Den danske konkurrenceevne er styrket markant siden krisen, og de danske industrivirksomheder klarer sig generelt godt. Derfor skal arbejdsgiverne også give noget mere i løn nu, hvis de vil respektere overenskomstsystemet, hvor der gives noget ved de centrale forhandlinger, men hvor der også er luft til at lægge ovenpå ved de årlige lokale lønforhandlinger – især i gode tider som nu.

Det er bare ikke de signaler, der kommer tilbage fra alle tillidsrepræsentanter. Mange virksomheder holder stadig igen, selv om de tjener gode penge. Og det holder ikke, lyder det fra CO-industris formandskab.

- Den danske model og hele minimallønssystemet bygger på en uskreven loyalitet, hvor de ansatte holder igen i dårlige tider, men belønnes, når det går godt. Det gør det nu, men der er virkelig mange, der har råd, som ikke hæver lønnen, så på et tidspunkt vil pilen pege på Mads og mig, når vi skal forhandle, siger Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal.

De samme toner kommer fra Mads Andersen, der er næstformand i CO-industri og formand for 3F’s industrigruppe. Han køber ikke argumentet om, at virksomheder har brug for at konsolidere sig.

- De ansatte har udvist stor ansvarlighed og holdt igen med lønnen både under krisen og i årene efter. Nu har virksomhederne polstret sig. Derfor skal medarbejderne, som har gjort en kæmpe indsats, belønnes. Men i stedet er det aktionærerne, som får glæde af de store overskud, og virksomhedernes bankkonti, som vokser, siger Mads Andersen.
 

Det går godt

Claus Jensen og Mads Andersen anerkender, at der kan være enkelte virksomheder, som er udfordrede på indtjeningen, men overordnet klarer virksomhederne sig godt. Det viser blandt andet den seneste økonomiske analyse fra Dansk Metal og fra de økonomiske vismænd.

- Den styrkede lønkonkurrenceevne de seneste 10 år viser, at forholdet mellem lønudviklingen og produktivitetsudviklingen i Danmark har udviklet sig gunstigt, når man sammenligner med udviklingen i udlandet. Det har forbedret virksomhedernes evne til at afsætte varer og tjenesteydelser i udlandet. Samtidig kan vi konstatere, at beskæftigelsen er tårnhøj, og der er store overskud på betalingsbalancen. Dansk økonomi har det godt”, siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Lønkonkurrenceevnen belyser forholdet mellem lønudviklingen og produktivitetsudviklingen og kan derfor beskrive et lands konkurrencedygtighed i forhold til andre lande. Den kan måles som udviklingen i den relative lønkvote i industrien – altså hvor stor en andel af værdiskabelsen, der går til lønninger i udlandet i forhold til Danmark.

Det Økonomiske Råd – vismændene – konstaterer også, at lønstigningerne har været beskedne i de seneste år, men at lavkonjunkturen er slut. Derfor forventer de også, at lønnen kommer til at stige – hvilket der også er plads til. En af konklusionerne i forårsrapporten er:

- Virksomhedernes lønkonkurrenceevne er i udgangspunktet god, og det er derfor ikke et problem, hvis et stigende pres på arbejdsmarkedet fører til lidt højere lønstigninger.

Går du og lurer på et karriereskifte, et nyt job eller vil du gerne være dygtigere til det, du gør nu, og måske give lønnen et nøk opad? Så kan en akademiuddannelse være lige det, du har brug for. Med en faglært uddannelse i bagagen eller en gymnasial uddannelse suppleret med to års erhvervserfaring har du nemlig mulighed for på deltid at tage en kort videregående uddannelse, som kan bringe dig videre i dit arbejdsliv. 

En akademiuddannelse er bygget op af moduler, og du bestemmer selv, hvor hurtigt du vil gennemføre uddannelsen. Typisk tager en hel uddannelse tre år på deltid. Men måske har du kun brug for et enkelt modul eller to til at kvalificere dig til netop det, som du gerne vil.

Det er dyrt at tage en akademiuddannelse, men med Selvvalgt Uddannelse gennem Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) får du dækket dine udgifter, og du får dækket 85 procent af din løn, når du er væk fra dit arbejde. Du har ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året, og du har mulighed for at spare op til seks uger sammen. En række af akademiuddannelserne kan også tages gennem Aftalt Uddannelse, hvis din arbejdsplads har indgået sådan en aftale.

Undervisningen foregår på dag- eller aftenhold og udbydes i mange tilfælde også som fjernundervisning. Her er 13 akademiuddannelser, som alle er på IKUF’s positivliste for Selvvalgt Uddannelse, og et bud på, hvad de kan bruges til:

Akademiuddannelsen i automation og drift

Uddannelsen henvender sig til faglærte, der skal løse opgaver i produktionen på et videregående niveau. Det kan være automatik- og procesuddannede, smede, mekanikere, elektrikere og personer, der arbejder som automatik- eller driftsteknikere.

Med uddannelsen får du forudsætning for at deltage, når der skal udvikles og driftes automatiske anlæg i industrien. 

Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde i den industrielle produktion inden for eksempelvis energi- og vandforsyning, pumper, vindmøller, slagterier og mejerier. 

Med en specialisering i offshore olie og gas kan du arbejde med drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer i offshorebranchen.

Akademiuddannelsen i el-installation

Uddannelsen henvender sig til beskæftigede med brancheerfaring, som ønsker mulighed for at søge el-autorisation.
Med uddannelsen bliver du kvalificeret til selvstændigt at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af el-tekniske installationer, bygningsautomatik og mindre automatiske anlæg. 

Som færdiguddannet kan du arbejde som selvstændig eller få ansættelse i en virksomhed - som styrings - og reguleringstekniker i en industrivirksomhed, el-installatør eller stærkstrømstekniker i en rådgivende virksomhed eller sælger/repræsentant hos en el-leverandør eller grossistvirksomhed.

Akademiuddannelsen i energiteknologi

Uddannelsen henvender sig blandt andet til faglærte håndværkere, der arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen eller beskæftiger sig med energi i det daglige arbejde.

Uddannelsen giver dig kompetence til at projektere og rådgive om energieffektivisering af bygninger. 

Som færdiguddannet kan du arbejde som selvstændig energirådgiver, eller du kan arbejde i forsyningsvirksomheder, installationsbranchen og i tekniske forvaltninger inden for stat og kommune.

Akademiuddannelsen i HR

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, specialister og konsulenter inden for human ressources.

Uddannelsen giver et praktisk grundlag for at arbejde med human ressources, og den kvalificerer dig til at varetage HR-funktionen på et strategisk og udviklingsorienteret plan.

Uddannelsen kan føre til job i mange brancher. 

Akademiuddannelsen i informationsteknologi

Uddannelsen henvender sig til personer, der allerede arbejder med it som for eksempel programmør eller systemudvikler.

Uddannelsen gør dig i stand til at analysere og imødekomme virksomheders behov for it-løsninger, så de får størst muligt udbytte af deres it-systemer. 

Uddannelsen kvalificerer dig til job af typen it-medarbejder, programudvikler eller konsulent.

Akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion

Uddannelsen henvender sig til personer, der har baggrund i en produktionsvirksomhed. 

Du kan specialisere dig inden for produktion, hvor du har fokus på emner som produktionsteknikker, projektstyring og logistiske forhold. Eller du kan specialisere dig i innovation, hvor du lærer at igangsætte og styre udviklingsprocesser.

Uddannelsen kan føre til job som produktudvikler, projektleder eller rådgivende konsulent.

Akademiuddannelsen i salg og markedsføring

Uddannelsen henvender sig til personer, der gerne vil arbejde med salg, markedsføring, import og/eller eksport.

På uddannelsen lærer du at planlægge og gennemføre salgs- og markedsføringsaktiviteter på både nationale og internationale markeder.

Du får blandt andet viden om erhvervsret, markedsføring og salgsplanlægning samt et solidt kendskab til salgsteknikker og salgspsykologi.

Akademiuddannelsen i international transport og logistik

Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde med optimering af forsyningskæden og med de strategiske aspekter i forbindelse med forsyning, produktion og distribution.

Du får træning i at foretage metodiske og praktiske overvejelser om transport og logistik på et globalt marked.
Når du er færdiguddannet, kan du typisk få job som speditør, analytiker eller konsulent.

Akademiuddannelsen i kommunikation og formidling

Uddannelsen henvender sig til personer, der gerne vil arbejde som kommunikationsmedarbejder, medierådgiver og webredaktør i eksempelvis produktionsvirksomheder, der ikke har kommunikation som primært fagområde. 

Du lærer blandt andet, hvordan man lægger en kommunikationsstrategi, der stemmer overens med virksomhedens overordnede strategier, og du får redskaber til at formidle et budskab målrettet.

Uddannelsen kan bruges i mange forskellige brancher.

Akademiuddannelsen i ledelse

Uddannelsen henvender sig til personer, der er interesseret i, hvordan man som leder kan påvirke virksomhedskulturen i en positiv retning. 

Uddannelsen giver dig redskaber til at udvikle dine egne lederkompetencer, men også til at arbejde med medarbejdernes kompetencer og potentialer, personlige som faglige.

Uddannelsen giver mulighed for at arbejde som afdelingsleder, teamleder eller projektleder.

Akademiuddannelsen i proces, laboratorie- og fødevareteknologi

Uddannelsen henvender sig til personer, der har erfaring som procesoperatør eller laborant.

Du får viden om produktion, udvikling og kontrol af produkter, og du lærer om hygiejne, sikkerhed og lovgivning, så du kan lede forsøg og projekter inden for eksempelvis fødevarebranchen eller medicinalindustrien.

Uddannelsen giver mulighed for at arbejde som tekniker, specialist, team- eller projektleder i proces- og fødevareindustriens laboratorie- og produktionsmiljøer.

Akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring

Uddannelsen er især rettet mod dig, der har en relevant økonomisk baggrund for eksempel som controller, analytiker eller konsulent.

Du lærer blandt andet at analysere rentabilitet og indtjeningsevne og kan foretage økonomiske beregninger og analyser, som er forudsætningen for at afdække virksomhedens forretningsmuligheder nu og i fremtiden.

Uddannelsen giver mulighed for job inden for bogholderi og regnskabsarbejde samt salg og indkøb.

Indledende kurser til akademiuddannelserne

De indledende kurser er studieforberedende kurser, der forbedrer grundlaget for at gennemføre et eller flere moduler på en akademiuddannelse.

Kurserne kan introducere til et fag, du ikke har haft før, eller være et brushup på fag som eksempelvis matematik. Du kan også ruste dig til din efteruddannelse med kurser i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning.

Et kursus tager cirka tre måneder på deltid.

(Vær opmærksom på, at listen over mulighederne på aftalt uddannelse kan have ændret sig, siden artiklen er publiceret. Se ikuf.dk for de aktuelle tilbud)

Store blå lastbiler kører ud og ind ad portvagten på PostNords transportcenter i Brøndby. Her tæt på motorvejen bliver trådene samlet til det kæmpestore logistiske puslespil, som det er at sørge for, at de rigtige pakker og breve havner hos de rigtige modtagere til den rigtige tid til glæde for kunderne og til gavn for bundlinjen.

En af dem, der sidder midt i spindelvævet, er Christina Kofod, der er medlem af HK. For bare tre måneder siden var hendes arbejdsopgave at råde og vejlede kunder i PostNords privatkundecenter, i dag er hun med til at planlægge opsamlingsture, sikre fyldte lastbiler og glade erhvervskunder.

Vejen fra kundeservicemedarbejder til transportplanlægger er gået over akademiuddannelsen i international transport og logistik, hvor Christina Kofod har færdiggjort to moduler ud af fire, nemlig supply chain management og logistik. Uddannelsen kan tages som deltidsstudie med tilskud fra IKUF.

- Supply chain management og logistik ligger måske ikke lige for, når man sidder i kundeservice, men det gør det i forhold til den retning, som PostNord bevæger sig. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, men vi ved, at Posten er i udvikling, og at det ikke kommer til at se ud, som det gør i dag. Så jeg syntes, at akademiuddannelsen i logistik og transport lød spændende, forklarer Christina Kofod om baggrunden for sit valg af uddannelse.

De bedste kort på hånden

Selv om hun elsker sit job hos PostNord og håber på mange år i virksomheden endnu, så er hun også bevidst om, at hun og de andre medarbejdere i planlægningen i dag kæmper med at rationalisere arbejdsopgaverne, så de med tiden måske bliver overflødige og kan spares væk.

- Derfor handler det om at putte guldet i rygsækken. Jo mere du lærer, jo stærkere vil du stå, hvis der kommer nogle skvulp på vejen. Det handler jo altid om at have de bedste kort på hånden og turde ville noget mere, mener hun.
Et modul på en akademiuddannelse varer typisk otte uger som deltidsstudie. Og selv om uddannelsen har kostet fritid, weekender med næsen i bøgerne og et par feriedage konverteret til læseferie, så fortryder hun ikke investeringen.

- Jeg troede egentlig, at jeg var færdig med at studere, men jeg har fundet ud af, at jeg elsker at gå i skole. Jeg kan godt lide at blive undervist af nogen, som har brugt rigtig lang tid på at sætte sig ind i noget, som de brænder for. Jeg kunne dog godt undvære eksamen, griner hun.

Selv om det faglige niveau er højt på akademiuddannelsen, så har Christina Kofod ikke oplevet, at det var svært at følge med.

- Det var ikke noget problem at følge med undervisningen, men nu har jeg også løbende uddannet mig og tog for nogle år siden en GVU (grunduddannelse for voksne). Har man været længe væk fra skolen, tror jeg godt, det kan være sværere. Man skal for eksempel lige knække koden til at skrive en skoleopgave. Men der er god hjælp fra underviserne, fortæller hun.

Relateret til arbejdslivet 

En bonus ved uddannelsen var også, at hun mødte en masse forskellige mennesker, der kunne give hende et indblik i, hvordan deres arbejdsliv er, og hvilke udfordringer og begrænsninger de oplever i deres job, og de arbejdsoplevelser blev trukket ind i undervisningen.

- Undervisningen er meget relateret til virkeligheden, og det kan jeg godt lide, for det er jo der, guldet bliver dannet, siger hun.

Da hun startede på akademiuddannelsen var målet ikke at få et nyt job og en højere løn, og hun kan da heller ikke med sikkerhed sige, at det er på grund af uddannelsen, hun fik det nye job.

- Men det er stensikkert, at havde jeg ikke stukket hovedet frem og aktivt vist interesse uden for mit fagområde i kundeservice og søgt at dygtiggøre mig til andre led i virksomhedens forsyningskæde, så havde de aldrig bemærket mig, og muligheden var gået til en anden. Jeg havde lyst til at prøve noget nyt og greb chancen, da den bød sig. Ud over at jobbet er i PostNord, så er der intet ved mit nye job, der ligner jobbet i kundeservice, så det er en udfordring og kræver ekstra energi, siger Christina Kofod.

Måske noget kommunikation

Selv om hun nu har to af fire moduler af akademiuddannelsen i international transport og logistik, vil hun ikke umiddelbart tage hele uddannelsen.

- Jeg har ikke planer om at blive speditør. Jeg uddanner mig, fordi jeg gerne vil have mere viden. Jeg har overvejet transportjura, og jeg lurer også lidt på kommunikation. For i min optik, så handler Posten om kommunikation. Lige nu skal jeg lige trække vejret, men så må vi se, smiler Christina Kofod, inden hun haster ud til portvagten på jagt efter en lastbil og dens chauffør, som ikke lige har fulgt planen for i dag.

Har I på din arbejdsplads en rigtig god leder, der er opmærksom, tillidsfuld samt god til at samarbejde og give plads til medarbejdernes ideer og forslag? Så er det måske, fordi I som medarbejdere er gode til at fortælle, hvordan I gerne vil ledes.

Medarbejderne spiller nemlig en større rolle for kvaliteten af relationen mellem ledere og medarbejdere end hidtil antaget. Det viser en ny rapport om social kapital fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Og når der er et gensidigt samarbejde af høj kvalitet, så smitter det af på virksomhedens resultater og det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

- Tovejsrelationen mellem leder og medarbejder er mere betydningsfuld, end vi tidligere har troet. Hidtil har forståelsen været, at det, ledelsen gør, definerer, om relationen mellem de to parter er god eller dårlig. Og medarbejderne har bare været passive modtagere af ledelse. Men det er altså meget mere gensidigt. For medarbejderne påvirker lederen og har indflydelse på, om lederen opleves som god eller mindre god, viser vores undersøgelse, siger Malene Friis Andersen, som er postdoc hos NFA og hovedforfatter til rapporten ”Social kapital på arbejdspladsen. Forbindende social kapital – ressourcer og samarbejde i moderne leder- og medarbejderrelationer.”

Behøver ikke håbe på god leder

Hun understreger dog, at det fortsat er lederens ansvar at skabe grobund for de gode sociale relationer, da forskningen også viser, at lederen har større betydning og mere indflydelse på kvaliteten af relationerne.

- Men den gode nyhed her er, at medarbejderne ikke behøver at sidde stille og krydse fingre for, at de får en leder, de oplever gør det, de har brug for. De kan være med til at spille deres leder god ved at påvirke ham eller hende i en god retning. Det vigtige er naturligvis, at lederen er modtagelig og inviterer medarbejderne ind i det rum, hvor de bliver spurgt: ”Hvilken leder har I brug for, hvad kan vi gøre på den lange bane, og hvad er det vigtigt, at vi gør her og nu?” forklarer Malene Friis Andersen.

Samtidig påpeger hun, at ligesom medarbejderne kan påvirke deres leder positivt, så kan de også vanskeliggøre samarbejdet og påvirke lederen i en negativ retning.

I rapporten sætter forskerne fokus på, hvad der karakteriserer relationerne mellem ledere og medarbejdere, hvordan arbejdspladsen kan opbygge gode relationer af høj kvalitet, og hvad det har af betydning for virksomhedens resultater.

Fire fokuspunkter

Forskerne peger på fire fokuspunkter – fire komponenter – som er centrale for virksomhedens sociale kapital mellem ledere og medarbejdere, og de resultater, som de kan skabe i fællesskab. Samtidig stiller de en række spørgsmål til den enkelte virksomheds komponenter, som ledere og medarbejdere i fællesskab kan bruge til at drøfte, hvordan de kan højne kvaliteten af deres relationer. Virksomhederne kan vælge at fokusere på én komponent, hvis det er mest relevant, eller arbejde med dem alle på en gang.

De fire komponenter er:

1.    Kvalitet i relationerne: Oplever både ledelse og medarbejdere, at der er gode relationer mellem dem, og hvad er med til at styrke dem?

2.    Interaktionshandlinger: Det kan være drøftelser om helt lavpraktiske ting som eksempelvis, om ledelse og medarbejdere holder nok møder, for mange møder eller måske ikke mødes på den rigtige måde. Med andre ord en mulighed for at støve rutinerne af.

3.    Fælles vision: Er der en fælles oplevelse af, at alle arbejder på det samme? Er der en fælles forståelse af kerneopgaven?

4.    Organisatorisk tilhørsforhold: Oplever alle, at det er positivt at arbejde på virksomheden, at det ikke er ligegyldigt, om de arbejder her eller på den anden side af vejen?

- Det understreger i bund og grund bare, at organisationen er forpligtet af medarbejderbegrebet, at man tager ordet medarbejder alvorligt. For hvis man behandler medarbejdere som arbejdere, så får man arbejdere, der ikke føler tilknytning til arbejdspladsen, der ikke føler sig forpligtet til at levere til den netop fremlagte handleplan eller det psykiske arbejdsmiljø. Og med moderne virksomheder, så er der brug for at få den viden og engagement, som medarbejderne besidder, med ombord, forklarer Malene Friis Andersen.

For få taler ledelse

Hos CO-industris og DI’s samarbejdsorgan TekSam er der mulighed for at få hjælp til at styrke relationerne i virksomheden. Her er Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent i CO-industri, ikke i tvivl om, at medarbejderskab og ledelse er tæt forbundet.

- Men alt for mange steder bliver der ikke snakket ledelse, og hvad der motiverer til ledelse. Generelt har lederne deres egne antagelser om ledelse, eller de har lært nogle motivationsfremmende metoder, som de bruger. Men det er alt for vigtigt til at overlade til fantasien. Spørg medarbejderne om, hvad de vil have, og lederne om, hvad de har brug for, siger han.

Han mener, at forskerne på NFA har helt ret, når de peger på medarbejdernes relationer til lederen som en væsentlig brik til god ledelse, gode resultater og stærk social kapital.

- Vi oplever heldigvis en større bevidsthed om relationerne. Særligt yngre ledere har en større bevidsthed om professionel ledelse, siger han.

TekSam har en række værktøjer, som løbende bliver udviklet, til at drøfte relationer i grupper og mellem ledere og medarbejdere. Du kan læse mere om TekSam på www.teksam.dk.

Rapporten ”Social kapital på arbejdspladsen. Forbindende social kapital – ressourcer og samarbejde i moderne leder- og medarbejderrelationer”

På BFA-I har udgivet rapporten ”Social kapital – værdien af samarbejdsrelationer”