Når Kasper Henriksen kigger på den overenskomstaftale, som nu skal til urafstemning blandt industriens ansatte, så er han tilfreds. Som han ser det, så er der mere til alle i aftalen. Kasper Henriksen er procesoperatør og tillidsrepræsentant for 80 3F’ere på CP Kelco i Lille Skensved ved Køge, som producerer ingredienser til forbedring af tekstur, konsistens og stabilitet i fødevarer.

”Overordnet synes jeg, at det er et godt resultat. Der er noget til de unge på pensionen, der er noget til børnefamilierne med barns anden hele sygedag og løn under forældreorlov, seniorerne får mere til seniorfridage, og alle har mulighed for at sætte flere penge ind på pensionen eller få flere penge til ferien,” siger han.
 

PENSION TIL LÆRLINGE

Han er specielt glad for, at der er blevet tænkt på lærlinge og elever i aftalen. I den nuværende overenskomst får lærlinge og elever fuld pensionsindbetaling, når de fylder 20 år. Med overenskomstfornyelsen får lærlinge og elever over 18 år taget hul på pensionsopsparingen.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at lærlinge og elever får pension tidligere. Så det er godt, at de nu får seks procent på pensionen fra de fylder 18 år. Med renters renter bliver det altså til rigtigt mange penge på 40-50 år. Det er noget som, de får glæde af, når de når pensionsalderen,” siger han.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at lærlinge og elever får pension tidligere. Lønnen til lærlingene er ikke steget så meget, men til gengæld har de fået seks procent på pensionen, fra de fylder 18 år. I dag er det først fra de fylder 20 år. Med renters rente bliver det altså til rigtig mange penge på 40-50 år. Det er noget, som de får glæde af, når de når pensionsalderen,” siger han.

Han er 29 år og kan godt huske, hvordan det var at være 18 år og tjene mange penge.

”Ingen på 18 år tænker jo over, at de skal sætte penge til side til pensionen. De skal bare have lønnen udbetalt og så derudaf. Men jeg kan jo se, hvor høj min egen pension er nu, selv om jeg først fik pension senere,” forklarer han.
 

KANON MED ØREMÆRKET BARSEL

Som far til en datter på seks år er Kasper Henriksen også meget glad for, at familierne har fået tre ugers ekstra forældreorlov med fuld løn, som er øremærket til den forælder, der ikke har holdt barselsorlov.

”Jeg er fortaler for, at mænd skal holde barsel. Så det er helt kanon, at det er blevet en del af overenskomstforliget. Jeg holdt selv fire ugers forældreorlov, da min datter blev født for seks år siden. Det var pissehyggeligt,” siger han.

Han forstår derfor ikke, at det skulle være problematisk at sætte en del af orloven af til den anden forælder.

”Jeg kan ikke se det ligestillingsproblem, som nogle snakker om. For der er jo ikke taget noget fra moren. Hun kan stadig holde sine 18 ugers barselsorlov og fem ugers forældreorlov med løn. Faren har bare fået tre uger ekstra, så han kan holde otte ugers forældreorlov med løn, og så har familien tre uger, som de selv må fordele. Dem kan moren jo tage, så er der otte uger til hver.”

Samtidig peger han på, at der jo er et EU-direktiv på vej, som påbyder Danmark at øremærke to måneders forældreorlov til fædre og andre forældre. Og med de tre ugers øremærkede forældreorlov lever industriens overenskomster nu op til kravet.

”EU siger jo, at vi skal øremærke barsel til mænd, så hvorfor ikke bare gøre det, inden vi får trukket noget lovgivning ned over hovedet. Nu får vi det ovenikøbet med fuld løn. Det siger EU ikke noget om, at vi skal have,” siger Kasper Henriksen.

SÅDAN HAR DET ALTID VÆRET

Han er også godt tilfreds med, at der kommer ekstra tre procent på fritvalgslønkontoen. Pengene kan som noget nyt udbetales løbende over lønnen. Ligesom det bliver muligt at bruge fritvalgskontoen til at holde barnets anden hele sygedag eller til lægebesøg med børn.

”Det ved man jo aldrig, hvornår man kan få brug for. Jeg håber selvfølgelig ikke, at jeg skal bruge det, men det er rigtig godt, at man nu får muligheden,” siger Kasper Henriksen.

Han finder det ikke problematisk, at der nu står i overenskomsterne, at det er naturligt, at virksomheden medregner de lønstigninger, der følger af stigninger på fritvalgskontoen, i de lokale lønforhandlinger.

”Sådan har det altid været. Hvis jeg siger til vores lokale lønforhandlinger, at de ikke skal regne fritvalgskontostigningen med, så vil de bare sige: ”Jamen fint, så får du bare en stigning på 1,7 procent i stedet for 2,7 procent.” Det er jo en udgift for virksomheden. Så at det står der, ændrer ikke noget. Det er fuldstændig ligegyldigt,” fastslår han.

GRØN DAGSORDEN

Et tiltag, som han er spændt på, er aftalen om, at samarbejdsudvalget skal deltage i debatten om den grønne omstilling.

”Indtil nu har vi ikke talt om klima og grøn omstilling i samarbejdsudvalget. Det fylder meget i virksomheden, men det er ikke noget, som vi har haft indflydelse på. Men grøn omstilling er jo altid positiv, og ved at bringe det ind i samarbejdsudvalget kan det måske være med til at gøre det til et endnu større samtaleemne og få flere virksomheder til at tænke over det,” påpeger han.