Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen kommer til Slagelse, Aarhus, Agerskov, Aalborg, Holstebro, København, Bornholm og Odense. Her kan du se, hvornår og hvordan du tilmelder dig.
Medlemmerne af CO-industris medlemsforbund har mange ønsker og ideer til fornyelsen af industriens overenskomster. 548 forslag er det blevet til, efter CO-industri lukkede for indtastning af forslag fra medlemsforbundene i midten af september.
”Det er fantastisk at opleve det kæmpe engagement fra medlemmerne. Der har været masser af debat om overenskomsterne i forbund, lokalafdelinger og på virksomheder hen over foråret. Det er for mig et tydeligt bevis på, at vi har et levende medlemsdemokrati, og det er ekstremt vigtigt op til forhandlingerne”, siger Mads Andersen, der er næstformand i CO-industri og formand for 3F Industri.
CO-industris formand Claus Jensen glæder sig også over de mange forslag fra medlemmerne.
”Når vi sætter os til forhandlingsbordet med Dansk Industri, er det allerbedste udgangspunkt, at medlemmerne har været aktive i formuleringen af forslag. Det giver os de bedste muligheder for at komme hjem med et resultat, som medlemmerne også kan se sig selv i”, siger Claus Jensen.
Medlemsdemokratiet folder sig også ud, når CO-industris formand og næstformand fra 2. november til den 8. december rejser landet rundt. På otte regionale optaktsmøder skal de møde hundredvis af tillidsrepræsentanter. Her vil Claus Jensen og Mads Andersen præsentere og debattere temaerne i de indsendte forslag med de fremmødte tillidsrepræsentanter.
De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 6.000 virksomheder og omfatter ca. 230.000 medarbejdere.