Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
CO-industri og Dansk Industri har besluttet, at de nye regler om gravides natarbejde ikke træder i kraft den 1. august 2024, som ellers var aftalt. Det skyldes, at de nødvendige lovgivningsmæssige forudsætninger ikke er på plads.
Med OK23-aftalen blev der indgået aftaler om nye regler og rammer for natarbejde. Reglerne trådte i kraft pr. 1. marts 2023 og omfatter blandt andet NFA’s anbefalinger for natarbejde samt yderligere helbredskontrol.
Der blev også indgået aftale om gravides natarbejde, herunder at gravide ikke må have mere end én nattevagt om ugen. Hvis det ikke er muligt at finde alternative arbejdstider til den gravide, har den gravide ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen, med betaling som ved graviditetsorlov efter bestemmelserne i overenskomsterne.
Disse regler var dog under forudsætning af, at:
Arbejdstilsynet har indarbejdet NFA's anbefalinger i f.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 8, jf. bilag 2.
Natarbejde ud over en nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 og, at der således vil være adgang til refusion.
Da forudsætningerne ikke var opfyldt inden den oprindelige ikrafttrædelsesdato, blev ikrafttrædelsen udskudt til den 1. august i år.
CO-industri og Dansk Industri har den 12. juli aftalt at udskyde ikrafttrædelsen yderligere, da forudsætningerne ikke når at blive opfyldt inden den 1. august. Bestemmelsen træder i stedet i kraft en måned efter, at forudsætningerne er kommet på plads, dog senest den 1. januar 2025.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.