Ansatte skal beskyttes bedre mod krænkende handlinger på arbejdspladsen. Derfor er arbejdsmiljølovgivningen nu blevet ændret, så det ikke kun er mobning og seksuel chikane, arbejdsgiverne skal forebygge og forhindre, men også andre former for krænkende handlinger. Samtidig skal særligt grove enkeltstående krænkelser meldes som en arbejdsulykke, og arbejdsgiverne får større ansvar for at forebygge krænkelser.

I forbindelse med lovændringen har Arbejdstilsynet udarbejdet en ny AT-vejledning, der blandt andet beskriver krænkende handlinger, hvilke helbredsmæssige reaktioner der kan følge af krænkende handlinger, og hvordan man forebygger krænkende handlinger.

”Tidligere har lovgivningen ikke fanget de enkeltstående grove tilfælde, fordi definitionen på mobning altid har været, at det skal forekomme gentagne gange over et vist tidsrum. Det kunne godt forstås sådan, at man havde en fribillet til at krænke, hvis man bare gjorde det en gang imellem og ikke systematisk. Det er nu ændret, og det er rigtigt godt,” siger Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent i CO-industri.

CO-industri og Dansk Industri har gennem TekSam påtaget sig Arbejdstilsynets rolle i forbindelse med varetagelsen af det psykiske arbejdsmiljø på industriens arbejdspladser. Og i fremtiden vil det være Arbejdstilsynets nye vejledning, der definerer, hvordan de to parters samarbejdskonsulenter vil gribe sager om krænkende adfærd an.

MODERNE VEJLEDNING

Peter Dragsbæk mener, at den nye AT-vejledning har fået et mere moderne udtryk, så den passer bedre til den tid, vi lever i. Blandt andet er krænkelser på sociale medier med på listen over handlinger, som kan være krænkende.

”Det sker i erkendelse af, at krænkelser i forbindelse med arbejdet i dag godt kan ske uden for arbejdstiden. Og det betyder, at det har konsekvenser, hvis man for eksempel sender en krænkende sms til sin kollega i fritiden,” forklarer han.

Samtidig peger han på, at vejledningen som noget nyt understreger, at det ikke er krænkende at være udsat for ledelse – hvis det vel at mærket gøres på en ordentlig måde.

”Man skal kunne tåle at blive irettesat, få kritik eller modtage instruktion af sin leder, men man skal ikke tåle, at det sker på en krænkende måde eller foran kollegerne, fordi det er krænkende at tabe ansigt over for kollegerne,” siger han.

SKAL ANMELDES SOM ARBEJDSULYKKE

Desuden er det nyt, at en enkeltstående særlig grov krænkelse skal anmeldes som en arbejdsulykke, hvis den medfører fravær ud over den dag, hvor krænkelsen finder sted. Det er en forpligtigelse, som arbejdsgiveren har, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for, at den krænkende handling bliver undersøgt, og at nødvendige foranstaltninger bliver gennemført, så gentagelser bliver forhindret.

Peter Dragsbæk er særlig glad for, at den nye AT-vejledning både præciserer, hvad mobning er, men også hvordan andre former for krænkende handlinger kan forekomme.

”På fire forskellige niveauer bliver det præciseret, hvornår der kan være tale om krænkende handlinger. Det handler i bund og grund om, hvornår man som kollega eller leder ikke opfører sig ordentligt,” siger han.

De fire niveauer for krænkende handlinger er:

1. En eller flere personer krænker forskellige personer på skift.
2. Hvis der er en gruppedynamik på arbejdspladsen, hvor krænkende handlinger foregår uden systematik med hensyn til, hvem der krænker, og hvem der udsættes for de krænkende handlinger.
3. Krænkende handlinger, der foregår i konflikter, og hvor personer gensidigt krænker hinanden.
4. Enkeltstående krænkende handlinger.

ARBEJDE MED FOREBYGGELSE

Peter Dragsbæk glæder sig over, at den nye vejledning indeholder en vejledning i, hvordan arbejdspladsen kan arbejde med at forebygge krænkende handlinger, og kommer med en anbefaling til, hvordan en beredskabsplan til at håndtere eventuelle krænkelser kan se ud.

”Det er heldigvis sådan, at ånden i vejledningen er, at arbejdsgiveren ikke bare har pligt til at afdække eventuelle hændelser, men også har del i ansvaret for, at krænkende handlinger slet ikke finder sted,” fastslår han og uddyber:

”Derfor er afsnittet om det forebyggende arbejde så vigtigt. For hvis krænkelser skal forebygges, kræver det, at ledelsen har klare holdninger til, hvordan man opfører sig over for hinanden på arbejdspladsen og melder det ud gennem nogle fælles normer og værdier, som alle kan trives med. Det er vigtigt, at man på arbejdspladsen ikke leder efter krænkende handlinger, men tillader, at der bliver talt om det, når nogen føler sig krænket, og at medarbejderne er trygge ved at henvende sig, hvis de oplever sig krænket.”

Lige som i den gamle AT-vejledning fremgår det også af den nye, at det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.

”Det er ikke nyt, at det er offeret, der definerer, hvornår en handling er krænkende. Det er ikke noget, som man kan beslutte i fællesskab. Men man kan på arbejdspladsen beslutte, hvordan man gerne vil være over for hinanden. Og derfra kan man så fastslå, om det er en krænkende handling, og lave en vurdering af, om det er særligt groft,” siger Peter Dragsbæk.