Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Nu er det op til medlemmerne

OK20-forhandlingerne er slut. Aftalerne bliver nu sendt til afstemning blandt medlemmerne, som dermed bestemmer, om overenskomsterne kan vedtages, eller om Danmark skal sendes i konflikt.

Overenskomstforhandlingerne er nu slut. For 93 procent af lønmodtagerne lykkedes det for deres organisationer at nå en aftale med arbejdsgiverne. Forligsmand Jan Reckendorff har på den baggrund sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udarbejdet et samlet mæglingsforslag, der nu sendes til afstemning – og hvor også en overenskomstfornyelse for de sidste syv procent indgår. 

Industriens overenskomster, som er gennembrudsforliget på det private område, blev indgået søndag den 9. februar.

Nu er det op til de 230.000 medlemmer på industriområdet at tage stilling til, om de vil stemme ja eller nej til overenskomstaftalerne med forbedringer på blandt andet fritvalgskontoen, uddannelse, løn under forældreorlov, frihed ved børns sygdom, pensionsopsparing for lærlinge og løn under sygdom.

Stemmer medlemmerne ja, træder overenskomsterne i kraft fra og med den 1. marts i år. Stemmer de nej, kommer Danmark til at lukke ned i form af en konflikt, som i så fald vil bryde ud den 21. april.

Det er meget sjældent, at Danmark bliver ramt af en storkonflikt. I løbet af de seneste 35 år er det kun sket to gange, nemlig i 1985 og senest i 1998. Begge gange stoppede Folketinget konflikterne ved lov. I 1998 var 450.000 mennesker omfattet af strejken, indtil regeringen greb ind efter 11 dage. Resultatet af lovindgrebet lå meget tæt op ad mæglingsforslaget og dermed industrioverenskomsten.

Ved OK20 er omkring 600.000 lønmodtagere omfattet af overenskomstfornyelserne.

Resultatet af afstemningen skal foreligge torsdag den 16. april kl. 12.00. Forligsinstitutionen vil umiddelbart herefter offentliggøre resultatet.

Her har vi samlet nogle centrale spørgsmål og svar om overenskomstfornyelsen og afstemningen.

Hvad er et mæglingsforslag?

Mæglingsforslaget omfatter alle overenskomstforlig – både dem, der er indgået med forligsmandens hjælp og dem, der er indgået uden. Forslaget samler de områder op, hvor parterne helt har opgivet at blive enige.

Mæglingsforslaget bliver fremsat af forligsmanden og med inddragelse af hovedorganisationerne Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Mæglingsforslaget sendes til urafstemning på arbejdsgiver- og lønmodtagerside.

Det er i princippet mæglingsforslaget, som man stemmer om, men i realiteten kigger man på den overenskomstaftale, der er indgået for det område, man selv er ansat på.

Hvorfor kæder man overenskomsterne sammen ved afstemningen?

Sammenkædning er en del af forligsmandsloven og har været kendt siden 1934.

Sammenkædning er et system, der på en solidarisk måde sikrer gode arbejdsforhold bredt i det danske samfund.

Sammenkædning sikrer, at alle kommer i mål med en løsning om, at afstemningsresultatet har alle lønmodtagerne med sig, og at eventuelle konflikter ikke bliver isoleret til mindre områder.

Hvordan foregår afstemningen?

Afstemningen foregår som regel over cirka tre uger, efter at forligsmanden har fremsat sit mæglingsforslag. Det enkelte forbund afgør selv, hvordan afstemningen skal foregå. Resultatet for alle skal dog følge den deadline, som forligsmanden har sat.

Hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget, gælder almindeligt flertal. Er deltagelsen under 40 procent, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved “nej” for at forkaste mæglingsforslaget. Denne grænse skal forhindre, at et lille antal medlemmer kan sende Danmark ud i en storkonflikt.

Hvad sker der, hvis medlemmerne stemmer nej?

Så bliver der konflikt fra den 21. april. Under en konflikt går lønmodtagerne i strejke, og arbejdsgiverne kan sende medarbejderne hjem – begge dele sker uden løn. Ens forbund kan vælge at støtte gennem en konfliktunderstøttelse.

Størrelsen varierer fra forbund til forbund, og der kan være tale om støtte eller lån. Ofte vil en periode med konfliktunderstøttelse være efterfulgt af en periode med forhøjet (konflikt)kontingent. 

Hvad sker der, hvis medlemmerne stemmer ja?

Så træder de fornyede overenskomster i kraft. Det sker fra den dato, som fornyelsen af den enkelte overenskomst gælder fra – typisk og i hvert fald for industriens overenskomster – den 1. marts.

 

 

VIL DU VIDE MERE?