Overenskomst
Se de gældende overenskomster, se hvordan de har udviklet sig gennem tiden og hent inspiration til, hvordan alle fordelene ved overenskomsterne kan bruges i hverdagen på virksomhederne.
Samarbejde
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Arbejdsmiljø
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Tillidsvalgte
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
Hvert år giver CO-industri et velfortjent skulderklap til en industrivirksomhed, hvor medarbejdere, tillidsvalgte og ledelse er særligt dygtige til at samarbejde.
Skal det være jer, der skal have CO-industris Samarbejdspris i år, så skynd dig at indstille din virksomhed. Sidste chance er den 22. maj.
Og husk, at det er kun dig som tillidsrepræsentant, der kan indstille virksomheden. Det er nemlig dig og dine tillidsrepræsentantkolleger, som præcist ved, hvordan samarbejdet grundlæggende fungerer både i hverdagen, når de små udfordringer i arbejdsdagen skal løses, og i samarbejdsudvalget, når I ser på virksomheden i et bredere perspektiv.
Og så skal I naturligvis være på industriens overenskomster.
Nominering til CO-industris Samarbejdspris
Er du tillidsrepræsentant, og har din arbejdsplads et særligt godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, så kan du nominere arbejdspladsen til CO-industris Samarbejdspris.
Det er ikke længere muligt at nominere sin virksomhed til CO-industris Samarbejdspris 2024.
Men du kan udfylde dette nomineringsskema og sende det til os. Så kommer din virksomhed med i kampen om CO-industris Samarbejdspris 2025.
Når CO-industri skal finde Danmarks bedste ”Samarbejdsplads”, så kigger vi blandt andet på, om der er god kommunikation på virksomheden, om de tillidsvalgte bliver inddraget i virksomhedens beslutninger gennem et godt samarbejde i samarbejdsudvalget, om der arbejdes på at skabe trivsel blandt medarbejderne, og om der er fokus på uddannelse. Ikke alle kriterier behøver at være opfyldt, men I må meget gerne have fundet nogle løsninger, som kan inspirere andre og måske er lidt utraditionelle.
Samarbejdsprisen gives nemlig ikke kun som en anerkendelse af det store arbejde, som ledelse og medarbejdere gør for at skabe en sund og velfungerende virksomhed for alle, men også fordi vi håber, at den kan inspirere andre til at tage fat i deres samarbejde om trivsel og produktivitet og gøre det endnu bedre.
SIDSTE ÅRS VINDER
Sidste år gik prisen til DISA Industries i Taastrup, som markerede sig ved at have viljen til samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i sit DNA.
Tillidsrepræsentanter og ledelse har blandt andet en tæt og daglig dialog om alt, og ledelsen har tillid til, at alle medarbejdere tager ansvar for at skabe en sund virksomhed.
Der er fokus på, at den enkelte medarbejder trives, at medarbejderne bliver inddraget i den grønne omstilling, og at virksomheden tager ansvar for fremtidens industriproduktion ved at gøre det attraktivt at være lærling hos den.
CO-industris Samarbejdspris består af en statuette og et diplom samt 5.000 kroner, som tillidsrepræsentanterne kan bruge til at fejre prisen sammen med kolleger på arbejdspladsen, der er medlemmer af CO-industris medlemsforbund.
Alle, der sender en nominering, deltager desuden i lodtrækningen om fem gange fem kilo bolsjer til arbejdspladsen.
VIL DU VIDE MERE?