Hvad sker der med min engelske kollega i det europæiske samarbejdsudvalg (ESU), når Storbritannien forlader EU, og hvad betyder Brexit for ESU og koncernen? De spørgsmål kan mange ESU-medlemmer med rette stille, men det er svært at give et klart svar. Svaret afhænger nemlig af, hvilke aftaler EU og Storbritannien kan blive enige om i forbindelse med udtrædelsen – det såkaldte Brexit. Alligevel er der en række ting, som du og dit ESU kan gøre for at sikre et godt tværeuropæisk samarbejde uanset udfaldet af Brexit.

Ingen ved med 100 procents sikkerhed, hvad Brexit kommer til at indebære, men det bør ikke afholde ESU’erne fra at lave aftaler, der indebærer, at de engelske kolleger stadig kan være en del af ESU, uanset udfaldet af aftalerne mellem Storbritannien og EU, siger Amalie Ferdinand, faglig konsulent i CO-industri.

Lige nu foregår der forhandlinger mellem Storbritanniens regering og EU om, hvilke vilkår der skal være gældende efter udmeldelsen fra EU. Og hvis der ikke er indgået en aftale mellem Storbritannien og EU inden den 30. marts 2019 om, at ESU-reglerne fremadrettet vil være gældende for Storbritannien trods Brexit, så ophører ESU-reglerne med at gælde i Storbritannien fra den dato.

Fasthold vigtig viden

Det får direkte betydning både for sammensætningen af ESU-repræsentationen i koncerner, der er hjemmehørende i Storbritannien, og for ESU’er, der har repræsentanter fra Storbritannien. Men det kan også have betydning for ESU’er, hvor der ikke på nuværende tidspunkt er britiske medlemmer.

Både CO-industri og den engelske fagbevægelse mener, at det er en god ide at sikre fortsat britisk repræsentation i ESU, selv om ESU muligvis ikke er en del af de aftaler, som Storbritannien og EU kan blive enige om. For de engelske lønmodtagere er det vigtigt at fastholde den indflydelse, som den europæiske lovgivning har givet dem, ligesom muligheden for at få information fra ledelsen om, hvad der foregår i virksomheden, er væsentlig. På samme måde er det en klar fordel for danske ESU-repræsentanter, at deres engelske kolleger fortsat kan byde ind med deres viden og synspunkter i ESU, da alternativet er, at de kun får ledelsens oplevelse af, hvad der foregår i den britiske del af koncernen, fastslår Amalie Ferdinand.

Overordnet er der fire situationer for ESU’er:

1. ESU’er med hovedsæde i eller uden for Storbritannien, hvor antallet af omfattede medarbejdere falder til under 1.000 ansatte, eller som ikke længere har 150 ansatte i to forskellige lande, når de britiske ansatte trækkes ud af aftalen.
2. ESU’er med hovedsæde i Storbritannien, hvor antallet af omfattede medarbejdere fortsat er over 1.000 ansatte, og hvor der fortsat er to lande med over 150 ansatte, når de britiske ansatte trækkes ud af aftalen.
3. ESU’er med hovedsæde uden for Storbritannien med britiske repræsentanter, hvor antallet af omfattede medarbejdere fortsat er over 1.000 ansatte, og hvor der fortsat er to lande med over 150 ansatte.
4. ESU’er, hvor der ikke er aktiviteter i Storbritannien.

CO-industri har lavet et overblik over, hvilke konsekvenser Brexit kan have i de forskellige situationer. Her er også beskrevet en række anbefalinger til, hvad ESU’et bør gøre for at fastholde muligheden for at have britiske kolleger repræsenteret i ESU på trods af Brexit. 

Du finder overblikket her

Vores klare anbefaling er, at ESU aftaler en ordning med virksomhedens ledelse, hvor de britiske ESU-repræsentanter bliver fastholdt i ESU, eller hvor det fremgår, at de har ret til at være en del af ESU, siger Amalie Ferdinand.

Brexit på ESU-dagsordenen

Samtidig anbefaler hun, at Brexits betydning for virksomheden bliver sat på ESU’s dagsorden. Brexit kan nemlig også have betydning for virksomheden, da samhandel med Storbritannien kan blive ramt. Selv om det fortsat er uvist, hvilke konsekvenser Brexit vil få, er mange virksomheder begyndt at kigge på deres strategier i forhold til aktiviteter i og samhandel med Storbritannien. Det kan have indflydelse på investeringer og jobsituationen i både Storbritannien og andre lande. 

Det er vigtigt, at ESU sætter fokus på, hvordan virksomheden forholder sig til Brexit, hvilke strategier der er for fremtiden, og hvilke transnationale løsninger man arbejder på. Påtænkes det at flytte produktion fra Storbritannien til et andet EU-land, er det relevant for det pågældende land, men også for Storbritannien, da den britiske fagbevægelse netop er stærkt bekymret for tabet af job i forbindelse med Brexit, påpeger hun.

Amalie Ferdinand anbefaler derfor, at Brexit bliver sat på dagsordenen til det kommende ESU-møde, og at ledelsen bliver spurgt om:

• Brexits forventede konsekvenser for virksomhedens økonomi og arbejdsstyrke
• Den nuværende og fremtidige situation for britiske aktiviteter (hvis der er nogle)
• Om der er aktiviteter, der flyttes fra Storbritannien til andre dele af Europa 
• Om det nuværende og fremtidige investeringsniveau i Storbritannien
• Om Brexit vil føre (eller allerede har ført) til en revision af virksomhedens strategi

Der kan være mange flere spørgsmål. Det vigtige er, at ESU’erne får drøftet med ledelsen, hvordan der arbejdes for at undgå, at Brexit får negativ betydning for beskæftigelsen, siger hun.