Lad os sige, at det her er en fodboldkamp. På den ene banehalvdel står virksomhedens ledelse. De har 100 % af deres spillere på banen. De er trænede, velforberedte og står sammen om nogle fælles mål. På den anden banehalvdel står de ansatte. Lad os bare sige, de er på banen med 64 % af deres spillere. Resten står ude på sidelinjen og hepper. Eller også er de slet ikke klar over, at der er kamp. Hvilket hold, tror du, har størst chance for at vinde?

Det spørgsmål stiller tillidsrepræsentant Elke Christiansen gerne sine kolleger på LINAK, når snakken falder på, hvorfor det er vigtigt at være med i en rigtig fagforening. Og det er et billede, alle kan forstå.

”Virksomhedens ledelse ved jo nøjagtig, hvad den vil, og går målrettet efter det. Og hvis ikke vi som ansatte er tydeligt på banen med vores ønsker og mål, så mister vi indflydelse på spillet,” siger tillidsrepræsentanten og fortsætter:

”Det kan ikke nytte noget at stå uden for banen og heppe på sit hold, for så er vi ikke 100 % på. Du skal ind på banen og spille med, og det gør du ved at organisere dig i en rigtig fagforening.”

Fodboldbanen kan være et effektivt billede til at beskrive de ansattes ’stilling’ på banen, alt efter hvor stærkt organiserede de er i den overenskomstbærende fagforening.

Elke og hendes tillidsrepræsentantkolleger mødes løbende med lokalafdelingen 3F Als for at følge op på den udvikling og indsats, de har løbet i gang i forbindelse med det fælles organiseringsprojekt i 3F.

Tillidsrepræsentanterne på LINAK bruger billeder fra både fodboldens og bilens verden, når snakken falder på organisering. Her er det Elke Christiansen til højre sammen med tillidsrepræsentantkollega Birthe Pedersen til venstre.

”Det kan ikke nytte noget at stå uden for banen og heppe på sit hold, for så er vi ikke 100 % på. Du skal ind på banen og spille med, og det gør du ved at organisere dig i en rigtig fagforening,” siger Elke Christiansen.

DE UNGES FREMTID

Billedet med fodboldbanen er opstået i forbindelse med et organiseringsprojekt i 3F, som Elke og hendes to tillidsrepræsentantkolleger har deltaget i sammen med deres lokalafdeling 3F Als, som har til huse få hundrede meter fra arbejdspladsen.

”Det giver en god forståelse, når man tegner og fortæller det på den her måde. Mange tager de gode forhold, vi har i dag, for givet. Men vi har kun de gode forhold, fordi vores forældre og bedsteforældre har kæmpet for dem. Og hvis der ikke er spillere nok til at kæmpe videre, hvor ender vi så?”

For Elke at se er dén snak meget vigtigere end den om prisen. For ja, det koster at være med i en rigtig fagforening, men det koster også at lade være.

”Nogle siger: ’Jamen, det er dyrt’. Men vi snakker ikke om penge. Vi snakker om, hvad det betyder, hvis de ikke bakker op. Ikke kun nu og her, men også for vores børn og unge, når de kommer ud på arbejdsmarkedet en dag,” forklarer Elke, som har været tillidsrepræsentant i 19 år.

GIV DEM NOGET AT TÆNKE OVER

Fodboldbilledet fik da også en kollega til at tænke på sin teenager derhjemme, som havde fået et fritidsjob. Kollegaen fik en folder om ungarbejdere med hjem, så forælder og ung kunne se, om den unge havde de rigtige forhold og løn på jobbet. Og det er netop den tilgang, Elke og hendes to tillidsrepræsentantkolleger har valgt:

”Vi ønsker ikke at sætte nogen i en kattepine, hvor de føler sig tvunget til at melde sig ind i fagforeningen. Det skræmmer bare folk væk. I stedet giver vi dem noget at tænke over og spørger, om vi må kigge forbi dem ugen efter. Og det lykkes ofte,” fortæller Elke.

KASKO ELLER ANSVARSFORSIKRING

Tillidsrepræsentanterne bruger også gerne et billede fra bilens verden til at tale om medlemskab af den overenskomstbærende fagforening.

”Køber du en billig, brugt bil, som du ikke tænker at bruge ret meget, så har du måske kun en lovpligtige ansvarsforsikring på den. Men køber du en nyere bil, så har du nok en kaskoforsikring. Den er dyrere, men den beskytter dig også meget bedre,” siger Elke og fortsætter:

”Hvis folk er kommet i knibe på arbejdet og kommer til os, så hjælper vi dem selvfølgelig med den viden, som er offentlig tilgængelig. Men vi kan ikke give dem hele pakken. Og når vi så forklarer, at det er ligesom med en bilforsikring, så kan de jo godt se det.”

GRIB ANLEDNINGERNE

Men hvordan får man overhovedet gang i snakken om muligheden for medlemskab? Især med kolleger, man har kendt længe, kan det være en overvindelse. Her foreslår Elke at gribe de naturlige anledninger, der kommer.

”Hvis en kollega henvender sig med noget praktisk eller et spørgsmål, så har du en oplagt mulighed for at få snakket lidt om organisering også,” siger hun.

FORBERED SNAKKEN

Med nye kolleger ligger en stor del af arbejdet derimod i selve forberedelsen. Når Elke som tillidsrepræsentant skal informere en ny kollega om samarbejdet med virksomheden og muligheden for medlemskab af den faglige organisation, foregår det altid i flere trin. Hun bruger selv denne model:

• Giv nyansatte besked om, at tillidsrepræsentanten kigger forbi og hilser på. For eksempel via opslagstavler eller digitale kanaler.
• Kig herefter forbi den nye kollega med en fysisk invitation til møde med info om tid og sted.
• Orientér på forhånd arbejdslederen om mødet.
• Gå hen og hent kollegaen, når det er tid til mødet.

”Hvis vi tager fat i folk, mens de står og arbejder, kan det virke forstyrrende for både dem og deres kolleger, og det er også stressende for os som tillidsrepræsentanter at skulle hive en kollega ud af arbejdet uden varsel. I stedet forbereder vi alle på, hvad der skal ske, så der er ro og struktur omkring det. Det gør det let for den nyansatte at deltage i mødet,” forklarer tillidsrepræsentanten.

Hun kan godt genkende, at organiseringssnakken kan kræve en lille indånding. Men hun understreger samtidig, at her gør øvelse virkelig mester:

”Det falder mere og mere naturligt at tage snakken, efterhånden som man får øvet det. Og faktisk kan det være helt sjovt at se, om man mon får en god snak, både med nye og kendte kolleger. Det er fedt at se, når man får rykket nogen, også selv om det kan tage tid.”