Efter knap 24 timers intense, afsluttende forhandlinger kunne CO-industris og Dansk Industris forhandlere søndag eftermiddag præsentere den nye 2-årige overenskomstaftale, som dækker cirka 230.000 ansatte i industrien.

Forliget imødekommer et afgørende ønske fra medlemmerne om at få flere penge mellem hænderne efter en periode, hvor inflationen har tæret på lønningerne.

Med forliget får de ansatte i industrien 2 procent ekstra på fritvalgskontoen, som stiger fra 7 procent til 9 procent, og arbejdsgiverne overtager 2 procent af medarbejdernes andel af pensionsindbetalingen, der i stedet bliver udbetalt som løn.

”Det er historisk, at det er lykkedes at få forhandlet så meget hjem ved de centrale lønforhandlinger. Jeg er allermest glad for, at det ser ud til, at vi med den her aftale får genoprettet reallønnen i løbet af to til tre år,” siger Claus Jensen, formand for CO-industri og Dansk Metal.

LØNNEN FORHANDLES LOKALT

Han understreger, at industriens overenskomster er minimallønsoverenskomster, som betyder, at selve lønnen bliver forhandlet lokalt på de enkelte virksomheder. Resultatet af de centrale forhandlinger kommer altså oven i de lokale lønforhandlinger som en ekstra pose penge.

Samtidig indeholder de nye overenskomster nye redskaber til tillidsrepræsentanterne, så de får bedre muligheder i forhandlingerne med arbejdsgiverne, når lønnen skal forhandles lokalt. Tillidsrepræsentanterne kan blandt andet få indsigt i den enkelte virksomhed produktiviteten, konkurrenceevne og fremtidsudsigter.

ET SIGNAL

Ud over de generelle lønstigninger så har mindstebetalingen fået et historisk løft på 9 kroner i timen, hvilket også er et stærkt signal til de lokale lønforhandlinger.

”De færreste af vores medlemmer arbejder for mindstebetalingen alene. Det er vores dygtige tillidsrepræsentanter, der gennem lokale lønforhandlinger har hævet lønnen over mindstebetalingen, og det vil de også gøre i den her situation. Men mindstelønnen kan bruges, når man ved de lokale lønforhandlinger kigger på, hvordan arbejdsmarkedet generelt ser ud. Her sender mindstebetalingssatsen et signal om, hvor meget lønningerne mindst bør stige,” sagde Mads Andersen, næstformand i CO-industri og formand for 3F Industrigruppen.

I Dansk Industri er forventningen også, at lønnen vil udvikle sig positivt i den kommende tid.

” Vi blander os ikke i, hvad vores virksomheder udlodder lokalt, men det er usandsynligt, at der ikke skulle komme en pæn lønudvikling i den periode, som vi går ind i. Det er selvfølgelig også en periode, hvor virksomhederne går ind i en lidt vanskeligere tid, så der er også grænser for, hvad der kan gives. Men det er ikke usandsynligt, at vi kommer i mål med både at komme langt i forhold til lønmodtagersidens ambition, samtidig med, at vi stadig har en konkurrencedygtig industri,” sagde Kim Graugaard, chefforhandler for Dansk Industri.

PENGE I LOMMEN

En del af lønstigningen kommer ved, at de ansatte i industrien fremover skal betale 2 procent mindre i pensionsindbetaling, mens arbejdsgiverne skal betale 2 procent mere. Pensionsindbetalingen er altså den samme.

”Med den her omjustering får vores medlemmer en nettolønstigning lige med det samme. Det er penge lige ned i lommen,” sagde Mads Andersen.

Forliget af industriens overenskomster vil blive sendt til urafstemning, når resten af det private arbejdsmarked er færdige med deres overenskomstforhandlinger. 

Det nye overenskomstforlig i industrien er en væsentlig styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med lokale lønforhandlinger.
Med forliget får tillidsrepræsentanterne nemlig en række værktøjer, som kan bruges direkte i forhandlingerne med arbejdsgiverne.

Af forligsteksten fremgår det, at CO-industri og Dansk Industri er enige om, at udgangspunktet i industriens overenskomster er, at lønnen for den enkelte medarbejder i hvert tilfælde aftales mellem virksomheden og medarbejderen.

Men overenskomstparterne slår også fast, at kollektive forhandlinger er en naturlig model, som kan anvendes, hvis de lokale parter kan blive enige om det. Det gælder for både Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.

Parterne fastslår desuden, at de er enige om, at løndannelsen i industriens overenskomster skal ske lokalt, og at både de lokale parter og overenskomstparterne har en fælles interesse i at understøtte mindstebetalingssystemet. 

Ligesom der er enighed om, at løndannelsen skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder blandt andet ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.

KONSTRUKTIVE LØNFORHANDLINGER

CO-industri og Dansk Industri har et ønske om at styrke medarbejdernes muligheder for at have konstruktive lønforhandlinger. Det kan ske ved, at tillidsrepræsentanten kan anmode virksomhedens ledelse om information om virksomhedens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder blandt andet ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.

Med dette fælles udgangspunkt kan tillidsrepræsentanten bedst muligt støtte sine kolleger i forbindelse med indgåelse af aftaler om løn, uanset om kollegerne forhandler individuelt eller kollektivt.

STYRKET FAGRETLIG BEHANDLING

Overenskomstparterne er også blevet enige om at styrke parternes rolle i forbindelse med den fagretlige behandling af uenigheder vedrørende lokale lønforhandlinger. Det er beskrevet i en ny organisationsaftale.

Ifølge aftalen er de lokale parter under lokale lønforhandlinger forpligtet til at indgå i reelle forhandlinger. Og CO-industri og Dansk Industri skal ved fagretlig behandling af sager vedrørende lokale lønforhandlinger understøtte et roligt og godt samarbejde mellem de lokale parter og sørge for, at de lever op til overenskomsternes regler og intentionerne i disse.

Anmoder de lokale parter om et mæglingsmøde, kan CO-industri og Dansk Industri forud for mødet opfordre de lokale parter til at genoptage de lokale lønforhandlinger og i den forbindelse at indsende et fyldestgørende referat fra forhandlingerne, der belyser, hvilke elementer der har været drøftet.

Desuden kan CO-industri og Dansk Industri opfordre virksomheden til over for en på virksomheden valgt tillidsrepræsentant at redegøre for virksomhedens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder blandt andet ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.
 

Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Det er nemlig ofte dig, som dine kolleger vil henvende sig til, hvis de er interesseret i at høre mere om forbedringerne af overenskomsterne, eller hvis de har svært ved at forstå betydningen af nogle af de mange nye aftaler.

Derfor er det vigtigt, at du ved, hvad overenskomstforliget indebærer, og hvad det betyder for dig og dine kolleger.

Som noget helt nyt har CO-industri og Dansk Industri aftalt, at tillidsrepræsentanter har ret til at få fri med løn til at tage til informationsmøde i deres afdeling eller forbund for at høre mere om overenskomstfornyelsen. Du får også løn for transporttiden. Lønnen betales af din arbejdsgiver, mens transportudgiften dækkes af forbundet eller afdelingen.

UNDERRET ARBEJDSGIVEREN

Du har pligt til at underrette din arbejdsgiver om, hvor informationsmødet holdes, samt hvor længe det varer. Og du har kun ret til at deltage i et informationsmøde, som er indkaldt af dit forbund eller din afdeling, efter at et aftaleresultat foreligger.

Aftalen er en del af overenskomstforliget, men den gælder allerede nu og frem til. at urafstemningen om overenskomsterne sættes i gang.

Du får nærmere informationer fra din afdeling eller dit forbund om, hvornår de afholder informationsmøde.

Tillidsrepræsentanten har en nøgleposition i spillet om at få den danske model på arbejdsmarkedet til at fungere optimalt. Med OK23- forliget bliver den centrale rolle yderligere styrket med en lang række tiltag, der kan understøtte tillidsrepræsentantens rolle og mandat. Her kan du se, hvilke værktøjer du fremover kan bruge i dit arbejde som tillidsrepræsentant:

ORGANISERING
CO-industri og Dansk Industri understreger, at der ikke må lægges hindringer i vejen for organiseringen på arbejdspladsen, og at denne organisering kan lettes ved adgang til orientering til nyansatte medarbejdere.

Det kan for eksempel være i forbindelse med en introduktionsdag, når virksomheden har ansat et vist antal nye medarbejdere, eller med en fast frekvens.

DÆKNINGSOMRÅDE

Tillidsrepræsentanter under Industriens Funktionæroverenskomst skal fremover orienteres, hvis arbejdsgiveren ændrer en medarbejders ansættelsesforhold, således at ansættelsesforholdet ikke længere er omfattet af overenskomstens dækningsområde.

Det giver tillidsrepræsentanten mulighed for at følge op på sagen, hvis han eller hun ikke er enig med ledelsen i beslutningen.

FERIE

En virksomhed og en tillidsrepræsentant kan indgå aftale om en mere fleksibel tilrettelæggelse af ferien på den enkelte virksomhed.

Helt konkret kan der ved lokalaftale fraviges fra ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, som ikke er optjent på afholdelsestidspunktet.

Aftalen skal være skriftlig og kan kun indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i overenskomsten.

UDDANNELSESREPRÆSENTANT

Ledelsen og tillidsrepræsentanter kan lave en aftale om at udpege en uddannelsesrepræsentant for virksomheden.

Uddannelsesrepræsentanten kan hjælpe virksomheden og medarbejderne med uddannelse efter overenskomsternes bestemmelser. Ligesom uddannelsesrepræsentanten kan være sparringspartner for virksomheden, medarbejdere og IKUF’s opsøgende konsulenter.

Uddannelsesrepræsentanten kan også hjælpe virksomheden med at få overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge og elever.

Uddannelsesrepræsentanten er ikke beskyttet af Industriens Overenskomst § 6 eller Industriens Funktionæroverenskomst § 21.

SAMARBEJDSKURSUS FOR NYVALGTE TILLIDSREPRÆSENTANTER

Adgangen til at komme på TekSams "Samarbejdskursus for nyvalgte tillidsrepræsentanter" bliver udvidet fra 18 måneder til 24 måneder efter at tillidsrepræsentanten er tiltrådt.

CO-industri og Dansk Industri understreger dog, at tillidsrepræsentanten har ret til at komme på kurset hurtigst muligt, efter at vedkommende er valgt.

Tillidsrepræsentanter, der blandt andet på grund af corona-nedlukninger ikke har haft mulighed for at deltage i kurset, får desuden mulighed for at deltage, selvom tidsfristen er overskredet. Det kan ske 5 år tilbage fra marts 2023.

På TekSams "Samarbejdskursus for nyvalgte tillidsrepræsentanter" bliver tillidsrepræsentanten klædt på til at indgå i det daglige samarbejde i virksomheden og i samarbejdsudvalget. Der undervises blandt andet i samarbejde og psykisk arbejdsmiljø, produktionsforståelse og regnskabs- og forretningsforståelse.

VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANT

Overenskomstparterne er enige om at reducere det antal medarbejdere, der skal være beskæftiget på virksomheden/ i afdelingen, før der er ret til at vælge en tillidsrepræsentant.

Fremover får medarbejderne ret til at vælge en tillidsrepræsentant, hvis der er 5 ansatte under Industriens Overenskomst på en virksomhed/ i en afdeling. Tidligere skulle der være 6. Ligeledes er der sket reduktion i antallet af medarbejdere, hvis forskellige faggruppe vil gå sammen om at vælge en tillidsrepræsentant.

For Industriens Funktionæroverenskomst gælder det, at en gruppe på 5 medarbejdere kan vælge en tillidsrepræsentant. I virksomheder med mindre end 5 medarbejdere i den enkelte gruppe kan parterne aftale, at der alligevel vælges en tillidsrepræsentant.

Som noget nyt har parterne aftalt, at valg af tillidsrepræsentant kan foregå i arbejdstiden. Dette skal aftales lokalt.

DET GODE SAMARBEJDE

Overenskomstparterne har aftalt at udvikle en guide om det gode lokale samarbejde på virksomhederne, som kan inspirere tillidsrepræsentanter og virksomheder.

Parterne skal også drøfte eventuelle lokale og strukturelle barrierer for rekruttering af tillidsrepræsentanter på industriens overenskomster.

I en lille virksomhed med kun seks medarbejdere kan det godt være svært at have opmærksomhed på detaljerne i arbejdsmiljøet, når hverdagen ræser derudad, og fokus er rettet mod drift.

Derfor tog Morten Raae også imod tilbuddet fra BFA Industri om at få besøg af to arbejdsmiljøkonsulenter, som ville snakke med ham og kigge på, hvordan det stod til med arbejdsmiljøet i hans virksomhed. Virksomheden har aldrig haft udfordringer med arbejdsmiljøet og havde tidligere en grøn smiley. Alligevel var det rart at få nogle andre øjne på tingene, synes Morten Raae.

”Vi ikke svejser så meget, men arbejdsmiljøkonsulenterne gjorde mig også opmærksom på, at mine medarbejdere kan få en gratis vaccination mod pneumokoksygdom, som kan forårsage alvorlig sygdom som for eksempel lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis. Det er et godt tilbud, som jeg ikke selv var opmærksom på,” siger Morten Raae, administrerende direktør i Nielsen og Rønne, som her står i midten med medarbejderne Allan Olsen til venstre og Pierre Kolding til højre forrest.

”Jeg synes, at det er et kanongodt tilbud fra BFA Industri, som alle bør benytte sig af. Det er to kompetente mennesker, som kommer og giver gratis råd. Især på små virksomheder som min, hvor detaljerne i arbejdsmiljøet nemt bliver kørt ud på et sidespor, fordi vi har travlt med at drifte. Det var utrolig givtigt at få sådan en hjælp,” siger Morten Raae, administrerende direktør i Nielsen og Rønne, som undersøger motoren fra en elevator sammen med Allan Olsen.

GODT KLÆDT PÅ

Og det skulle vise sig at være rettidig omhu. Kort tid efter at arbejdsmiljøkonsulenterne havde hjulpet ham med at udpege de svage punkter i virksomhedens arbejdsmiljø, bankede Arbejdstilsynet nemlig på døren.

”Men jeg var jo voldsomt godt klædt på til deres besøg. Det var stærkt, at jeg var forberedt på, hvad jeg ville gøre ved de punkter, som Arbejdstilsynet kunne slå ned på,” fortæller Morten Raae, som er administrerende direktør i Nielsen og Rønne, der blandt andet reparerer pumper og kraner.

Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet fik derfor straks udleveret referatet fra mødet med BFA Industris arbejdsmiljøkonsulenter, hvor kritiske punkter var udpeget, og hvor det var beskrevet, hvordan punkterne skulle udbedres.

”Det studsede han lidt over, men han tog positivt imod det, og da han havde læst referatet, og de emner, som vi havde aftalt, skulle udbedres, så syntes han, at det var helt i orden,” siger han.

UTROLIGT GIVTIGT

Morten Raae og den tilsynsførende gik en runde på værkstedet og lageret og drøftede de punkter, som BFA Industris arbejdsmiljøkonsulenter havde peget på. Langt de fleste var den tilsynsførende enige i, mens han i andre tilfælde tolkede reglerne lidt mindre strikt.

”Det er klart, at arbejdsmiljøkonsulenterne ikke kan gå og fortolke på reglerne. Derfor var det faktisk rigtig godt, at Arbejdstilsynet kom lige bagefter, så jeg kunne høre deres holdning. For eksempel mente Arbejdstilsynet ikke, at det var nødvendigt med truckværn på værkstedet, fordi vi meget sjældent kører med truck der. Dem havde jeg dog allerede bestilt, så nu er vi helt sikre på det punkt,” fortæller han.

Besøget endte med en aftale om et genbesøg, når Morten Raae havde færdiggjort det arbejde, som han havde startet med arbejdsmiljøkonsulenterne.

”Jeg synes, at det er et kanongodt tilbud fra BFA Industri, som alle bør benytte sig af. Det er to kompetente mennesker, som kommer og giver gratis råd. Især på små virksomheder som min, hvor detaljerne i arbejdsmiljøet nemt bliver kørt ud på et sidespor, fordi vi har travlt med at drifte. Det var utrolig givtigt at få sådan en hjælp,” siger han.

HJÆLP TIL AT KOMME VIDERE

Ligesom med den tilsynsførende så tog han de to arbejdsmiljøkonsulenter, Steen Nielsen fra CO-industri og Helle Niewald fra Dansk Industri, med gennem virksomhedens små og store værksteder, som er knopskudt gennem årene.

Bagefter satte de sig ned og snakkede om de ting, som konsulenterne mente, skulle udbedres. De lavede en prioriteringsliste over, hvad der hastede, og hvad der skulle udbedres med tiden.

Blandt andet fik de en god snak om mærkning af kemikalier, som Morten Raae umiddelbart synes, er at skyde over målet, men må acceptere, at sådan er reglerne.

”I henhold til en EU-forordning var mærkningen af nogle kemikalier forældet. Mærkningen skulle ændres, eller også skulle kemikalierne smides ud. Det, synes jeg, er tåbeligt, når indholdet er det samme, men arbejdsmiljøkonsulenterne var gode til at forklare, hvorfor det er sådan. Så kan jeg lidt bedre acceptere det,” siger han.

Arbejdsmiljøkonsulenterne pegede blandt andet også på, at værkstedet skulle ryddes op, og at virksomheden havde glemt at lave den seneste APV. For at hjælpe virksomheden videre i processen, havde de en stak vejledninger med, som Morten Raae kunne bruge, da han blandt andet gennemførte en APV og efterfølgende holdt en arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne.

”Selv om vi ikke svejser så meget, så gjorde de mig også opmærksom på, at mine medarbejdere kan få en gratis vaccination mod pneumokoksygdom, som kan forårsage alvorlig sygdom som for eksempel lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis. Det var jeg ikke selv blevet opmærksom på,” siger Morten Raae.

Da Arbejdstilsynet kom på besøg igen, havde de ingen anmærkninger.

Hvis Danmark skal have industriproduktion i fremtiden, så er industrien nødt til at tage lærlinge og uddanne fremtidens arbejdskraft. Så klokkeklar er holdningen hos DISA Industries direktør, Ulla Tønnesen.

Selv har DISA Industries en lang tradition for at uddanne lærlinge. I øjeblikket er 10 lærlinge og elever i gang med deres uddannelse enten i produktionen eller på kontorerne i Taastrup.

”Hvis vi stadig skal have industriproduktion i Danmark, så bliver vi jo nødt til at uddanne de unge inden for industrien også. Det gør man altså ved at have lærlinge, der står og arbejder i produktionen og ikke kun kommer med en laptop og skoleerfaring. Der er ikke så mange industrivirksomheder tilbage i Danmark, men dem, der er, er altså nødt til at holde kompetencerne ved lige,” fastslår Ulla Tønnesen, som er direktør i DISA Industries, der har cirka 220 medarbejdere, heraf omkring 110 i produktionen.

”Vi kan jo se, hvordan man mangler faglærte mange steder nu, og vi har set tallene for, hvor mange der kommer til at mangle i fremtiden. Så vi er alle nødt til at gøre det mere attraktivt for lærlingene,” supplerer fællestillidsrepræsentant Ansgar Wassmann, Dansk Metal.

DISA Industries A/S har netop modtaget CO-industris Samarbejdspris 2022 for blandt andet deres fokus på samarbejde og uddannelse af lærlinge og elever.

”Vi kan jo se, hvordan man mangler faglærte mange steder nu, og vi har set tallene for, hvor mange der kommer til at mangle i fremtiden. Så vi er alle nødt til at gøre det mere attraktivt for lærlingene,” siger fællestillidsrepræsentant Ansgar Wassmann, Dansk Metal, som står nummer to fra højre sammen med tre af DISA's lærlinge.

”Hvis vi stadig skal have industriproduktion i Danmark, så bliver vi jo nødt til at uddanne de unge inden for industrien også. Det gør man altså ved at have lærlinge, der står og arbejder i produktionen og ikke kun kommer med en laptop og skoleerfaring,” fastslår Ulla Tønnesen, direktør i DISA Industries, som her kigger nærmere på et af DISA's produkter sammen med en af virksomhedens lærlinge.

DISA har ikke svært ved at tiltrække nye, dygtige lærlinge, og det skyldes i høj grad mange tilbud om udviklingsmuligheder, mener Jan Thomsen, som er tillidsrepræsentant for 3F’erne i DISA Industries. Han står her nummer to fra højre sammen med en flok af virksomhedens lærlinge.

TIDLIGERE LÆRLING ER CHEF

Både Ulla Tønnesen og tillidsrepræsentanterne på DISA Industries betegner lærlingene som en del af deres DNA.

”Når man går rundt i produktionen og på kontorerne, så skinner det meget tydeligt igennem, hvor vigtige lærlingene er for vores forretning. Der er den ansvarlige for vores maskinsalg, han er tidligere lærling, og produktcheferne er tidligere lærlinge. Servicechefer og serviceteknikere er også tidligere lærlinge her i huset. Lærlinge er ikke bare lærlinge. De er en del af vores DNA,” sagde Ulla Tønnesen.

Mange lærlinge fortsætter i virksomheden efter endt uddannelse. En del vælger at se verden, mens de rejser rundt som rejsemontører, og kommer så senere hjem for enten at arbejde i produktionen eller andre steder i virksomheden, mens andre videreuddanner sig til andre job i DISA Industries. 

De mange tilbud om udviklingsmuligheder er en stor fordel for virksomheden, mener Jan Thomsen, som er tillidsrepræsentant for 3F’erne i DISA Industries. 

”Vi er jo nogle ældre herrer. Derfor bliver vi nødt til at sørge for vores egen fødekæde, hvis vi skal bevare den kvalitet i produktet, som vi leverer. For det er kvalitet, som vi laver herude. Vi er nødt til at uddanne vores egne afløsere, som kender materialet og maskinerne,” siger han.

Lærlingene fra DISA Industries er dygtige. Langt de fleste af dem afslutter deres uddannelse med et 12- eller 10-tal, og det er ikke uden grund, mener Ansgar Wassmann.

De bliver nemlig behandlet med respekt. Der er et godt samarbejde på arbejdspladsen, og tonen mellem kollegerne er god. Samtidig sætter DISA Industries pris på, at de unge kommer med nye ideer, som kan udfordre den vanlige tankegang, og så får de lov til at folde deres faglighed ud forskellige steder i virksomheden. 

EFTERSPURGT LÆREPLADS

Det betyder også, at en læreplads hos DISA Industries er i rimelig høj kurs hos mange unge. DISA har aldrig problemer med at få nok ansøgninger fra dygtige unge, og det er også DISA, fagforeningen kan finde på at ringe til, hvis en ung af den ene eller anden grund ikke trives på sin nuværende læreplads.

”Det er jo rygtedes rundt omkring, hvordan vi arbejder her hos DISA. Vi har et godt samarbejde og gode traditioner. Før i tiden var vi sådan et sted, hvor far, søn og onkel arbejdede. Det var heller ikke nemt at komme ind hos os dengang,” siger Ansgar Wassmann.

Han har tidligere arrangeret lærlingeture til udlandet, hvor lærlingene blandt andet kommer på besøg hos kunder og ser, hvordan DISA Industries støberimaskiner bliver brugt. Og lignende ture er på tegnebrættet.

Samtidig har virksomhedens lærlinge og elever taget initiativ til at oprette en klub, som hedder DISA Social. Her kan de yngste medarbejdere mødes på tværs af fag til forskellige arrangementer som for eksempel gokart, virksomhedsbesøg og spilaftner. 

”Det er dejligt at se, hvordan eleverne fra kontorerne pludselig er begyndt at spise frokost med nogle af lærlingene fra produktionen. Det kan godt være svært, hvis man sidder alene som ung på et kontor med kolleger, som er noget ældre end en selv,” siger Ulla Tønnesen.

På mange arbejdspladser bliver der hver dag arbejdet for at få det gode samarbejde til at spille, og når det lykkes, så har både medarbejdere, ledelse og bundlinje gavn af indsatsen.

Den indsats vil CO-industri gerne sætte spotlight på. Derfor uddeler CO-industri hvert år CO-industris Samarbejdspris som et skulderklap til en virksomhed, der har udmærket sig ved at have et særlig godt samarbejde mellem ledelse, tillidsvalgte og medarbejdere. Samtidig håber vi, at virksomheden kan inspirere andre til at tage fat i deres samarbejde om trivsel og produktivitet og gøre det endnu bedre.

TR HAR BOLDEN

Det er dig som tillidsrepræsentant, der er med til at afgøre, om I skal have CO-industris Samarbejdspris 2023. Det er nemlig alene dig, som kan indstille din arbejdsplads til prisen. 

Der er mange faktorer, som spiller ind, når CO-industri skal finde Danmarks bedste ”Samarbejdsplads”. Vi ser blandt andet på, om der er god kommunikation på virksomheden, om de tillidsvalgte bliver inddraget i virksomhedens beslutninger gennem et godt samarbejde i samarbejdsudvalget, om der arbejdes på at skabe trivsel blandt medarbejderne, og om der er fokus på uddannelse. Ikke alle kriterier behøver at være opfyldt, men I må meget gerne have fundet nogle løsninger, som kan inspirere andre og måske er lidt utraditionelle.

Sidste frist for indstilling til CO-industris Samarbejdspris er 22. maj 2023.

SIDSTE ÅRS VINDER

Sidste år gik prisen til DISA Industries i Taastrup, som markerede sig ved at have viljen til samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i sit DNA. Tillidsrepræsentanter og ledelse har blandt andet en tæt og daglig dialog om alt, og ledelsen har tillid til, at alle medarbejdere tager ansvar for at skabe en sund virksomhed.

Der er fokus på, at den enkelte medarbejder trives, at medarbejderne bliver inddraget i den grønne omstilling, og at virksomheden tager ansvar for fremtidens industriproduktion ved at gøre det attraktivt at være lærling hos den.

CO-industris Samarbejdspris består af en statuette og et diplom samt 5.000 kroner, som tillidsrepræsentanterne kan bruge til at fejre prisen sammen med kolleger på arbejdspladsen, der er medlemmer af CO-industris medlemsforbund.

Alle, der sender en nominering, deltager desuden i lodtrækningen om fem gange fem kilo bolsjer til arbejdspladsen.