Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

3. udgave 2017

CO-Magasinet 3/2017
Fokus på nærved-ulykker giver bonus | Roskilde vil opbygge stærkt fagligt samarbejde | Bedre beskyttelse mod farlig kemi | Industrien stemte ja

Industriens ansatte stemte ja

De nye treårige overenskomster fik opbakning fra to ud af tre ansatte i industrien, og stemmeprocenten blev rekordhøj.

CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen har fået opbakning fra CO-industris medlemmer til det overenskomstforlig, som de indgik den 12. februar i Industriens Hus, og de kan desuden glæde sig over en stemmeprocent, som er højere end i mange år.

Industriens ansatte har med et markant flertal bakket op om de nye overenskomster, som gælder fra 1. marts 2017 og tre år frem. Samlet set stemte 65,2 procent ja ved urafstemningen, hvor resultatet blev offentliggjort den 20. april.

Der er dog stor forskel på, hvordan stemmerne har fordelt sig, når man kigger på de enkelte forbund. I tre forbund er det endt med et nej, nemlig hos Malerforbundet, Dansk Jernbaneforbund og 3F Industri. 

HK’erne landede på en ja-procent på 87,1, mens medlemmerne af Teknisk Landsforbund nåede op på 86,8 procent ja-stemmer, og Dansk Metals medlemmer bakkede op om et ja med 71,2 procent af stemmerne.

Ja’et var denne gang større end ved de seneste tre overenskomstrunder i 2014, 2012 og 2010.

 

Nej-stemmer tages alvorligt

De nye overenskomster giver blandt andet forbedringer gennem fordobling af Fritvalgs Lønkontoen, ret til 32 årlige seniorfridage, mulighed for efteruddannelse med 100 procent løndækning, fuld løn under forældreorlov og ret til to børneomsorgsdage, bedre værktøj på vikarområdet, pensionsordning til lærlinge fra det fyldte 20. år samt forhøjelse af mindstebetaling, tillæg og satser.

- Vi har ligesom ved tidligere overenskomstrunder lyttet til medlemmernes ønsker til forbedringer – dels gennem de krav, der er kommet ind gennem forbundene, dels ved de optaktsmøder, Mads Andersen og jeg har været rundt til i hele landet i løbet af efteråret. Jeg synes, at forbedringerne afspejler de ønsker. Samtidig er vi selvfølgelig opmærksomme på den debat, der har været under afstemningsforløbet, og at cirka en tredjedel af medlemmerne syntes, at krydset skulle sættes ved et nej. Den bekymring, der er kommet til udtryk, tager vi selvfølgelig alvorligt, siger CO-industris formand Claus Jensen.

Også CO-industris næstformand Mads Andersen, der også er formand for 3F’s industrigruppe, er opmærksom på nejstemmerne.

- Jeg har været rundt i landet og møde over 900 tillidsvalgte i afstemningsperioden, og jeg har oplevet en positiv holdning til overenskomstresultatet, når vi får drøftet overenskomsternes nye muligheder. Den opgave ligger også foran os. Vi skal lytte, og vi skal ud og tale med medlemmerne, siger Mads Andersen.

 

Flot stemmeprocent

Endnu en gang fik forbund og tillidsrepræsentanter hævet stemmeprocenten ved en stærk organisatorisk indsats. I 2014 steg stemmeprocenten markant i forhold til 2012 – nemlig fra 30,9 til 42,9 procent. Det lykkedes for alle forbundene at hæve stemmeprocenten.

I år valgte 92.806 medlemmer af de ni forbund, som er samlet under CO-industri, at bruge deres mulighed for at stemme om overenskomsten. Det svarer til 55,7 procent og er en fremgang på næsten 30 procent i forhold til afstemningen i 2014.

I år fik Dansk Metal, 3F, HK og Malerforbundet alle sammen over halvdelen af medlemmerne til at stemme, og Dansk El-Forbund blev topscorer med en stemmeprocent på 64.

VIL DU VIDE MERE?

Har din arbejdsplads fortjent CO-industris Samarbejdspris 2017?

Husk at indstille din arbejdsplads til CO-industris samarbejdspris, hvis I har et stærkt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Hvis din arbejdsplads har et rigtig godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvis I har sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø og forbedret det gennem spændende tiltag, eller hvis I har bidraget til øget produktivitet og trivsel gennem samarbejdsudvalget, så skal du overveje, om ikke I alle sammen har fortjent at komme i betragtning til CO-industris Samarbejdspris.

Samarbejdsprisen er unik, fordi det alene er tillidsrepræsentanterne, der sammen med deres kolleger kan indstille deres arbejdsplads til prisen.

Samarbejdsprisen uddeles i år for fjerde gang. I 2016 var det nominering fra tre tillidsrepræsentanter – fra tre forskellige fagforbund – der sikrede deres arbejdsplads, C.C. Jensen i Svendborg, samarbejdsprisen. Virksomheden fik prisen for generelt at have et godt samarbejde på tværs i organisationen. Samtidig fremhævede tillidsrepræsentanterne arbejdspladsen som et sted præget af retfærdighed og respekt for den enkelte, og hvor der bliver taget hånd om de udfordringer, der opstår.

Året før fik Nordic Waterproofing med hovedkvarter i Vejen prisen for blandt andet at have en høj social kapital, som er skabt af udpræget tillid til hinanden i dagligdagen, et tæt samarbejde i samarbejdsudvalget og modet til at tænke anderledes ved at styrke samarbejdet på tværs i organisationen gennem etablering af en musikfestival.

CO-industris Samarbejdspris

Du kan læse meget mere om CO-industris Samarbejdspris, og hvordan du nominerer din arbejdsplads til prisen.

Læs mere her

Deadline 30. juni
Har I også et godt samarbejde på din arbejdsplads, kan du indstille den til CO-industris Samarbejdspris. Det kræver kun, at du udfylder et nomineringsskema, som findes på CO-industris hjemmeside co-industri.dk/da/samarbejdspris. CO-industri skal have din indstilling senest den 30. juni i år.

For at komme i betragtning til CO-industris Samarbejdspris bliver virksomheden vurderet ud fra kriterier – fx om samarbejdsudvalget er velfungerende og aktivt, om det har ydet en ekstraordinær god indsats, eller om virksomheden har særligt fokus på uddannelse og psykisk arbejdsmiljø.

Med CO-industris Samarbejdspris følger en skulptur udført af kunstneren Stiig Kalsing. Skulpturen symboliserer den balance, som bør være i samarbejdet mellem arbejdsgiver og lønmodtagere.

Kickstart til samarbejdsprojekt

Tillidsrepræsentanterne på Thermo Fisher Scientific sparker stort samarbejdsprojekt i gang med fælles urafstemningsprojekt.

Tillidsrepræsentanterne på Thermo Fisher i Roskilde ryster kollegerne sammen med en fælles begivenhed i forbindelse med urafstemningen om overenskomsterne

Kantinen på Thermo Fisher Scientific i Roskilde summer af energi, forventninger og en lille smule nervøsitet. Der er 12 dage tilbage af urafstemningen om overenskomsterne, og i et hjørne af det store rum er de fire tillidsrepræsentanter ved at fylde et bord med OK-sutter, regnslag, bolsjer, kasketter fra Dansk Metal og informationsmateriale fra flere forbund. Over døren til et mindre lokale står ”stemmebox”.

Bolsjerne, sutterne og regnslagene skal nemlig minde deres kolleger på, at de skal huske at afgive deres stemme ved urafstemningen om overenskomsterne. Men eventen er også startskuddet på et større samarbejdsprojekt, som tillidsrepræsentanterne på Thermo Fisher Scientific deltager i.

Med inspiration fra organiseringsprojektet i Siemens Wind Power har fagbevægelsens uddannelsessystem FIU sat ”Samarbejdsprojekt Roskilde” i søen. Fem af de største virksomheder inden for industrien i Roskilde og omegn er med i projektet, hvor målet er bedre samarbejde på tværs af både faggrupper og virksomheder og tillidsrepræsentanter og medarbejdere. 

Og nu venter de fire tillidsrepræsentanter fra HK, 3F og Dansk Metal spændt på, om deres cirka 400 kolleger tager imod invitationen til deres første tværfaglige arrangement, afgiver deres stemme og ikke mindst deltager i konkurrencen om fem gange to biografbilletter. For at deltage skal de nemlig udfylde et lille spørgeskema med spørgsmål til, hvilke emner de kunne tænke sig at vide mere om – det kan eksempelvis være forskellige emner inden for fritvalgslønkontoen, forældreorlov, stresshåndtering eller uddannelse. Svarene skal danne baggrund for næste tværfaglige arrangement.

Opbygger godt samarbejde
Tillidsrepræsentanterne på Thermo Fisher Scientific har gennem de sidste par år fået bygget et godt fællesskab op, hvor de blandt andet spiser frokost sammen flere gange om ugen, fortæller fællestillidsrepræsentant Annette Riber Madsen. Hun er også tillidsrepræsentant for virksomhedens laboranter.

- Jeg håber, at vi kan lære at samarbejde endnu mere på tværs og blive bedre til at udnytte hinandens styrker. De forskellige forbund kan jo forskellige ting og har forskellige styrker og udfordringer. I HK er vi for eksempel stærke på struktur og har nem adgang til kommunikation med vores medlemmer, som udgør en mindre gruppe af medarbejderne, mens 3F’erne er en stor gruppe, som det kan være svært at få styr på, og som ikke så nemt nås via mail, simpelthen fordi mange af dem ikke har adgang til en computer i løbet af arbejdsdagen, og Dansk Metal er stærke på branding. Hvordan kan vi udnytte det og hjælpe hinanden bedst muligt? siger hun om baggrunden for, at tillidsrepræsentanterne har valgt at gå ind i ”Samarbejdsprojekt Roskilde”.

Også Gitte Ringsø, der er tillidsrepræsentant for cirka 300 3F’ere, håber, at samarbejdsprojektet kan styrke sammenholdet blandt tillidsrepræsentanterne.

- Jeg har en gruppe medlemmer, som kan være umulige at nå alle sammen, fordi vi arbejder på treholdsskift, og jeg ikke kan være her i døgndrift. Derfor håber jeg, at vi kan blive bedre til at hjælpe hinanden og gøre det til en naturlig ting, at kollegerne går til en af de andre tillidsrepræsentanter, hvis de har spørgsmål om overenskomsten eller efteruddannelse, når jeg ikke er her, siger hun.

Hun håber samtidig, at tillidsrepræsentanterne med samarbejdsprojektet kan gøre det mere synligt for kollegerne, hvad de får ud af at være medlem af en fagforening.

- De siger jo altid, at det er billigere hos de gule. Men er det nu også det? Forhåbentlig kan vi gøre medlemskabet mere nærværende, når de altid kan få fat i en tillidsrepræsentant, som kan hjælpe dem med spørgsmål og problemer. Tidligere har det jo været sådan, at de var henvist til afdelingen, når jeg var på ferie, og det er jo ikke altid, folk bruger den mulighed, siger Gitte Ringø.

Håber på et godt netværk i Roskilde
For Ina Jensen, tillidsrepræsentant for HK’erne på kontoret, handler samarbejdsprojektet også meget om at få skabt et samarbejde på tværs af virksomhederne.

- Vi kommer fra fem forskellige virksomheder med forskellige kompetencer, som jeg håber, vi kan bringe ind i projektet og skabe et godt netværk, siger hun.

Hun håber også, at de kan få ny inspiration til deres arbejde både internt i virksomheden og fra de andre tillidsrepræsentanter i de øvrige virksomheder.

- Vi får mulighed for at få friske øjne på vores arbejde. Vi kan jo en masse i HK, men vi afskærer os selv fra mange ting, som vi slet ikke har tænkt på, fordi sådan plejer vi at gøre. Her kan vi helt klart lære noget af 3F, Dansk Metal og Dansk El-Forbund, siger Ina Jensen.

Uddannelse på tværs af virksomheder
Også René Holm Jørgensen, tillidsrepræsentant for medlemmer af Dansk Metal og Dansk El-Forbund, håber, at samarbejdsprojektet kan styrke netværksdannelsen.

- Min drøm med det her er, at vi får skabt et fælles fagligt netværk på tværs af arbejdspladser og fag, hvor vi kan trække på hinandens erfaringer med for eksempel stressvejledning, FIU og fastholdelse, siger han.

Særligt håber han, at samarbejdsprojektet kan hjælpe med inspiration til, hvordan virksomhederne kan sikre det dobbelte uddannelsesløft, hvor ufaglærte bliver faglærte, og faglærte og funktionerer løfter deres kompetenceniveauer.

- Vi kan sammen lave mere specifikke efteruddannelser til medarbejderne på tværs af virksomhederne, uden at arbejdspladsen behøver at trække mange medarbejdere ud på én gang. Ligesom der kan skabes særlige, målrettede AMU-kurser, hvor underviserne har mulighed for at sætte sig ind i virksomhedernes særlige behov, og vi kan lave fælles fyraftensmøder, siger han.

Skaber tillid
Også Torben Strand, site manager i Roskilde og seniordirektør for Thermo Fishers plasticsektion, har store forventninger til samarbejdsprojektet.

- Jeg synes, at det er en fantastisk idé. Vi har jo et system, hvor ledelse og tillidsrepræsentanter arbejder tæt sammen. Det handler om at få mest muligt ud af det, og det gør vi blandt andet via sådan et samarbejdsprojekt. Det er vigtigt, at medarbejderne hele tiden er ude for at få inspiration, siger han.

Han ser store fordele ved, at tillidsrepræsentanterne får skabt en tillid mellem dem som gruppe og de øvrige medarbejdere.
- Gode og dygtige tillidsrepræsentanter, der kan skabe tillid, kan klare nogle af de ting, som ledere og HR ellers skulle tage sig af, hvilket giver dem mere tid til at fokusere på andre ting. Tilsammen skaber det en bedre situation for alle, end hvis det hele hang på få personer, siger Torben Strand.

De to timer med frokostpause på Thermo Fisher Scientific er ved at være slut. Der har været mange nysgerrige spørgsmål, store grin over de grønne OK-sutter og trængsel om kuglepennene for at udfylde spørgeskemaet og deltage i konkurrencen om biografbilletterne. En del har også fået afleveret deres stemme ved urafstemningen, endnu flere kunne meddele, at de allerede har stemt, og så var der også et par stykker, der opdagede, at de ikke havde indflydelse på indholdet af overenskomsterne.

- Men vi er jo lige gode kolleger alligevel og kan godt give dem et par fif med på vejen. Så bliver de måske klogere, siger Gitte Ringø.
 

Roskilde vil opbygge stærkt, fagligt samarbejde

Fem virksomheder i Roskilde er som de første med i et stort byorganiseringsprojekt, hvor virksomheder, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og fagforeninger skal samarbejde på tværs af fag og arbejdspladser.

Hvad sker der, hvis man tager en by, fem store virksomheder under industriens overenskomster, 1.200 medarbejdere, 60 tillidsrepræsentanter og fem lokale fagforeninger og sætter dem til at udveksle erfaringer og ideer?

Det vil de finde ud af i Roskilde, hvor FIU står bag ”Roskilde Samarbejdsprojekt”. Formålet er både at styrke samarbejdet mellem de forskellige faggrupper og tillidsvalgte på de enkelte virksomheder, og at forbedre samarbejdet mellem tillidsvalgte på tværs af virksomhederne. De fem virksomheder, der deltager i projektet, er Thermo Fisher Scientific, Fors A/S, Unomedical, Chr. Hansen A/S og Vestergaard Company.

Baggrunden for projektet er de gode erfaringer med et organiseringsprojekt på Siemens Wind Power, hvor det ikke alene lykkedes at få flere medarbejdere til at organisere sig, men som også styrkede samarbejdet mellem tillidsrepræsentanterne – både for timelønnede og funktionærer – markant.

- På Siemens rettede projektet sig direkte mod at organisere medarbejderne. Roskilde-projektet er mere et samarbejdsprojekt, hvor vi ved at skabe mere kapacitet vil opbygge stærke arbejdspladser og styrke det lokale netværk, siger Niels Munch Kofoed fra FIU’s Udviklingsenhed.

Uddannelse på tværs af arbejdspladser
Arbejdspladserne og netværket skal blandt andet styrkes ved i fællesskab at sætte fokus på uddannelse. Det kan være IKUF-uddannelse på de enkelte virksomheder eller uddannelse på tværs af virksomhederne.

- Det kunne for eksempel være lokale kurser om konflikthåndtering, hvor vi samler virksomhedernes arbejdsmiljørepræsentanter, så de ikke behøver at køre rundt i landet for at komme på kursus, siger han.

Men også lokale fyraftensmøder for medarbejderne på de fem virksomheder og virksomhedsbesøg kan være en god måde at styrke det lokale netværk, påpeger han.

Netværk kan udvides
Tillidsrepræsentanterne på de fem virksomheder har allerede været samlet til to dages introduktion på Metalskolen Jørlunde. I april har de alle afholdt urafstemningsevents i forbindelse med urafstemningen om industriens overenskomster på arbejdspladserne, og i den kommende tid vil der blive sat fokus på uddannelse – såvel efter- og videreuddannelse som faglig uddannelse af de tillidsvalgte.
- I første omgang arbejder vi på at få stærke teams på arbejdspladserne, hvor de tillidsvalgte støtter hinanden på tværs af fagforbund, og så breder vi det ud til at omfatte kollegerne og virksomhederne, siger Niels Munch Kofoed.

Projektet kører foreløbig som et forsøg i et år. Herefter er det meningen, at de lokale fagforeninger skal fastholde samarbejdet og gerne på sigt tage flere virksomheder med ind i netværket.
 

VIL DU VIDE MERE?

Konstant fokus på nærved-ulykker giver bonus

Danfoss Drives i Tørsbøl har i fem år undgået ulykker ved hele tiden at tale om potentielle farer

Sikkerhed er altid første punkt på tavlemøderne hos Danfoss Drivers i Tørsbøl, hvor Claus Hansen (i midten) er arbejdsmiljørepræsentant.

En funklende ny aluminiumsskinne løber langs gulvet i produktionen på Danfoss Drives i Tørsbøl ved Gråsten. Den er beviset på, at her holder medarbejderne godt øje med, hvad der kan føre til en ulykke, og at de indberetter det. Skinnen dækker nemlig over en ledning, som tidligere var dækket af tape, men en stabler eller en løftevogn havde revet den løs af tapen, så den lå frit fremme med risiko for, at nogen kunne snuble i den eller rive den over og få stød.

Og sådanne observationer er de gode til i Tørsbøl – faktisk så gode, at de indberettede nærved-ulykker har været medvirkende til, at der ikke har været en arbejdsulykke, der gav sygefravær i en dag eller mere, i hele fem år. Det mener i hvert fald arbejdsmiljørepræsentant Claus Hansen (3F).

Han har været med til at implementere Danfoss’ sikkerhedspolitik Safety First for år tilbage. Sikkerhedskravene til medarbejderne er de samme verden over, men i Tørsbøl har de valgt at sætte ekstra fokus på nærved-ulykker for at sikre, at alle medarbejdere kan gå glade på arbejde og komme hele og friske hjem igen.

- Det er noget, der har vundet gehør. Det er trods alt kollegernes tommelfingre, det går ud over, hvis der sker et eller andet. Det handler jo langt hen ad vejen om at være opmærksom på det, der kan udgøre en fare. Det kan godt være svært, når man går i det samme hele tiden. Man snubler over den der ting, men den har stået der i 100 år, og så får man aldrig gjort noget ved det. Derfor skal opmærksomheden skærpes i dagligdagen, og det sker ved at involvere medarbejderne, siger han.

Sikkerhed først på hvert møde
Det gør de i Tørsbøl ved hele tiden at have fokus på sikkerhed. Hvert skifte indledes med et teammøde, som altid starter med et spørgsmål til medarbejderne om sikkerhed. Hvis der er sket ulykker i andre afdelinger af Danfoss, som medarbejderne i Tørsbøl kan lære af, bliver de også orienteret om dem.

- Samtidig opfordrer vi kraftigt til, at kollegerne får registreret og dokumenteret, hvis der er nogle ting, der skal gøres noget ved – ting, der kan blive til en ulykke, siger Claus Hansen.

Alle nærved-ulykker skal rapporteres og skrives ned på en formular. Ofte bliver den ledsaget af et foto, som viser, hvad der udgør en fare.

- Det er mange forskellige ting, som bliver indberettet, stort som småt. Det kan for eksempel være en skraldespand, som er flækket og har en skarp kant. På et eller andet tidspunkt risikerer man at skære sig, og nu, hvor vi har fået den rette kultur til at gennemsyre vores arbejdsplads, så skulle det gerne være en helt naturlig ting, at man tager et billede af skraldespanden, får den registreret og skiftet ud, forklarer Claus Hansen.

En indberetning om ugen
For at holde medarbejderne skarpe på potentielle farer, så er målet, at der skal indberettes mindst én nær-ved-ulykke en gang om ugen.

- Hvor der er hænder oppe af lommen, hvor der arbejdes, og hvor der er risikoer, der vil man kunne spotte minimum ét tilløb til ulykke om ugen. Så det er målsætningen, og vi har gjort et stort nummer ud af at leve op til den målsætning, forklarer Lars Dyg Koch, der er arbejdsleder på virksomheden.

Det kan virke som et voldsomt krav, men hverken Claus Hansen eller Lars Dyg Koch oplever, at kollegerne finder det anstrengende at holde opmærksomheden på nærved-ulykker.

- Det er meget vigtigt, at nok får vi registreret og dokumenteret det, men vi får også gjort noget ved det og får løst problemerne. Og så bliver kollegerne informeret om, hvordan det går med deres sag. Det betyder, at de kan se, at det faktisk nytter noget at række en finger i vejret og sige, at her er noget, som kan være farligt. Folk oplever, at der bliver gjort noget ved det, fastslår Claus Hansen.

Han og Lars Dyg Koch tager sammen stilling til, hvad og hvem der skal tage sig af løsningen af problemet, og en gang hver 14. dag gennemgår de indkomne sager og følger op på, om der er sat noget i værk. Målet er at finde en løsning hurtigst muligt og helst en, der betyder, at problemet ikke dukker op igen.

Sikkerhed er også først på dagsordenen på de månedlige afdelingsmøder, ligesom der ofte bliver vist film om eksempelvis usikker adfærd eller ergonomi.

- Jeg læser også vores flotte statistik op og fortæller om, hvor meget vi har fået registreret, og vi snakker om, hvordan det generelt går med sikkerheden på fabrikken, forklarer Lars Dyg Koch.

Ledelsens holdning er afgørende
Hans fokus på sikkerhed betyder ifølge Claus Hansen meget for medarbejdernes engagement.

- Det har en kæmpestor betydning for medarbejderne. Det betyder også meget for mig personligt som arbejdsmiljørepræsentant. Der bliver aldrig på noget tidspunkt stillet spørgsmål, hvis jeg skal på kursus. Tværtimod bliver jeg opfordret til at kigge efter, om der er noget, som jeg vil på. Og det er aldrig til diskussion, hvis der er behov for et værnemiddel, fordi safety er first, siger han.

Hverken han eller kollegerne er i tvivl om, at ønsket om en sikker arbejdsplads kommer helt oppe fra bestyrelseslokalet og ledelsesgangen. Det så de blandt andet for et par år siden, da topledelsen besluttede, at man globalt indførte påbud om brug af sikkerhedsbriller.

- Det var der selvfølgelig nogle kolleger, der var utilfredse med. Nu havde de arbejdet i 30 år uden at få noget i øjnene. Men ved den sidste ulykke for fem år siden, var der en tekniker, som fik noget i øjet – heldigvis uden at komme alvorligt til skade. Og så kan det godt være, at det opleves som noget, der kommer langt oppe fra, men der var jo faktisk en her i Tørsbøl, der fik noget i øjet. I dag er det bare en helt naturlig del af arbejdsdagen, at man tager sine sikkerhedsbriller på, siger Claus Hansen.

Men selv om de omkring nytår kunne fejre fem år uden ulykker med kage og en artikel i Danfoss’ medarbejderavis, så er han godt klar over, at det ikke er muligt bare at læne sig tilbage og tænke: Nu kører det.

- Det er en løbende proces, som hele tiden skal følges op. Ellers dør det, fastslår Claus Hansen.

Bedre beskyttelse mod farlig kemi

Minister beder Arbejdstilsynet undersøge, om ledere med ansvar for arbejde med farlige kemikalier også skal have lovpligtig uddannelse

Lønmodtagere skal beskyttes bedre mod farlige stoffer. Derfor vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gennemføre en række forslag fra Arbejdsmiljørådet om epoxy og isocyanater.

Det sker, efter at en række ansatte i vindmølleindustrien er blevet alvorligt syge af at være udsat for epoxy og isocyanater.

- Det er meget positivt, at ministeren vil realisere de forslag, som CO-industri via LO har været med til at fremsætte. Det, ministeren fremlægger, svarer stort set til det, som vi på lønmodtagersiden har ønsket, siger Michael Jørgensen, miljøsekretær i CO-industri.

Forslagene indebærer blandt andet, at virksomhederne skal have mere information og vejledning om arbejde med de farlige stoffer, ligesom mulighederne for at skifte til mindre farlige stoffer skal kortlægges. Samtidig vil ministeren styrke håndhævelsen af reglerne om epoxy og isocyanater.

Logisk med uddannelseskrav til ledere
Samtidig har ministeren bedt Arbejdstilsynet om at undersøge behovet for et nyt uddannelseskrav til personer med ansvar for instruktion og tilsyn. Det er et ønske fra lønmodtagersiden i Arbejdsmiljørådet, men arbejdsgiverne mener, at der allerede nu er gode muligheder for undervisning af ledere i farlige kemikalier.

- Vi håber, at ministeren kan se, at det giver god mening, at nærmeste leder skal have samme viden og indsigt i arbejdet med farlige kemikalier, som man kræver af medarbejderne. Det handler simpelthen om, at de nærmeste ledere træffer de rette beslutninger i arbejdet med farlige stoffer og ikke tilsidesætter sikkerheden på grund af uvidenhed, siger Michael Jørgensen.

LO havde håbet, at ministeren allerede nu havde bakket op om forslaget om uddannelse til arbejdsledere.

- Hvis Arbejdsmiljørådets forslag for alvor skal virke, er det vigtigt, at de ansvarlige ledere er klædt ordentligt på i hverdagen. Det er jo dem, der står for at oplære og instruere de ansatte og for at føre tilsyn med, at arbejdet foregår på en sikker måde, siger Ejner K. Holst, næstformand i LO.

Øget tilsyn med kronesmiley-virksomheder
I CO-industri er Michael Jørgensen også godt tilfreds med, at det nu bliver slået fast, at kronesmileyen ikke fritager virksomhederne for at få kontrolbesøg af Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljørådets arbejde har nemlig afsløret, at flere virksomheder ikke har fået foretaget det tilsyn af arbejdsmiljøet af ekstern instans, som kronecertifikatet kræver.

- Det er fint, at virksomheder med kronesmiley ikke er fredet for tilsyn up front, når nu systemet har vist sig at fejle, siger Michael Jørgensen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil nu sikre, at forslagene bliver realiseret, og at de nye tiltag bliver rullet ud på arbejdspladserne.

- Det er meget alvorligt, at der er mennesker, der er blevet kronisk syge af kemi, mens de har passet deres arbejde, og som minister vil jeg følge området tæt, lover han.

VIL DU VIDE MERE?

Huller i virksomhedernes viden om nanomateriale

Danske industrivirksomheder mangler information, der kan hjælpe med til at beskytte medarbejderne bedre mod nanomaterialer, viser ny undersøgelse.

Med ganske få virkemidler kan mange danske virksomheder gøre deres arbejdsmiljø mere sikkert for medarbejdere, der arbejder med nanomaterialer. Det viser den første danske undersøgelse af danske virksomheders brug af nanomaterialer.

Nanomaterialer er en del af den teknologiske udvikling, som kan være med til at sikre dansk konkurrenceevne, og materialet bliver brugt i et stigende omfang. Ifølge undersøgelsen arbejder eller forsker op mod 20 procent af de danske industrivirksomheder i nanomaterialer. Men det er fortsat uklart, hvilke partikler der er sundhedsskadelige for mennesker, og i hvilket omfang mennesker bliver eksponeret, når de arbejder med nanomaterialer.

Mere information om nanomateriale

Arbejdstilsynets vejledning om arbejde med nanomaterialer

Læs mere

 

Få kender til vejledning
Det er derfor afgørende, at arbejdspladserne ved, hvordan de minimerer eksponeringen for nanomaterialer. Og her viser undersøgelsen, at kun 16 procent af de adspurgte virksomheder kender til Arbejdstilsynets vejledning om at arbejde med nanomateriale, mens 11 procent af virksomhederne anvender vejledningen. Samtidig udarbejder 29 procent af virksomhederne ikke den lovbefalede kemiske arbejdspladsvurdering (APV).

I-BAR

I-BAR har også udarbejdet en række materialer om nanomaterialer og arbejdsmiljø:
•    Nanopartikler i arbejdsmiljøet - Inspirationspjece om opblanding af kompositter
•    Nanopartikler i arbejdsmiljøet - Inspirationspjece til laboratorier 
•    Nanopartikler i arbejdsmiljøet - Inspirationspjece om overfladebehandling

Vejledningerne kan downloades hos I-BAR eller bestilles hos CO-industri

- Det siger os, at der er nogle lavthængende frugter at plukke ved at gøre virksomhederne bekendt med Arbejdstilsynets vejledning og koble viden om nanomaterialer stærkere til det at lave den kemiske APV. Dermed kan virksomhederne blive mere bevidste om at lave en indsats, som beskytter medarbejderne mod eventuelle risici, siger Eva-Carina Nørskov, faglig leder på Teknologisk Institut, som har gennemført undersøgelsen i regi af Dansk Center for Nanosikkerhed.

Mere viden om nano

På Arbejdsmiljørådets hjemmeside kan du læse om og finde faktaark om nanomaterialer.

Dansk Center for Nanosikkerhed har desuden samlet materiale med baggrundsviden om nanomaterialer og links til diverse

Mange arbejder med nanomaterialer
Undersøgelsen er den første danske undersøgelse af, hvor mange industrivirksomheder der bruger nanomaterialer i deres produktion. 1.991 danske virksomheder fra 14 underbrancher i industrien har deltaget i undersøgelsen, og af dem har hver femte altså meldt positivt tilbage, at de anvender eller kan anvende nanomaterialer enten i produktionen eller i forskning.
 

Undersøgelsen estimerer også, at 9.000 medarbejdere arbejder med håndtering af nanomaterialer.

- Det viser, at der faktisk er en del medarbejdere, der har med nanomaterialer at gøre. De arbejder med materialer, hvor der kan være en risiko, som endnu ikke er tilstrækkeligt belyst. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne bliver bedre klædt på til at sikre arbejdsmiljøet, siger Eva-Carina Nørskov.

Resultaterne af undersøgelsen skal nu hjælpe forskerne med at udarbejde materiale, der konkret giver anvisninger på, hvad virksomhederne kan gøre i de enkelte arbejdssituationer for at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø.
 

VIL DU VIDE MERE?