Hvis en koncern har selskaber med egen selskabsbestyrelse, så har de medarbejdervalgte fra selskabets bestyrelse ret til en plads i koncernbestyrelsen. Det gælder også for holdingselskaber.

Medarbejderne hos Athco Engineering i Kolding måtte dog gennem en længere diskussion og en henvendelse til CO-industri, før det blev anerkendt, at de har ret til medarbejderrepræsentanter i holdingselskabets bestyrelse. Det skete efter et valg af to nye medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets bestyrelse.

”De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer var helt nye og ikke så godt inde i reglerne endnu. Men de var vågne, da de opdagede, at de ikke skulle med til holdingselskabets bestyrelsesmøde. Begrundelsen var, at de ikke var valgt ind i bestyrelsen og heller ikke havde ret til at sidde i bestyrelsen,” siger Bent Bonde, der er tidligere Metal-tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Athco Enginering og nu suppleant.

OVER 30 ÅRS ERFARING

Med over 30 års erfaring fra virksomhedens bestyrelse og en solid uddannelse i bestyrelsesarbejde bag sig kunne Bent Bonde hurtigt se, at der var noget helt galt, da hans afløser kom til ham og fortalte, at han ikke var inviteret med til holdingselskabets bestyrelsesmøde.

”Vi lavede en hurtig søgning i Erhvervsstyrelsens register, hvor der som ventet stod mit navn og et andet medarbejdervalgt bestyrelsesmedlems navn opført som medlemmer af bestyrelsen, og det var jo bare vores pladser, som de nye skulle overtage,” fortæller Bent Bonde.

For en sikkerheds skyld kontaktede han også CO-industri for at sikre sig, at medarbejderne havde lovgivningen på deres side, når de sagde, at de skulle have plads i holdingselskabets bestyrelse. Det havde de. Der var dog den krølle på historien, at et valg af medarbejderrepræsentanter til selskabsbestyrelsen ikke automatisk er et valg til holdingbestyrelsen. Efter reglerne skal der afholdes to separate valg.

”I de seneste 20 år har der været et holdingselskab, hvor jeg også har siddet i bestyrelsen, og her var det sådan, at hvis du var valgt til det ene, så var du også valgt til det andet. Hvis de ikke ville acceptere det, så var vi parate til at kræve valg. Der skulle ikke en ja/nejafstemning til, for den havde vi jo lavet, og reelt kunne vi vælge fire andre repræsentanter til holdingselskabets bestyrelse,” siger Bent Bonde.

Det kom dog aldrig til et valg, da virksomheden efter at have undersøgt reglerne om medarbejderrepræsentation accepterede kutymen om valg til holdingselskabets bestyrelse.

ØVELSE MED VALGUDVALGET

Til gengæld fik Bent Bonde og hans kolleger øvet sig lidt på, hvordan de får mest mulig indflydelse på valgudvalget. Det var nemlig slet ikke meningen, at Bent Bonde skulle bytte plads med sin kollega i selskabsbestyrelsen allerede i år. Deres aftale lød på, at Bent skulle tage endnu en tørn i bestyrelsen med kollegaen som suppleant. Kollegaen skulle så overtage bestyrelsespladsen ved næste valg.

Men de kolleger, der var i valgudvalget, var ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvilken betydning opstillingsmetoden har for, hvem der bliver valgt ind som repræsentanter for medarbejderne. Så i stedet for at opstille kandidater og suppleanter på hver sin liste, så blev alle opstillet på én liste i vilkårlig rækkefølge. De fire øverste på listen blev valgt ind. De to øverste navne på listen fik flest stemmer og fik en plads i bestyrelsen, mens de to næste på listen blev suppleanter.

”Så selv om min kollega egentlig gerne ville have ventet en omgang, så blev vi nødt til at bytte plads allerede ved dette valg. Vores erfaring er, at det er vigtigt at have rigtig godt styr på valgudvalget,” siger Bent Bonde.

EN KLAR TAKTIK

Derfor var der også lagt en taktik for, hvad der skulle ske, hvis ledelsen havde meddelt, at den ønskede valg til holdingselskabets bestyrelse.

”Vi holdt et møde med kollegerne i den faglige klub, hvor vi aftalte, at medarbejderrepræsentanterne i valgudvalget skulle arbejde for, at der skulle være to lister – en for kandidater og en for suppleanter – og vi satte navne på, hvem der skulle stå på hvilke lister og i hvilken rækkefølge. Vi var helt klar, hvis det skulle komme til et valg,” fortæller Bent Bonde.

Repræsentation i holdingselskabets bestyrelse og bøvl med valglisterne var ikke de eneste udfordringer, bestyrelsesarbejdet kastede af sig.

Samtidig med at Bent Bonde og hans kolleger diskuterede, om de skulle have en plads i holdingselskabets bestyrelse, meddelte en leder nemlig, at han som aktieindehaver også gerne ville have en plads i selskabsbestyrelsen, men at det ikke skulle udløse en plads mere til en medarbejderrepræsentant.

Endnu engang måtte de gribe fat i CO-industri og få helt styr på reglerne for medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.

”Og igen er lovgivningen helt klar. Hvis der indtræder et generalforsamlingsvalgt medlem mere i vores selskabsbestyrelse, så vipper balancen, og vi har lov til at vælge en medarbejderrepræsentant mere,” siger han.

Hvor den sag ender, er endnu ikke afgjort, men Bent Bonde undrer sig over, at der fra de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmers side ikke er større interesse for at udnytte den viden, som medarbejderrepræsentanterne sidder inde med.

”Vi blev på et tidspunkt overtaget af en virksomhed med hovedkvarter i Odense, og både revisoren og advokaten undrede sig over, hvad vi som medarbejdervalgte skulle i bestyrelsen. Men det endte med, at de begge sagde, at vi var det første sted, hvor de havde haft glæde af de medarbejdervalgte repræsentanter, fordi de fik viden, som de ellers aldrig ville have fået. Faktisk blev det sådan, at medarbejderne i Odense blev bedt om at vælge repræsentanter til deres selskabs bestyrelse. Det er det, medarbejdervalgte kan. Det, vi ved fra dagligdagen, har revisoren og advokaten ingen chance for at skaffe sig viden om ellers,” fastslår Bent Bonde.