Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Grøn omstilling giver gejst

Det skaber arbejdsglæde og idérigdom, når medarbejderne bliver inviteret med til at finde grønne løsninger i produktionen. Det fastslår Brian Bonderup, som er fællestillidsrepræsentant på Alfa Laval i Kolding. På TekSams temadag om bæredygtighed og grøn omstilling fortalte han om virksomhedens indsats for at skabe et bedre miljø.

Samarbejdsudvalget spiller en central rolle, når de gode ideer til en grønnere produktion skal på bordet. Det er nemlig SU, der kan sikre, at der er rum til, at de gode ideer fra medarbejderne bliver sagt højt og bliver taget alvorligt af ledelsen.

Det fastslog Brian Bonderup, fællestillidsrepræsentant på Alfa Laval i Kolding, da han og Ole Petersen, Alfa Lavals direktør i Kolding, fortalte om deres erfaringer med at arbejde med den grønne omstilling på TekSams temadag om bæredygtighed og grøn omstilling.

”En af mine yndlingsting ved den grønne omstilling er, at der er penge og dermed også arbejdspladser i det. Men det er også en god måde at få engageret kollegerne på, at de faktisk er stolte af de produkter, som de står og laver,” sagde han.

”Det er fint at snakke om ladestandere til elbiler. Men det er jo ikke det, som skaber gejsten. Det at lave et produkt, som virkelig sparker røv. Det skaber gejst og gør folk stolte af at arbejde i virksomheden. Og det skaber flere ideer. Hvis I ikke allerede har et SU, så se at få det lavet, for der er virkelig mange gode ideer på gulvet, og der kan være mange penge i de ideer,” lød opfordringen til workshoppens deltagere.

 

SLÅ LYTTELAPPERNE UD

Ifølge Brian Bonderup er SU’s rolle i den grønne omstilling at facilitere den idérigdom, som medarbejderne kan levere.

”SU skal sikre, at der faktisk bliver lyttet. SU skal være med til at skabe den kultur, hvor en finger op ved et tavlemøde faktisk kan ændre den retning et firma, som Alfa Laval kan gå med en god idé,” sagde han.

Alfa Laval har gennem flere år arbejdet på en mere bæredygtig produktion. Det sker med udgangspunkt i fire forretningsprincipper, som blandt andet er en gennemsigtig kommunikation og en sikker og inkluderende kultur.

”Samtidig handler det også om, at vi på den ene side skal vækste forretningen og på den anden side skal have respekt for planeten,” fortalte Ole Petersen.

Virksomheden har blandt andet sat sig som mål, at den vil være CO2-neutral i 2030. Det skal ske gennem dekarbonisering – altså at rense produktionen for kulstof – ved at lave nogle partnerskaber for at finde de rigtige løsninger i erkendelse af, at Alfa Laval ikke kan det hele selv, og gennem innovation, hvor virksomheden fra dag ét prøver at tænke bæredygtighed ind i nye produkter.

”Noget af det kan vi selv gøre noget ved inde i fabrikken, og så er der jo også alt det andet, som foregår i samarbejde med vores leverandører og vores kunder,” forklarede han.

”Hvis man gider at slå lyttelapperne ud og lytte til sine kunder og til sine ansatte, så er der faktisk meget at hente,” supplerede Brian Bonderup.

Blandt andet har hans afdeling sparet virksomheden 100.000 euro og miljøet en masse vand og varme ved at fjerne en enkelt vaskeproces i forbindelse med en arbejdsgang med at svejse, polere og dreje.

 

HVEM FANDT PÅ DET?

Virksomheden har også udskiftet 186.000 meter bobleplast om året med papir, hvilket har givet en reduktion på to tons CO2 om året.

”Når vi får en god idé, så er der jo altid kamp om, hvem der fandt på den. Som fællestillidsrepræsentant vil jeg jo gerne sige, at det var en kollega, men virkeligheden er, at det kommer mange steder fra. Når vi ved at skifte over til papir kan gøre både kunden og planeten glad, så skaber det et spændingsfelt, som det er sjovt at være i også som medarbejder,” fortalte han.

Ved at skifte de traditionelle træpaller ud med pappaller har Alfa Laval Kolding også kappet en god bid af sin CO2-udledning. Hele 277 tons CO2 bliver sparet på fragten ved blot at lette vægten på de produkter, som sendes ud i verden med fly, lastbil, tog eller skib.

Og der er god grund til at kigge på, hvordan vi behandler vores planet. Lige nu bruger vi mennesker 74 procent flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år. Vi skulle altså have hele 1,7 jordkloder til rådighed for at være i balance med naturen.

 

INDUSTRIEN ER DEN STØRSTE SYNDER

Faktisk opbrugte Danmark sidste år sin del af jordens biokapacitet allerede den 26. marts, viser en rapport fra Global Footprint Network.

Industrien er den største synder, når man kigger på udledningen af drivhusgasser, påpegede Michael Berggreen fra konsulentvirksomheden Berggreen Mennesker og Processer, som på temadagen satte ord og eksempler på, hvorfor den grønne omstilling er nødvendig.

”Mange af os gør de små ting. Vi køber måske en elbil, vi sorterer affald og husker at slukke lyset, når vi går ud af et rum. Men samtidig vil vi også gerne have en stor bøf og rødvinen fra Italien om fredagen. På samme måde har mange små og mellemstore virksomheder svært ved at tage fat på de store ting, som virkelig betyder noget. De hænger lidt i dynget. De vil gerne, men får ikke rigtig gjort noget ved det. Ligesom mig,” sagde han. 

Men der er ingen vej udenom, påpegede han. Lovgivningen om virksomhedernes CO2-footprint strammes fra politisk side, og etik og omdømme spiller en større og større rolle, når kunderne leder efter nye leverandører.

”Samtidig er det også noget, der fylder, når virksomheden skal have fat i de gode folk til produktionen,” sagde han.

De gode nyheder er, at hvis Danmark når målsætningen om at sænke CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, så forventes det at skabe 290.000 nye arbejdspladser. Og for at nå målet er der afsat millioner til forskellige puljer inden for grøn omstilling, som bare ligger og venter på at blive brugt.
Skal det lykkes, kræver det dog, at medarbejderne i industrien kan følge med omstillingen.

”Vi har en kæmpe udfordring med at sikre, at medarbejderne har de rigtige kompetencer. Her er det vigtigt, at både virksomheder og medarbejdere skubber på uddannelsesviljen, så medarbejderne har de kompetencer, som skal til for at kunne håndtere omstilling og ny teknologi,” fastslog Michael Berggreen og påpegede, at AMU allerede har mange kurser, som kvalificerer medarbejderne til at arbejde med den grønne udvikling, og at man er ved at se på, hvordan man kan udvikle nye kurser, der følger med udviklingen.

VIL DU VIDE MERE?

Relateret indhold