Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Jeg improviserer aldrig ved forhandlinger

Niels Erik Olsen har altid dokumentationen i orden, når han går i gang med lokale lønforhandlinger.

​​Fakta og dokumentation. Det er to helt essentielle elementer i Niels Erik Olsens forhandlingsstrategi, når han går til lokale lønforhandlinger for 1.350 operatører på Novo Nordisk i Kalundborg.

​- Jeg er altid godt klædt på. Alt det, jeg gør, og alt det, jeg siger, kan jeg stå inde for. Jeg improviserer aldrig, for hvis forhandlingerne trækker ud, så kan du ikke huske, hvad du sagde, da forhandlingerne begyndte. Derfor har jeg altid totalt styr på fakta og kan dokumentere det, siger han.

​Niels Erik Olsen har været tillidsrepræsentant i 33 år og kan til maj fejre 25 års jubilæum som fællestillidsrepræsentant. De mange års erfaring har givet en vis rutine i, hvordan han griber forhandlingssituationen an.

Første skridt er altid at holde bestyrelsesmøde i den faglige klub for at drøfte fremtiden og de muligheder, den giver.

​- På mødet får jeg et rammemandat, så jeg ved, hvad jeg kan sige ja og nej til. Ligesom der bliver sat klare rammer for, hvad jeg selv kan bestemme at sige ja til, og hvad jeg skal komme tilbage til bestyrelsen med. På den måde er jeg på sikker grund, når jeg går til forhandlingerne, siger Niels Erik Olsen.

​Rammeaftalen har også den fordel, at de fire tillidsrepræsentanter i de to operatørgrupper på Novo Nordisk i Kalundborg samtidig får afstemt målene med hinanden.

​Næste skridt er en snak med de andre faggrupper på Novo Nordisk.

​- Vi holder et tillidsrepræsentantmøde, hvor vi snakker om, hvad der sker, om der er nogle rygter, hvad vi mener er rimeligt og realistisk. Desuden snakker jeg med tillidsrepræsentanter rundt om i landet. Jeg kender jo efterhånden nogle stykker både inden for min egen branche og udenfor. Det er vigtigt at have et godt netværk, hvor man kan høre, hvad de andre mener og forventer. Så får jeg et godt billede af, hvordan situationen ser ud i Danmark, fortæller han. 

 

Statistik og mere statistik

Desuden ser han på en lang række statistikker fra Danmarks Statistik som eksempelvis reallønsudviklingen og prisstigninger på varer. Ligesom han undersøger, hvad Dansk Industri, bankerne og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd melder ud om forventninger til lønstigninger.

​- Alle har jo en mening om det her. Jeg plejer at skrive resultaterne op i en kolonne under hinanden, så tæller jeg sammen og dividerer, og så ligger det, vi skal bede om, nok lige omkring gennemsnittet - plus-minus 0,5 procent, forklarer Niels Erik Olsen. Samtidig ser han naturligvis på virksomhedens økonomiske og udviklingsmæssige situation. Og til allersidst vurderer han, hvordan forhandlingsklimaet er. Det vil sige, hvordan er situationen i Danmark politisk og økonomisk.

​- Det giver mig et billede af, hvad vi kan gøre, så vi alle – medarbejdere og arbejdsgiver – får noget ud af det, siger han.

​Sidste år indgik Niels Erik Olsen en toårig aftale, så han skal ikke forhandle i år. Selv om han erkender, at man som tillidsrepræsentant skal være forsigtig med at indgå aftaler over flere år, så er det ikke noget, der afskrækker ham. 

​- Hvis arbejdsgiveren tilbyder en længerevarende aftale for at få fred og ro i et par år, så er det naturligvis noget, som vi skal have noget for. Og hvis det medfører, at vi kan få højere lønstigninger, end vi ellers ville have fået, så kan jeg godt finde på at slå til, siger han.

​Under selve forhandlingerne bruger han flittigt sit statistikmateriale som argument over for arbejdsgiveren.

​- Jeg holder mig til min statistik og gør det klart, at tallene viser, at vi er berettigede til det og det. Det handler om hele tiden at stille spørgsmål og spille bolden frem og tilbage. Hvis arbejdsgiverne siger, at det ikke kan lade sig gøre, så må de dokumentere, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, forklarer han.

​​

Tid til kompromis

Ifølge Niels Erik Olsen er det sværeste ved forhandlinger at vide, hvornår tidspunktet for kompromis nærmer sig.

​- Jeg har aldrig oplevet, at vi har fået nøjagtigt, hvad vi ville have. Vi har altid skullet finde på noget andet, fortæller han.

​Og noget andet er typisk løsninger på ting, som arbejdspladsen har haft svært ved at klare gennem længere tid. Det kunne for eksempel være tillæg for telefonsupport i fritiden.

​- Mine medlemmer kan godt blive ringet op, når der er et problem på fabrikken. Og vi vil naturligvis gerne hjælpe og få betaling for det. Det er ikke en voldsom lønstigning, men det er noget, som kan ramme alle i løbet af året, siger han. Alligevel går han aldrig til forhandlingsbordet med et krav, der ligger over det, som han forventer at kunne få i lønstigning.

​- Vi går ind med det, som vi tror på, og det gør de selvfølgelig også. Jeg laver aldrig overbudspolitik, for så bliver jeg hurtigt dømt som en idiot. Jeg tror, at det vigtigste ved sådanne forhandlinger er, at man behandler hinanden med seriøsitet og respekt, fastslår Niel Erik Olsen.

VIL DU VIDE MERE?