestemmer, om din dag skal være fantastisk eller ej, siger Jesper Palm.

 

Fokus på det, der lykkes
Anerkendelse, respekt og retfærdighed går igen, når deltagerne på TekSams temamøde skal pege på, hvad det er, der giver et godt psykisk arbejdsmiljø, og netop den anerkendende og respektfulde tilgang er vigtig for, hvordan vi har det med hinanden, påpeger Jesper Palm.

- Det betyder meget, at vi har en anerkendende tilgang til verden og vores kolleger. At respektere andres mening og føle, at når der på arbejdspladsen bliver taget beslutninger, så er det sket i respekt for den enkeltes mening, er utrolig vigtigt, siger han.

Den anerkendende metode bruges blandt andet i værktøjet Appreciative Inquiry (AI), der kan bruges til at hjælpe et team til at udvikle sig. Metoden er baseret på en overbevisning om, at mennesker udvikler sig bedst, når det sker i en positiv og anerkendende sammenhæng. AI tager derfor udgangspunkt i det, der virker, og bygger videre på de positive oplevelser, samtidig med, at de negative sider af en udfordring anerkendes.

- Vi er nødt til at anerkende, at nogle ting er noget møg. Men udgangspunktet er det, der virker, forklarer han.

 

Selvværd og selvtillid
Den måde, vi påvirker hinanden på, smitter nemlig også af på, hvor meget vi yder, når vi er på arbejde.

- Mere produktivitet handler om os alle sammen. Når vi taler med hinanden, så enten oplader vi hinanden med energi, eller vi aflader hinanden og tager energien. Derfor skal der fokus på det, der lykkes, i stedet for det, der ikke lykkes, siger han.

Samtidig peger Jesper Palm på, at det er vigtigt at huske, at mennesket består af både selvværd og selvtillid. Selvværd er troen på, at vi er værdifulde i os selv, mens selvtillid er troen på, at vi udretter noget værdifuldt, at vi præsterer noget.

- Der er en god huskeregel som siger, at når du roser, så må du gerne have fokus på både selvværd og selvtillid, mens du aldrig må skælde folk ud for det, de er. Hvis du siger, ”Når du gør sådan, så…”, så har modtageren en mulighed for at ændre på det, han gør. Det har han ikke, hvis du siger, at han er dum, forklarer Jesper Palm.

Og selv om der er mange knapper, som arbejdspladsen kan trykke på for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, så er hans råd selv at gå forrest i kampen for en arbejdsplads, hvor der er fokus på respekt, trivsel og det, der lykkes.

- Gå ud og prøv det. ”Risikoen” er, at I får et bedre arbejdsmiljø, bedre produktion og i sidste ende et bedre samfund, fastslår Jesper Palm.

 

VIL DU VIDE MERE?