Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Den danske model er på spil i Europa

De kommende måneder kan vise sig at have afgørende betydning for vores danske model. Europa-Kommissionen arbejder på lovgivning om en europæisk minimumsløn, som kan ende med at tage livet af den danske model, hvor lønnen aftales mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Den 4. september udløb høringsfristen for Europa-Kommissionens forslag om indførelse af lovbestemt europæisk minimumsløn.

Forslaget ventes fremsat inden årets udgang. Derfor bliver de kommende måneder fuldstændig afgørende for vores danske model. En lovbestemt minimumsløn er ikke forenelig med den danske model, hvor lønnen aftales mellem arbejdsmarkedets parter og på lokalt niveau mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

CO-industri har på nationalt plan og gennem europæiske samarbejdsorganer arbejdet benhårdt for at bremse forslaget, som er blevet til under den nuværende Europa-Kommission.

Den danske fagbevægelse støtter naturligvis målsætningen om, at alle lønmodtagere i Europa skal have en anstændig løn. Sagen er bare, at en lovbestemt mindsteløn i EU-medlemslandene ikke løser problemet. Tværtimod.

 

MINIMUM BLIVER TIL MAKSIMUM

Erfaringer verden over viser, at en lovbestemt minimumsløn ender med at blive en maksimumløn – altså et lønloft. Det ender faktisk med at sænke lønnen for de mange i stedet for at hæve lønnen for de få.

Det ender faktisk med at sænke lønnen for de mange i stedet for at hæve lønnen for de få.

Lønmodtagerne klarer sig bedre i lande, hvor lønnen ikke er bestemt ved lov, men aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, og der er færre problemer på arbejdsmarkedet.

Overlader man løndannelsen til de skiftende politiske flertal i landene, risikerer man desuden at skade den høje organisationsgrad blandt lønmodtagere og arbejdsgivere, fordi man fjerner en af de væsentlige interesser for at være organiseret. 

Den danske model har rod i Septemberforliget fra den 5. september 1899, som blandt andet betyder, at lønmodtagere og arbejdsgivere sammen forhandler løn og overenskomster – en model, der i øvrigt minder om den, de andre nordiske lande og Østrig har. Her går høje minimumslønninger hånd i hånd med et stabilt og velreguleret arbejdsmarked, samtidig med at vi har en høj konkurrenceevne. 

 

LØFTE KAN IKKE HOLDES

EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmitt har lovet at beskytte retten til kollektive forhandlinger i de enkelte medlemsstater og dermed også at respektere den danske model. Erfaringerne og juridiske afgørelser fra EU-systemet taler imidlertid klart imod muligheden for, at det løfte kan overholdes. 

For det første er det aldrig lykkedes at implementere et EU-direktiv kun gennem overenskomster. Når det ikke er alle danskere, som er omfattet af en overenskomst, vil Europa-Kommissionen eller i sidste ende EU-Domstolen af hensyn til ligebehandling af lønmodtagerne næppe acceptere, at vi undgår lovgivning. Det fremføres da også af førende eksperter på området.

Juraprofessor Jens Kristiansen fra Københavns Universitet påpeger, at EU-Domstolen i stigende grad lægger vægt på ensretning af landenes systemer i fortolkningen af EU-retten.

Synspunktet deles af arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra FAOS på Københavns Universitet, der til Netavisen Pio har sagt, at ”lige nu er døren lukket for, at EU kan blande sig i løndannelsen på det danske arbejdsmarked”.

Hvis man først åbner døren, så er man i en anden situation.

Heller ikke i resten af Europa er det lykkedes en eneste jurist i noget EU-land at præsentere bare én juridisk model for et direktiv om EU-minimumsløn, som har kunnet forene hensynet til nogle lønmodtagere i Syd- og Østeuropas ønske om højere lønninger med respekten for den danske model.

Det andet store problem ved indførelsen af EU-bestemt minimumsløn er selve grundlaget, hvor der er lagt op til at tage udgangspunkt i EU-traktatens artikel 153. Men i lige netop den artikel er det fremhævet, at EU ikke kan blande sig i de enkeltes landes lønforhold.

Andre undtagelser i den artikel er i øvrigt retten til at organisere sig samt muligheden for strejke og lockout. Hvis der vedtages EU-lovgivning på området efter artikel 153, bliver disse fundamentale rettigheder på arbejdsmarkedet udfordret – og således også andre grundsten i den danske arbejdsmarkedsmodel.

 

HJÆLP FRA DANSKE POLITIKERE

Den danske fagbevægelse har i fællesskab og meget tydeligt givet udtryk for, at Europa-Kommissionen skal holde sig fra lovgivning, når det handler om lønfastsættelse i medlemslandene. Og fagbevægelsen har gennem sine nordiske og europæiske samarbejdsorganisationer forsøgt at påvirke holdningen hos kollegerne i Europa. Samtidig er der en tæt dialog med danske politikere på såvel Christiansborg som i Europa-Parlamentet.

Fra dansk side skal vi håbe på opbakning fra de danske folkevalgte.

Blandt mange europæiske lønmodtagerorganisationer er der dog et udbredt ønske om at få lovgivning på området. Med 85 procents opbakning har ETUC, som repræsenterer 45 millioner lønmodtagere i 38 europæiske lande, udtrykt ønske om at få EU til at udforme et direktiv på området.

Derfor skal vi fra dansk side håbe på opbakning fra de danske folkevalgte.

Fra CO-industris side er det en klar opfattelse, at den bedste måde at hjælpe europæiske kolleger til lønmæssig fremgang er at få fremmet organisering af lønmodtagerne og få indført ret til kollektive lønforhandlinger i de lande, hvor der er behov.

Derfor er CO-industri også stærkt engageret i det arbejde gennem hjælpe- og solidaritetsprojekter. Håbet for det europæiske samarbejde er at udbrede den danske model – ikke tage livet af den.