Sjofle vittigheder, et klap i numsen eller lumre komplimenter. Seksuel chikane kan komme i mange forskellige former og udtryk, og der kan være stor forskel på, hvad vi hver især opfatter som acceptabel omgangstone.

​Derfor er sexchikane også ofte forbundet med tabuer. For hvornår er det seksuel chikane, og hvornår er det en del af omgangstonen på arbejdspladsen?

​En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at 3,1 procent af danske lønmodtagere har oplevet at blive udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Omkring 21 procent af dem siger, at de har været udsat for seksuel chikane fra en kollega, mens 15 procent har oplevet en leder udøve seksuel chikane. Undersøgelsen viser også, at kvinder har en højere risiko for at blive udsat for seksuel chikane end mænd, men at mænd også oplever chikane.

​- Selv om vi ikke ser så mange sager, så tror jeg ikke, at der er nogen grund til at formode, at det forholder sig anderledes i industrien. I industrien arbejder der godt nok flere mænd end kvinder, og de arbejder typisk adskilt, men man skal huske, at seksuel chikane ikke bare er et spørgsmål om mænd og kvinder. Det kan også ske blandt mænd som for eksempel latterliggørelse af seksuel karakter, siger Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent i CO-industri.

​Han har sammen med en række andre organisationer fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerside bidraget til en ny pjece fra Arbejdstilsynet, der sætter fokus på forebyggelse af seksuel chikane.

​- Det væsentligste udgangspunkt for at kunne forebygge sexchikane er at lave nogle politikker, der gør det klart, at arbejdspladsen ikke accepterer seksuel chikane, og giver medarbejderne en bred vifte af handlemuligheder, hvis de oplever chikane, siger han.

​​

Norsk løsning

Som et eksempel på en effektiv måde at håndtere seksuel chikane peger han på den norske el-virksomhed Caverion. Indtil 2012 havde virksomheden, der har 3.000 medarbejdere fordelt i hele Norge, aldrig haft en sexchikanesag, men pludselig stod en af deres kvindelige montører i Oslo og fortalte, at hun havde oplevet seksuel chikane.

Virksomheden inviterede derfor alle dens 17 kvindelige montører i Oslo til et møde for at høre deres erfaringer og få råd til, hvordan de mente problemet kunne løses. På mødet viste det sig, at 16 ud af de 17 kvinder havde oplevet seksuel chikane, når de var på arbejde. De havde bare ikke sagt noget, fordi de alle troede, at de var den eneste. Syv af kvinderne havde prøvet at stoppe chikanen, men var blevet afvist af dem, der chikanerede, og alle 16 oplevede, at det hovedsageligt var montører og håndværkere fra andre firmaer, der chikanerede dem på byggepladserne.

​De kvindelige montører efterlyste derfor blandt andet et forum, hvor de kunne diskutere deres oplevelser og støtte hinanden. Samtidig ville de gerne have, at deres mandlige kolleger fik at vide, hvad de var udsat for, så kollegerne havde mulighed for at støtte dem. De ville gerne vide, om de havde ledelsen i ryggen i sager om seksuel chikane, og de ville gerne vide, hvem de skulle henvende sig til i tilfælde af en sag, ligesom de gerne ville have mulighed for at få professionel hjælp.

​

​Hverdagshelte

Virksomheden indkaldte alle medarbejdere for at informere dem om problemet med seksuel chikane og for at motivere de mandlige ansatte til aktivt at støtte deres kvindelige kolleger.

- På mødet blev mændene blandt andet stillet det gode spørgsmål: ”Hvad ville du sige til, hvis det var din mor, kæreste, datter eller ægtefælle, der blev udsat for sexchikane?”Det ville de selvfølgelig ikke finde sig i. På den måde blev mændene opmærksomme på problemet, og de blev opfordret til at være hverdagshelte og gribe ind, fortæller Peter Dragsbæk.

​Resultatet af virksomhedens arbejde er blandt andet, at ledelsen har vist, at den tager ofre for seksuel chikane alvorligt, og at seksuel chikane ikke længere er et tabu på arbejdspladsen. Det betyder, at de mandelige kolleger griber ind, hvis de oplever en kollega blive chikaneret, og at kvinderne støtter hinanden.

​​

Dårlig vits

Han mener, at Caverion er et godt eksempel på, hvordan en arbejdsplads helt lavpraktisk kan lave en politik om seksuel chikane.

​- Virksomheden havde det udgangspunkt, at det er medarbejderne, der skal formulere deres behov, og at man respekterer, at de er eksperter i deres egen arbejdssituation. På den baggrund har man udformet en politik. Den tilgang kan man sagtens bruge andre steder, fastslår Peter Dragsbæk. 

​ TekSams samarbejdskonsulenter kan hjælpe med at få sat gang i processen med at skabe en politik om seksuel chikane.

​- Det er en dårlig vits at sige, at sexchikane er et personalegode. Gu’ er det ej. Sådanne vittigheder er et forsøg på legitimere noget, som ikke er i orden. Seksuel chikane skal aftabuiseres og behandles i personalepolitikken på samme måde som mobning og vold, fastslår Peter Dragsbæk.