ARTIKLER & NYHEDER
Panthåndtering er blevet et job for faglærte
Af Peter Andersen
En lastbil bakker ind ad porten, chaufføren står ud, åbner bagenden og hælder et læs maste dåser og flasker ned i et stort hul. En stor, blandet grød af aluminium og plast, men det er ikke noget problem, forklarer Johnny Poulsen Christensen.
”Når man elektrificerer aluminium, bliver det magnetisk. Og så er det let at skille fra hinanden,” siger han.
Johnny Poulsen Christensen er 3F’er og arbejder hos Dansk Retursystem. På den tidligere fabrik i Hedehusene skulle han selv give en hånd med i sorteringen, men i 2020 åbnede virksomheden en ny, fuldautomatisk fabrik her i Høje Taastrup, hvor det grove og nedslidende arbejde fortrinsvis er overladt til robotter – kørende såvel som stationære.
Som led i den proces har han fået en uddannelse som procesoperatør. Som voksenlærling med fuld løn.
”Det var et dejligt tilbud at få, for så er jeg garanteret arbejde i mange år. Jeg er uddannet elektriker og har tidligere arbejdet som epoxyarbejder og tagdækker, men jeg har lidt på fornemmelsen, at det her bliver det sidste arbejde, jeg har,” siger Johnny Poulsen Christensen.
MAN SKAL LÆRE AT LÆRE
Byggeriet af den nye fabrik blev indledt i 2016, og parallelt blev det besluttet, at hele medarbejderstaben skulle opkvalificeres. Cirka en tredjedel af de ansatte i produktionen er siden blevet løftet fra ufaglært til faglært niveau.
Nogle har som Johnny Poulsen Christensen uddannet sig til procesoperatører, andre er blevet industrioperatører, automatikteknikere og godstransportchauffører. Og alle ansatte har været på kurser i blandt andet dansk, matematik, it og ordblindeundervisning til dem, der har haft brug for det.
”Den gode medarbejder er den medarbejder, der uddanner sig. It er en større og større del af arbejdsdagen, og arbejderne i produktionen skal efterhånden sidestilles med funktionærer. Om 10 år er der måske brug for helt andre kompetencer end i dag,” siger fabrikschef Henrik Kirk Vilsbøll.
Dermed har han også afsløret sin og Dansk Retursystems filosofi: Hellere et kursus for meget end et for lidt. Opkvalificeringen til den nye fabrik er gennemført som aftalt uddannelse, men før det har medarbejderne gjort flittig brug af selvvalgt uddannelse, og de tilskyndes fortsat til det.
”Det ruster os til fremtiden at folk bliver gode til at tage imod undervisning. Det er gerne de ufaglærte, vi vil have fat i. Mange af dem har haft dårlige oplevelser i skolen.”
”Vi har for eksempel haft en chauffør på krankursus, selv om vi ikke har kraner. Det ville jeg aldrig sætte mig imod. Så kan vi komme til at uddanne folk ud af virksomheden, og det har jeg det fint med. Det ville være værre, hvis de gik her og drømte om at køre kran,” siger Henrik Kirk Vilsbøll.
LOKALFOND BLEV FOR LILLE
Da selvvalgt uddannelse blev en del af industriens overenskomster i 2007, valgte Dansk Retursystem at oprette en lokal kompetencefond. Men som på mange andre arbejdspladser var ordningen svær at løbe i gang.
”Der kom ikke mange ansøgninger – rigtig mange vidste ikke, hvad det kunne bruges til. Men ved at blive ved med at snakke om det kom der flere og flere, og vi oplevede, at når én havde været afsted og haft en god oplevelse, var der straks flere, der ville på samme kursus. Til sidst fik vi så mange ansøgninger, at vi ikke havde penge nok,” fortæller tillidsrepræsentant Kim Stampe Molbech.
For 10 år siden valgte Dansk Retursystem derfor at tilslutte sig Industriens Kompetenceudviklingsfond. Favoritterne har blandt andet været dansk som fremmedsprog, vagtkurser og certifikater til gaffeltruck og lastbil.
”På overfladen er et vagtkursus måske ikke så relevant, men en stor del af det handler jo om konfliktløsning, og det kan du sagtens bruge her. Lære hvordan man samarbejder og indgår i fællesskaber,” siger Kim Stampe Molbech.
Dansk Retursystems anden fabrik i Løsning sydvest for Horsens står snart foran en tilsvarende automatisering, og der har alle medarbejdere også fået tilbud om opkvalificering – fra længerevarende, faglærte uddannelser til kortere forløb i for eksempel dansk.
”Indtil nu er der uddannet 10 procesoperatører herfra, men alle skal jo i princippet have muligheden, og det kræver, at de har en 9. klasse først. Så alle har fået tilbudt blandt andet dansk, regning og it,” siger tillidsrepræsentant Helle Holst.
Men ét er aftalt uddannelse, hvor det er virksomheden, der sætter betingelserne. Selv om medarbejderne opfordres til også at tage kurser efter eget valg, synes Helle Holst, at det godt kan være lidt op ad bakke.
”Der er nok nogle, som får lidt dårlig samvittighed over for kollegerne, for ’hvis jeg tager afsted, så hænger de andre på det hele’. Jeg kan jo godt hjælpe dem, men kun til en vis grad, så måske kunne det være en idé med en form for studievejleder, som kunne give et ekstra skub,” siger hun.
STOK OG GULEROD
Virksomheden er gået over til lønsystemet Plusløn, som tager højde for medarbejdernes personlige og faglige kompetencer og udvikling.
”Hvert tredje år skal man tage enten virksomhedsbestemt eller selvvalgt efteruddannelse, så det er både stok og gulerod. Stokken er, at man skal være omstillingsparat, være villig til at lære nyt og hjælpe kollegerne ved at lære fra sig. Guleroden er, at man kan tjene flere penge,” siger Kim Stampe Molbech.
Uddannelse er også et fast punkt på dagsordenen, når der er medarbejderudviklingssamtaler, og tillidsrepræsentanten fra Høje Taastrup har en vision om, at alle hans kolleger er faglærte inden for 10 år.
”De ufaglærte arbejdspladser forsvinder. Selvfølgelig vil vi gerne holde fast på dem, men for mig handler det om jobsikkerhed og ansvar over for kollegerne,” siger Kim Stampe Molbech.
Johnny Poulsen Christensen regner ikke med, at han skal nogen vegne. Og ugen efter, CO-Magasinet var på besøg, skulle han såmænd på kursus igen – i systematisk vedligehold af automatiske anlæg. Denne gang som selvvalgt efteruddannelse.
”Det er noget, der interesserer mig. Jeg engagerer mig rigtig meget, også i min personlige udvikling. Jeg kan godt lide at blive udfordret.”
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.