Den danske konkurrenceevne er styrket markant siden krisen, og de danske industrivirksomheder klarer sig generelt godt. Derfor skal arbejdsgiverne også give noget mere i løn nu, hvis de vil respektere overenskomstsystemet, hvor der gives noget ved de centrale forhandlinger, men hvor der også er luft til at lægge ovenpå ved de årlige lokale lønforhandlinger – især i gode tider som nu.

Det er bare ikke de signaler, der kommer tilbage fra alle tillidsrepræsentanter. Mange virksomheder holder stadig igen, selv om de tjener gode penge. Og det holder ikke, lyder det fra CO-industris formandskab.

- Den danske model og hele minimallønssystemet bygger på en uskreven loyalitet, hvor de ansatte holder igen i dårlige tider, men belønnes, når det går godt. Det gør det nu, men der er virkelig mange, der har råd, som ikke hæver lønnen, så på et tidspunkt vil pilen pege på Mads og mig, når vi skal forhandle, siger Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal.

De samme toner kommer fra Mads Andersen, der er næstformand i CO-industri og formand for 3F’s industrigruppe. Han køber ikke argumentet om, at virksomheder har brug for at konsolidere sig.

- De ansatte har udvist stor ansvarlighed og holdt igen med lønnen både under krisen og i årene efter. Nu har virksomhederne polstret sig. Derfor skal medarbejderne, som har gjort en kæmpe indsats, belønnes. Men i stedet er det aktionærerne, som får glæde af de store overskud, og virksomhedernes bankkonti, som vokser, siger Mads Andersen.
 

Det går godt

Claus Jensen og Mads Andersen anerkender, at der kan være enkelte virksomheder, som er udfordrede på indtjeningen, men overordnet klarer virksomhederne sig godt. Det viser blandt andet den seneste økonomiske analyse fra Dansk Metal og fra de økonomiske vismænd.

- Den styrkede lønkonkurrenceevne de seneste 10 år viser, at forholdet mellem lønudviklingen og produktivitetsudviklingen i Danmark har udviklet sig gunstigt, når man sammenligner med udviklingen i udlandet. Det har forbedret virksomhedernes evne til at afsætte varer og tjenesteydelser i udlandet. Samtidig kan vi konstatere, at beskæftigelsen er tårnhøj, og der er store overskud på betalingsbalancen. Dansk økonomi har det godt”, siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Lønkonkurrenceevnen belyser forholdet mellem lønudviklingen og produktivitetsudviklingen og kan derfor beskrive et lands konkurrencedygtighed i forhold til andre lande. Den kan måles som udviklingen i den relative lønkvote i industrien – altså hvor stor en andel af værdiskabelsen, der går til lønninger i udlandet i forhold til Danmark.

Det Økonomiske Råd – vismændene – konstaterer også, at lønstigningerne har været beskedne i de seneste år, men at lavkonjunkturen er slut. Derfor forventer de også, at lønnen kommer til at stige – hvilket der også er plads til. En af konklusionerne i forårsrapporten er:

- Virksomhedernes lønkonkurrenceevne er i udgangspunktet god, og det er derfor ikke et problem, hvis et stigende pres på arbejdsmarkedet fører til lidt højere lønstigninger.