Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Alle krænkelser skal undersøges til bunds

Fokus på krænkelser giver mulighed for at handle tidligt på tilløb til mobning og seksuel chikane.

Med hashtagget #MeToo har millioner af kvinder verden over sat fokus på seksuelle krænkelser. Men #MeToo har gjort mere end at få mænd til at overveje, hvordan de omgås kvinder, mener en af verdens førerende mobbeforskere Ståle Einarsen.

Ved at tale om krænkelser har vi nemlig fået et sprog, som udfylder hullet mellem o.k. opførsel og mobning påpeger han.

I dag er mobning og seksuel chikane i Arbejdstilsynets terminologi nemlig kendetegnet ved at finde sted over længere tid og gentagene gange, og uden at ofret har mulighed for at sige fra.

Arbejdstilsynets mulighed for at gribe tidligt ind bliver dog udvidet den 15. november, hvor et forslag til udvidelse af bekendtgørelsen om arbejdets udførelse sandsynligvis bliver vedtaget i Folketinget. Det vil betyde, at også ”krænkende handlinger uden mobningens systematik” vil blive omfattet af bekendtgørelsen.

CO-industri og Dansk Industri har i dag overtaget Arbejdstilsynets tilsynspligt vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Derfor vil de nye retningslinjer også blive skrevet ind i organisationernes aftale.

- Det viser, at samfundet er i udvikling, og at vi trækker grænserne op tidligere, påpeger Ståle Einarsen. Han er professor ved Universitetet i Bergen, Norge, og har gennem 30 år forsket i mobning.

Flere nuancer
Med de nye begreber og grænser er der også kommet et behov for at definere, hvilke begreber der opereres med, når krænkende handlinger skal håndteres. Her peger Ståle Einarsen på fem overordnede punkter:

1.    mobning
2.    chikane
3.    utilstedelig opførsel
4.    krænkelse af integritet og værdighed
5.    uheldige psykiske belastninger.

-  Når vi har fået nuanceret begrebet krænkelse, så kan arbejdsgiveren nemmere adressere klagen. Nu har vi ord for det, som er sket, og det er ikke altid mobning. Men det gør en kæmpe forskel, at vi ikke bare kan afvise det, fordi det ikke opfylder definitionen på mobning, fastslår Ståle Einarsen.

Med nuancerne på plads kan arbejdsgiveren gå ind og undersøge indholdet i en klage om krænkende handling.
- Og her er det vigtigt at se på, hvad vi faktisk kan dokumentere, påpeger Ståle Einarsen.

Han fastslår, at en klage over krænkelser, mobning eller seksuel chikane altid skal undersøges til bunds. Det skal ske på en balanceret og objektiv måde med udgangspunkt i juridiske principper. Alle i sagen skal have lov til at udtale sig, ligesom det kan være nødvendigt at tale med vidner eller personer, som har været tæt på episoden.

- Der er altid fire sandheder i sådan en sag. Der er de to parters udlægning af sandheden, der er vor herres udlægning – den vi havde, hvis der var kameraer overalt – og så er der den dokumenterede sandhed. Det vi i hvert tilfælde ved. Og det er det, vi skal basere en beslutning på, siger han.

Som eksempel fortæller han en historie om en kvinde, som står ved en kopimaskine, da en mandlig kollega kommer hen til hende bagfra og begynder at gnide sig op ad hende. Kvinden klager til sin chef, som kalder manden ind til en samtale. Her afviser manden anklagerne, men siger, at han måske kom til at strejfe hende, mens han gik forbi hende, fordi gangen, hvor kopimaskinen står, er meget smal. Arbejdsgiveren tager derfor et målebånd og går ud og måler afstanden mellem kopimaskinen og muren. Der er over to meter. Manden får derefter en advarsel for at have udvist krænkende adfærd ved at strejfe kvindens numse med hånden, da han gik forbi. 

- Selv om man godt kan komme til at opføre sig tankeløst, så må man ikke være så tankeløs, forklarer mobbeforskeren.

 

God klageprocedure
Foruden en god kultur for at undersøge klager over krænkende handlinger, er det ifølge Ståle Einarsen vigtigt at have en god klageprocedure.

- Og sådan en må man tænke igennem i fredstid. For får man først en sag, en konflikt og problemer, så er det for sent, påpeger han.
En god klageprocedure indeholder ud over undersøgelse af fakta i sagen også en klar forklaring på, hvad der sker, såfremt klageren får medhold og i det tilfælde, at der ikke findes beviser for klagen.

Sagsforløbet kan i det tilfælde, hvor klageren får medhold i enten mobning eller krænkende handlinger, være:

•    information om de fakta, som I har fundet frem til
•    indgriben i konflikten
•    en evaluering af forløbet
•    kontrol af, om de krænkende handlinger er stoppet
•    samt eventuelle repressalier for den anklagede.

På samme måde skal klageren og den anklagede i en sag, hvor det vurderes, at der ikke er tale om mobning eller krænkende handlinger have information om, hvad I har fundet ud af, og en eventuel indgriben sættes i værk.

- Selv om du ikke får medhold i en klage, er det ikke det samme som en falsk klage, fastslår Ståle Einarsen.

 

Handling healer 
Til gengæld kan en seriøs behandling af alle klager have næsten terapeutisk virkning for den, som har oplevet sig krænket.

- Beklagelser virker. Når arbejdspladsen siger, at det skulle du ikke have oplevet. Det beklager vi. Så virker det. Det bliver folk raske af, siger han.

Samtidig fastslår han, at en sag altid skal følges op.

- Uanset om den anklagede beklager og siger, at det aldrig sker igen, så skal virksomheden acceptere det, men insistere på at tage en ny samtale om 14 dage, for at se, hvordan det går. For muligvis er de aktuelle krænkelser stoppet, men krænkeren har bare fundet andre måde at krænke på, siger han.

Selv om en sag ender med, at der ikke er belæg for at kalde hændelsen mobning eller krænkende handling, så påpeger han, at det er vigtigt at få en dialog med de to parter og snakke om, hvad der er sket mellem dem. Simpelthen fordi det er i virksomhedens interesse, at de kan arbejde sammen i fremtiden.

Ståle Einarsen holdt oplæg om krænkende handlinger og mobning på TekSams Årsdag i oktober 2018 samt på flere temadage arrangeret af TekSam og BFA Industri. Læs mere på teksam.dk.

TekSam og psykisk arbejdsmiljø

CO-industri og Dansk Industris samarbejdsorgan TekSam hjælper og rådgiver virksomhedernes samarbejdsudvalg om psykisk arbejdsmiljø blandt andet mobning og seksuel chikane.

TekSam har konsulenter fra både CO-industri og Dansk Industri tilknyttet. De kan komme ud til jeres samarbejdsudvalg og hjælpe med at udarbejde politikker mod mobning, seksuel chikane og krænkende handlinger.

De to organisationer har desuden overtaget Arbejdstilsynets forpligtelser i forhold til indsatsen mod mobning og chikane. Hvis du oplever mobning og chikane, kan du anonymt kontakte TekSam, som herefter vil undersøge sagen.

Hvis der er tale om uoverensstemmelser af konkret art, for eksempel hvis sagen drejer sig om enkeltpersoner, behandles sagen på sædvanlig vis efter de almindelige fagretlige regler. Det vil sige, at sagen først vil blive forsøgt løst ved lokal forhandling, herefter vil der blive afholdt mæglingsmøder, og er der stadig ikke fundet frem til en løsning kan sagen sendes direkte til faglig voldgift.

Herefter vil TekSam hjælpe virksomheden med at forebygge lignende sager i fremtiden.

Udgangspunktet for TekSams indsats på dette område er Samarbejdsaftalen samt organisationernes "Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø"

TekSam holder med jævne mellemrum temamøder, hvor emnet er psykisk arbejdsmiljø. 

Du kan læse mere om TekSam på teksam.dk

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?