”Hej, jeg kom lige forbi. Hvordan går det her?”

Tillidsrepræsentant Kim Warn er det sidste år gået rundt til kolleger hver uge for at hilse på. Ikke fordi han har noget bestemt på hjerte, men for at vise flaget og skabe grobund for nogle gode snakke på længere sigt.

”Vi skal som tillidsrepræsentanter vise, at vi er der for vores kolleger, så det er vigtigt, at vi går ud og møder folk, hvor de er,” siger Kim Warn, der arbejder som maskinsnedker på møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn og sammen med sin TR-kollega dækker cirka 200 ansatte.

I mange år var det hjælp til kolleger med konkrete spørgsmål og udfordringer, der fyldte mest, mens organiseringsarbejdet stod i baggrunden. Efter et organiseringskursus i 3F sidste år har Kim dog fundet nye måder at gribe den del af TR-opgaven an på. De ser kort sagt sådan ud:

• Kom ud og hils på kollegerne
• Sæt tid af i kalenderen
• Tal med alle – brug energien på de rigtige
• Start samtalen et andet sted
• Vær klar med materialer
• Sæt realistiske mål

KOM UD OG HILS PÅ KOLLEGERNE

Kim havde længe ønsket mere kontakt med kollegerne. Både for at vise, hvad han som tillidsrepræsentant kan hjælpe med, og fordi den uformelle snak er et godt udgangspunkt for organiseringssnakken. Og heldigvis kunne hans afdelingsleder også se fornuften i det. Så Kim fortalte kollegerne, at de fremover kunne møde ham på hilserunder, og at de var velkomne med spørgsmål eller andet, de ville snakke om. 

”Så det var en ret åben dagsorden. Det vigtigste for mig var bare at komme ud og få gang i nogle gode snakke,” fortæller Kim Warn, som oplever, at kollegerne tager positivt imod hilserunderne.

Kim Warn har været tillidsrepræsentant i 12 år og sidder i 3F Vestfyns bestyrelse. I mange år var hjælp til konkrete spørgsmål og udfordringer det, der fyldte mest i TR-arbejdet. I dag har Kim fået mere planlagt tid til organiseringsopgaven.

For et års tid siden begyndte Kim Warn at gå på ugentlige hilserunder blandt kollegerne. Den uformelle snak er også et godt udgangspunkt for organiseringssnakken.

SÆT TID AF I KALENDEREN

Hilserunder kræver planlægning. Lige som mange andre tillidsrepræsentanter er Kim en ressource i produktionen, og det gør det svært at gå fra. Derfor har han lavet en aftale med sin afdelingsleder, så hver tirsdag formiddag nu er afsat til formålet, både i hans og lederens kalender. 

”Det gælder om at få struktur. Ellers finder man aldrig tiden til det. Nu ved virksomheden, hvornår jeg er væk fra maskinen, og jeg har fået rum til hilserunderne,” forklarer Kim Warn.

TAL MED ALLE - BRUG ENERGIEN PÅ DE RIGTIGE

Kim Warn tager løbende rundt til alle kolleger, både nye og gamle, organiserede og andre.

”Nogle tillidsfolk vil helst ikke tale med kolleger, der er medlem af en gul fagforening. Sådan har jeg det ikke, for vi skal jo også rykke dem, hvis vi kan. Men det er klart, at der skal være forskel. Så de organiserede får mere hjælp fra mig, mens de andre på en venlig måde får at vide, at ’det må du spørge din egen fagforening om’. Det kan de sådan set godt forstå,” siger Kim Warn med et smil.

Ud over at få en god snak og svare på de spørgsmål, der dukker op, bruger Kim Warn hilserunderne til at fornemme, om kollegerne kunne være åbne for at organisere sig i en overenskomstbærende fagforening: 

”Nogle er jo meget ’gule’ eller bryder sig bare ikke om fagforeninger. De er ikke flytbare, så det bruger jeg ikke mere krudt på. Andre er mere åbne, selv om de ikke er medlemmer, og her er der så en opgave for mig at arbejde videre på.”

START SAMTALEN ET ANDET STED

Et andet greb, Kim har fået i værktøjskassen, er at starte et andet sted end med organiseringssnakken, ikke mindst med nye kolleger.

”Vi skal ikke være for pågående. Så kommer paraderne bare op, og folk tænker: ’Åh nej, der kommer Kim, han vil kun snakke fagforening’. Så hellere få en almindelig, god snak med alle, og så runde af med organiseringen. Det er mere holdbart end at gå lige på,” siger han.

Når snakken så falder på organisering, går Kim også andre veje. Han fortæller gerne om en ting, der optager og bekymrer ham. Nemlig at de goder og rettigheder, overenskomsterne giver, risikerer at forsvinde igen, hvis opbakningen til de faglige organisationer ikke er der.

”Det er jo fagforeningerne, der er med til at sikre de rettigheder, som alle på arbejdspladsen nyder godt af. Så hvad sker der, hvis vi ikke er nok, der bakker op?” spørger Kim Warn og svarer selv:

”Så risikerer vi at miste alle de goder, overenskomsterne har givet os: sjette ferieuge, løn under sygdom og barsel, 37 timers arbejdsuge så videre. ’Det lyder da ikke godt’, lyder svaret fra kollegaen ofte. ’Nej’, svarer jeg så, ’men hvis du melder dig ind i en overenskomstbærende fagforening, så er du med til at bakke op om at bevare overenskomsten.’ Den tilgang sætter ofte nogle tanker i gang hos folk, som kan være med til at flytte dem på sigt.”

Ved at starte et andet sted end med fagforening eller ej undgår man også nemmere en typisk faldgrube i organiseringssnakken, nemlig den om prisen.

”Taler vi pris fra start, så har vi tabt. Vi kan meget bedre nå dem, som står på vippen, ved at bringe alle de fordele frem, som overenskomsterne giver, og som vi alle kan være med til at bevare ved at støtte op,” vurderer Kim Warn.

VÆR KLAR MED MATERIALER

Nogle gange får man ikke gjort dét, man har besluttet sig for, af den simple grund, at det virker besværligt. Hvis man ikke har løbesko, får man sjældent løbet den tur, man kunne trænge til. Og hvis man ikke ved, hvordan man får meldt sig ind i fagforeningen, bliver det ved tanken. Derfor har Kim en lille taske med på sine runder, som ud over overenskomsten også indeholder indmeldelsesblanketter.

”Så er det nemt, hvis en kollega beslutter sig for at melde sig ind. Så er det praktiske ikke et problem, og vi får hurtigt ordnet tingene. Det har virket meget positivt,” siger han. 

SÆT REALISTISKE MÅL

Men er det ikke et stort arbejde at få talt med alle kolleger? Jo, og derfor skal det deles op i mindre bidder, og barren skal sættes realistisk:

”Vælg en eller to kolleger, som du vil snakke lidt med i denne uge. Forbered dig på snakken og se så, hvor det bærer hen. Måske viser de en interesse, måske slet ikke. Begge dele er fint, for nu har I haft en snak, og du ved, om du har noget at bygge videre på. Det kan godt tage lang tid at nå hele vejen rundt. Men hellere det end at sætte barren for højt. Den skal ned, hvor du kan nå den og oplever det som en succes,” slutter Kim Warn.