Over 1.200 tillidsvalgte har gennem de seneste to måneder brugt en aften på at klæde CO-industris forhandlere godt på til overenskomstforhandlingerne, der begynder i januar.

Med spørgsmål, ideer, historier fra arbejdspladserne og gode diskussioner har de været med til at nuancere og kvalificere de 734 forslag til forbedringer i overenskomsterne, som CO-industri har modtaget.

Dermed har CO-industris forhandlere, Claus Jensen, formand for CO-industri og formand for Dansk Metal, og Mads Andersen, næstformand for CO-industri og formand for 3F Industri, de bedste argumenter på hånden, når de sidder over for Dansk Industri ved forhandlingsbordet.

Slagelse var første stop på Claus Jensen og Mads Andersens tur rundt i landet for at tale med tillidsrepræsentanter før overenskomstforhandlingerne.

Over 130 tillidsrepræsentanter deltog i mødet i Slagelse med masser af gode spørgsmål og ideer til forbedringer af overenskomsterne.

Optaktsmødet i Odense var velbesøgt. 155 tillidsrepræsentanter deltog i debatten. Det er mere end dobbelt så mange som for tre år siden.

Interessen for overenskomstforhandlingerne var også stor i Aarhus.

Stemningen var god til optaktsmødet i Aarhus

Spørgslysten var stor i Aarhus

Der var godt fyldt op i krostuen, da Mads Andersen og Claus Jensen mødte 187 tillidsvalgte i Agerskov.

Der er indsendt 734 forslag til forbedringer af overenskomsterne.

Den 11. november hilste Claus Jensen og Mads Andersen på tillidsvalgte på Bornholm.

Der blev lyttet, grinet og debatteret på optaktsmødet på Bornholm.

Også i Aalborg var der stor interesse for,at møde forhandlerne.

Spørgslysten var stor i Aalborg.

Der blev lyttet opmærksomt forud for debatten, da Mads Andersen og Claus Jensen var i Holstebro for at holde optaktsmøde.

Claus Jensen og Mads andersen fik mange gode input ved deres besøg i Holstebro.

265 tillidsrepræsentanter deltog i det sidste optaktsmøde i København.

Claus Jensen og Mads Andersen mødte over 1.200 tillidsrepræsentanter på deres runde i Danmark.

GOD STEMNING

Optakten til overenskomstforhandlingerne 2020 har været præget af rekorder. Først slog antallet af indsendte forslag til forbedringer rekord med 734 forslag fra medlemmerne, og derefter deltog hele 1.252 tillidsvalgte i de otte optaktsmøder landet over. Det er langt flere end for tre år siden.

Det var derfor en glad formand for CO-industri, der lige efter det sidste optaktsmøde i København begejstret skrev på Facebook:

”Nu er jeg fuldstændig klar til de kommende overenskomstforhandlinger i det nye år………. Jeg tager mange ting med fra vores rundtur, men særligt én ting vil jeg fremhæve: Sikke en opbakning og god stemning, der har været.”

Også Mads Andersen var i godt humør efter landsturnéen. På Facebook skrev han:

”….. Hold nu op hvor har vi mødt mange dygtige tillidsrepræsentanter de sidste par uger……. Jeres engagement, historier fra virksomhederne og opbakning til forhandlingerne er helt overvældende. Nu er Claus og jeg mere end klar til at lægge arm med Dansk Industri efter jul.”

De to forhandlere er ikke de eneste, der får noget ud af mødet om overenskomstforhandlinger. For Kim Jensen, som er medlem af 3F på Bornholm, var det første gang han deltog i et optaktsmøde, og det var en god oplevelse.

”Jeg synes, at Mads og Claus er alletiders. Det var meget interessant, og de var gode til at forklare det på en god måde, hvor de også brugte humor,” sagde han efter optaktsmødet på Bornholm.

VISER OPBAKNING

Langt mere erfaring har Jens Erik Jensen, der har været med til optaktsmøder, siden han blev valgt som tillidsrepræsentant i 2007.

”Overenskomsterne er jo helt grundlæggende for vores løn- og arbejdsvilkår. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt at være her i aften, hvor jeg får en fornemmelse af, hvilken retning forhandlingerne kommer til at gå i. Det er virkelig godt, at vores forhandlere kommer ud og møder os tillidsfolk, så vi ansigt til ansigt får mulighed for at fortælle dem, hvad der optager os på virksomhederne, og hvor vi kan se nogle forbedringer,” sagde han i forbindelse med optaktsmødet i Aarhus.

Samme holdning har Flemming Kristensen.

”Det er en helt naturlig del af min post som bestyrelsesmedlem i 3F og som fællestillidsrepræsentant på DuPont at være her. Og så vil jeg gerne vise min opbakning til vores forhandlere ved at være til stede,” sagde han i forbindelse med optaktsmødet i Agerskov.

DE LYTTER

En anden erfaren tillidsrepræsentant, som deltog i optaktsmødet i Aalborg, er Nina Heidelbach, der er tillidsrepræsentant for HK’erne på Alfa Laval i Aalborg:

”Jeg synes virkelig, det er godt, at vi kan møde Mads og Claus på de her optaktsmøder. Tænk en gang at få mulighed for at mødes face-to-face med de to hovedforhandlere, som er dem, der i sidste ende skal lave aftalen med Dansk Industri. Og at vi har mulighed for at fortælle dem, hvad der betyder noget for os, og at vi kan stille spørgsmål til dem.”

Som HK-tillidsrepræsentant ser hun en særlig fordel i at få mulighed for at møde forhandlerne.

”Claus og Mads har jo deres daglige gang i Metal og 3F, så det er rart, at vi fra andre forbund også får mulighed for at møde dem. Jeg synes, at de lytter, og at man kan høre, at de også er godt inde i, hvad der foregår på funktionærområdet,” sagde hun i forbindelse med optaktsmødet i Aalborg.

Næste skridt mod nye overenskomster tages, når Claus Jensen og Mads Andersen i januar indleder de afsluttende forhandlinger med Dansk Industri.

Alfa Laval Aalborg har Danmarks bedste ”samarbejdsplads”. Derfor har virksomhedens modtaget CO-industris Samarbejdspris 2019.
Ledelse og medarbejdere får prisen, fordi de gennem de seneste år målrettet har arbejdet for at skabe et bedre samarbejde i virksomheden. Gennem en åben og ærlig dialog har ledelse og tillidsrepræsentanter vendt mistillid til tillid.

CO-industris Samarbejdspris 2019 blev overrakt den 14. november på Alfa Laval i Aalborg. Inden selve overrækkelsen fik næstformand i CO-industri og formand for 3F Industri Mads Andersen, organisationssekretær i CO-industri Henrik Jensen og områdeleder i CO-industri Dennis Jensen en rundvisning i produktionen sammen med repræsentanter for lokalafdelingerne af 3F, Dansk Metal, HK Privat og Teknisk Landsforbund. Produktionschef Søren Nord Larsen viste sammen med tillidsrepræsentanterne Tina Uttrup Sørensen, Teknisk Landsforbund, og Nina Heidelbach, HK Privat, hvordan Alfa Laval Aalborg producerer grønne teknologiske løsninger til skibe.

Med Mads Andersen (tv.) og produktionschef Søren Nord Larsen (th.) i spidsen begyndte overrækkelsen af CO-industris Samarbejdspris 2019 med en rundvisning på virksomheden. Turen startede i produktionshallerne en kort gåtur fra administrationsbygningen i Aalborg.

Produktionschef Søren Nord Larsen forklarer Mads Andersen om Alfa Lavals produkter, mens tillidsrepræsentant Nina Heidelbach lytter med.

Mads Andersen får en snak med tillidsrepræsentant Tina Uttrup Sørensen (tv) og Nina Heidelbach (th).

”Det handler ikke om, hvor stort et skridt man tager. Det handler om, at man tager et skridt, og at man tager det sammen,” sagde Mads Andersen i sin tale i forbindelse med overrækkelsen af CO-industris Samarbejdspris 2019.

Alle medarbejdere var inviteret med til at overvære overrækkelsen af CO-industris Samarbejdspris 2019.

Samarbejdsudvalget i Alfa Laval Aalborg vil det kommende år fokusere på at skabe arbejdsglæde, fortalte Nina Heidelbach i sin talte.

Der var kage og alkoholfri boblevand til overrækkelsen af samarbejdsprisen. Tirsdagen efter fortsatte virksomheden fejringen med gratis frokost til alle.

VED HVAD SAMARBEJDE BETYDER

Samarbejdsprisen blev overrakt foran en stor del af virksomhedens 420 medarbejdere, som i dagens anledning var kaldt sammen til kage og alkoholfri champagne i den store atriumhal midt i virksomhedens hovedkvarter.

”I CO-industri tror vi på, at et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse kan skabe en balance mellem virksomhedens produktivitet og medarbejdernes trivsel. Det vil vi gerne hylde med CO-industris Samarbejdspris. I ved om nogen, hvad et godt samarbejde betyder, for I har prøvet, hvad det vil sige, når samarbejdet ikke fungerer, når samtaler bliver svære,” sagde Mads Andersen i sin tale ved overrækkelsen.

Han roste ledelse og tillidsrepræsentanter for at erkende, at det kan være svært at få samarbejdet til at fungere hver dag – og for at beslutte at vende udviklingen.

”Det handler ikke om, hvor stort et skridt man tager. Det handler om, at man tager et skridt, og at man tager det sammen,” sagde han.
Han glædede sig desuden over, at Alfa Laval i processen har haft glæde af hjælp og vejledning fra CO-industri og Dansk industris samarbejdskonsulenter i TekSam.

”Men al æren ligger hos jer. For når konsulenterne har inspireret, så er det jer, der har fået samarbejdet til at fungere,” sagde han.

BRUG FOR PARTERAPI

Direktør for Alfa Laval Aalborg, Søren Hjort Krarup, fortalte i sin tale ved overrækkelsen om, hvordan han som ny i virksomheden blev advaret om, at samarbejdsudvalget i realiteten var en kampplads med en hård mødekultur. Derfor blev TekSam hentet ind til ”parterapi”.

”Gradvist har vi fået arbejdet os ind i et tillidsforhold. Samarbejdsprisen er givet med fokus på det, vi laver i samarbejdsudvalget. Men jeg tror egentlig, at det allervigtigste for et godt samarbejde er det, der sker mellem møderne. Det samarbejde, der sker mellem kolleger i det daglige, mellem afdelingerne, mellem ledelse og medarbejdere i den daglige drift, og de beslutninger, der tages dér,” sagde han.

Også de to tillidsrepræsentanter, der har indstillet Alfa Laval til prisen, Tina Uttrup Sørensen og Nina Heidelbach, lagde i deres taler vægt på den udvikling, samarbejdet har været igennem.

”Vi er kommet langt de seneste år. Tidligere har vi haft masser af kampe og frustrationer i samarbejdsudvalget. Det har vi heldigvis ikke mere. Men hvis vi ikke havde haft TekSam på banen, så tror jeg, at vi stadig ville stå i hvert sit ringhjørne hver eneste gang,” sagde Tina Uttrup Sørensen.

VIL SKABE ARBEJDSGLÆDE

Nina Heidelbach lagde i sin tale vægt på de fokuspunkter, som samarbejdsudvalget nu har overskud til at bruge energien på.

”VI har i år arbejdet med kompetenceudvikling og stress, og næste år vil vores fælles fokusområde være medarbejdertrivsel. God trivsel skaber arbejdsglæde. Mange undersøgelser viser, at jo større arbejdsglæden er, jo større er produktiviteten, og hvilken arbejdsplads ønsker ikke det? Det kan vi som tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg kun bakke op om, da vi gerne ser vores kolleger glæde sig til at tage på arbejde hver eneste dag.”

Med CO-industris Samarbejdspris følger en skulptur af kunstneren Stiig Kalsing. Skulpturen symboliserer den balance, der bør være i samarbejdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Tillidsrepræsentanterne får desuden 5.000 kroner, som de har valgt at bruge på lækkert klubmateriale til deres kolleger.

Selv om der både var kage og boblevand på bordet ved overrækkelsen, så fortsatte Alfa Laval fejringen af prisen med gratis frokost til alle medarbejdere.
 

Der var engang, hvor Tina Uttrup Sørensen frygtede møderne i samarbejdsudvalget på Alfa Laval i Aalborg.

”Det var næsten en slagmark, når vi var til SU-møder. Alt blev smidt på bordet, og ofte magtede jeg næsten ikke endnu et møde,” fortæller hun.

Tina Uttrup Sørensen er tillidsrepræsentant for medlemmer af Teknisk Landsforbund på Alfa Laval i Aalborg og en af de to tillidsrepræsentanter, der har indstillet årets modtager af CO-industris Samarbejdspris til hæderen.

Nu ser hun helt anderledes frem til SU-møderne.

”Der er en helt anden stemning i dag. Nu glæder jeg mig til at høre opdateringer fra de forskellige områder og få kendskab til, hvordan tingene kører,” siger hun.

Og netop den udvikling er årsag til, at Aalborg-virksomheden modtager CO-industris Samarbejdspris 2019. Ledelse og tillidsrepræsentanter har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at ændre samarbejdskulturen og skabe mere tillid mellem parterne.

Tillidsrepræsentanterne var nemlig ikke de eneste, som syntes, at samarbejdet var kørt ud på et helt forkert spor.
Søren Hjort Krarup husker tydeligt, hvordan han blev advaret, første gang han som nytiltrådt administrerende direktør skulle til møde i samarbejdsudvalget hos Alfa Laval. SU kan godt være lidt en kampplads, lød det.

”Jeg syntes, at det lød groft, men det viste sig at holde nogenlunde stik,” fortæller han.

Tillidsrepræsentanterne Nina Heidelbach (tv.) og Tina Uttrup Sørensen (th.) oplever, at samarbejdet er blevet meget bedre i hele Alfa Laval Aalborg.

Alfa Laval Aalborg arbejder blandt andet med grønne teknologiløsninger til skibsfarten.

"Vi har fået mere ro i maven," siger Tina Uttrup Sørensen om det forbedrede samarbejde i SU.

Alfa Laval Aalborg har 420 medarbejdere, heraf er 180 ansat i produktionen.

3F-tillidsrepræsentant Tina Dyngby Lyng Walther (tv.) bakker op om Nina Heidelbach (midt) og Tina Uttrup Sørensens indstilling af Alfa Laval til samarbejdsprisen.

Det gode samarbejde med ledelsen har givet tillidsrepræsentanterne overskud til at varetage andre opgaver end brandslukning for deres kolleger.

FYRINGSRUNDE VAR DRÅBEN

Vendepunktet kom, da virksomheden i 2014 var ude i en stor fyringsrunde i forbindelse med udflytning af en stor del af produktionen til Kina.

”Det ramte hovedet på sømmet for mig. Udflytningen var ærgerlig, men det var næsten lige så slemt, at vi som tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg ikke havde været med i processen. Vi mente, at sådan en stor ændring absolut var noget, som vi skulle have været med inde over. Det er ikke sikkert, at vi kunne have ændret noget, men vi kunne have bidraget til, at processen var kørt smartere,” siger Nina Heidelbach, som er tillidsrepræsentant for medlemmer af HK Privat hos Alfa Laval og medindstiller til prisen. 

Søren Hjort Krarup erkender, at processen langt fra blev grebet an på den rigtige måde.

”Da jeg kom hertil, oplevede jeg, hvad jeg tror, er sådan lidt af den gamle værftskultur mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter. Historisk var det sådan, at var der den mindste anledning til at få bygget en konflikt op, så gjorde man det. Det var ikke en win-win-situation, man forsøgte, men enten dem eller os, der skulle give sig. Det prægede til tider samarbejdet og skabte mistillid,” fortæller han.

Omstændighederne i forbindelse med udflytningen af arbejdspladser til Kina blev begyndelse på en ændring af samarbejdskulturen. Samarbejdsudvalget kontaktede CO-industri og Dansk Industris samarbejdskonsulenter i TekSam, som hjalp med at finde den rigtige størrelse på udvalget, der var meget stort, og spore medlemmerne ind på, hvilke opgaver udvalget skulle tage sig af.

”Vi brugte arbejdet til at opbygge tilliden igen. Når samarbejdet er kørt så meget af sporet, så er det ikke noget man fikser fra den ene dag til den anden,” siger Nina Heidelbach.

VISER HINANDEN TILLID

Selv om det har taget tid, så oplever både direktør og tillidsrepræsentanter, at de er kommet rigtigt langt med at få opbygget et tæt samarbejde. Ledelsen ændrede blandt andet helt adfærd, da virksomheden for tre år siden reorganiserede. En gang om ugen eller hver 14. dag blev alle tillidsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter opdateret på den seneste udvikling.

”Vi kunne se, at vi fik positiv feedback på det, og der slap ikke ting ud, som ikke skulle slippe ud. Det var dér, jeg fornemmede, at nu begynder det at vende. Vi skulle vise hinanden tillid og vise, at den ikke blev misbrugt, og det er svært, hvis man ikke gør det i handlinger. Man er nødt til fra begge sider at sige: Nu tror vi på dem, at de er oprigtige og gør det, de siger. Vi er blevet lidt mere runde og siger pyt til noget, som tidligere havde givet konflikt. Og så tager vi de vigtige diskussioner i stedet for,” siger Søren Hjorth Krarup.

”Tidligere var det sådan, at noget så banalt som utilfredshed med toiletpapir kunne end hos samarbejdsudvalget. Nu prøver vi at sortere lidt i det og har kun det med til møderne, som vi synes, er reelt og vigtigt, og som vi vil kæmpe for. Så finder vi en løsning på de andre ting på en anden måde,” supplerer Nina Heidelbach.

For Tina Uttrup Sørensen har den nye ledelsesstil haft stor indflydelse på, hvordan hun oplever arbejdsdagen.

”Vi har fået mere ro i maven. Vi ved godt, at hvis der skal ske noget drastisk, så bliver vi inddraget. Vi skal ikke gå og tænke over, om der er noget om det, hvis vi hører rygter blandt kollegerne. Det har også betydet meget, at vi kan sparre med hinanden om forskellige ting. Og hvis vi har noget, som vi gerne vil vende med Søren, så er det altid en mulighed,” siger hun.

Hun oplever en positiv udvikling i, hvordan samarbejdsudvalget bliver brugt til at snakke om fremtiden i virksomheden, og hvordan de kommer derhen.

VI ER SAMARBEJDSPARTNERE

Samtidig er tilliden og samarbejdet blevet styrket ved at formalisere arbejdet med forskellige opgaver. Der er blandt andet nedsat et kompetenceudvalg, der i første omgang har haft fokus på at løfte dem, som har mest behov for det. Ligesom en gruppe har arbejdet med at lave en køreplan for, hvordan Alfa Laval kan forebygge stress og hjælpe medarbejdere, der er blevet ramt af stress.

”Jo mere vi arbejder sammen mellem ledelse og medarbejdere om, at medarbejderne skal synes, at det er fedt at komme på arbejde, jo nemmere bliver det for os alle sammen at tage tingene i opløbet, hvis der er noget. Så for mig at se er et godt samarbejde forudsætningen for, at vi kan nå de mål, vi har sat os om, at vi både vil fastholde de medarbejdere, vi har, og at vi vil tiltrække de bedste medarbejdere, når vi skal ansætte nye,” siger Søren Hjorth Krarup.

Det er en holdning, som tillidsrepræsentanterne er enige i.

”Vi tænker i højere grad på hinanden som samarbejdspartnere i stedet for som dem og os. Jeg er sikker på, at vi kommer længst som virksomhed, hvis vi arbejder sammen om tingene. Det er ikke sikkert, at vi altid er enige, men så må vi prøve at finde fælles løsninger eller nogen må gå på kompromis. Det er optimalt for alle parter, at vi kan løse problemer og ændre ting i fællesskab,” fastslår Nina Heidelbach.
 

7. november var en stor dag for tillidsrepræsentant Kapil Saini. Da kulminerede flere års arbejde med at få etableret et Europæisk Samarbejdsudvalg (ESU) i FMC, tidligere Cheminova, nemlig med to underskrifter på en aftale.

Efter de sidste småjusteringer i aftalepapiret satte han og HR-chef i FMC, Jakob Lyngsø Andersen, deres underskrifter på den aftale, der i løbet af det kommende år skal resultere i, at FMC har et funktionsdygtigt ESU, der kan samle alle europæiske ansatte i koncernen.

”Vi håber, at vi gennem ESU kan få en bedre kommunikation på tværs af landegrænser og dermed få hævet informationsniveauet for, hvad der sker i de andre lande,” siger Kapil Saini, der er tillidsrepræsentant for laboranterne i virksomhedens hovedkontor i Hørsholm og medlem af virksomhedens samarbejdsudvalg.

Han og kollegerne i FMC har fået rådgivning af CO-industri i arbejdet med udarbejdelsen af ESU-aftalen og Stig Kjærulf Pedersen, faglig sekretær i CO-industri, og Frederik Gjern Sørensen, konsulent i CO-industri, var da også med på sidelinjen, da de afgørende underskrifter blev sat.

Også ledelsen i FMC har forventninger om, at ESU vil lette kommunikationen i koncernen.

”At vi nu får et ESU, er udtryk for, at FMC i Europa har nået en størrelse og en udbredelse, hvor det er berettiget. Vi håber, at ESU kan være med til at sikre, at enslydende informationer når frem til alle dele af koncernen,” siger Jakob Lyngsø Andersen, HR-chef i FMC.

LANGT OPLØB

Opløbet til etableringen af ESU’et har været lang. Allerede i 2012 begyndte Jørn Sand Tofting, tillidsrepræsentant for elektrikerne på Cheminova, at undersøge mulighederne for at skabe et ESU i koncernen. Men det var først i 2015, da Cheminova blev opkøbt af den amerikanske koncern FMC, at ideen om et ESU for alvor fik luft under vingerne.

”Da Jørn startede med at undersøge mulighederne, var der mange af vores kolleger i andre lande, der ikke vidste, hvad et ESU var, og det var svært at skabe stemning for det. Med opkøbet fik vi Irland med, og de kunne godt se ideen med det,” fortæller Kapil Saini.

Og dermed var det første skridt mod et ESU i FMC taget. For at kunne etablere et ESU kræves det nemlig, at repræsentanter for mindst 100 medarbejdere i mindst to virksomheder i to forskellige EU/EØS-lande tager initiativet. En anden mulighed er, at ledelsen gør det. Det er et EU-direktiv, der sikrer europæiske lønmodtagere i grænseoverskridende koncerner retten til at oprette ESU.

Medarbejdere fra FMC i Danmark og Irland sendte derfor i fællesskab et brev til ledelsen af FMC, hvor de anmodede om at få oprettet et ESU i koncernen.

”Det tog dog lidt tid, inden vi fik overbevist dem om, at det er en god idé. Vores amerikanske ejere har stor forståelse for den lovgivning, vi har i Danmark og i EU. Men de var i tvivl om, hvad ESU er for noget, hvad vi kan bruge det til, og hvad de skal informere os om, for de var ikke indstillet på at dele alt med os,” fortæller Kapil Saini.

Jakob Lyngsø Andersen, HR-chef i FMC, (tv.) og tillidsrepræsentant Kapil Saini (i midten til højre) får de sidste rettelser på plads inden underskrivelse af FMC's ESU-aftale.

Kapil Saini (tv.) har under arbejdet med ESU-aftalen fået hjælp af CO-industri. Her er det faglig sekretær Stig Kjærulf Pedersen, der er med til at tjekke de sidste rettelser.

HR-chef i FMC, Jakob Lyngsø Andersen (th.), tjekke ESU-aftalen igennem.

HR-chef i FMC Jakob Lyngsø Andersen (tv.) og Kapil Saini (th.) underskriver FMCs første ESU-aftale. I baggrunden konsulent Frederik Gjern Sørensen (tv.) og faglig sekretær Stig Kjærulf Pedsersen (th.).

FMC's første ESU er en realitet.

EN FÆLLES AFTALE

Egentlig kunne medarbejderne i FMC have trukket på skuldrene af ledelsens modstand, for de har EU-lovgivningen på deres side. Med den størrelse og udbredelse FMC har i Europa, har medarbejderne simpelthen krav på et ESU, ligesom der er udformet en standardaftale i EU, som kan bruges. Men den vej ønskede Kapil Saini og hans kolleger ikke at gå.

”Det ville være en ensidig aftale, og vi ville gerne have ledelsen med til at forhandle vilkårene, for vi skal jo kunne samarbejde i fremtiden. Vi skal kunne se hinanden i øjnene og sige, det er godt, det vi gør her,” forklarer han.

Det lykkedes at overbevise ledelsen, og i oktober sidste år begyndte de egentlige forhandlinger om, hvordan FMC’s ESU skal se ud. Med hjælp fra ledelsen blev alle 22 lokationer inviteret til at deltage i det indledende møde om ESU. I en række lande var det tillidsrepræsentanter, der repræsenterede medarbejderne, mens det andre steder fra var medarbejdere, som havde meldt sig frivilligt eller var blevet opfordret til det.

På mødet blev et snævert udvalg på fem mand nedsat til at forhandle med ledelsen. Kapil Saini er valgt for Danmark, og han har fået selskab af kolleger fra Østrig, Italien, Tyskland og Irland. De fem fik mandat til at forhandle færdigt, men har løbende informeret de øvrige.

INGEN CHEFER I ESU

Forhandlingerne har resulteret i en aftale, der blandt andet fastslår, hvor langt FMC’s informationspligt går, hvad der skal informeres om, hvad rammerne for ESU skal være, og hvor mange møder der skal afholdes.

Parterne er blandt andet blevet enige om, at ESU får mulighed for at mødes to gange om året – en gang i to dage og en gang i en dag. Til gengæld er tolkebistanden sparet væk.
”Tolke er dyre, og i stedet har vi fået lidt bedre vilkår. Vi har dog også aftalt, at medlemmer af ESU ud over de grundlæggende kurser i ESU-arbejde har ret til relevante kurser i engelsk,” forklarer han.

Planen er, at de to dage lange møder skal afholdes på skift i de 22 lande, som er repræsenteret i ESU. Formålet er, at ESU-medlemmerne får en bedre forståelse af, hvordan tingene foregår i andre lande.

Aftalen rummer desuden en bestemmelse om valgproceduren og hvem der kan blive valgt ind i ESU.

”Vi har specielt talt om, at man ikke skal kunne vælges ind, hvis man har en lederposition på højere niveau. Vi har aftalt, at en select committee på tre personer skal se på det, hvis der opstår tvivl. De samme tre personer skal desuden være tovholdere på møderne og stå for at lave dagsordener og lignede.”

Aftalen rummer desuden en klausul om, at uanset hvad der sker med brexit, så bevarer de britiske kolleger deres plads i ESU.

Hele vejen gennem processen har CO-industri støttet og vejledt Kapil Saini og hans kolleger i arbejdet frem mod ESU-aftalen.

”De har hjulpet med at tænke tingene igennem. De er vant til at forhandle og har bragt os og ledelsen videre, når det har været svært. De har kigget hver enkelt linje igennem og kommenteret på det. Det havde været håbløst, hvis de ikke havde været der, for det er meget langhåret,” siger han.

Næste skridt er valg til de 17 pladser i ESU. Danmark har tre pladser.

”Det har været en meget spændende proces, og jeg vil meget gerne stille op. Min kollega Jørn Sand Tofting og jeg har lagt meget tid i det her. Men nu må vi se, hvad der sker,” smiler Kapil Saini.

Den 25. maj 2018 trådte EU’s databeskyttelsesforordning – af mange også kendt som GDPR – i kraft. Det har givet anledning til, at mange virksomheder og organisationer mv. har skullet afklare, om de lever op til reglerne.

I bund og grund er mange regler de samme, som også fandtes i den hidtidige danske lovgivning. Der er dog nogle afgørende ændringer i forhold til behandling af persondata: større krav til dokumentation for, at man overholder reglerne, at brud på reglerne kan medføre strengere bøder, og at eventuelle brud på datasikkerheden skal anmeldes til Datatilsynet.
Derfor er det ikke givet, at der er behov for ændringer i behandlingen af persondata i ens virksomhed.

Flere af CO-industris medlemsforbund har oplevet, at arbejdsgivere med baggrund i EU’s databeskyttelsesforordning lægger op til og forsøger sig med at indskrænke mulighederne for at opretholde allerede eksisterende ordninger og lokalaftaler på virksomhederne.

Det skal man ikke uden videre acceptere. Hvis man oplever det som for eksempel tillidsrepræsentant, bør man stille spørgsmålstegn ved det, og hvis der opstår uenighed, bør man tage initiativ til, at det bliver behandlet fagretligt.

Kollektive aftaler er også gode for forretningen. Det er budskabet i november og december fra IndustriAll Europes kampagne ”Together At Work”, som har fokus på bedre organisering og flere kollektive aftaler.

På IndustriAll Europes facebookside kan du læse otte grunde til, at kollektive aftaler og stærke fagforeninger er gode også for arbejdsgiverne og samfundet. Kampagnen lagde ud den 21. november med at forklare fordelene ved at forhandle kollektivt i stedet for som enkelt virksomhed. 

Med 120 års tradition i Danmark for at indgå kollektive aftaler kender de fleste af os fordelene ved den danske model. Det er bare langt fra en praksis, som er udbredt i Europa.

Derfor er det ganske unikt, når CO-industris formand og næstformand, Claus Jensen og Mads Andersen, tager rundt i landet og taler med tillidsrepræsentanter forud for de kommende overenskomstforhandlinger med Dansk Industri i januar. Og på den måde tager de forslagene til forbedringer af overenskomsterne med direkte fra medlemmerne ind på bordet hos arbejdsgiverne.

STØTTER ORGANISERING I LITAUEN

Netop for at bringe de gode danske erfaringer videre ud i verden, deltager CO-industri i januar 2020 i en endags bootcamp i Litauen, hvor der skal findes frem til en kommende organisator, der ansættes i litauisk Metal. Personen skal med støtte og opbakning fra blandt andre CO-industri finde frem til virksomheder, der har en eller flere medarbejdere, der har potentiale til at fungere som en slags tillidsrepræsentant for kollegerne og sætte forskellige aktiviteter i gang.

Formålet er at få medarbejderne på de enkelte virksomheder til at støtte op om projekter, som kan samle dem og på sigt skabe grobund for en reel organisering af medarbejderne, som igen kan bane vejen for etablering af kollektive overenskomster på virksomhederne i metalsektoren i Litauen.

For at gøre opmærksom på kampagnen har CO-industri også haft et møde med Dansk Industri om social dialog i metalindustrien, hvor de problematikker, som kampagnen rejser omkring kollektive overenskomster, blev drøftet.

Desuden har CO-industri leveret tal til IndustriAll Europes informationskampagne, som illustrerer de økonomiske fordele, der er for lønmodtagerne ved at have en kollektiv overenskomst.