Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

INFO & FAKTA

Historie

CO-industri blev stiftet i 1912 med tre forbund, der til sammen repræsenterede 15.529 medlemmer. I dag udgøres samarbejdet af ni medlemsforbund med omkring 230.000 medlemmer. Her kan du læse uddrag af CO-industris historie.

CO-industri på Molestien 7, 2450 København SV.

1912
På initiativ af Smedeforbundets formand I.A. Hansen stiftes Centralorganisationen af Metalarbejdere den 1. juli med 15.529 medlemmer. Tre medlemsforbund med fra starten: Dansk Jærn- og Metalsliberforbund, Dansk Formerforbund og Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund.

 

1913
Centralorganisationen indgår sin første overenskomst for metalsliberne.

 

1914
Dansk Metaltrykkerforbund, Dansk Elektrikerforbund og Gørtler- og Metalarbejderforbundet ind i Centralorganisationen af Metalarbejdere. Centralorganisationens forbund udgiver et fælles fagblad under titlen ”Jern- og Metalarbejderen”.

 

1915
Centralorganisationen indgår sin første overenskomst for samtlige organisationer i Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark.

 

1916
Dansk Elektrikerforbund melder sig ud. Centralorganisationen får kontor på 2. sal i Smedeforbundets nye bygning på hjørnet af Gl. Kongevej og Vester Søgade.

 

1917
Centralorganisationen og Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jærn- og Metalindustrien i Danmark aftaler en forlængelse af de løbende overenskomster. Det er 2. gang det lykkes at lave en fælles overenskomst gældende for alle fag under Centralorganisationen.

 

1918
Specialarbejderforbundet (for tillærte på skibsværfter) ind i Centralorganisationen.

 

1919
Gørtlerforbundet melder sig ud af Centralorganisationen.

Centralorganisationen indgår fælles overenskomst for ”Jernet” med Arbejdsgiverne i Jernindustrien. Den forkastes i nogle af forbundene og gennemføres derefter forbundsvis med enkelte ændringer. Den ugentlige arbejdstid sættes ned til 50 1⁄2 time til 8 1⁄2 time på hver af ugens 5 første dage og 8 timer om lørdagen. Der indføres ret til 3 dages ferie (uden løn) og en fridag til en årlig virksomhedsskovtur.

Ved overenskomst mellem hovedorganisationerne indføres 8-timers dagen eller 48 timer ugentligt senest fra 1. januar 1920. I fag, hvor arbejdstiden er 9 timer, nedsættes den til 8 1⁄2 time 1. oktober.

 

1920
Arbejdsgiverne varsler storlockout for ca. 100.000 arbejdere. Kongen fyrer regeringen, mens Rigsdagen er hjemsendt på påskeferie. De samvirkende fagforbund varsler generalstrejke i protest mod kongens statskup.

 

1921
Lockout i Jern- og Metalindustrien fra 18. marts til 2. maj. Sluttes med lønnedgang på 13 øre pr. time.

 

1922
Lockout i Jern- og Metalindustrien fra 14. februar til 10. april. Slutter med lønreduktion på 15 procent. Betydelig arbejdsløshed.

 

1925
Dansk Lokomotivmandsforbund ind i Centralorganisationen. Lockout på hele arbejdsmarkedet fra 18. marts til 8. juni. Arbejdsgiverne kræver 10 procents lønreduktion. Lønnen hæves med 6 øre pr. time.

 

1926
I.A. Hansen dør og efterfølges som formand af Johs. Kjærbøl. Tillidsmændene opnår særligt opsigelsesvarsel på 2 måneder. Værkstedstekniske samråd – forløber for samarbejdsudvalgene – indføres.

 

1928
Fællestillidsmanden ”legaliseres” og får særligt arbejdsområde.

 

1931
Efter forhandlinger mellem Centralorganisationen og Sammenslutningen indføres 6 dages ferie med løn i ”Jernet”.

 

1933
Stauning-regeringen forlænger alle overenskomster i et år og stopper dermed arbejdsgivernes varslede lockout, hvis formål var en lønreduktion på 20 procent.

 

1935
Johs. Kjærbøl bliver handelsminister og afløses som formand af Peter Andersen.

 

1936
Kobbersmedeforbundet ind i Centralorganisationen.

 

1937
Centralorganisationen fejrer 25 år.  8 forbund med tilsammen 39.640 medlemmer er tilsluttet.

 

1938
Ferieloven med ret til 14 dages betalt ferie gennemføres. Lovens ophavsmand var den tidligere former, socialminister Ludvig Christensen, medstifter af Centralorganisationen.

 

1940-45
Danmark besat af det nazistiske Tyskland. Aktionsretten lammet.

 

1943
Første kendelse fra arbejds- og forligsnævnet om dyrtidstillæg. ”Jernets” bevægelige lønsystem står sin prøve og sikrer gennemsnitligt 25 øre pr. time ud over dyrtidsreguleringen.

 

1944
Peter Andersen går af p.g.a. alder. Ny formand bliver Hans Rasmussen.

 

1945
Blik- og Rørarbejderforbundet og Guld- og Sølvvarearbejderforbundet ind i Centralorganisationen.

 

1946
Mangel på faglært arbejdskraft. Arbejdsgiversammenslutningen forsøger at stavnsbinde folk til virksomhederne, men et cirkulære herom stækkes af Arbejdsretten. Snedkerforbundet ind i Centralorganisationen.

 

1947
Dansk Skibstømrerforbund og Rigger- og Sejlmagerforbundet samt Malerforbundet ind i Centralorganisationen.

 

1948
Arbejdstiden på 3. skiftehold nedsættes til 42 timer. Løn under sygdom efter anciennitet sikres. Drejerforbundet, Tømrerforbundet, Træindustriarbejderforbundet, Sadelmager- og Tapetserer-forbundet, Karetmager- og Karrosseriarbejderforbundet ind i Centralorganisationen.

 

1949
Dansk Arbejdsmands Forbund (SiD) og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) ind i Centralorganisationen.

 

1950
De første opsigelsesvarsler gennemføres i ”Jernet”.

 

1951
Dansk Kedel- og Maskinpasserforbund ind i Centralorganisationen, der med 22 medlemsforbund når sit højeste antal tilsluttede forbund.

 

1952
Ferien udvides til 3 uger i Jernindustrien (lovfæstet i 1953).

 

1954
Løn for ”skæve” helligdage”.

 

1956
Efter mere end fire ugers storkonflikt med stop for benzin og olie, skibsfart, aviser og industrien forkaster arbejderne et mæglingsforslag fra forligsmanden. H.C. Hansens regering ophøjer forslaget til lov og stopper konflikterne. Det resulterer i voldsomme protester og kæmpe demonstrationer foran Christiansborg. Opsigelsesbestemmelserne i ”Jernet” forbedres og sygelønsordningen indføres.

 

1958
Centralorganisationen får gennemført arbejdstidsforkortelse til 45 timer om ugen. Kommer efterfølgende til at gælde hele arbejdsmarkedet.

 

1961
Overenskomstforslagene i ”Jernet” og transportområdet bliver forkastet. Efter næsten 3 ugers konflikt bliver et nyt og lidt ændret mæglingsforslag vedtaget. Arbejdstiden nedsættes til 42 timer også på 2. skiftehold. Opsigelsesvarslerne for arbejdere og for tillidsmænd forlænges. Bedre ferie- og søgnehelligdagsløn. På transportområdet bliver konflikten stoppet ved lovindgreb.

 

1962
Centralorganisationen markerer 1. juli sit 50 års jubilæum med udgivelse af bogen ”50 år i Metal”. Funktionærforbundet ind i Centralorganisationen. CO’s formand Hans Rasmussen konstitueres som fungerende formand for

 

1963
Sammenbrud i overenskomstforhandlingerne, hvor arbejdsgiverne åbenlyst stilede mod konflikt for at fremprovokere et politisk indgreb. Den såkaldte helhedsløsning med særlige lavtlønstillæg, pris- og avancestop, udbyttebegrænsning og en række sociale forbedringer. ATP-ordningen gennemføres fra 1. april 1964. CO’s formand Hans Rasmussen var socialdemokratisk ordfører i Folketinget. Smedeforbundet fejrer 20. august 75 års jubilæum.

 

1965
Begrebet indkomstpolitik bliver centralt i overenskomstforhandlingerne.

Ved overenskomstfornyelsen nedsættes arbejdstiden med 1 time til 44 timer ugentlig fra 1. marts 1966 med kompensation på 15 øre pr. time for faglærte mænd, 11 øre for kvinder og 6 øre for ungarbejdere. Mindstebetalingen for de tre grupper forhøjes over 2 år med 63 øre, 52 øre og 25 øre. Tidlønstillæg på 25 øre. Arbejdstid på holddrift 42 timer på 2. og 3. skift fra marts 1966. Aftale om korttidsbeskæftigelse af kvinder i jern- og metalindustrien.

Glasarbejderforbundet ind i Centralorganisationen.

 

1967
Overenskomstfornyelse: Arbejdstiden ned med 1 1⁄2 time fra 1. juni 1968. Kompensation 30 øre for mænd, 22 øre for kvinder og 10 øre for ungarbejdere. Mindstebetalingen op over to år med 54 øre. Dyrtidstillæg forhøjes til 20 øre pr. tre points. Der indføres 35 dages opsigelsesvarsel efter 8 års ansættelse og beskyttelse af tillidsmandens stedfortræder.
Et strukturudvalg i Centralorganisationen foreslår etableret et selvstændigt sekretariat med en daglig leder.

 

1969
Overenskomstfornyelse: Mindstebetalingen op med 75 øre. Tidlønstillæg over 2 år på 40 øre til mænd, 32 øre til kvinder og 25 øre til ungarbejdere. Forskellen mellem mænds og kvinders dyrtidstillæg udlignes. Arbejdstiden ned med 3/4 time til 41 3/4 time fra september 1970. Tillidsmandsbeskyttelse 4 måneder mod før 3.

Centralorganisationen får 1. april selvstændigt sekretariat med sekretær i Smedeforbundet Charles Hansen som daglig leder og næstformand.

 

1971
Overenskomstfornyelse: 4 ugers ferie, fuldt ud fra 1973. Arbejdstidsforkortelse på 2. og 3. skiftehold til 40 timer ugentlig. Forhøjelse af ATP-pensioner og -bidrag. Udbygget tillidsmandsbeskyttelse: 5 måneder efter 5 års anciennitet. Hidtil største forhøjelse af mindstelønningerne: 131 øre for mænd, 165 øre for kvinder. Ligeløn forbedres. Ens tillægsbetalinger for mænd og kvinder.

 

1972
Ved en folkeafstemning siger et flertal ja til dansk medlemskab af EF fra 1. januar 1973. J.O. Krag går af og overlader statsministerposten til formanden for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund – og medlem af CO’s centralledelse – Anker Jørgensen.

 

1973
Overenskomstforhandlingerne ender i konflikt. 14 dages strejke i Metalindustrien efter at arbejdsgiverne afviste forligsmandens mæglingsskitse. Konflikten afsluttes med et mæglingsforslag, hvorved Centralorganisationen som første faglige organisation slår igennem med ligeløn for mænd og kvinder. 40 timers arbejdsuge fra 1. december 1974.
Arbejdstiden på 2. og 3. skift ned til 38 timer ugentlig. Dyrtidsportionerne op fra 30 til 40 øre pr. time. 120 dages opsigelsesvarsel for 50-årige med 15, senere 12 års anciennitet.

Hans Rasmussen fratræder 26. april efter 29 år på formandsposten. Metals formand Paulus Andersen vælges til ny formand for Centralorganisationen.

 

1975
Overenskomstfornyelse ved regeringsindgreb. Den automatiske dyrtidsregulering, som arbejdsgiverne krævede fjernet, bevares med januar 1975=100. Dyrtidsportionerne forhøjes fra 40 til 60 øre pr. time og bliver ens for alle – arbejdere, funktionærer og tjenestemænd. Der gives lavtlønstillæg på 80 øre pr. time over 2 år. Overenskomstløsningen kombineres med avancestop, udbyttebegrænsning og regulering af rentemarginal.

Dansk Metalarbejderforbunds kongres vedtager med 335 stemmer imod 65 at udmelde forbundet af Centralorganisationen af Metalarbejdere angiveligt for at lægge pres på en organisatorisk strukturændring frem mod industriforbund.

Paulus Andersen fratræder 1. december som CO-formand. Han efterfølges af formanden for Guld- og Sølvvarearbejdernes Forbund, Verner Andersen. Centralorganisationen har nu 11 medlemsforbund, idet blikkenslagerne, skibstømrerne og karetmagerne melder sig ud sammen med Metal.

 

1976
Udmeldelserne bliver effektive fra 1. april 1976. Tilbage i CO er 11 forbund med 86.000 medlemmer. Centralorganisationen flytter 1. februar fra Vester Søgade 12 til kontorer i SiD’s ejendom, Nyropsgade 30.

 

1977
Centralorganisationen og Dansk Metal etablerer fælles OK-forhandlinger. Overenskomstfornyelse: Arbejdsgivernes angreb på det bevægelige lønsystem og dyrtidsregulering afvises. Mindstebetaling for voksne arbejdere op med 280 øre over 2 år. Der indføres en såkaldt garantiløn på mindst 29 kroner ved timeløns-arbejde (+ dyrtidstillæg). Feriegodtgørelsen forhøjes fra 9,5 til 10 procent. Bedre opsigelsesregler. Mæglingsforslag, som arbejdsgiverne forkaster, ophøjes til lov.

 

1978
Georg Poulsen afløser Paulus Andersen som formand for Dansk Metal.

 

1979
Overenskomstfornyelse i to tempi:  5.-6. februar opnås enighed i ”Jernet” om specielle spørgsmål: Bedre tillidsmandsbeskyttelse, begrænsning af overarbejde, længere opsigelsesvarsler. I øvrigt  – efter omfattende strejkevarsler – overenskomstløsning ved politisk indgreb: Ferieforlængelse til 5 uger, feriegodtgørelse til 12 1⁄2 procent. Dyrtidsreguleringen fastholdes uændret, to dyrtidsportioner pr. 1. september 1979 ”indefryses” – senere i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lavtlønsforbedringer inden for en ramme på 225 millioner kroner.

Hardy Hansen vælges til formand for SiD, efter at to SiD-formænd, Erik Bording og Knud Ellegaard, begge døde i løbet af 1979.

 

1980
Dansk Metalarbejderforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet genindtræder 1. februar i Centralorganisationen, og forbundsformand Georg Poulsen, Dansk Metal, vælges 1. april til ny CO-formand.

 

1981
De centrale OK-forhandlinger. ”Jernets” organisationer klarer selv forhandlingerne. Arbejdsgiverkrav om lønstop og bortfald af automatisk dyrtidsregulering afvises. Mindstebetalingen op med 255 øre. Generelt timelønstillæg på 90 øre, 40 øre til akkorder. Løfteparagraffen suspenderes i 10 måneder. Enighed om forhøjelse af ATP-bidrag og – pensioner. Betalt frihed ved børns 1. sygedag. Søgnehelligdagsbetaling forhøjes med 1⁄2 procent. Opsigelsesvarsel på 90 dage for 50-årige med 9 års anciennitet.

 

1982
Statsminister Anker Jørgensens socialdemokratiske regering giver op og overlader magten til den konservative Poul Schlüter og hans borgerlige firkløver-regering (V, K, CD og KRF).

CO’s sekretariat flytter tilbage til Metalarbejderforbundets bygning på sin gamle adresse Vester Søgade 12, 2. sal. SiD’s repræsentanter i centralledelsen stemte imod formandens beretning, da tilbageflytningen var en del af beretningen.

 

1983
De centrale OK-forhandlinger. Generelt timelønstillæg på 110 øre. Mindstebetalingen forhøjes med 440 øre over de to overenskomstår. Etablering af Jern- og Metalindustriens Uddannelsesfond betalt med et arbejdsgiverbidrag på 5 øre pr. arbejdstime. Det bevægelige lønsystem begrænses til 1 tidslønsændring i 1. overenskomstår og 2 i andet overenskomstår, for akkordernes vedkommende til 1 forhandling pr. år. Der indføres en tilføjelse til indledningen (præamblen) i løfteparagraffen, hvorefter arbejdsgiverorganisationen og virksomhederne er berettigede til at begrænse den samlede lønudvikling i den enkelte virksomhed.

 

1985
Regeringen griber ind i OK-forhandlingerne og dekreterer en ramme på lønstigningerne i første overenskomstår på 2 procent og på 1,5 procent i andet overenskomstår. Desuden nedsættes arbejdstiden med 1 time pr. 1. december 1986. Ændringen i præamblen om lønstyring bibeholdes. Der gennemføres en bunden opsparing for skatteydere med skattepligtige indkomster over 150.000 kroner.

Med Jernets Arbejdsgiverforening aftales, at arbejdstidsforkortelsen kan gennemføres med nedsættelse af den daglige arbejdstid med 12 minutter eller 1 time om ugen eller fortsat 40 timers arbejdsuge med ”opsparing” af arbejdstidsforkortelsen over en 6 måneders periode til samlet frihed. Regeringsindgrebet fører til omfattende demonstrationer foran Christiansborg.

Jens Beck-Lauritzen bliver 1. januar ny næstformand og daglig leder i Centralorganisationen efter Charles Hansen.

 

1987
Overenskomstforhandlingerne gennemføres ved decentrale forhandlinger: 4-årig OK. Arbejdstiden nedsættes med en halv time pr. 1. september i hvert af de fire overenskomstår 1987, 1988, 1989 og 1990 - til 37 timer. Mindstebetalingen forhøjes pr. 1. marts 1987 med 6,30 kr. til 55,00 og fra 1988 til 58,00. Samtidig aftales Midtvejsforhandlinger om alle satser.

Præamblen i løfteparagraffen bibeholdes, og adgang til lokal lønforhandling begrænses til 1 gang pr. overenskomstår. De lokale afdelingsrepræsentanter sikres adgang til virksomhederne. Lærlingelønningerne forhøjes kraftigt. Samtlige tillægssatser forhøjes med 20 procent. ATP-bidraget fordobles over 2 omgange.

Et flertal af CO-medlemmerne stemte nej til aftalen (Nej: 53.862 - Ja: 51.606), men i kraft af sammenkædning af samtlige mæglingsforslag og forligsmandslovens 35 pct. regel blev konfliktvarslerne ikke effektive.

Centralorganisationen markerer sit 75 års jubilæum den 1. juli og udsender bogen ”CO-Metal - Op til 75”.

 

1989
CO er vært ved det internationale metalarbejderforbunds (IMF) 27. verdenskongres i København. Det er 4. gang IMF holder kongres i København (1920 -1930 - 1947 - 1989). Marcello Malentacchi vælges til ny generalsekretær for IMF. Dronning Margrethe besøger for første gang en arbejderkongres.

 

1991
Overenskomstforhandlingerne gennemføres ved decentrale forhandlinger, og efter erfaringerne fra 1987- 91 aftales en 2-årig overenskomst. Der er enighed om at 2. afsnit i præamblen vedr. arbejdsgivernes lønstyringsadgang bortfalder ved overenskomstens udløb. Altså en normalisering af lønsystemet fra næste overenskomstperiode.

Fra 1. januar 1993 etableres en pensionsordning for samtlige medlemmer beskæftiget i jernindustrien. Alle med 9 måneders anciennitet i virksomheden får ret til 1 uges frihed til efteruddannelse samt 2 ugers fuld løn ved tilskadekomst på arbejdspladsen.

Georg Poulsen går af som formand for Dansk Metal og afløses af Max Bæhring, der efterfølgende også bliver formand for Centralorganisationen.

 

1992
Jens Beck-Lauritzen afgår som næstformand i Centralorganisationen for at blive direktør i Industriens Pension. En ny ledelsesstruktur betyder, at gruppeformand Willy Strube, SiD, bliver ny næstformand, mens Verner Elgaard, hidtidig faglig sekretær i Dansk Metal, bliver organisationssekretær og daglig leder 1. februar.

CO-Metal fylder 80 år og skifter navn til CO-industri – Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Det sker med 11 forbund og 310.000 tilmeldte medlemmer i ryggen.

 

1993
Aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri om en arbejdsmarkedspensionsordning træder i kraft 1. januar. Virksomheder, som er medlem af DI, indbetaler 0,9 procent af den samlede lønsum for hver ansat som er tilsluttet CO-industri til pensionsordningen. Virksomheden betaler 2/3 og de ansatte 1/3.

Overenskomstforlig: Fra 1. juli 1994 lægges yderligere 1,2 procent på pensionen. Fem overenskomster bliver til én. Fremover vil én og samme overenskomst fastlægge løn- og arbejdsforhold for størsteparten af CO-industris medlemmer.

Arbejdsgivernes mulighed for lønstyring falder bort. De lokale lønforhandlinger skal foregå med udgangspunkt i situationen på den enkelte virksomhed. Enhver form for lønstyring, åbent eller skjult, er i strid med overenskomsten, og der vil blive kørt fagretlige sager, hvis der er dokumentation for, at DI blander sig i de lokale forhandlinger.

Willy Strube, næstformand i CO-industri og gruppeformand i SiD’s Fabriksgruppe, bliver formand for Industriens Pension.

 

1994
Teknisk Landsforbund optages som medlem af både LO og CO-industri. Dansk Arbejdsgiverforening og LO skal på økonomisk slankekur, og der skæres drastisk ned på antallet af medarbejdere i hovedorganisationerne. I stedet overføres ressourcer til kartellerne.

 

1995
En kompliceret OK-situation løses ved, at CO-industri og Dansk Industri indgår en 3-årig aftale. Den slår hul på HK’ernes landsoverenskomst, idet HK/Industris medlemmer omfattes af en særlig funktionæroverenskomst mellem CO-industri og DI.

Overenskomstfornyelsen byder desuden på en række sociale forbedringer: 14 ugers barselsorlov for kvinder og 2 ugers fædreorlov med løn, fuld løn under sygdom i op til fire mod før to uger, forhøjelse af pensionsbidrag og af ATP-bidrag, løn under efteruddannelse, hvor deltagelsen er en virksomhedsbeslutning.

Medarbejderne får større indflydelse på egen arbejdstid, idet afvigelse af 37-timers ugen kun, inden for visse rammer, kan gennemføres, hvor der er enighed mellem parterne på den enkelte arbejdsplads. Ansatte i vikarbureauer skal arbejde på overenskomstmæssige vilkår, når de kommer ind på industriens virksomheder. Overenskomstparterne etablerer fælles beskæftigelsesudvalg i de enkelte amter. Mindstebetalingssatsen forhøjes først til 73,05 kroner og derefter til 74,80 kroner, ligesom andre satser forhøjes.

 

1997
CO-industri udbygger sin internationale indsats og overtager en koordinering af forbundenes indsats inden for en række internationale faglige samarbejdsorganer. CO-industri og DI udgiver fælles materiale om etnisk ligestilling.

 

1998
En af de vanskeligste overenskomstforhandlinger nogensinde ender i en 11 dages lang storkonflikt, der bliver stoppet ved et regeringsindgreb. Allerede fra starten på forhandlingerne lægger Dansk Industri op til dramatik med krav om en nulløsning samtidig med, at virksomhederne har rekordoverskud.

Midt i en i forvejen meget vanskelig OK-forhandling udskriver regeringen folketingsvalg til den 11. marts. Alt tegner til, at de borgerlige vil vinde valget og Venstres leder Uffe Ellemann-Jensen blive ny statsminister, men da de sidste stemmetal er talt op, står det klart, at Poul Nyrup Rasmussens SR-regering overlever. Efter valget genoptages OK-forhandlingerne i forligsmandens regi. Det ender i en aftale, der indgår i et samlet mæglingsforslag. Det bliver forkastet ved en urafstemning og udløser storkonflikten.

Af CO-industris medlemmer stemte 57,9 procent imod og 41,8 procent for.

Ved regeringsindgrebet i storkonflikten fastholdtes de væsentligste dele af DI-CO-industri-aftalen. Dog blev pensionsbidraget for arbejdsgiverne sat 0,4 procent ned, og der blev indført 1 feriefridag og børnefridage.

Det samlede resultat betød forhøjelse af genetillæg med 8,5 procent, forhøjelse af pensionsbidraget med 0,5 pr. 1. juni 1998 og 0,9 procent 1. juni 1999 til 5,3 procent for arbejdere og 4,4 for funktionærer. Løn under barsel forhøjes fra max. 95 kroner pr. time til 115 kroner og for funktionærer fra 15.232 til 18.438 kroner månedligt.

Arbejdstiden for 2. og 3. skift sættes ned fra 35 til 34 timer pr. 4. oktober 1999. Juleaftensdag bliver betalt fridag. Der indføres en feriefridag med fuld løn for ansatte med mindst 9 måneders anciennitet. Ansatte med 6 måneders anciennitet og hjemmeboende børn under 14 år får ret til 2 fridage (børnefridage) i 1998 og 3 i 1999.

Mindstelønnen hæves med 2 gange 2 kroner til i alt 80,40 kroner. Den normale arbejdstid skal lægges mellem 6 og 18. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige arbejdere eller grupper af arbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.

 

1999
CO-industri overtager fra årsskiftet arbejdsmiljøområdet for omkring 450.000 ansatte i industrien, og det nye I-BAR’s sekretariat bliver for lønmodtagersiden placeret i CO-industri.

SiD flytter godt 14.000 medlemmer fra det tidligere Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund, nu SiD - Beklædning & Textil, fra HTS-Kartellet til CO-industri, hvor det samlede medlemstal hermed kommer op på 338.000.

 

2000
CO-industri og Dansk Industri indgår 22. januar en 4-årig overenskomst.

Den 6. ferieuge gennemføres i form af 5 feriefridage. Pensionsbidraget forhøjes til ni procent for timelønnede og 8,1 procent for funktionærer. Løn under 14 ugers barsel og 2 ugers fædreorlov forhøjes 1. maj 2000 til 120 kr. pr. time og til fuld løn fra 1. maj 2003. For funktionærer fra 18.438 kr. til 19.240 kr. månedligt og fra 1. maj 2003 til fuld løn. Løn under sygdom udvides fra 4 til 5 uger. Løn ved barns første sygedag ændres til fuld løn.

CO-industri og Dansk Industri etablerer regionalpolitiske udvalg i alle amter. De afløser de tidligere beskæftigelsesudvalg.

CO-industri vinder de første sager i Afskedigelsesnævnet om fyring af ældre medarbejdere med mange års anciennitet. Bl.a. får tre tidligere ansatte fra Thrige Electric i Odense en samlet godtgørelse på 260.000 kroner for urimelig afskedigelse.

Industriens Pension beslutter at indføre en engangsydelse ved kritisk sygdom.

DONG indgår en fireårig overenskomst med CO-industri og i sidste øjeblik afværges en truende konflikt.

Telekommunikationsforbundets kongres beslutter, at forbundet søger optagelse i CO-industri.

 

2001
Børge Frederiksen, 52 år, bliver ny gruppeformand for SiD’s Industrigruppe og ny næstformand i CO-industri samt ny formand i Industriens Pension efter Willy Strube, der begår selvmord efter afsløring af fusk og bedrageri mod SiD.

CO-industri og Dansk Industri indgår aftale om psykisk arbejdsmiljø.

Telekommunikationsforbundets medlemmer siger ved en urafstemning ja til tilpasning af Landsoverenskomsten til Industriens Funktionæroverenskomst og dermed også medlemskab af CO-industri. Med sine godt 11.000 medlemmer bliver TKF det 12. forbund i CO-industri.

CO-industri og Dansk Industri indgår aftale, der giver mulighed for at overføre ferie fra et ferieår til et andet.

Kvindeligt Arbejderforbund fejrer 100 års jubilæum.

 

2002
Folketinget vedtager VK-regeringens deltidsindgreb med støtte fra Dansk Folkeparti trods omfattende protester fra en lang række arbejdspladser.

CO-industri og Dansk Industri indgår aftale om pension til fleksjobbere. Målet er at rydde en væsentlig hindring for det rummelige arbejdsmarked af vejen.

CO-industri starter arbejdet med at få sat en obligatorisk helbredskontrol af natarbejdere i system.

CO-industri og Dansk Industri præsenterer et fælles nyt lønsystem for industrien, Plusløn, med funktionsløn som en ny fælles overbygning på lønsystem for timelønnede og funktionærer.

 

2003
CO-industri og Dansk Industri indgår aftale, der skal hjælpe langtidsledige, indvandrere og folk med nedsat arbejdsevne til at få job i industrien.

VK-regeringen fremsætter forbud mod eksklusivaftaler. Landbruget, advokater, dyrlæger og læger omfattes ikke af lovindgrebet. 

CO-industri og Dansk Industri indgår aftale om ændringer i mindsteløn, tillæg for skiftehold og forskudt tid, overarbejde og øvrige tillæg samt elev- og lærlingelønninger. Satserne forhøjes generelt med 3 procent 1. marts 2003.

Ekstraordinær kongres i Dansk Metal siger ja til sammenlægning af Dansk Metal og Telekommunikationsforbundet.

HK/Industri og HK/Service lægges sammen til HK/Privat.

Thorkild E. Jensen vælges til ny formand for Dansk Metal efter Max Bæhring og bliver ny formand for CO-industri 29. september.

CO-industri holder otte optaktsmøder med omkring 1.500 tillidsrepræsentanter forud for overenskomstforhandlingerne i 2004.

 

2004
Efter mere end 30 timers uafbrudte forhandlinger indgår CO-industri og Dansk Industri ny 3-årig OK-aftale med forbedringer af pension, barsel, sygeløn, løn under børns hospitalsindlæggelse, ny efteruddannelse ved fyringer, forhøjelse af mindsteløn, genetillæg og lærlinge- og elevlønninger og indførelse af konfliktløsningsmøder.

Stort flertal i industrien stemte ja til de nye overenskomster.

SiD og KAD vedtager på ekstraordinære kongresser at slå de to forbund sammen.

 

2005
KAD og SiD bliver 1. januar til 3F og største medlemsforbund i CO-industri med 139.200 (1. jan. 2005) medlemmer.

Arne Sørensen, 48 år, 3F, bliver ny daglig leder af CO-industri fra 1. september 2005. Han afløser organisationssekretær Verner Elgaard, der har været leder af CO-industri siden 1992.

 

2006
MAN B&W Diesel danner første Europæiske Selskab med bistand fra CO-industri.

 

2008
Efter mange års fald er beskæftigelsen i industrien steget til 365.000 ansatte, viser analyse fra AE.

HTS sammenlægges med DI, der ændrer navn til DI – Organisation for erhvervslivet.

Tre ud af fire produktionsvirksomheder i Danmark har en eller flere tillidsrepræsentanter. Størst TR-dækning er der på store virksomheder, viser undersøgelse fra FAOS.

 

2009
Alle på industriens overenskomster med ni måneders anciennitet får fra årsskiftet ret til yderligere to ugers selvvalgt uddannelse.

 

2010
22. februar indgår CO-industri og DI nye to-årige overenskomster. Forliget betyder, at industriens ansatte blandt andet får bedre helbredskontrol, et nyt ligelønsnævn, to ugers ekstra øremærket forældreorlov samt en ny fratrædelsesgodtgørelse skrevet ind i overenskomsterne.

To ud af tre af de afgivne stemmer ved urafstemningen om de nye overenskomster på industriområdet har kryds ved ja til deres nye overenskomst. Resultatet offentliggøres den 20. april.

Børge Frederiksen går i september af som gruppeformand i 3F’s Industrigruppe og næstformand for CO-industri. En post som han har beklædt siden 2001. Mads Andersen afløser 20. september Børge Frederiksen som ny næstformand i CO-industri. Han er desuden gruppeformand i 3F’s Industrigruppe.

 

2011
CO-industri, DI og Lederne afholder det første af 10 fyraftensmøder under temaet ”Få styr på arbejdsmiljøet 2011”.
Via industriens overenskomster indføres bestemmelser om forsikringsydelser til lærlinge og elever, som ikke allerede er sikret ret til pension eller forsikringsydelser efter overenskomsternes bestemmelser.

CO-industri og DI indgår særskilt overenskomst for de medarbejdere, som arbejder på platforme på den danske kontinentalsokkel for Dong Energy.

CO-industris og DI’s Ligelønsnævn oprettes i juni måned.

 

2012
Den 12. februar indgår CO-industri og DI forlig om nye toårige overenskomster. Overenskomsterne medfører blandt andet mulighed for mere efteruddannelse, mulighed for seniorordninger, en udvidelse af HK’s dækningsområde, en fælles kampagne for flere praktikpladser og stigninger i mindsteløn og diverse tillæg.

17. april stemmer to ud af tre industriansatte ja til deres nye to-årige overenskomster. 

18. til 20. juni bliver den internationale industriorganisation IndustriALL Global Union stiftet i København.

1. juli kan CO-industri fejre 100 års jubilæum. Bogen ”De faktiske forhold inden for jerneindustrien” om CO-industris første 100 år udkommer.

Thorkild E. Jensen afgår som formand for CO-industri og bliver afløst af Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

 

2013
1. august indtræder 8.054 medlemmer af 3F, som er omfattet af Træets Overenskomst og Piano- og orgelbyggeroverenskomsten, i CO-industri.

 

2014
Den 9. februar bliver CO-industri og DI enige om nye treårige overenskomster. Med de nye overenskomster får Industriens medarbejdere blandt andet ret til uddannelse i opsigelsesperioden, højere pensionsbidrag under barsel, flere penge sat ind på fritvalgslønkontoen, bedre forældreorlov og bedre mulighed for at sikre, at vikaransatte ikke misbruges.

Rekordmange industriansatte siger ja tak til de nye overenskomster. Knap 43 procent af de stemmeberettigede benytter sig af deres ret til at give deres mening til kende og godt 83 procent stemmer ja til de nye overenskomster, mens knap 17 procent stemmer nej.

Herning Vand A/S modtager som de først CO-industris Samarbejdspris.

 

2016
CO-industri flytter pr. 1. januar i nyt domicil på Molestien 7, København.

Dansk Jernbaneforbund optages i CO-industri.

28. september tiltræder souschef Henrik Jensen som fungerende organisationssekretær i CO-industri i forbindelse med Arne Sørensens sygemelding.

CO-industri afholder det første af to forsøgskurser samt en række fyraftensmøder, der skal hjælpe tillidsrepræsentanterne til at lave bedre lokalaftaler på industriens område.

 

2017
CO-industri og DI indgår søndag den 12. februar en aftale om nye treårige overenskomster på industriens område. De nye overenskomster skal med 200 millioner kroner sikre et markant uddannelsesløft for de ansatte i industrien gennem aftalt uddannelse. Forliget giver blandt andet også en fordobling af Fritvalgs Lønkontoen til fire procent, mulighed for at seniorer kan holde op til 32 seniorfridage, flere penge og mere frihed til forældre, bedre vikarbestemmelser samt indbetaling af pensionsbidrag for lærlinge og elever fra det fyldte 20. år.

20. april offentliggøres resultatet af urafstemningen om industriens overenskomster. 65 procent af de afgivne stemmer siger ja tak til de nye treårige overenskomster. 

I juni dør organisationssekretær og daglig leder af CO-industri Arne Sørensen efter længere tids sygdom. Henrik Jensen bliver i oktober valgt til ny organisationssekretær og daglig leder i CO-industri, hvor han tidligere har været fungerende organisationssekretær og souschef.